Sagen handlede om en lagerchef, der stod for den daglige drift af lageret hos en engrosvirksomhed. Under ansættelsen var der opstået samarbejdsvanskeligheder mellem medarbejderen og nogle chauffører, som hentede pakker på lageret. Medarbejderen havde talt grimt til dem, og han måtte derfor ikke længere have kontakt til chaufførerne.
Medarbejderen havde efterfølgende overfuset og råbt ad en anden lagermedarbejder i meget kraftige vendinger, fordi lagermedarbejderen havde glemt at sige, at han skulle gå tidligt. Det førte til, at medarbejderen blev opsagt, selvom virksomheden ikke havde givet ham forudgående advarsel eller påtale.
Opsigelsesperioden var herefter præget af, at medarbejderen var meget vred, fordi han følte sig urimeligt behandlet. Han sendte flere vrede e-mails til virksomhedens direktør og hans kone, som også var virksomhedens bogholder. Det ville virksomheden ikke tolerere, og bortviste ham derfor.
At kalde direktør for ”svindler” og ”kryster” berettigede bortvisning
Opsigelsen af medarbejderen var usaglig. Landsretten understregede, at årsagen var, at der ikke havde været nogen samarbejdsproblemer med chaufførerne, efter at medarbejderen havde fået at vide, at han ikke skulle tale grimt til dem. Medarbejderen havde heller ikke tidligere modtaget advarsler eller påtaler i forbindelse med sin ledelsesstil over for virksomhedens medarbejdere. Hans senere overfusning af en anden lagermedarbejder kunne derfor godt begrunde en påtale eller advarsel, men det var for langt at gå med en opsigelse. Medarbejderen havde derfor som udgangspunkt ret til godtgørelse.
Beskyldningerne, som medarbejderen havde sendt til direktøren og hans kone i opsigelsesperioden, var dog ifølge Landsretten så grove, at medarbejderen lovligt kunne bortvises. Medarbejderen havde været så vred, at han i sine e-mails kaldte dem begge for ”svindlere” og direktøren kaldte han også for en ”kryster”.
Spørgsmålet var herefter, om bortvisningen afskar medarbejderens ret til godtgørelse. Landsretten var dog ikke i tvivl om, at medarbejderen stadig kunne få godtgørelse for den usaglige opsigelse, selvom han efterfølgende var blevet lovlig bortvist.
IUNO mener
Sagen viser, at medarbejdere ikke mister retten til en godtgørelse for usaglig opsigelse på grund af en senere berettiget bortvisning. Medarbejdere vil derfor som udgangspunkt stadig have ret til godtgørelse, selvom de senere groft misligholder ansættelsesforholdet i opsigelsesperioden.
IUNO anbefaler, at virksomheder altid grundigt vurderer risikoen for, om en medarbejders opsigelse kan anses for usaglig, inden medarbejderen opsiges. Virksomheder bør i den forbindelse overveje, om mindre vidtgående skridt, såsom advarsler og påtaler, er passende som en indledende reaktion, inden der skrides til opsigelse. Det vil styrke, at en efterfølgende opsigelse er saglig, hvis medarbejderen herefter fortsætter den påtalte opførsel.
[Vestre Landsrets dom i sag BS-7353/2020-VLR af 9. marts 2021]
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.
