Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Farvet samtykke til cookies kan være ulovlig nudging

Virksomheder har i vidt omfang mulighed for at være kreative med farver og design, når der bliver udarbejdet samtykkeløsninger for cookies på hjemmesider og lignende. Men friheden har grænser – det har Datatilsynet understreget i en ny sag. Grænsen går, når brugeren eksempelvis på grund af farvevalg bliver ”skubbet” i retning af et valg, fordi det undergraver brugerens rettigheder.

Udgivet af

En stor dansk medievirksomhed brugte en samtykkeløsning til cookies på virksomhedens hjemmeside, der gav brugerne tre valgmuligheder. Brugeren kunne vælge mellem:


  • ”Acceptér alle” cookies, ved at trykke på en grøn knap
  • ”Tilpas [cookies] i indstillinger”, ved at trykke på en grå knap, og
  • ”Kun nødvendige” cookies, ved at trykke på en rød knap

Størstedelen af de hjemmesidebesøgende klikkede på den grønne knap, og accepterede derfor alle cookies.

Farligt at ”skubbe” brugere med trafiklysfarver


Datatilsynet understregede, at der en generel frihed til at designe hjemmesider i det layout og indhold, som virksomheder vil have, men at det samtidig er ulovligt at ”nudge” en bruger til at foretage et bestemt valg.


På den baggrund fandt Datatilsynet, at virksomhedens brug af farver for valgmulighederne påvirkede brugerne til foretage bestemte valg. Brugen af det ”trafiklys-lignende” system var derfor nudging, og ulovligt.


Fordi ”Acceptér alle”-knappen var grøn medførte det, at brugernes informerede valg – og dermed rettigheder – blev omgået. Det førte blandt andet til, at Datatilsynet udtalte alvorlig kritik af virksomheden.


IUNO mener

Sagen er interessant, da mange virksomheder bruger cookiesamtykke på deres hjemmesider i netop en ”trafiklys-lignende” farvesammensætning. Med det valg af farve, kan samtykket være i strid med databeskyttelsesreglerne.


IUNO anbefaler, at virksomheder sætter sig godt ind i den seneste vejledning om cookie-reglerne. Selvom farvevalg er ét fokuspunkt findes der nemlig mange krav, som kræver opmærksomhed. Virksomheder der bruger andre farvekombinationer som en del af designet af cookiesamtykket bør også tage et kig på, om farvekombinationen i virkeligheden kan påvirke brugeren i en bestemt retning.


[Datatilsynets afgørelse i journal nr. 2021-41-0149 af 27. oktober 2022]

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Højesteret: 30.000 kr. i godtgørelse for GDPR-brud
Højesteret: 30.000 kr. i godtgørelse for GDPR-brud
31/08/2026
Persondataret
Tværgående samarbejde skal sikre en ensartet anvendelse af databeskyttelsesreglerne
Tværgående samarbejde skal sikre en ensartet anvendelse af databeskyttelsesreglerne
14/09/2026
Persondataret, Compliance
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
Nye regler om grøn markedsføring fra den 27. september 2026 – det skal virksomheder vide
22/09/2026
E-handelsret og markedsføringsret
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
15-årsgrænse for sociale medier: Hvem skal kontrollere alderen – og med hvilke persondata?
23/09/2026
Persondataret, Compliance, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted