Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Dansk fortolkning af ligebehandlingsprincippet i vikarloven var i strid med EU-retten

Littler Denmark
10/11/2025
Dansk fortolkning af ligebehandlingsprincippet i vikarloven var i strid med EU-retten
Littler Denmark logo
Arbejdsrettens afgørelse af 3. november 2025.

Sagen for Arbejdsretten omhandlede en vikar der i perioden fra den 20. oktober 2022 til den 31. august 2023 var udsendt af et vikarbureau til Skejby Sygehus. 


Det følger af vikarlovens ligebehandlingsprincip, at en vikar skal have mindst samme væsentlige arbejdsvilkår, som hvis vikaren var ansat direkte hos brugervirksomheden. Ligebehandlingsprincippet gælder dog ikke, hvis vikarbureauet er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, hvorved den generelle beskyttelse af vikarer respekteres, jf. vikarlovens § 3, stk. 5. 


I den konkrete sag fik vikaren en lavere løn, end hvis hun havde været ansat direkte hos Skejby Sygehus, i henhold til vikarbureauets overenskomst, som var indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark.


Vikaren mente dog, at dette var i strid med vikardirektivet og dette derfor ikke længere kunne fastholdes. EU-Domstolen havde nemlig ved afgørelse af 15. december 2022 i TimePartner-sagen (sag C-311/21) slået fast, at hvis vikaroverenskomsten giver vikaren væsentlige dårligere arbejdsvilkår på nogle områder, skal det kompenseres med andre fordele sammenlignet med brugervirksomhedens faste ansatte. 


I den foreliggende sag mente vikaren, at den lavere løn ikke blev opvejet af andre fordele sammenlignet med Skejby Sygehus faste ansatte. Vikaren krævede derfor efterbetaling og godtgørelse, idet betingelserne for fravigelse af ligebehandlingsprincippet efter vikarens opfattelse ikke var opfyldt.


Den hidtidige forståelse af vikarlovens § 3, stk. 5, var i strid med EU-retten

Ifølge forarbejderne til vikarloven kunne et vikarbureau lovligt behandle vikarer anderledes end brugervirksomhedens faste ansatte, hvis vikarerne var dækket af en overenskomst indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Formuleringen i vikarlovens § 3, stk. 5, “hvorved den generelle beskyttelse af vikarer respekteres”, blev hidtil ikke tillagt selvstændig betydning, da man antog at overenskomsten automatisk sikrede vikarens generelle beskyttelse. 


EU-Domstolen fastslog dog i TimePartner-sagen, at sætningen skal forstås som en selvstændig betingelse om, at når vikarbureauet fraviger ligebehandlingsprincippet, skal vikaren til gengæld modtage andre kompenserende fordele. På den baggrund konkluderede Arbejdsretten, at den hidtidige danske fortolkning af vikarlovens § 3, stk. 5, ikke kunne opretholdes. Arbejdsretten fastslog samtidig, at lovens formulering skulle fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelse i TimePartner-sagen.


Arbejdsretten tildelte vikaren efterbetaling, da vikarbureauet ikke havde givet hende de kompenserende fordele, der skulle opveje for den lavere løn sammenlignet med Skejby Sygehus faste ansatte.


Det følger af vikarlovens § 8, stk. 1, at en vikar kan tilkendes en godtgørelse for krænkelse af ligebehandlingsprincippet. I denne sag blev vikarbureauet dog ikke pålagt at betale en godtgørelse, fordi de havde handlet i overensstemmelse med den hidtidige forståelse af vikarlovens § 3, stk. 5, som forarbejderne havde lagt til grund. Arbejdsretten afviste dog ikke at der kan tilkendes godtgørelse i fremtidige sager, hvor ligebehandlingsprincippet overtrædes efter præciseringen af retsstillingen med nærværende afgørelse.


Littler bemærker

Arbejdsrettens har slået fast, at den hidtidige forståelse af vikarlovens § 3, stk. 5, hvorefter det var tilstrækkeligt at vikaroverenskomsten var indgået mellem de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, var forkert. En fravigelse af ligebehandlingsprincippet er kun lovlig, hvis vikaren samtidig får kompenserende fordele i forhold til brugervirksomhedens faste ansatte. 


Afgørelsen kan få stor betydning for fremtidige sager om vikarers løn- og ansættelsesvilkår. Det bliver desuden interessant at se, om den også vil påvirke fortolkningen på andre områder, hvor lovgivningen kan fraviges, hvis medarbejderen er omfattet af en kollektiv overenskomst, der sikrer tilsvarende rettigheder. Flere ansættelsesretlige love indeholder nemlig en sådan adgang.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Denne artikel er udgivet efter aftale med Littler Denmark. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Littler Denmark logo

Littler | Denmark kontoret er en del af det globale Littler. Littler er det største advokatfirma i verden, der udelukkende beskæftiger sig med at repræsentere ledelsen i sager om arbejds- og ansættelsesret.

Med kontorer i 28 lande giver mere end 1.800 arbejds- og ansættelsesadvokater firmaets kunder repræsentation og daglig rådgivning om stort set alle områder inden for arbejds- og ansættelsesret.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
Højesterets dom sænker grænsen for erhvervsevnetabserstatning – betydning for forsikringsbranchen
05/05/2026
Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift, Ansættelsesret og arbejdsret
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
12/05/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret, Compliance, IT-ret
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
Højesteret hjemviser sag om erhvervsevnetab til Ankestyrelsen
21/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
Højesteret: Skoles krav om håndtryk var ikke nødvendigt
26/05/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Forsikringsret og erstatningsret, Retssager og voldgift
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted