Er alle medejere af en virksomhed altid selvstændigt erhvervsdrivende?

Skatteministeren arbejder for tiden på et lovforslag til ændring af ligningsloven, der skal imødegå adgangen til at blive anset for at være selvstændigt erhvervsdrivende i visse tilfælde, hvor en person ejer en ganske lille andel af et interessentskab eller et partnerselskab.


Den foreslåede bestemmelse er kort og fastslår, at den omstændighed, at man deltager (dvs. ejer en andel) i et interessentskab, et partnerselskab eller et kommanditselskab, ikke i sig selv er tilstrækkelig til, at deltagerens indkomst anses for at være indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

For at personen skal kunne anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende, må man foretage en undersøgelse af, om personens faktiske arbejdsmæssige forhold. En lønmodtager er karakteriseret ved, at han har fast stilling, fast arbejdstid, fast løn, evt. med bonus, og er undergivet instruks fra arbejdsgiveren.

En selvstændig er karakteriseret ved, at han modtager en overskudsandel ligesom de øvrige medejere, og at han derfor har den økonomiske risiko, hvis der ikke er noget overskud.

Hvis situationen f.eks. er, at den pågældende person, uanset om der er stort eller lille overskud i interessentskabet, får betaling for sit arbejde, kan det tale for, at personen ikke skal anses for at være selvstændig erhvervsdrivende, men derimod lønmodtager ansat i interessentskabet af de øvrige interessenter.


Baggrund for lovforslaget

Arbejdsindkomst er som bekendt skattepligtig. Er man lønmodtager, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og man beskattes fuldt ud af hele sin indkomst.

Er man selvstændig erhvervsdrivende, beskattes man af virksomhedens overskud. Man anses for at være selvstændig erhvervsdrivende, når man driver virksomhed for egen regning og risiko med det formål at tjene penge.

Som selvstændig erhvervsdrivende har man adgang til at anvende virksomhedsordningen. Virksomhedsordningen giver mulighed for, at man kan udskyde beskatningen af overskuddet, og man bestemmer selv i vidt omfang, hvor stort et beløb man vil tage ud til privatforbrug og dermed blive fuldt ud beskattet af. Man kan på den måde holde sig under topskattegrænsen, eller i hvert fald begrænse topskatten.

Beløb, man ikke tager ud af sin virksomhedsordning, beskattes med en foreløbig virksomhedsskat på 22 pct. svarende til den gældende selskabsskattesats. Når man senere tager sådanne opsparede beløb ud af virksomheden (hæver) til privatforbrug, beskattes beløbene fuldt ud på linje med løn, og man godskrives den foreløbigt betalte virksomhedsskat. Det er derfor fordelagtigt at have adgang til at anvende virksomhedsordningen, hvis ens indkomst overstiger topskattegrænsen.

En række selskabstyper er i Danmark ikke selvstændigt skattepligtige. Det gælder f.eks. kommanditselskaber (K/S), interessentskaber (I/S), og partnerselskaber (P/S). Det er i stedet deltagerne i disse selskaber, der er skattepligtige af hver en forholdsmæssig andel af selskabets indkomst. Selskabets indkomst kommer altså til beskatning, blot ikke i selskabet selv, men hos deltagerne.

Det er praksis, at personer, der deltager i interessentskaber og i partnerselskaber, anses som selvstændigt erhvervsdrivende. Det betyder, at de kan benytte virksomhedsordningen på deres overskud fra selskabet.

Skatterådet traf i 2015 en afgørelse om, at uanset hvor lille en ejerandel en person ejede i et interessentskab, skulle den pågældende person behandles som selvstændigt erhvervsdrivende.

Konkret var situationen, at 8 personer ejede et interessentskab. Ejerne tilbød nogle ledende medarbejdere, som var ansatte og dermed lønmodtagere, adgang til at købe en ganske lille ejerandel i interessentskabet. Det var skatterådets opfattelse, at selv den mindste ejerandel førte til, at de pågældende medarbejdere skulle anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende. Det betød, at deres indkomst fra selskabet, som hidtil var blevet behandlet som løn, nu skulle behandles som overskud fra selvstændig virksomhed. De pågældende personer kunne derfor også benytte virksomhedsordningen og dermed muligheden for at udskyde beskatningen af deres indkomst.

Skatterådet skrev efter afgørelsen til skatteministeren og udtrykte, at skatterådet havde set sig nødsaget til at træffe den pågældende afgørelse på grundlag af gældende ret. Skatterådet gav samtidig udtryk for, at loven måtte laves om, fordi de pågældende personer i praksis ikke havde påtaget sig at drive virksomhed for egen regning og risiko.

Det er på dette grundlag, at skatteministeren arbejder på at udarbejde et lovforslag herom.

 

---