Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

EU-Domstolens dom om alders­diskrimination i forhold til private arbejdsgivere

Kromann Reumert
26/04/2016
EU-Domstolens dom om alders­diskrimination i forhold til private arbejdsgivere
EU-Domstolen har nu taget stilling til Højesterets præjudicielle spørgsmål vedrørende det EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. EU-Domstolen besvarede Højesterets spørgsmål ved at fastslå, at princippet gælder direkte i sager mellem en privat arbejdsgiver og en medarbejder, og at dette princip vægter højere end retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. EU-Domstolen fastslog endvidere, at der gælder en vidtgående pligt for de nationale domstole til at fortolke i overensstemmelse med EU-retten, også selvom der foreligger en fast national retspraksis.

EU-Domstolens dom af 19. april 2016

SAGEN KORT
Sagen vedrørte en 60-årig medarbejder (M), som blev afskediget efter mange års ansættelse i den samme koncern (A). Da M fratrådte sin stilling, havde han været uafbrudt beskæftiget hos A i 25 år. Han havde derfor som udgangspunkt ret til en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn efter funktionærlovens § 2a, stk. 1.

M havde imidlertid ret til arbejdsgiverbetalt alderspension i henhold til en ordning, som han var indtrådt i, før han fyldte 50 år. Som følge af den dagældende bestemmelse i funktionærlovens § 2a, stk. 3 havde M derfor alligevel ikke krav på fratrædelsesgodtgørelse. Dette gjaldt, selvom han ikke benyttede sig af sin ret til alderspension og i stedet valgte at tiltræde en stilling i en anden virksomhed.

M rejste efter opsigelsen krav mod A om fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn. M henviste i denne forbindelse til, at EU-Domstolen i sin dom i Ole Andersen-sagen (C-499/08) fastslog, at ordningen i henhold til funktionærlovens § 2 a, stk. 3, hvorefter en medarbejder mister retten til fratrædelsesgodtgørelse, når denne har ret til en arbejdsgiverbetalt alderspension, er i strid med beskæftigelsesdirektivet og det heri indeholdte forbud mod forskelsbehandling på grund af alder i de tilfælde, hvor den opsagte medarbejder ønsker at forfølge sin erhvervsmæssige karriere og dermed fortsætte på arbejdsmarkedet.

I Ole Andersen-sagen var arbejdsgiveren imidlertid en offentlig myndighed, hvorfor tvisten kunne løses ved, at medarbejderen under en række nærmere angivne omstændigheder kunne støtte ret direkte på direktivets bestemmelser. Dette gælder ikke tilsvarende i forholdet mellem private, som var tilfældet i denne sag.

SAGEN FOR HØJESTERET
Hovedspørgsmålet var herefter, om et almindeligt EU-retligt princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder kan anvendes som hjemmel til at pålægge en privat arbejdsgiver at betale fratrædelsesgodtgørelse, selvom den private arbejdsgiver var fritaget herfor efter funktionærlovens § 2a, stk. 3.

Højesteret besluttede at anmodede EU-Domstolen om at tage stilling til dette spørgsmål. Højesteret ønskede endvidere EU-Domstolens svar på, hvordan en direkte anvendelse af princippet i forhold til private skal afvejes over for retssikkerhedsprincippet og princippet om den berettigede forventning.

Læs vores omtale af Højesterets kendelse her.

EU-DOMSTOLENS DOM
EU-Domstolen har nu besvaret ovennævnte præjudicielle spørgsmål. EU-Domstolen bemærkede indledningsvist, at der gælder et almindeligt EU-retligt princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, som beskytter samme forhold som beskæftigelsesdirektivet. EU-Domstolen fandt herefter, at dette princip skal fortolkes således, at det også gælder i tvister mellem en privat arbejdsgiver og en medarbejder. Princippet er således til hinder for, at funktionærlovens § 2a, stk. 3 anvendes i sager mellem private, såfremt medarbejderen ønsker at forfølge sin erhvervsmæssige karriere og dermed fortsætte på arbejdsmarkedet.

EU-Domstolen skulle herefter tage stilling til, hvordan princippet skal afvejes over for retssikkerhedsprincippet og princippet om den berettigede forventning i en sag mellem private parter. EU-Domstolen fastslog indledningsvist, at de nationale domstole har en pligt til at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten. Denne pligt er alene begrænset af generelle retsprincipper, herunder retssikkerhedsprincippet, som medfører, at der ikke må ske en fortolkning mod lovens ordlyd. EU-Domstolen fastslog i den forbindelse, at selvom der foreligger en fast national praksis, som er i strid med direktivet, er det ikke til hinder for, at den nationale domstol fortolker bestemmelsen i overensstemmelse med direktivet.

EU-Domstolen fandt herefter, at såfremt den nationale domstol fortsat mener, at det er umuligt for den at sikre en overensstemmende fortolkning af den omhandlede nationale bestemmelse, er den nationale domstol forpligtet til at undlade at anvende bestemmelsen, når denne er i strid med EU-retten.

EU-Domstolen fandt ikke, at denne forpligtelse kan begrænses af retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, eller den mulighed privatpersoner har for at søge erstatning hos medlemsstaten for tilsidesættelse af EU-retten.

Læs vores omtale af Generaladvokatens forslag til afgørelse her.

HVAD VISER DOMMEN?
Dommen viser betydningen af, at der gælder et EU-retligt princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, som har direkte virkning i tvister mellem en privat arbejdsgiver og en medarbejder. Hvis en national bestemmelse er i strid med beskæftigelsesdirektivet, vil den også være i strid med EU-princippet, da beskyttelsen efter det EU-retlige princip har samme rækkevidde som direktivet.

Dommen viser endvidere, at de nationale domstole har en vidtgående pligt til at fortolke i overensstemmelse med EU-retten. Denne pligt kan ikke begrænses af, at der foreligger en fast national retspraksis. Såfremt den nationale domstol ikke kan fortolke i overensstemmelse med EU-retten, uden at det vil føre til en fortolkning mod bestemmelsens ordlyd, er domstolen forpligtet til at undlade at anvende bestemmelsen.

Endelig viser dommen, at det EU-retlige princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder skal vægtes højere end retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Det er nu op til Højesteret at træffe den endelige afgørelse i sagen. Kromann Reumert følger naturligvis stadig sagen tæt og vender tilbage, når Højesterets endelige afgørelse foreligger.






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Danish Crown fundet erstatningsansvarlig for covid-19-smitte blandt medarbejdere
Danish Crown fundet erstatningsansvarlig for covid-19-smitte blandt medarbejdere
28/01/2025
Forsikring og erstatning, Ansættelses- og arbejdsret
Specialkonsulent var ikke selvtilrettelægger
Specialkonsulent var ikke selvtilrettelægger
31/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Registrér eller risikér
Registrér eller risikér
30/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Nye regler for udenlandske medarbejdere
Nye regler for udenlandske medarbejdere
30/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Løngennemsigtighedsdirektivet – hvad indebærer det?
Løngennemsigtighedsdirektivet – hvad indebærer det?
07/02/2025
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Selvtilrettelægger var ikke selvtilrettelægger
Selvtilrettelægger var ikke selvtilrettelægger
07/02/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted