Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

EU-Domstolen underkender påtænkt aftale mellem Canada og EU om over­førsel af passager­liste­oplysninger

Kromann Reumert
14/09/2017
EU-Domstolen underkender påtænkt aftale mellem Canada og EU om over­førsel af passager­liste­oplysninger
EU-Domstolen har vendt tommelfingeren nedad til en påtænkt aftale mellem Canada og EU om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger, da den ikke er forenelig med bestemmelser i EU traktater og EU's Charter om grundlæggende rettigheder.


EU-Domstolens udtalelse


Ifølge EU-Domstolen var den påtænkte aftale mellem Canada og EU ikke i overensstemmelse med bestemmelser i EU-traktater og EU's Charter om grundlæggende rettigheder, nærmere bestemt retten til beskyttelse af personoplysninger. En af de centrale grunde var, at den påtænkte aftale indebar en stor risiko for, at der blev overført og behandlet flere personoplysninger, end hvad der var nødvendigt for at opfylde aftalens formål – nemlig at forebygge og undgå terror og grænseoverskridende kriminalitet. EU-Domstolen anlagde i den forbindelse en streng proportionalitetsvurdering, og fastslog, at aftalen i princippet indebar en krænkelse af passagerernes ret til beskyttelse af personoplysninger.
Krav til aftalen for at sikre overholdelse af traktaterne og EU's Charter
Selv om EU-Domstolen underkendte aftalens indhold, valgte EU-Domstolen at opregne en række krav, som aftalen skal opfylde for at være forenelig med traktaterne, herunder at:

  • Aftalen klart og præcist skal fastlægge de passagerlisteoplysninger, der skal overføres fra EU til Canada.

  • De modeller og kriterier, der anvendes i forbindelse med den automatiserede behandling af passagerlisteoplysninger, skal være specifikke, pålidelige og ikke-diskriminerende.

  • De anvendte databaser skal indskrænkes til databaser, som Canada fører i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og grov, grænseoverskridende kriminalitet.

  • Det skal sikres, at tilsynet med de regler, der er fastsat i den påtænkte aftale, føres af en uafhængig tilsynsmyndighed.



Kromann Reumerts bemærkninger


EU-Kommissionen har godkendt Canada som sikkert tredjeland i forhold til en række nærmere afgrænsede områder, og der har tidligere været indgået en aftale mellem Canada og EU om udveksling af passagerlisteoplysninger. Denne aftale er dog nu udløbet, hvorfor den nye aftale, som EU-Domstolen har foretaget en vurdering af, var tiltænkt som afløseren.

EU-Domstolens udtalelse viser, at forebyggelse i forhold til terror og grænseoverskridende kriminalitet uden tvivl udgør et legitimt formål for udveksling af personoplysninger, men overførsel og behandling af personoplysninger skal begrænses til, hvad der kan anses for nødvendigt og proportionalt for at opfylde de konkrete formål. Hvis det ikke sikres, at overførslen og behandlingen af passagerlisteoplysninger er tilstrækkeligt afgrænset – i dette tilfælde gennem aftalen mellem Canada og EU – vil behandlingen være for indgribende og dermed i strid med traktaterne og EU's Charter.

Læs EU-Domstolens udtalelse

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Artikler, der kunne være relevante for dig
EDPB har vedtaget en vejledning om interesseafvejningsreglen
EDPB har vedtaget en vejledning om interesseafvejningsreglen
21/10/2024
Persondata
Ret til indsigt i oplysninger på utilsigtet modtager
Ret til indsigt i oplysninger på utilsigtet modtager
11/11/2024
Persondata
Meta giver brugerne flere valgmuligheder
Meta giver brugerne flere valgmuligheder
18/11/2024
Persondata
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
19/11/2024
Persondata, Compliance
Datatilsynet anmelder Lyngby-Taarbæk Kommune til politiet
Datatilsynet anmelder Lyngby-Taarbæk Kommune til politiet
29/11/2024
Persondata
Status på Datatilsynets spørgsmål til Rigspolitiet om brug af ansigtsgenkendelse
Status på Datatilsynets spørgsmål til Rigspolitiet om brug af ansigtsgenkendelse
06/12/2024
Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted