Fokusområderne afspejler en markant udvikling i brugen af kunstig intelligens (AI), automatisering, digital overvågning og komplekse databehandlerstrukturer.
For virksomheder betyder det, at GDPR‑compliance i 2026 i højere grad kræver dokumentation, risikovurderinger og teknisk forståelse – særligt hvor nye teknologier anvendes til behandling af personoplysninger.
Denne artikel giver et fagligt og praksisnært overblik over Datatilsynets fokusområder i 2026 og forklarer, hvad de betyder i praksis.
1. Overvågning, nye teknologier og kunstig intelligens (AI)
Et centralt fokusområde i 2026 er anvendelsen af nye teknologier med overvågningspotentiale, herunder særligt AI‑baserede løsninger.
Datatilsynet retter opmærksomheden mod:
- AI‑systemer, der anvendes til overvågning, analyse eller beslutningsstøtte
- Brug af AI i sundheds‑ og plejesektoren, hvor der ofte behandles følsomme personoplysninger
- Systemer, der kan føre til automatiserede afgørelser eller profileringsrisici
AI‑løsninger kan give store effektiviseringsgevinster, men indebærer også betydelige databeskyttelsesrisici. I 2026 forventes det, at organisationer kan dokumentere:
- Lovligt behandlingsgrundlag
- Gennemførte DPIA’er (konsekvensanalyser)
- Forklarlighed og gennemsigtighed i AI‑modeller
- Klare roller mellem dataansvarlig og databehandler
2. IoT, sensorer og overvågning i private rum
Datatilsynet har i 2026 også fokus på internetforbundne enheder (IoT) og sensorteknologier – særligt når de anvendes i borgeres hjem eller andre private omgivelser.
Det kan f.eks. være:
- Sensorer i pleje‑ og sundhedsløsninger
- Kameraer og overvågningsudstyr
- Medicinsk og velfærdsteknologisk udstyr
Her vurderer Datatilsynet især, om:
- Indsamlingen af data er nødvendig og proportional
- Der er truffet passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger
- De registrerede modtager fyldestgørende information
3. Overvågning og kontrol af medarbejdere
Overvågning af ansatte er fortsat et højt prioriteret fokusområde i 2026. Datatilsynet har gennem flere år konstateret en stigende brug af digitale kontrol‑ og overvågningsværktøjer på arbejdspladsen. Tilsynet ser bl.a. på:
- Logning af medarbejderes system‑ og mailadgang
- Overvågning af internetbrug og lokationsdata
- Brug af performance‑ og adfærdsanalyser
Arbejdsgivere skal i 2026 kunne dokumentere, at overvågning:
- Har et sagligt og legitimt formål
- Er nødvendig og proportional
- Er klart kommunikeret til medarbejderne
4. Cookies, tracking og sporing på hjemmesider
Datatilsynet fortsætter i 2026 sit fokus på danske hjemmesiders brug af cookies og tracking‑teknologier. Særligt problematiske forhold omfatter:
- Manglende eller ugyldigt samtykke
- Dark patterns i cookie‑bannere
- Begrænsede muligheder for at fravælge sporing
Virksomheder forventes at kunne dokumentere:
- Korrekt samtykkeopsætning
- Klar adskillelse mellem nødvendige og ikke‑nødvendige cookies
- Overholdelse af både GDPR og ePrivacy‑regler
5. Databrud og brug af auto‑complete i mailsystemer
Et mere lavpraktisk, men fortsat alvorligt fokusområde i 2026 er databrud forårsaget af auto‑complete‑funktioner i mail‑ og kommunikationssystemer.
Datatilsynet modtager fortsat mange anmeldelser om:
- Fejlagtig fremsendelse af personoplysninger
- Utilsigtet deling af følsomme data
Derfor rettes tilsynet mod organisationer, der:
- Behandler store mængder persondata
- Håndterer følsomme eller fortrolige oplysninger
6. Tilsyn med store databehandlere og shared services
I 2026 intensiveres tilsynet med store databehandlere, herunder leverandører af cloud‑, platform‑ og shared service‑løsninger.
Datatilsynet vurderer bl.a. om:
- Databehandleraftaler er tilstrækkeligt detaljerede
- Databehandleren reelt understøtter den dataansvarliges compliance
- Sikkerhedsforanstaltninger lever op til risikoen
Dette er særligt relevant for koncerner, offentlige myndigheder og virksomheder med komplekse leverandørkæder.
7. Gennemsigtighed og registreredes rettigheder
Datatilsynet lægger i 2026 fortsat stor vægt på gennemsigtighed og korrekt opfyldelse af oplysningspligten. Det omfatter:
- Klare og forståelige privatlivspolitikker
- Tydelig information om formål, retsgrundlag og rettigheder
- Effektiv håndtering af indsigt, sletning og indsigelser
Manglende gennemsigtighed er et tilbagevendende kritikpunkt i Datatilsynets afgørelser.
Har du brug for hjælp?
Datatilsynets fokusområder i 2026 viser tydeligt, at databeskyttelse ikke længere er et rent juridisk spørgsmål. Organisationer skal kombinere jura, IT‑sikkerhed og forretningsforståelse – især ved brug af AI og nye teknologier.
For virksomheder betyder det, at et proaktivt compliance‑arbejde i 2026 bør omfatte:
- Opdaterede risikovurderinger og DPIA’er
- Gennemgang af AI‑ og teknologiløsninger
- Styrkede interne politikker og procedurer
- Løbende kontrol af databehandlere og leverandører
En tidlig indsats reducerer risikoen for påbud, kritik og bøder – og styrker samtidig tilliden hos kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Hos ØENS Advokatfirma anbefaler vi altid, at man tager databeskyttelsesreglerne seriøst. Det er ofte forbundet med omfattende bøder, hvis man handler i strid med reglerne, ligesom der i stigende grad opleves hackerangreb ved manglende beskyttelse. Reglerne er derfor med til at sikre os alle og give en større tryghed.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Denne artikel er udgivet efter aftale med ØENS Advokatfirma. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
