Anvendelse af kunstig intelligens i et dataretligt lys


Jesper er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1994 og sidder i dag som partner i det internationale advokatfirma Bird & Bird, hvor han ansvarlig for Tech & Comms teamet i Danmark. Han har været en del af Bird & Bird siden 2013, hvor det daværende it-rets kontor, BvHD, blev en del af Bird & Bird.
Erfaring
IT-ret og IT-kontrakter
Jesper rådgiver både private virksomheder og offentlige myndigheder om udarbejdelse og forhandling af it-kontrakter. Gennem årene har Jesper endvidere en indgående erfaring med it-tvister på både kunde- og leverandørside. Han har bl.a. fungeret som både mediator og voldgiftsdommer i flere it-sager.
Jesper er en del af et stærkt internationalt Tech & Comms team i Bird & Bird, der tæller mere end 450 advokater globalt.
Persondataret (GDPR)
Jesper har tillige stor erfaring med rådgivning inden for persondatalovgivningen, herunder databehandleraftaler, tredjelandsoverførsler, GDPR-compliance-projekter, DPO-opgaver, it-sikkerhed, audits og sikkerhedsbrud.
CV
Certificeringer
Siden 2017 har Jesper været certificeret it-advokat og er tillige certificeret mediator. Certificeringen kræver minimum 500 timers årligt arbejde med it-sager, hvilket sikrer, at stor teknologisk indsigt og indgående viden om markedspraksis.
Undervisning
Jesper bliver regelmæssigt inviteret til at undervise på seminarer og kurser om it-retlige emner.
Udgivelser
Jesper har af flere omgange været medforfatter af flere bøger og artikler om it-ret samt bøger om de danske standardkontrakter K01 og K02, agil softwareudvikling og en nylig bog om GDPR ved navn “Persondataforordningen – en håndbog for praktikere”. Bogen er fra 2018 og introducerer læseren til de fælleseuropæiske regler og principper for behandling af personoplysninger.
Møderet
Jesper har møderet for både Byretten og Landsretten.
Sprog
Dansk og Engelsk.
De seneste år har Jesper blandt andet rådgivet organisationer og virksomheder som HP, IBM, Mærsk, Novo Holding, KOMBIT, Københavns kommune, Region Syddanmark, Tech Mahindra og Hitachi indenfor it-ret og outsourcing.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.