Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Data Act - Dataadgang versus IP-rettigheder

Bird & Bird
23/11/2023
Data Act - Dataadgang versus IP-rettigheder
Bird & Bird logo
Der er et stort, uforløst potentiale i den europæiske dataøkonomi. EU vedtog derfor i 2020 en strategi, der har til formål at realisere dette potentiale og gøre EU til frontløber i det datadrevne samfunds tidsalder. Som led i realiseringen af denne strategi blev der tidligere i år opnået politisk enighed om en ny forordning (”Data Act”), der skal skabe de lovgivningsmæssige rammer for denne strategi.

Vi har tidligere udgivet nogle generelle artikler om denne vigtige nye forordning: EU’s dataforordning (”Data Act”) godkendt af Parlamentet og EU fremsætter forslag til ny ”Data Act”. I denne og en række kommende artikler behandler vi nogle specifikke emner, som reguleres i forordningen. Denne artikel handler om Data Act’ens betydning for beskyttelsen af databaserettigheder og forretningshemmeligheder.

En svær balancegang

Emnet er centralt, idet Data Act’en grundlæggende har til formål at give brugere af IoT-produkter og services adgang til data, hvilket potentielt kan være i konflikt med producenternes IP-rettigheder.


Det er derfor tale om en svær balancegang, som da også har været genstand for intense forhandlinger under tilblivelsen af den nye forordning.

Databaserettigheder

En vigtig bestemmelse i den kommende Data Act er artikel 43, der indebærer en indsnævring af den såkaldte "sui generis" beskyttelse af databaser, dvs. beskyttelsen af databaser, der ikke nyder tilstrækkelig værkshøjde til at udgøre et ophavsretligt værk, men som ikke desto mindre repræsenterer en væsentlig investering.


Bestemmelsen fastslår således, at denne ret ikke gælder ”når data er indhentet fra eller genereret af et produkt eller en relateret tjeneste, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, især i forhold til artikel 4 og 5."


Artikel 43 har til formål at forhindre, at rettighederne til databaser hindrer adgang til data fra tilsluttede produkter og relaterede tjenester. En afledt konsekvens heraf er imidlertid, at betydelige investeringer i indsamling, verifikation og præsentation af data fra tilsluttede enheder ikke længere vil nyde samme beskyttelse.


Virksomheder og organisationer, der investerer betydeligt i indsamling, verifikation og præsentation af data fra tilsluttede enheder og relaterede tjenester, er derfor nødt til omhyggeligt at overveje alternative metoder til at sikre deres investering.


Bestemmelsen introducerer et dilemma, idet man potentielt kan opnå bedre beskyttelse ved at benytte manuelle indsamlingsteknikker frem for at indsamle data via forbundne enheder.


Ligeledes kan det afskrække virksomheder og organisationer fra at kombinere datasæt fra tilsluttede enheder med data fra andre kilder.

Forretningshemmeligheder

Data Act’en har også en indvirkning på, hvordan forretningshemmeligheder beskyttes. Ifølge artikel 4 og 5 kan data der, der er beskyttet som forretningshemmeligheder, således kræves udleveret under visse betingelser.


Forpligtelsen til at dele data reducerer dermed indehaverens kontrol over, hvem der kan få adgang til informationen. Ifølge de nye regler har indehavere af forretningshemmeligheder dog ret til at nægte adgangen til data, hvis der ikke er enighed om de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger.


Brugere må endvidere ikke bruge dataene til at udvikle konkurrerende produkter eller få indsigt i indehavernes økonomiske situation, aktiver og produktionsmetoder.


Indehavere af forretningshemmeligheder bliver derfor nødt til omhyggeligt at overveje, hvordan de håndterer forpligtelserne vedrørende dataadgang i henhold til Data Act og adressere de mulige risici, der er forbundet hermed.


Dette gælder, selvom der i forbindelse med de afsluttende forhandlinger blev indført en undtagelse til pligten til at udlevere data beskyttet som forretningshemmeligheder, der giver producenten en vetoret, hvis der er risiko for "alvorligt økonomisk tab”. Der er således tale om en meget snæver undtagelse, som i praksis kan vise sig meget vanskelig, idet dokumentationen for dette skal være velbegrundet og baseret på objektive faktorer. Dette inkluderer blandt andet, hvor godt forretningshemmelighederne beskyttes i andre lande, karakteren og graden af fortrolighed for dataene samt det tilsluttede produkts unikke og nyskabende karakter.


De nylige regler indført i Data Act’en søger således at opnå en balance mellem målet om at gøre data mere tilgængelige og behovet for at bevare beskyttelsen af forretningshemmeligheder. Det er stadig uklart, i hvilket omfang denne beskyttelse vil fungere i praksis og hvilken bevisbyrde der vil være for indehavere af forretningshemmeligheder Når virksomheder udarbejder deres strategi for overholdelse af Data Act’en, bør de tage højde for beskyttelse i overensstemmelse med de nye forpligtelser, herunder gennem udformning af kontraktvilkår og fortrolighedsaftaler.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Artikler, der kunne være relevante for dig
EDPB har vedtaget en vejledning om interesseafvejningsreglen
EDPB har vedtaget en vejledning om interesseafvejningsreglen
21/10/2024
Persondata
Ret til indsigt i oplysninger på utilsigtet modtager
Ret til indsigt i oplysninger på utilsigtet modtager
11/11/2024
Persondata
Et skridt frem og to tilbage
Et skridt frem og to tilbage
14/11/2024
Immaterialret
Meta giver brugerne flere valgmuligheder
Meta giver brugerne flere valgmuligheder
18/11/2024
Persondata
Beskyttelse af forretningshemmeligheder og anvendelsen af NDA’er
Beskyttelse af forretningshemmeligheder og anvendelsen af NDA’er
18/11/2024
Kontraktret, Øvrige, Immaterialret
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
19/11/2024
Persondata, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted