Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

DTL og Dansk Erhverv vinder principiel sag om arbejdstid

Dansk Erhverv
04/05/2015
DTL og Dansk Erhverv vinder principiel sag om arbejdstid


Hvor stort skal tillægget være? En faglig voldgift har afgjort en strid om forståelsen af reglerne om tillæg for forskudt arbejdstid. Uenigheden vedrørte transportområdet.

Sagen kort
Sagen vedrørte en fortolkning af reglerne om ”overarbejde i tilslutning til arbejde på ubekvemme arbejdstider” (forskudt tid) i Transportoverenskomsten indgået mellem DTLs arbejdsgiverforening/Dansk Erhverv Arbejdsgiver og 3F Transportgruppen.

Det var 3F Transportgruppens opfattelse, at overarbejde udført i tilslutning til arbejde på ubekvemme arbejdstider i tidsrummet kl. 21.00 – 05.00 altid skal betales med højeste overarbejdstillæg. DTLs arbejdsgiverforening/Dansk Erhverv var ikke enig heri og mente, at de første 3 timer efter den normale forskudte arbejdstid skal honoreres med det laveste overarbejdstillæg

Under sagen blev det fra arbejdsgiverside forklaret, at ”ubekvem arbejdstid” er det samme begreb som ”forskudt tid”, som kendes fra andre overenskomster med 3F Transportgruppen. I fortsættelse heraf gjorde arbejdsgiversiden derfor gældende, at det med overarbejde i forlængelse af ubekvem arbejdstid (forskudt tid) forholder sig på samme måde i Transportoverenskomsten som i de øvrige overenskomster med 3F Transportgruppen.

Arbejdsgiversiden argumenterede således for, at overarbejde i tilslutning til forskudt tid også på Transportoverenskomstens område skal betales med satsen for 1., 2., og 3. time efter ophør af den forskudte arbejdstid. Først herefter skal der ydes højeste overarbejdstillæg.

Afgørelsen
DTLs arbejdsgiverforening/Dansk Erhverv Arbejdsgiver fik medhold og vandt dermed sagen. Det betyder, at ubekvem arbejdstid skal behandles efter de samme regler og retspraksis som forskudt arbejdstid, og at overarbejde i forlængelse af ubekvem arbejdstid skal beregnes med det lave overarbejdstillæg de første tre overarbejdstimer.

Dansk Erhverv vurderer
En afgørelse i en faglig voldgift er en konkret afgørelse af en forståelsestvist af en specifik overenskomst. Afgørelsen kan som udgangspunkt ikke anvendes ved forståelsen af andre overenskomster, og vi anbefaler derfor vores medlemmer at kontakte Dansk Erhverv for en konkret vurdering sagens rækkevidde.






 
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Specialkonsulent var ikke selvtilrettelægger
Specialkonsulent var ikke selvtilrettelægger
31/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Registrér eller risikér
Registrér eller risikér
30/01/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Løngennemsigtighedsdirektivet – hvad indebærer det?
Løngennemsigtighedsdirektivet – hvad indebærer det?
07/02/2025
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Selvtilrettelægger var ikke selvtilrettelægger
Selvtilrettelægger var ikke selvtilrettelægger
07/02/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Nye regler udvider retten til barsel for surrogatforældre
Nye regler udvider retten til barsel for surrogatforældre
12/02/2025
Ansættelses- og arbejdsret
Virksomhed får alvorlig kritik for behandling af tidligere ansats personoplysninger
Virksomhed får alvorlig kritik for behandling af tidligere ansats personoplysninger
12/02/2025
Persondata, Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted