Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

50 dage til krav om en whistleblowerordning

Der er nu ganske kort tid til, at en række af de forpligtelser, der følger af den nye whistleblowerlov, skal være opfyldt. Det betyder, at offentlige myndigheder og de virksomheder, der har mindst 250 medarbejdere, skal have etableret en whistleblowerordning senest den 17. december i år.

Udgivet af

Nedenfor følger en kort gennemgang af, hvilke forpligtelser whistleblowerloven medfører for dem, der er forpligtet til at have en whistleblowerordning på plads.


Hvis du vil læse mere om whistleblowerloven, kan du læse vores tidligere nyhed af 24. juni 2021, hvor vi går i dybden med whistleblowerloven.


Hvem skal kunne indberette i en whistleblowerordning?

Det, der etableres, er en whistleblowerordning, hvor virksomhedernes medarbejdere har mulighed for enten mundtligt eller skriftligt at foretage en indberetning. Virksomhederne kan dog vælge at udvide whistleblowerordningen, så også eksterne personer kan foretage en indberetning.


Hvad kan der indberettes om?

Der kan indberettes om overtrædelser inden for specifikke områder af EU-retten som fx offentligt udbud, finansielle tjenesteydelser, forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme mv. Derud-over kan der indberettes om andre alvorlige lovovertrædelser og alvorlige forhold i øvrigt, som eksempelvis grove seksuelle krænkelser eller anden grov chikane, som finder sted på arbejdspladsen.


Whistleblowerenheden

Arbejdsgiveren skal udpege en upartisk person, afdeling eller tredjemand, som skal administrere whistleblowerordningen, en såkaldt whistleblowerenhed.


Whistleblowerenheden skal modtage indberetningerne og bekræfte modtagelsen af dem inden for syv dage. Derudover har whistleblowerenheden til opgave at stå for kontakten til indberetteren og give vedkommende feedback hurtigst muligt – og senest tre måneder efter bekræftelse på modtagelsen af indberetningen.


Bech-Bruuns whistleblowerordning ‘Safe2Whistle’

Det følger af whistleblowerloven, at det er muligt at outsource virksomhedens whistleblowerenhed helt eller delvist til en tredjeperson, eksempelvis til en advokat.


Hos Bech-Bruun har vi meget stor erfaring med at etablere og administrere whistleblowerordninger for både private virksomheder og offentlige myndigheder. Det er muligt at overlade administrationen af whistleblowerordningen til Bech-Bruun, der i så fald vil modtage indberetninger og iværksætte de nødvendige initiativer på baggrund af en vurdering foretaget af vores erfarne specialister.


Har du spørgsmål, eller vil du høre mere om vores whistleblowerordning, Safe2Whistle, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister på området. Du kan også rette henvendelse til din sædvanlige kontaktperson hos Bech-Bruun.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Tværgående samarbejde skal sikre en ensartet anvendelse af databeskyttelsesreglerne
Tværgående samarbejde skal sikre en ensartet anvendelse af databeskyttelsesreglerne
14/09/2026
Persondataret, Compliance
AML-pakken og AMLA: Hvad skal virksomheder begynde at forberede nu?
AML-pakken og AMLA: Hvad skal virksomheder begynde at forberede nu?
17/09/2026
Finansieringsret og bankret, Compliance
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
18/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
21/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted