Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

3 råd til at undgå juridiske faldgruber inden for influencer marketing

Focus Advokater
19/01/2021
3 råd til at undgå juridiske faldgruber inden for influencer marketing
Focus Advokater logo
Influencer marketing er ikke et nyt begreb, men det er efterhånden blevet en markedsføringsmetode, som mange virksomheder benytter, og som dermed er blevet en hel industri i sig selv. Markedsføringsloven finder også anvendelse for influencer marketing. Det er derfor vigtigt, at din virksomhed kender de juridiske spilleregler, når I bruger influencere.

Influencere har typisk via sociale medier adgang til en specifik målgruppe af forbrugere. Forbrugermålgruppen har tillid til disse influencere og til deres anmeldelser af produkter og brands. Der kan derfor være en stor forretningsmæssig værdi i at bruge influencer marketing. Som ved enhver anden markedsføring er man som virksomhed ansvarlig for, at markedsføringen er lovlig. Det betyder også, at virksomheder er ansvarlige for, at deres influencere overholder markedsføringsreglerne.


Vi giver her 3 råd, som virksomheder, der gør brug af influencer marketing, med fordel kan følge:


1. Vær opmærksom på reglerne i markedsføringsloven, som er særlig relevante for influencer marketing

Det siger sig selv, at markedsføringsloven skal overholdes. I den henseende vil vi særligt fremhæve forbuddet mod skjult reklame og kravene til sammenlignende reklame.

Skjult reklame er ulovlig. Det skal være klart for forbrugeren, at der er tale om en reklame, når influencerne omtaler et produkt, typisk via opslag på de sociale medier (SoMe-opslag).


Flere og flere influencere er på det seneste blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for ikke tydeligt at markere deres opslag på sociale medier som reklame. Hvis influenceren modtager betaling, produkter, ydelser, rabatter el. lign. for SoMe-opslag om et produkt eller brand, er der tale om en reklame. Det kræver ikke, at der er indgået en skriftlig aftale herom mellem influenceren og virksomheden, som ønsker produktet markedsført.


Virksomheder bør fremhæve over for deres influencer, at der skal være en tydelig markering af ”Reklame” eller ”Annonce” ved enhver reklame og markedsføring, som influenceren benytter sig af.


Hvis influenceren i sin reklame sammenligner virksomhedens produkt/brand med konkurrerende produkter/brands, skal reklamen også overholde markedsføringens krav til lovlig sammenlignende reklame. Det betyder særligt, at konkurrenternes produkter eller brands ikke må miskrediteres, og at sammenligningen skal være objektiv og basere sig på dokumenterbare egenskaber (fx vedr. pris).


2. Gem korrespondancen med influenceren

Forbrugerombudsmanden kan pålægge influenceren bøder for ikke at overholde markedsføringsloven. Det ændrer dog ikke på, at virksomheden også kan ifalde et ansvar i tilfælde, hvor markedsføringsloven ikke overholdes.


Virksomheden bør sikre sig, at virksomheden har en skriftlig aftale med influenceren, som blandet andet indeholder vilkår for markedsføringen. Dette kan ses som en formildende omstændighed, når virksomhedens ansvar for en eventuel overtrædelse af markedsføringsloven skal vurderes.


Samtidig har virksomheden også pligt til at reagere over for influenceren, hvis virksomheden bliver opmærksom på, at influenceren ikke følger reglerne. I modsat fald kan virksomhedens manglende reaktion blive set som en stiltiende accept af den ulovlige markedsføring.


3. Stop samarbejdet

Hvis influenceren gentagne gange bryder loven ved ikke at markere sine indlæg med ”Reklame” eller ”Annonce” eller på anden måde handler i uoverensstemmelse med reglerne, så bør virksomheden stoppe samarbejdet med influenceren. Ved at stoppe samarbejdet viser virksomheden, at virksomheden ikke accepterer overtrædelse af reglerne, og at virksomheden ikke ønsker at samarbejde med influencere, som overtræder reglerne.


Kontakt os

Har du spørgsmål til influencer marketing, og reglerne inden for SoMe og markedsføring, er du velkommen til at kontakte Focus Advokaters afdeling for markedsføringsret og IPR her. Vi kan hjælpe med at udarbejde en samarbejdsaftale mellem virksomhed og influencer og yde rådgivning om, hvordan I bedst beskytter jeres virksomhed inden for influencer marketing.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Artiklen er forfattet af:
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Enig med Generaladvokaten: EU-Domstolens afgørelse i forældelsessag mod Google
Enig med Generaladvokaten: EU-Domstolens afgørelse i forældelsessag mod Google
06/05/2024
EU-ret, E-handel og markedsføring, Konkurrenceret
Nyt nordisk standpunkt: Brug af markedsføringsudsagn om klimakompensation
Nyt nordisk standpunkt: Brug af markedsføringsudsagn om klimakompensation
15/05/2024
E-handel og markedsføring
Verisure og G4S har uretmæssigt opkrævet gebyrer og hævet priserne
Verisure og G4S har uretmæssigt opkrævet gebyrer og hævet priserne
28/06/2024
E-handel og markedsføring, Kontraktret
Bøde på 200.000 kroner for vildledende prismarkedsføring
Bøde på 200.000 kroner for vildledende prismarkedsføring
03/07/2024
E-handel og markedsføring
Må du kontakte andre virksomheder pr. mail?
Må du kontakte andre virksomheder pr. mail?
11/07/2024
E-handel og markedsføring
Ny aftale skal styrke indsatsen mod spilvirksomheders markedsføring
Ny aftale skal styrke indsatsen mod spilvirksomheders markedsføring
19/07/2024
E-handel og markedsføring
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted