Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Arrangementer Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Bliv forfatter Bliv kursusudbyder Bliv verificeret specialist Bliv jobannoncør
Artikel

Der var tale om ulovlig forskelsbehandling, da en Syvende Dags Adventist blev opsagt for at nægte lørdagsarbejde

NJORD Lawfirm
16/04/2019
Der var tale om ulovlig forskelsbehandling, da en Syvende Dags Adventist blev opsagt for at nægte lørdagsarbejde
NJORD Lawfirm logo

En uddannelsesinstitution er blevet pålagt at betale en godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling, fordi de opsagde en medarbejder, som nægtede at arbejde på en lørdag på grund af sin religiøse overbevisning.



Ligebehandlingsnævnet har for nylig taget stilling til endnu en sag om forskelsbehandling på grund af religion. Ligesom det var tilfældet i sagen om juletræsdansen, var omdrejningspunktet i denne sag også, om forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et legitimt formål og om midlerne til at opfylde det var hensigtsmæssige og nødvendige.


Den konkrete sag


En uddannelsesinstitution arrangerede åbent hus for potentielle elever. Arrangementet skulle foregå på en lørdag, og den eneste ansatte idrætslærer blev bedt om at undervise i idræt på dagen.

Idrætslæreren, der er Syvende Dags Adventist, afviste at deltage, da lørdage ifølge hans religion er en helligdag, hvor man ikke må arbejde.

Idrætslæreren havde da heller ikke deltaget i tilsvarende arrangementer de foregående år, men fordi der nu var oprettet en studieretning med idræt som linjefag, blev han pålagt at deltage.

Måneden før arrangementet oplyste idrætslæreren, at han ikke kunne deltage, fordi det strider imod hans religion at arbejde om lørdagen. Derudover sendte han en udtalelse fra sit trossamfund, der understregede, at det er en af deres mærkesager at holde lørdagen fri.

Forinden arrangementet havde idrætslæreren udarbejdet et program med beskrivelser af øvelser og udstyr. Han havde samtidig instrueret eleverne grundigt, så en vikar kunne varetage undervisningen.

Da idrætslæreren udeblev fra arrangementet, blev han opsagt. Idrætslæreren anså dette som forskelsbehandling på grund af religion og rejste derfor krav om en godtgørelse for brud på forskelsbehandlingsloven.


Ligebehandlingsnævnets afgørelse


Ligebehandlingsnævnet fandt, at der var tale om indirekte forskelsbehandling på baggrund af idrætslærerens religion. Indirekte forskelsbehandling defineres som handlinger, der tilsyneladende fremstår neutrale, men som alligevel stiller en person ringere på grund af eksempelvis religion.

Nævnet kom frem til, at uddannelsesinstitutionens krav var både legitimt og hensigtsmæssigt, da formålet med kravet var at præsentere de udbudte studieretninger for potentielle elever.

Uddannelsesinstitutionen havde dog ikke godtgjort, at det var nødvendigt, at idrætslæreren skulle deltage, og Nævnet kom derfor frem til, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Ved afgørelsen lagde Nævnet vægt på, uddannelsesinstitutionen burde have indgået i en dialog med læreren. Derudover lagde Nævnet vægt på, at idrætslæreren havde lavet et detaljeret program, der kunne følges af andre, samt at eleverne var instruereret i at udføre øvelserne selv.

Idrætslæreren blev tilkendt en godtgørelse på omkring 9 måneders løn.

 



 
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores nyhedsservice her.
NJORD Lawfirm logo
København
Pilestræde 58
1112 København K
33 12 45 22
33 93 60 23
copenhagen@njordlaw.com
Aarhus
Åboulevarden 17
8000 Aarhus C
Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vælg selv dine interesseområder og modtag juridisk nyt fra landets førende specialister.
Tilmeld dig nu
Artikler, der kunne være relevante for dig
Højesteret: Forsikringsselskab kunne ikke indtræde i medarbejders krav
Højesteret: Forsikringsselskab kunne ikke indtræde i medarbejders krav
I går
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Tørklædeforbud på arbejdspladsen var lovligt
Tørklædeforbud på arbejdspladsen var lovligt
15/09/2021
Ansættelses- og arbejdsret, EU-ret
Var det lovligt at afskedige lærer, der af religiøse årsager nægtede at arbejde på en lørdag?
Var det lovligt at afskedige lærer, der af religiøse årsager nægtede at arbejde på en lørdag?
09/09/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Bilsælger skulle ikke ”slutte handlen” for at få provision under ferie
Bilsælger skulle ikke ”slutte handlen” for at få provision under ferie
06/09/2021
Ansættelses- og arbejdsret
Medarbejder var udsat for en arbejdsskade, da han blev løbet ned under DHL Stafetten
Medarbejder var udsat for en arbejdsskade, da han blev løbet ned under DHL Stafetten
01/09/2021
Ansættelses- og arbejdsret, Forsikring og erstatning
Rekonstruktion – nye regler om forpligtelser overfor lønmodtagere ved virksomhedsoverdragelse trådt i kraft
Rekonstruktion – nye regler om forpligtelser overfor lønmodtagere ved virksomhedsoverdragelse trådt i kraft
31/08/2021
Insolvens og rekonstruktion, Ansættelses- og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske online-platform samt formidler af juridisk viden. Her finder du juridiske nyheder, kurser og arrangementer. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 77, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
© 2021 Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted