Kædesvig har længe været et problem for både statskassen og lovlydige virksomheder. For at imødegå disse udfordringer har Skattestyrelsen fået flere værktøjer til rådighed, når der skal sættes ind mod svig – bliv klogere på, om du eller din virksomhed utilsigtet kan blive ramt.
Den 1. januar 2024 blev indsat to bestemmelser i opkrævningsloven – henholdsvis opkrævningslovens § 10 d og § 19 b, stk. 2.
Det nye værktøj i kraft af opkrævningslovens § 10 d er tidligere omtalt af skatteadvokat Henrik Rahbek i artiklen ”Opkrævningslovens § 10 d – personlig hæftelse” udgivet af Danske Revisorer i september 2025.
Reglen står imidlertid ikke alene i statens kamp mod kædesvig og fiktive fakturaer, og der er således mere, du som virksomhedsejer eller -leder skal være opmærksom på. Hvor den omtalte bestemmelse i opkrævningslovens § 10 d giver Skattestyrelsen mulighed for at statuere solidarisk hæftelse i kædesvigssagerne og dermed reelt gennemføre et skærpet ledelsesansvar, angriber bestemmelsen i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, derimod selve virksomhedens eksistensgrundlag – nemlig registreringen.
Hvad fremgår af opkrævningslovens § 19 b, stk. 2?
Ifølge opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, kan Skattestyrelsen inddrage en virksomheds registrering for skatter og afgifter, hvis virksomheden eller nogen, der handler på dens vegne:
- afgiver urigtige oplysninger til brug for angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., baseret på en faktura med urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation.
- udsteder en faktura med urigtigt indhold eller anden urigtig dokumentation, der kan anvendes som grundlag for opgørelse af skatter eller afgifter.
Det er et krav, at der er tale om forsæt eller grov uagtsomhed, og Skattestyrelsen kan træffe afgørelsen administrativt.
Det følger af lovforarbejderne til bestemmelsen, at begreberne forsæt og grov uagtsomhed skal fortolkes i overensstemmelse med gældende praksis på skatteområdet, hvorfor det må forventes, at Skattestyrelsen ikke vil være tilbageholdende med at statuere grov uagtsomhed og dermed tage reglen i anvendelse.
Hertil kommer, at det ligeledes fremgår af lovforarbejderne, at fakturaer med urigtigt indhold kan være fakturaer, som ikke opfylder momsbekendtgørelsens regler, altså f.eks. indeholder et fejlagtigt beløb.
De første sager er allerede på vej
Bestemmelsen finder anvendelse på forhold begået efter den 1. januar 2024, og vi har allerede i TVC Advokatfirma set de første sager, hvor Skattestyrelsen anvender det nye regelsæt i opkrævningslovens § 19 b, stk. 2, til at inddrage virksomheders registreringer.
Det bekræfter, at bestemmelsen ikke blot er af teoretisk karakter, men fungerer som endnu et aktivt redskab i Skattestyrelsens indsats mod svindel med fiktive fakturaer og kædesvig, hvilket desværre også kommer til at gå ud over virksomheder, som utilsigtet er blevet inddraget i en uheldig samhandel – altså virksomheder som ikke vidste bedre.
Med opkrævningslovens § 10 d og § 19 b, stk. 2, har Skattestyrelsen således fået en bredere palet af sanktionsmuligheder, hvorfor særligt virksomheder, der beskæftiger sig i udsatte brancher såsom eksempel bygge- og anlægsbranchen men også rengøringsbranchen, bør styrke interne kontroller og sikre korrekt dokumentation for kontrol af underleverandører – ellers kan konsekvenserne blive meget alvorlige, herunder både driftsmæssigt, økonomisk samt personligt.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med TVC Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
