Begrebet ”konkurrencebegrænsende formål” skal fortolkes indskrænkende. Det har EU-Domstolen nu fastslået i en skelsættende dom. Dermed får virksomheder i flere tilfælde mulighed for at retfærdiggøre deres aftaler.
Den 11. september 2014 afsagde EU-Domstolen dom i en sag om, hvornår en aftale har et konkurrencebegrænsende formål. Dommen fastslår, at begrebet konkurrencebegrænsende formål skal tolkes indskrænkende.
EU-Domstolen slår i dommen fast, at EU-Kommissionen og EU-Retten i deres forudgående afgørelser ikke havde inddraget de relevante retlige kriterier ved vurderingen af, om aftalen havde til formål at begrænse konkurrencen. Dermed var aftalevilkårene fejlagtigt blevet kategoriseret som havende ”til formål at begrænse konkurrencen”.
EU-Kommissionen har de seneste år haft en tendens til at kategorisere flere og flere aftaler som havende til formål - og ikke bare som virkning - at begrænse konkurrencen. Vurderingen gør en væsentlig forskel for konkurrencemyndighedernes arbejde og virksomhedernes muligheder for at forsvare lovligheden af deres aftaler.
Med fastlæggelsen af, at begrebet konkurrencebegrænsende formål skal fortolkes indskrænkende, går EU-Domstolen dermed imod EU-Kommissionens tendens til at udvide begrebet. Dermed vil virksomheder i flere tilfælde kunne forsvare deres aftaler. Konkurrencemyndighederne skal derimod kunne dokumentere, at aftalen kan have så betydelige skadevirkninger for konkurrencen, at aftalen skal anses for at have til formål at begrænse konkurrencen.
Bech-Bruuns kommentarer
Med dommen er der trukket skarpere linjer op i forhold til, hvilke aftaler der kan siges at have et konkurrencebegrænsende formål.
EU-Domstolens dom kommer umiddelbart efter, at EU-Kommissionen har udstedt en vejledning om, hvilke typer af aftalevilkår der har til formål at begrænse konkurrencen.
Det er vores opfattelse, at EU-Kommissionens vejledning er forenelig med EU-Domstolens dom i denne sag.
Men dommen skærper kravene til EU-Kommissionen og nationale konkurrencemyndigheder, der ønsker at gøre gældende, at en aftale har til formål at begrænse konkurrencen.
Begrebet ”konkurrencebegrænsende formål” skal fortolkes indskrænkende, og konkurrencemyndighederne har bevisbyrden for, at aftalen er tilstrækkelig skadelig for konkurrencen.
Baggrund
Man skelner i konkurrenceret mellem, om en aftale har til
formål eller som
virkning at begrænse konkurrencen.
Konstateres det, at en aftale har til formål at begrænse konkurrencen, behøver konkurrencemyndighederne ikke at undersøge aftalens faktiske virkninger på konkurrencen. Man antager således, at aftalen har skadelige indvirkninger på konkurrencen. Dermed bliver konkurrencemyndighedernes arbejde væsentligt lettere, når det kan konstateres, at en aftale har et konkurrencebegrænsende
formål. Omvendt bliver det vanskeligt for virksomhederne at modbevise, at aftalen er konkurrencebegrænsende.
EU-Kommissionen har i årenes løb anlagt en bredere og bredere fortolkning af begrebet ”konkurrencebegrænsende formål”. Klassiske karteller, såsom prisaftaler og markedsdelingsaftaler, anses altid for at udgøre formålsbegrænsninger, men i den senere tid er begrebet blevet udvidet til at omfatte en række andre aftaletyper.
Uddybning af dommen
Ifølge fast retspraksis skal man, ved vurderingen af om en aftale indeholder et konkurrencebegrænsende formål, forholde sig til:
- Indholdet af bestemmelserne i aftalen
- Aftalens formål
- Den økonomiske og retlige sammenhæng, som aftalen indgår i.
EU-Domstolen bekræfter i denne dom, at disse kriterier skal inddrages i vurderingen af, om en aftale har til formål at begrænse konkurrencen.
EU-Domstolen understreger imidlertid, at en aftale kun kan kategoriseres som havende til formål at begrænse konkurrencen, hvis:
- Aftalen i sig selv er tilstrækkelig skadelig for konkurrencen.
- Aftalen efter sin art er skadelig for de normale konkurrencevilkår.
- En analyse af aftalen med tilstrækkelig klarhed viser, at konkurrencen vil lide skade.
Efter EU-Domstolens opfattelse havde EU-retten kun angivet grundene til, at aftalen havde konkurrencebegrænsende
virkninger. Derimod var det ikke begrundet, hvorfor aftalen var
tilstrækkelig skadelig til at kunne kvalificeres som havende til formål at begrænse konkurrencen.
Derudover fastslog EU-Domstolen, at EU-retten med urette havde konkluderet, at begrebet ”konkurrencebegrænsende formål” ikke skal fortolkes indskrænkende. EU-Domstolen understregede dermed, at begrebet ”konkurrencebegrænsende formål” er forbeholdt aftaler, der er så skadelige for konkurrencen, at det ikke er nødvendigt at undersøge de faktiske virkninger af aftalen.
Læs EU-Domstolens dom
