Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Bliv klar til vidtrækkende EU-forordning mod global skovrydning og skovforringelse

Focus Advokater
20/02/2025
Bliv klar til vidtrækkende EU-forordning mod global skovrydning og skovforringelse
Focus Advokater logo
EU’s forordning mod skovrydning og skovforringelse (EUDR) træder i kraft den 30. december 2025 for store virksomheder og den 30. juni 2026 for små og mellemstore virksomheder. EUDR forbyder anvendelse af visse råvarer og produkter forbundet med skovrydning og skovforringelse og vil påvirke danske virksomheder, der anvender eller handler med kvæg, kakao, kaffe, oliepalmer, gummi, soja eller træ. Da overholdelse af EUDR kræver omfattende dokumentation, er det en god idé at begynde allerede nu for at sikre compliance, når reglerne træder i kraft.

EUDR’s formål og krav om skovrydningsfrie produkter

EUDR har til formål at reducere EU’s bidrag til global skovrydning og skovforringelse. Den fastsætter regler for, hvornår virksomheder må sælge produkter, som indeholder kvæg, kakao, kaffe, oliepalmer, gummi, soja og træ.


Produkter, der omfattes af EUDR, må kun sælges, hvis de opfylder følgende krav:


  1. Produkterne skal være skovrydningsfrie og må dermed ikke bidrage til skovrydning.
  2. Produkterne skal være produceret i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor de er fremstillet, hvilket bl.a. inkluderer regler om jordrettigheder, miljøbeskyttelse, skovforvaltning, arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder.
  3. Produkterne skal ledsages af en due diligence-erklæring, som viser, at kravene efter forordningen er opfyldt.


For at betragtes som skovrydningsfrie må produkterne ikke stamme fra områder, der er blevet ryddet efter 31. december 2020. Hvis produkterne indeholder eller er fremstillet ved brug af træ, skal træet være fældet uden at skade skoven efter denne dato.


Virksomheders forpligtelse under EUDR

For at overholde EUDR skal virksomheder implementere en omfattende due diligence-proces, der sikrer, at produkter, der markedsføres i EU, ikke er forbundet med skovrydning eller skovforringelse. Dette indebærer tre centrale forpligtelser:


1. Etablering af en due diligence-ordning


Virksomheder skal udarbejde og vedligeholde skriftlige procedurer for, hvordan de udfører due diligence i praksis. Dette omfatter:

  • Udarbejdelse af interne politikker og processer, der sikrer systematisk indsamling af relevante oplysninger, data og dokumenter, risikovurdering af leverandører og produkter og eventuel risikobegrænsende foranstaltninger.
  • Revision af due diligence-ordningen mindst én gang årligt.
  • Rapportering om due diligence-ordningen.


2. Udførelse af due diligence på produkter


Virksomheder skal aktivt indsamle og analysere data for at vurdere risikoen for skovrydning og skovforringelse. Dette indebærer:


  • Indhentning af oplysninger, data og dokumenter om produkterne, herunder produkternes oprindelse, mængde og geolokation.
  • Gennemgang og analyse af de indhentede oplysninger, data og dokumentation med henblik på at foretage en risikovurdering.
  • Gennemførelse af risikobegrænsende foranstaltninger, hvis risikovurderingen viser, at der er risiko for, at produkterne er forbundet med skovrydning eller skovforringelse, herunder indførelse af procedurer og politikker til effektivt at begrænse og håndtere de konstaterede risici.

3. Indgivelse af due diligence-erklæringer


Forud for import, eksport eller salg på det europæiske marked skal virksomheder indsende en due diligence-erklæring via EU’s TRACES-system.


Tilsyn og sanktionsmuligheder

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil føre tilsyn med, at virksomhederne overholder reglerne, og EU-Kommissionen vil senest 30. juni 2025 oprette et informationssystem med et register over virksomheder, der sælger de relevante produkter. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udarbejder årlige tilsynsplaner baseret på registeret, og tilsynene foretages normalt uden varsel.


Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan træffe midlertidige foranstaltninger, hvis der er mistanke om, at forordningen ikke er overholdt. Denne mistanke kan opstå gennem tips fra personer eller virksomheder eller ved myndighedernes egne tilsyn og dokumentgennemgange. Hvis der er en potentiel overtrædelse, kan myndighederne beslaglægge de relevante produkter og suspendere deres salg eller eksport.


Hvis en virksomhed har overtrådt forordningen, vil Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kræve, at virksomheden straks retter fejlen og trækker de berørte produkter tilbage fra markedet.


Medlemsstaterne skal også fastsætte sanktioner for overtrædelser af forordningen. Disse sanktioner skal være effektive, proportionale og afskrækkende. Sanktionerne skal som minimum omfatte bøder, hvor loftet for bødestørrelsen er mindst 4 % af virksomhedens årlige omsætning i EU. Derudover skal de relevante produkter, eller indtægterne fra deres salg, konfiskeres, og virksomhederne kan udelukkes fra offentlige udbud og finansiering i op til et år.


Hvornår finder forordningen anvendelse?

For små og mellemstore virksomheder vil reglerne finde anvendelse fra den 30. juni 2026. Med små og mellemstore virksomheder menes der virksomheder, som ikke overskrider mindst to af følgende tre kriterier: i) balancesum på 20 mio. EUR, ii) nettoomsætning på 40 mio. EUR og iii) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.


For større virksomheder finder forordningen allerede anvendelse fra den 30. december 2025.


Focus Advokater bemærker

Forordningen vil have betydelig indvirkning på mange små og store virksomheder i EU. Kravet om omfattende due diligence og overholdelse af strenge regler for at forhindre skovrydning og skovforringelse stiller høje krav til virksomhedernes dokumentation og kontrolprocedurer.


Det er væsentligt, at virksomheder er forberedt på disse krav, inden reglerne træder i kraft. Indhentelse af relevante erklæringer og øvrig information fra leverandører og samarbejdspartnere kan kræve væsentlige ressourcer og tid. Samtidig kan overholdelse af de nye regler potentielt medføre, at virksomheder er nødsaget til at omlægge vigtige led i deres forsyningskæder, hvis der handles med leverandører, som ikke lever op til forordningens krav.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Focus Advokater logo
Odense
Cortex Park Vest 3
5230 Odense M
63 14 20 20
mail@focus-advokater
Svendborg
Havnepladsen 3 A
5700 Svendborg
København
Amaliegade 40 B, 2
1256 København K
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Har du styr på din eksportkontrol, når du eksporterer varer til udlandet?
Eksporterer din virksomhed varer til udlandet? Så er den formentligt underlagt reglerne om eksportkontrol. Annelise Lykke Schmidt, specialist i Trade Compliance, kommer i ovenstående video nærmere ind på reglerne relateret til eksportkontrol.
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Har du pligt til at oprette en whistleblowerordning inden den 17. december 2023?
Bliv klogere på whistleblowerloven, herunder hvilke virksomheder, der har pligt til at etablere en whistleblowerordning.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Ny industrialliance skal styrke nordisk konkurrenceevne
Ny industrialliance skal styrke nordisk konkurrenceevne
27/05/2026
EU-ret, Compliance, Konkurrenceret
Nye registreringskrav for kreditformidlere: Hvad betyder det for dig - og hvad bør du gøre nu?
Nye registreringskrav for kreditformidlere: Hvad betyder det for dig - og hvad bør du gøre nu?
05/06/2026
Finansieringsret og bankret, Compliance, EU-ret, Offentlig ret
EU Inc. – Kom tættere på EU's foreslåede nye selskabsform
EU Inc. – Kom tættere på EU's foreslåede nye selskabsform
05/06/2026
Selskabsret, EU-ret, M&A
Revisionen af udbudsdirektiverne: Et nødvendigt opgør med kompleksitet?
Revisionen af udbudsdirektiverne: Et nødvendigt opgør med kompleksitet?
26/05/2026
EU-ret, Udbudsret
Ny aftale om korttidsudlejning 2026: Skærpet tilsyn og markant højere bøder
Ny aftale om korttidsudlejning 2026: Skærpet tilsyn og markant højere bøder
04/06/2026
Lejeret, Offentlig ret, Stats- og forvaltningsret, Compliance, IT-ret
Forbrugerombudsmanden reagerer på virksomheders praksis for at indhente samtykke via double opt-in
Forbrugerombudsmanden reagerer på virksomheders praksis for at indhente samtykke via double opt-in
10/06/2026
E-handelsret og markedsføringsret, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted