Deling af upassende video berettigede ikke bortvisning af medarbejder

Sagen vedrørte A, der var ansat som ambulanceredder i en virksomhed.

Under en julefrokost den 22. november 2019 havde A filmet nogle kolleger med sin mobiltelefon. I videoen simulerede kollegerne en akut sygdomstilstand i en ambulance, derved at en festdeltager lod som om, hun havde et krampeanfald og råbte på ”Steso” og ”Fenta”. En anden festdeltager sad ved siden af båren og sagde ”Skal hun ikke have lidt Fenta?”.

Videoen blev efterfølgende delt i en Snapchat-gruppe. Opmanden lagde til grund at videoklippet havde en varighed på ca. otte sekunder, og at det var blevet delt i en lukket Snapchat-gruppe, hvortil ca. 30 af A’s kolleger havde adgang. Videoen blev fjernet efter en time, og i denne periode nåede otte ambulancereddere at se opslaget.

Virksomheden blev via en intern whistleblowerordning efterfølgende gjort bekendt med videoklippet, og A blev bortvist. A havde på bortvisningstidspunktet 11 års anciennitet.

Bortvisningen blev begrundet med, at videooptagelsen kunne have en yderst skadende effekt på virksomhedens omdømme samt relationen til eksterne samarbejdspartnere. Arbejdsgiveren mente, at optagelsen og delingen af videoen derfor var et alvorligt tillidsbrud og en grov misligholdelse af A’s forpligtelser i ansættelsesforholdet.

Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse

Opmanden fastslog indledningsvist, at loyalitetsforpligtelsen i et ansættelsesforhold indebærer, at ansatte har pligt til at afholde sig fra at handle på en måde, der kan skade arbejdsgiverens omdømme. I vurderingen af hvorvidt videregivelse af et filmklip kan skade arbejdsgiverens omdømme, må der ses på både indholdet af filmklippet og på, hvem det er blevet videregivet til.

Det var uomtvistet, at delingen af videoklippet udgjorde en overtrædelse af virksomhedens interne retningslinjer for brug af sociale medier.

Opmanden var enig i, at indholdet af videoklippet var egnet til at skade virksomhedens omdømme og kunne have alvorlige konsekvenser for kundetilliden til virksomheden. A burde have indset, at det var uprofessionelt og upassende at benytte en ambulance som i den omtalte episode, men opmanden lagde til grund, at det havde været abnormt og helt upåregneligt for A, hvis to festdeltagere inde i ambulancen rent faktisk skulle have anvendt fentanyl.

Opmanden anførte, at det måtte have afgørende betydning, hvem A havde gjort videooptagelsen tilgængelig for, da skadevirkningerne for virksomhedens omdømme beroede på, om personer uden for virksomheden havde fået kendskab til den pågældende filmsekvens.

Opmanden lagde til grund, at A alene havde gjort filmsekvensen tilgængelig for kolleger i et lukket Snapchatforum, at kun otte nåede at se sekvensen, før den blev fjernet, og at A ikke havde haft nogen intention om, at personer uden for virksomheden skulle få kendskab til episoden.

På den baggrund konkluderede opmanden, at optagelsen og delingen af filmsekvensen på Snapchat ikke var af en sådan grovhed, at bortvisningen var berettiget.

Opmanden fandt heller ikke, at episoden havde kunnet begrunde en opsigelse af A, som havde været ansat i virksomheden i mange år uden at have fået advarsler eller påtaler. En reaktion i form af skriftlig advarsel ville derfor have været passende.

A fik tilkendt erstatning for løntab i opsigelsesperioden samt godtgørelse på 100.000 kr. for urimelig afskedigelse.

Bech-Bruuns kommentarer

Upassende adfærd på sociale medier er ikke usædvanligt. Afgørelsen viser, at der skal anlægges en nuanceret bedømmelse, af såvel selve handlingen som af de konkrete skadevirkninger, som denne har haft og kunne have haft for virksomheden.

Det har således været afgørende, at medarbejderen kun havde delt videoklippet i en lukket gruppe i ganske kort tid, og at han ikke havde haft nogen intention om, at videoklippet skulle gøres tilgængeligt uden for en snæver kreds af kolleger.