Folketinget har netop besluttet, at regeringen skal fremsætte et lovforslag, der vil gøre det nemmere at få godtgørelse for tort. Efter erstatningsansvarsloven kan man få godtgørelse for tort, hvis ens frihed, fred, ære eller person, er blevet krænket. Beslutningen betyder blandt andet, at det vil være muligt at få godtgørelse for en krænkelse, selv om den ikke er egnet til at påvirke en persons selv- og æresfølelse. Det forventes derfor, at der fremover skal lægges vægt på den følelsesmæssige oplevelse for offeret.
Efter en ny folketingsbeslutning forventes det, at muligheden for at få godtgørelse for tort bliver større. Beslutningen betyder, at regeringen nu skal udarbejde et lovforslag, der gør det muligt at få godtgørelse, selv om en krænkelse ikke er egnet til at påvirke en persons selv- og æresfølelse.
Ugebrev skrev om politikker, der ikke kunne få godtgørelse
Baggrunden for beslutningen er blandt andet en højesteretsdom fra marts 2020, som handlede om en politiker, der i en periode stod på en liste sammen med andre kendte personer. Listen var lavet af en it-specialist, der havde skaffet sig oplysninger om politikerens kreditkorttransaktioner vedrørende betaling på hoteller og i restauranter, bestilling af rejsebilletter og køb i stormagasiner mv. Herefter havde han givet oplysningerne til Se og Hør, der brugte dem i deres artikler.
I sagen fandt Højesteret, at politikeren havde været udsat for grove krænkelser af sit privatliv i form af overvågning, men at de ikke var egnet til at påvirke hans ”selv- og æresfølelse”. Politikeren fik derfor ikke godtgørelse. Højesteret lagde vægt på, at der ikke var tale om personfølsomme oplysninger, og oplysningerne kunne derfor ikke have betydning for politikerens selv- og æresfølelse.
Efter højesteretsdommen blev Folketinget enig om, at mulighederne for at få godtgørelse ikke er rimelige og heller ikke svarer til, hvad samfundet opfatter som retfærdigt. Folketinget besluttede derfor, at der er brug for en ændring af loven, så det fremover kan sikres, at ofre for krænkelser har større mulighed for at få godtgørelse. Det vil sige, at der fremover skal lægges vægt på både krænkelsens grovhed og den følelsesmæssige oplevelse for selve offeret.
Folketinget venter nu på et lovforslag fra regeringen, der vil komme med et forslag til en konkret løsning af problemet.
IUNO mener
Folketingets beslutning om at ændre kravene til godtgørelse afspejler Højesterets holdning i en anden dom, hvor Højesteret fastslog, at en medarbejder havde ret til godtgørelse på grund af virksomhedens konstante videoovervågning af hende og kontrol med, om arbejdet blev udført korrekt. De to højesteretsdomme adskiller sig fra hinanden, selv om de kun er afsagt med en uges mellemrum. Af den grund bliver det interessant at se, hvordan de nye regler på området bliver.
IUNO anbefaler, at virksomheder og deres forsikringsselskaber altid følger udviklingen nøje og er opmærksomme på eventuelle ændringer, der kan være undervejs i lovgivningsprocessen. De har på den måde mulighed for at sætte sig godt ind i nye regler og lave de nødvendige ændringer til deres politikker og procedurer så tidligt som muligt. Formålet med de nye regler er nemlig, at der skal foretages en mere fri vurdering ved beslutningen om godtgørelse, og det er derfor vigtigt at være klar over, hvad der fremover er relevant at lægge vægt på.
[Beslutningsforslag nr. B 56 om udvidelse af området for ydelse af tortgodtgørelse af 4. juni 2021]
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
-medium.jpg)
