Der er mulighed for at udfordre SKATs skøn i transfer pricing-sager

Landsskatteretten har afsagt endnu en afgørelse om SKATs mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser i transfer pricing-sager.
Der er nu faldet afgørelse i endnu en sag om transfer pricing-korrektioner. Sagen drejede sig om et dansk produktions- og salgsselskab og dets udenlandske filial. SKAT mente, at den transfer pricing-dokumentation, som selskabet havde udarbejdet, indeholdt væsentlige mangler og foretog derfor en skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige indkomst.


Transfer pricing-dokumentation

Transaktioner mellem koncernforbundne selskaber skal ske på armslængdevilkår i henhold til ligningsloven § 2. Det følger dertil af skattekontrolloven § 3 B, at koncernforbudne selskaber løbende skal udarbejde dokumentation for, hvordan priser og vilkår for kontrollerede transaktioner bliver fastsat. Denne dokumentation skal på forlangende udleveres til SKAT. Hvis dokumentationen ikke er udarbejdet, eller hvis dokumentationen indeholder væsentlige mangler, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse. Denne skønsmæssige ansættelse kan kun tilsidesættes, hvis selskabet godtgør, at den er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.


Sagen kort

Sagen (SKM 2017.115 LSR) angik et dansk selskab, som producerer, udvikler og sælger produkter af høj kvalitet til byggebranchen. Selskabet er et af de førende inden for netop denne branche og leverer blandt andet kundetilpassede produkter til større projekter i Danmark, hvor også produktion og salg foregår. Selskabet har en filial i udlandet, hvis opgave er at sælge til kunder i filialens hjemland samt udvikle og designe produktløsninger til disse kunder. Al produktion og faktisk salg af produkterne sker fra det danske hovedkontor, som også varetager økonomisk administration af filialen og fakturering af udenlandske kunder.

SKAT bad om selskabets transfer pricing-dokumentation for indkomstårene 2006-2009, hvilket selskabet leverede til SKAT inden for den fastsatte frist. Selskabet havde ikke foretaget en sammenlignelighedsanalyse i sin transfer pricing-dokumentation. Selskabet påstod, at aktøerne i branchen holder kortene tæt til kroppen, og at det derfor ikke var muligt at foretage en meningsfuld sammenlignelighedsanalyse.

Selskabet havde for indkomstårene 2006-2009 anvendt kost plus-metoden til prisfastsættelsen mellem selskabet og filialen. Efter SKAT havde fremsat forslag til afgørelse indsendte selskabet transfer pricing-dokumentation for indkomståret 2011, hvor det fremgik at resale minus-metoden skulle anvendes - også for indkomstårene 2006-2009.

SKAT mente på den baggrund, at selskabets transfer pricing-dokumentation ikke kunne danne grundlag for en konkret vurdering af vilkårene for selskabets kontrollerede transaktioner, hvorfor SKAT skønsmæssigt forhøjede det danske selskabs indkomst.

SKAT anvendte TNM-metoden og lavede en benchmark-analyse, hvor de sammenlignede filialens nettoavance med uafhængige parters.


Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten gav SKAT medhold i, at selskabets transfer pricing-dokumentation havde væsentlige mangler og derfor ikke kunne danne grundlag for en vurdering af, om armslængdeprincippet var blevet overholdt.

Landsskatteretten lagde vægt på, at der ikke var udarbejdet en sammenlignelighedsanalyse, og at selskabet ændrede den anvendte transfer pricing-metode i dokumentationen for 2011, og at den ændrede metode efter transfer pricing-dokumentationen skulle gælde for tidligere år.

Landsskatteretten tilsidesatte delvist SKATs benchmark-analyse, da Landsskatteretten fandt, at selskabet i tilstrækkelig grad havde godtgjort, at det faste driftssted udførte funktioner i forbindelse med salgsarbejdet, der krævede en højere grad af specialisering og viden end flere af de udsøgte selskaber i benchmark-analysen. Landsskatteretten fastslog derfor, at det faste driftssted har funktioner og risici, der i højere grad er sammenlignelige med de selskaber i SKATs benchmark-analyse, der var placeret i tredje kvartil.


Bech-Bruuns kommentarer

Transfer pricing-området udgør et vigtigt indsatsområde for SKAT. Det er derfor vigtig for koncernselskaber at have styr på sin transfer pricing-dokumentation og tage de nødvendige skridt for at sikre at opfylde kravene hertil. Afgørelsen viser dog, at SKAT i længden ikke har adgang til hverken frit skøn eller frit spil med transfer pricing-forhøjelser, heller ikke hvor den oprindelige dokumentation har haft væsentlige mangler.

 



 

---