En selvejende institution blev kontaktet af 3F med et ønske om et møde om arbejdsvilkårene for institutionens medarbejdere. Den selvejende institution svarede, at de gerne ville deltage i et møde, men forholdt sig generelt passivt i flere måneder og besvarede kun få af 3F's henvendelser. Efter næsten seks måneder fremsendte 3F første konfliktvarsel. Herefter gik forhandlingerne i gang, men institutionen afbrød forhandlingerne og meldte sig i stedet ind i DI. Arbejdsretten fandt, at DI havde overtrådt støtteforbuddet i Hovedaftalen, idet institutionens passivitet havde etableret en situation, der kunne sidestilles med forgæves forhandlinger.
Arbejdsrettens dom af 5. oktober 2016
SAGEN KORT
Den 25. oktober 2013 rettede en medarbejder fra 3F henvendelse til en selvejende institution (A) og anmodede om et møde, idet hun mente, at der var grundlag for afklaring af arbejdsvilkårene i A. A svarede ikke på denne mail. Den 6. november 2013 rykkede 3F A, der dagen efter svarede, at A gerne deltog i et møde, men at A ønskede baggrunden for mødet oplyst.
Den 21. november 2013 fremsendte 3F en kort beskrivelse af de forhold, der skulle drøftes på mødet. A besvarede ikke denne mail. Den 23. januar 2014 rettede 3F igen henvendelse til A med forslag til en dato for mødet.
A besvarede den 28. januar 2014 henvendelserne med, at A gerne deltog i mødet, men at A stadig ønskede baggrunden for mødet oplyst. Den 30. januar 2014 skrev 3F, at de allerede havde fremsat en beskrivelse. Den 3. februar 2014 rykkede 3F A på ny. 3F havde herudover rykket A telefonisk flere gange, men var ikke kommet i kontakt med A.
Den 8. april 2014 fremsendte 3F første konfliktvarsel (strejke- og blokadevarsel) over for A, der indeholdt en længere beskrivelse af den påtænkte dagsorden for mødet.
Efterfølgende forhandlede A og 3F i flere måneder om en overenskomst. Den 6. november 2014 meldte A sig ind i DI og afbrød dermed forhandlingerne. Den 9. april 2015 sendte 3F andet konfliktvarsel til DI.
DI anlagde herefter sag mod 3F med påstand om, at 3F's andet konfliktvarsel af 9. april 2015 var ulovligt og skulle trækkes tilbage. 3F nedlagde påstand om, at DI ved at optage A som medlem havde overtrådt støtteforbuddet i Hovedaftalens § 2, stk. 6. Støtteforbuddet forbyder medlemsorganisationerne i at yde støtte til en udenforstående part i en arbejdskonflikt, der involverer en medlemsorganisation. Støtteforbuddet er betinget af, at der forinden første konfliktvarsel har været forgæves forhandlinger.
ARBEJDSRETTENS DOM
Arbejdsretten fandt, at der var etableret en situation, der måtte sidestilles med forgæves forhandlinger, og at støtteforbuddet i Hovedaftalens § 2, stk. 6 derfor var trådt i kraft ved afgivelse af første konfliktvarsel. Arbejdsretten lagde vægt på, at 3F havde angivet baggrunden for mødet, hvorefter A forholdt sig passivt, og først efter to måneder svarede, at de ønskede yderligere uddybelse uden at gøre det klart for 3F, hvilke forhold de ønskede uddybet. Herudover lagde Arbejdsretten vægt på de adskillige telefoniske og skriftlige rykkere.
DI blev herefter dømt for overtrædelse af støtteforbuddet i Hovedaftalens § 2, stk. 6 og idømt en bod på 100.000 kroner. Arbejdsretten lagde vægt på, at DI havde haft fuldt kendskab til det beskrevne forløb i perioden fra den 25. oktober 2013 til den 8. april 2014.
HVAD VISER DOMMEN?
Dommen viser, at længerevarende passivitet fra en virksomhed i forbindelse med henvendelser fra fagforeninger kan etablere en situation, der kan sidestilles med forgæves forhandlinger.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →