Droner med kamera er omfattet af den svenske kamera­overvågningslov

Den højeste svenske forvaltningsdomstol fandt i slutningen af oktober 2016, at en drone, som er tilkoblet et kamera, er omfattet af den svenske kameraovervågningslov. Dette medfører, at det ikke længere er tilladt at flyve de små fjernstyrede fly rundt i det offentlige rum uden en specifik tilladelse, såfremt flyet har påmonteret et kamera.


Sagen kort

Før sagen blev fremlagt for den højeste svenske forvaltningsdomstol, blev spørgsmålet prøvet ved retten i Linkøbing. Retten fandt her, at en drone med et tilkoblet kamera ikke kunne være omfattet af den svenske kameraovervågningslov. Retten begrundede sit resultat med, at der ikke var tale om et kamera, der var varigt opsat på ét bestemt sted. Den svenske databeskyttelsesmyndighed, Datainspektionen, ankede dog denne afgørelse til Kammarrätten. Kammarrätten, som er en svensk forvaltningsdomstol, kom imidlertid frem til det modsatte resultat i oktober 2015. Kammarrättens afgørelse blev på ny anket, hvorfor den højeste svenske forvaltningsdomstol nu skulle tage endelig stilling til spørgsmålet.

Den højeste forvaltningsdomstol stadfæstede Kammarrättens afgørelse, idet de fandt, at en drone, som har tilkoblet et kamera, flyver og filmer i det offentlige rum, og selvom dronen ikke er opsat et bestemt sted, kan den bruges til overvågning på samme måde som et overvågningskamera. Droner med kamera er dermed omfattet af den svenske kameraovervågningslov. Adgangen til at bruge sådanne droner i Sverige er hermed blevet indskrænket betydeligt.


Regulering af droner i Danmark

I dansk sammenhæng finder persondataloven anvendelse, så snart der behandles fotografier eller video af personer, som ud fra materialet kan identificeres. Selvom droner med tilkoblet kamera ikke udtrykkeligt er nævnt i persondataloven, må det lægges til grund, at en drone, som via et digitalt kamera optager identificerbare personer, umiddelbart er omfattet af den danske persondatalov.

Hvorvidt en drone med tilkoblet kamera er omfattet af den danske tv-overvågningslov, er mere tvivlsomt. Selve problemstillingen er ikke direkte reguleret i tv-overvågningsloven. Det kan nævnes, at Datatilsynet tilbage i 2014 fandt, at såkaldte bodycams, dvs. et kamera tilkoblet en person, ikke var omfattet af tv-overvågningsloven. Datatilsynet lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at optagelserne med bodycams ikke var "vedvarende eller regelmæssige", idet bodycams alene blev anvendt engang imellem og på forskellige steder.

Om en drone med tilkoblet kamera filmer vedvarende og regelmæssigt, må afhænge af den konkrete situation. Ud fra gældende lovgivning og hidtidig praksis er det usikkert, hvorvidt droner med tilkoblet kamera er omfattet af tv-overvågningsloven. Brugen af droner med kamera må, indtil spørgsmålet er nærmere afklaret, underlægges persondatalovens krav til behandling, herunder blandt andet krav om, at behandlingen alene må ske, hvis der er tale om et sagligt og udtrykkeligt angivet formål, og at der i øvrigt er hjemmel i form af samtykke, nødvendighed for at opfylde en kontrakt eller retlig forpligtelse mv.