Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

EU: svært at stoppe ulovlig streaming

Udgivet af
Filmindustriens hidtidige strategi med at lukke for hjemmesider, der tilbyder ulovlig streaming af film og tv-serier, har ingen varig effekt på det samlede omfang af ulovlig streaming af film og tv-serier. Streamingen flyttes ganske enkelt til andre hjemmesider. Det viser en ny undersøgelse fra EU-Kommissionens Joint Research Centre.

EU-KOMMISSIONENS RAPPORT: LUKNING HAR LILLE EFFEKT
EU-Kommissionens udredning "Online Copyright Enforcement, Consumer Behaviour, and Market Structure" tager udgangspunkt i piratsagen mod streaming-portalen Kino.to. Her udførte politi fra Tyskland, Spanien, Frankrig og Holland koordinerede ransagninger af en lang række adresser og datacentre tilhørende Kino.to med det resultat, at Kino.to lukkede ned. Undersøgelsen viser dog, at effekten af nedlukningen blandt slutbrugerne var kortvarig og relativt begrænset.

Undersøgelsen analyserer blandt andet 5.000 tyske internetbrugeres adfærd i perioden umiddelbart efter nedlukningen og viste, at aktionen alene medførte en kortvarig nedgang i pirataktiviteten. Den steg hurtigt til samme niveau igen, og viste endda en lille fremgang på 2,5 % i brugen af ulovlig streaming.

SIMPEL TEKNOLOGI GØR PIRATERI LET
At nedlukningen har så ringe effekt, skyldes blandt andet, at teknologien bag sider med ulovlig streaming er relativt let tilgængelig. Når en side lukkes ned, kan bagmændene hurtigt sætte en eller flere nye sider op, der tjener samme formål. Da Kino.to blev lukket ned, blev brugerne af siden hurtigt samlet op at to nye sider – Movie2k.to og KinoX.to. På den måde opererer netpiraterne som en hydra – når ét hoved er hugget af, opstår blot to nye.

Baseret på disse resultater konkluderer forskerne bag undersøgelsen, at nedlukning af sider med ulovlig streaming ikke har den store effekt på brugernes adfærd. Rapporten kommer ikke med klare anbefalinger til, hvordan man kommer den ulovlige streaming til livs, men peger dog på, at kvaliteten og tilgængeligheden af lovlige tjenester spiller en væsentlig rolle.

UNDERHOLDNINGSINDUSTRIEN STÅR FAST
Undersøgelsens konklusioner får dog ikke rettighedshaverne til at ændre strategi. I en afgørelse fra april i år har den britiske højesteret lukket for ni sider, der tilbød ulovlig streaming, herunder den også i Danmark populære streaming-tjeneste Popcorntime. Dommeren henviste til, at Popcorntime ikke tjente et legitimt formål, men alene havde til formål at krænke ophavsretten til film og tv-serier.

De danske domstole vil komme frem til et lignende resultat, hvis de får sagen forelagt.

Læs EU-Kommissionens rapport her.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
Kommissionen udsteder vejledning om transparensforpligtelser i AI-forordningen
19/08/2026
IT-ret, Øvrige, E-handelsret og markedsføringsret
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
21/08/2026
Immaterialret, IT-ret, Øvrige
Kan man kræve erstatning for intern tid?
Kan man kræve erstatning for intern tid?
24/08/2026
IT-ret, Forsikringsret og erstatningsret
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
IT-kontrakten: Jeres vigtigste redskab mod dyre fejl
31/08/2026
IT-ret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted