Det er reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 15 sammenholdt med databeskyttelseslovens § 2, stk. 5, som ifølge Datatilsynet, giver ret til denne indsigt.

Der kan i visse tilfælde være begrænsninger i indsigtsrette. F.eks. som følge af speciellovgivning på det bestemt område.

Du kan læse mere på Datatilsynets hjemmeside her

Da de nye § 7 P-regler potentielt kunne anses for at være statsstøtte efter EU-retten, blev ændringsloven formuleret sådan, at det er Skatteministeren, der fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det blev gjort med henblik på at opnå godkendelse fra EU-Kommissionen inden reglerne trådte i kraft. Den 8. maj 2026 traf Kommissionen en “decision not to raise objections”, hvilket var den afgørelse man afventede, før at loven kunne træde i kraft.

Efter EU-Kommissionens afgørelse har spørgsmålet været, hvornår de nye regler ville træde i kraft. Skatte- og Vækstministeriet har i dag i en pressemeddelelse bekræftet, at de nye § 7 P-regler træder i kraft den 1. juli 2026. Formelt set er den nødvendige bekendtgørelse ikke udstedt endnu, men på baggrund af pressemeddelelsen forventer vi, at den snart bliver udstedt.

Er I omfattet af de nye regler, og er I i gang med at udstede aktier, optioner eller warrants til jeres medarbejdere, kan I derfor overveje at udskyde udstedelsen til efter den 1. juli 2026.

Læs mere om de nye regler i ligningslovens § 7 P for nye og mindre virksomheder her

Sagen angik nærmere en far, der siden 1984 havde været ejer af et anpartsselskab, som i 1994 havde erhvervet en ejerlejlighed på tvangsauktion og udlejet den til datteren via selskabet. Som følge af helbredsproblemer i 2017 ønskede faren imidlertid at afvikle sit selskab, hvorfor han i 2018 anmodede det daværende SKAT om et bindende svar om mulighederne for at sælge lejligheden til sin datter til den offentlige ejendomsvurdering på 2 mio. kr.

I det bindende svar besvarede Skattestyrelsen benægtende, at det var muligt for selskabet at sælge ejerlejligheden til datteren til en handelsværdi på 2 mio. kr., idet det var Skattestyrelsens opfattelse, at ejerlejlighedens reelle handelsværdi udgjorde 3.050.000 kr. Endvidere mente Skattestyrelsen, at selskabet og datteren måtte betragtes som interesseforbundne parter efter ligningslovens § 2.

Efter endnu et forsøg på at få et bindende svar, som blev afvist af Skattestyrelsen, besluttede faren sig i 2019 for at sælge selskabet med ejerlejligheden til en tredjemand. Det blev aftalt mellem faren og køberen, at køberen overtog anpartsselskabet og ejerlejligheden med det underliggende lejemål til en købesum på 1,9 mio. kr., og at køberen i den forbindelse var frit stillet i forhold til huslejestigninger og opsigelse af datteren inden for de begrænsninger, der fulgte af lejelovens beskyttelsespræceptive regler.

Køberen overtog anpartsselskabet den 10. februar 2019, men besluttede sig for at sælge ejerlejligheden ud af selskabet til datteren allerede den 1. maj 2019 til den offentlige ejendomsvurdering på 2 mio. kr., hvilket Skattestyrelsen anså for at være en omgåelse af det bindende svar fra 2018, hvorfor Skattestyrelsen udtog farens aktieindkomst til kontrol.

Skattestyrelsens skattekrav og det efterfølgende forløb

Skattestyrelsen forhøjede den 1. marts 2023 farens aktieindkomst med 1.050.000 kr., svarende til differencen mellem den aftalte købesum på 2 mio. kr. og den handelsværdi på 3.050.000 kr., som Skattestyrelsen havde vurderet i det bindende svar. Skattestyrelsen anså salget af selskabet til tredjemand for at være en konstruktion etableret af faren med henblik på at sælge ejerlejligheden videre til datteren.

Faren påklagede afgørelsen til Skatteankenævnet, der stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i december 2023, med henvisning til at salget af ejerlejligheden til datteren måtte anses for at være forudsat allerede ved farens salg af selskabet til tredjemand, og at tredjemanden ikke kunne anses for at være en uafhængig part i den henseende.

Faren indbragte herefter med professionel bistand Skatteankenævnets afgørelse for Retten i Roskilde, hvor både køberen og datteren afgav vidneforklaring i sagen. Retten fandt efter bevisførelsen, at der ikke var holdepunkter for at antage, at salget af ejerlejligheden var sket på et tidspunkt, hvor faren havde bestemmende indflydelse i selskabet. Retten lagde betydelig vægt på, at faren ønskede at sælge selskabet som følge af helbredsmæssige problemer, og at prisfastsættelsen af selskabet derfor var forretningsmæssigt begrundet.

Da salget af ejerlejligheden til datteren ikke blev anset for at være sket mellem interesseforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, blev farens påstand taget til følge. Farens aktieindkomst blev derfor nedsat med 1.050.000 kr.

Sagen illustrerer, at hovedaktionærer og -anpartshavere skal være særligt opmærksomme ved overdragelser mellem nærtstående og sikre dokumentation, i tilfælde af at skattemyndighederne måtte involvere sig i transaktionen.

Det vides endnu ikke, om Skatteforvaltningen vil offentliggøre sagen.

Har du brug for hjælp til skat eller en skattesag?

Hvis du bliver involveret i en skattesag om transaktioner med nærtstående, maskeret udlodning eller ønsker sikkerhed for, at der handles på armslængdevilkår, står vores skatteadvokater til rådighed for en vurdering af netop din sag.

Hos Skatteafdelingen i TVC Advokatfirma har vi stor erfaring med sager mod Skattestyrelsen og adgang til positive utrykte afgørelser, der kan være afgørende for udfaldet af din sag. Kontakt os uforpligtende, hvis du har brug for hjælp til skat, en skattesag eller bistand fra en skatteadvokat.

Sagerne vedrørte tre medarbejdere, der var ansat på tidsbegrænsede aftaler hos et vikarbureau og udsendt til henholdsvis Boeing og Siemens. Udsendelserne blev forlænget flere gange og varede mellem cirka to og tre et halvt år. 

Medarbejderne gjorde gældende, at de på grund af udsendelsernes varighed ikke var omfattet af vikarloven, men derimod af funktionærloven. Medarbejderne krævede derfor løn under sygdom, løn i opsigelsesperioden samt godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse. 

Sagerne rejste navnlig to spørgsmål: Kan vikarer, der er omfattet af vikarloven, samtidig være omfattet af funktionærloven? Og hvornår må en udsendelse anses for midlertidig og dermed omfattet af vikarloven?

Højesteret: Midlertidighed beror på en konkret vurdering 

Højesteret fastslog, at vikarer, der er omfattet af vikarloven, som udgangspunkt ikke samtidig er omfattet af funktionærloven, idet de ikke indtager en tjenestestilling i funktionærlovens forstand. 

Højesteret understregede samtidig, at hverken varigheden af et vikariat eller antallet af successive forlængelser i sig selv er afgørende for, om vikarloven finder anvendelse. Det afgørende er derimod, om udsendelsen efter en konkret vurdering reelt har været tilsigtet som midlertidig, og om der foreligger en objektiv og saglig begrundelse for de successive forlængelser. Efter Højesterets opfattelse skal begrebet “midlertidig” forstås bredt. 

For de to medarbejdere, der var udsendt til Siemens i omkring 25 måneder, fandt Højesteret, at de mange forlængelser var objektivt begrundet i en planlagt nedlæggelse af den relevante it-supportfunktion. Udsendelserne måtte derfor anses for midlertidige, og medarbejderne var omfattet af vikarloven.

Anderledes forholdt det sig for den tredje medarbejder, som havde været udsendt til Boeing i omkring tre et halvt år. Her fandt Højesteret ikke, at det var godtgjort, at udsendelsen og de efterfølgende forlængelser havde til hensigt at være midlertidige. Vikarloven fandt derfor ikke anvendelse, og medarbejderen var i stedet omfattet af funktionærloven. Medarbejderen havde derfor krav på løn under sygdom, løn i opsigelsesperioden samt en godtgørelse på kr. 25.000 efter lov om tidsbegrænset ansættelse. 

Sagen indeholdt desuden et spørgsmål om, hvorvidt den kollektive overenskomst på området (HK-funktionæroverenskomsten) respekterede vikarlovens ligebehandlingsprincip. Dette spørgsmål afviste Højesteret at behandle under henvisning til Arbejdsrettens enekompetence. 

Littler bemærker 

Dommen giver et vigtigt pejlemærke for vikarbureauer og brugervirksomheder. Højesteret afviser, at der kan opstilles en fast tidsmæssig grænse for, hvornår et vikariat ophører med at være midlertidigt. Vurderingen beror i stedet på, om udsendelsen var tiltænkt at være midlertidig og om eventuelle forlængelser kan begrundes i et reelt og sagligt midlertidigt behov.

Dommen illustrerer samtidig, at selv længerevarende vikarforløb ikke nødvendigvis indebærer et misbrug af vikarinstituttet. Dog er dommen også et eksempel på, at en vikar udsendt af et vikarbureau, efter en konkret vurdering kan falde uden for vikarlovens anvendelsesområde.

Højesteret bekræfter desuden tidligere højesteretsretspraksis, hvorefter en vikar omfattet af vikarloven ikke samtidig kan være omfattet af funktionærloven.

Disclaimer: Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

Reference til Højesteretsdommen: 

https://domstoldk.euwest01.umbraco.io/hoejesteret/aktuelt/2026/6/om-vikararbejde/  

I forbindelse med ethvert entrepriseprojekt bør både bygherre og entreprenør forholde sig aktivt til, hvordan projektet bør forsikres. Tilstrækkelig forsikringsdækning er et centralt værktøj til at styre projektets risici og håndtere både forudsigelige og uforudsigelige hændelser. Dette er særligt relevant i komplekse eller større entrepriseprojekter, hvor parterne håndterer betydelige værdier, og hvor flere leverandører og entreprenører leverer til og arbejder på samme site.  

De fleste aktører tegner deres forsikringer i dialog med en eller flere forsikringsmæglere, der fungerer som bindeled mellem forsikringsselskaberne og kunden. Mæglerne kan bistå med at afdække forsikringsmulighederne på markedet, men det er samtidig afgørende, at forsikringstager selv er opmærksom på policens dækningsomfang og begrænsninger samt de bagvedliggende forsikringsretlige regler. Kun derved opnås et retvisende billede af, hvilke risici der er dækket, og under hvilke betingelser.

Forholdet mellem løbende forsikringer og projektspecifikke forsikringer 

Det er vores erfaring, at de fleste aktører i energibranchen - og i byggebranchen generelt - har etableret en række forsikringer på selskabs- eller gruppeniveau, som på forskellig vis dækker aktørernes løbende aktiviteter. Den konkrete tilrettelæggelse af forsikringsprogrammet kan dog variere afhængigt af aktørens specifikke aktiviteter. En række forsikringer tegnes af langt de fleste aktører, herunder eksempelvis produktansvarsforsikringer, erhvervsansvarsforsikringer samt diverse løsøre- og bygningsforsikringer. Andre forsikringer er lovpligtige, såsom arbejdsskadeforsikringer og ansvarsforsikringer for motorkøretøjer.  

Bygherren bør indledningsvist danne sig et overblik over egen eksisterende forsikringsdækning. I særligt komplekse eller større energiprojekter med flere entreprenører bør bygherren desuden anlægge en samlet forsikringsstrategi for projektet.  

Dette bør ses i sammenhæng med de krav, som bygherren stiller til entreprenørens forsikringsforhold. Af omkostningshensyn er det relevant at tage højde for, hvilke forsikringer entreprenøren har eller kan forventes at have. Formålet er dels at undgå dobbeltforsikring, dels at vurdere behovet for at kræve, at entreprenøren udtager projektspecifikke forsikringer, såsom en all risk-entrepriseforsikring. Krav om sådanne forsikringer vil naturligt påvirke entreprenørens omkostninger for projektet og dermed ultimativt den samlede entreprisesum. 

Tilrettelæggelse af forsikringsprogram 

I større entrepriseprojekter taler man ofte om de såkaldte owner controlled insurance programs ("OCIP") og contractor controlled insurance programs ("CCIP"). Som betegnelserne antyder, består den grundlæggende forskel i, om det er hhv. bygherre eller entreprenør, der - inden for de aftalte rammer - kontrollerer forsikringsprogrammet og står for at tegne projektets forsikringer.  

Valget mellem en OCIP- eller CCIP-inspireret model afhænger af det konkrete projekt samt de involverede parters profiler og roller.  

Overordnet er en OCIP-model særligt velegnet til større og komplekse projekter, hvor bygherren ønsker fuld kontrol over forsikringsdækningen - eller hvor projektet vedrører udvidelser eller tilbygninger til eksisterende anlæg/bygninger, eksempelvis i CCS-projekter. Modellen kan samtidig medføre besparelser, idet entreprenørerne ikke i samme omfang behøver at indregne individuelle forsikringsomkostninger ved fastsættelsen af entreprisesummen. Omvendt stiller modellen krav til bygherrens organisation og kompetencer i forhold til håndtering af forsikringsprogrammet.  

En CCIP-model kan derimod være fordelagtig i tilfælde, hvor entreprenøren optræder som total- eller hovedentreprenør, og hvor bygherrens involvering i den daglige projektledelse er begrænset – eksempelvis ved turn key-projekter. 

I praksis ser vi ofte en hybrid mellem de to tilgange, hvor parterne fordeler pligten til at tegne forsikringerne mellem sig ud fra de ovenfor angivne hensyn. Den konkrete fordeling kan derudover afhænge af parternes eksisterende forsikringsprogrammer, deres markedsmæssige adgang til de konkrete forsikringer, synergihensyn og andre kommercielle forhold. 

I internationale energientrepriser, hvor FIDIC Yellow Book (2017) anvendes, bør parterne være opmærksomme på, at kontrakten som udgangspunkt er baseret på en CCIP-model. Derfor kræver det væsentlige tilpasninger, hvis parterne påtænker, at bygherren skal tegne de projektspecifikke forsikringer. 

Samspil med entreprisekontrakten  

Som part i en entreprisekontrakt er det væsentligt at forstå samspillet mellem forsikringspakken og entreprisekontrakten for at opnå et samlet billede af projektets risikoallokering. Det gælder særligt i forhold til udformningen af entreprisekontraktens ansvarsbestemmelser og -begrænsninger. Parterne bør i den forbindelse sikre, at der ikke opstår utilsigtede "huller" i den samlede risikoafdækning. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis parterne utilsigtet har påtaget sig mere vidtrækkende forpligtelser, end der er dækket under forsikringspakken, eller hvis der ikke er tilstrækkeligt fokus på dækningsundtagelser, -begrænsninger eller -ophør.  

Som følge heraf anbefaler vi som udgangspunkt, at forsikringsmæglere og/eller forsikringsselskaber involveres tidligt i komplekse eller større energiprojekter, således at de forsikringsmæssige overvejelser og strategier indarbejdes allerede i udarbejdelsen af udkast til entreprisekontrakter (eller term sheets). 

En række centrale kontraktbestemmelser bør i den forbindelse overvejes, herunder: 

Ansvarsregime og skadesløsholdelse: Parterne bør sikreoverensstemmelse mellem aftalens regulering, herunder at et princip om gensidig skadesløsholdelse er afstemt med dækningen under parternes ansvarsforsikringer. Hvis der indgås en aftale, der afviger fra det nationale udgangspunkt – eksempelvis ved en knock-for-knock-klausul, der har særlig relevans ved offshore-projekter – skal der tages særligt hensyn hertil ved tegning af den enkelte forsikring og den overordnede tilrettelæggelse af forsikringsprogrammet. 

Ansvarsbegrænsninger: Parterne bør være opmærksomme på samspillet mellem dækningssummerne under de relevante forsikringer og de aftalte ansvarsbegrænsninger, herunder i relation til eventuel over- eller underdækning.  

Udlånt udstyr og materiel: Hvis en part stiller udstyr til rådighed for den anden, bør det klart fastlægges, hvem der bærer risikoen for skader på det udlånte udstyr/materiel, og om et sådan udlån er afdækket forsikringsmæssigt. 

Sikkerhed (indhegning, mv.): Parterne bør forholde sig til sikring af arbejdsstedet (site), herunder hvem der bærer ansvaret. Manglende eller utilstrækkelig sikring kan have betydning for forsikringsdækningen, idet visse forsikringer indeholder krav til f.eks. indhegning (sikkerhedsforskrifter).  

Risikoens overgang: Det er ikke ualmindeligt, at parterne indgår særlig aftale om risikoens overgang - og dermed fraviger udgangspunktet om, at risikoen overgår til bygherren i forbindelse med aflevering. Det kunne eksempelvis være ved særaftale om etapevis aflevering (som er udbredt i bl.a. vindmølleprojekter), bygherrens ibrugtagning, mv. Ved sådanne aftaler bør parterne have for øje, hvordan projektet er forsikringsdækket efter delvis overtagelse og/eller bygherrens ibrugtagen.  

Forsinkelser: Parterne kan med fordel forholde sig til, hvordan forsinkelser skal håndteres i relation til forsikringsselskabet, eksempelvis ved krav om forhåndsaftale med forsikringsselskabet om ret til forlængelse af forsikringsdækningen - eller ved intern aftale om entreprenørens pligt til betaling af ekstraudgifter til forlængelse af forsikringsdækningen. Dette kan også være relevant, hvor bygherren tilbageholder afleveringscertifikat, eksempelvis ved mangler.  

Reklamationsperiode: Man bør overveje, hvilken forsikringsdækning der skal opretholdes i en eventuel reklamationsperiode - i FIDIC-terminologi også kaldet Defects Notification Period (DNP). Bygherren bør således have for øje, om denne er forsikret mod skader på anlægget i forbindelse med udbedringsarbejder (eller senere levering af serviceydelser, som i energiprojekter ofte leveres af samme aktør). 

Lovvalg: Hvis der er tale om en international entreprise, bør parterne sikre samspillet med den lokale lovgivning, hvor entreprisen udføres, og lovvalget i hhv. kontrakten og de relevante forsikringspolicer. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på præceptive forsikringsregler i andre jurisdiktioner, når man har at gøre med grænseoverskridende projekter med udenlandsk lovvalg. Entreprenøren bør desuden overveje, om det er relevant at tegne en såkaldt DIC/DIL-dækning ("Difference in Coverage" / "Difference in Limits"). Disse forsikringstyper/dækningstilkøb dækker, afhængigt af deres konkrete indhold, hvor primærforsikringen ikke dækker - eksempelvis på grund af særregler eller fordi primærforsikringens dækningsbegrænsning er nået.  

Kontraktens definitioner: Mange internationale standardkontrakter indeholder et omfattende katalog af definitioner. Eksempelvis rummer FIDIC Yellow Book (2017) hele 90 begrebsdefinitioner. Det er derfor væsentligt, at parterne i videst muligt omfang sikrer sammenhæng mellem de anvendte definitioner i både forsikringsbetingelserne og kontrakten for at undgå fortolkningsmæssige uoverensstemmelser. 

Stadig flere kontrakter i energisektoren baseres på FIDIC's standardkontrakter, herunder særligt FIDIC Yellow Book, som er målrettet elektriske/mekaniske anlæg og ofte anvendes i større og komplekse vedvarende energiprojekter (VE-projekter) - ikke mindst inden for offshore vindentrepriser. 

FIDIC's tilgang til bl.a. skadesløsholdelse, mangel- og skadesudbedring samt ændringsarbejder adskiller sig på flere punkter fra AB-regimet. Disse forskelle medfører, at parterne, særligt i internationale energientrepriser, bør være særligt opmærksomme på samspillet mellem kontrakten og de projektspecifikke forsikringer såvel som parternes dækning under løbende forsikringer.  

FIDIC Yellow Book er bl.a. karakteriseret ved, at entreprenøren er ansvarlig for såvel design som indkøb/produktion af komponenter, transport, installation og test af anlægget, hvorved standardkontrakten læner sig op ad en Engineering, Procurement and Construction (EPC)-kontrakt. Du kan læse mere om anvendelsen af FIDIC Yellow Book i internationale energientrepriser her. 

FIDIC Yellow Book - såvel 1999- og 2017-udgaven - stiller omfattende krav til entreprenørens forsikringsdækning. Disse  krav kan i praksis være vanskelige at opfylde på det danske marked. Det gælder f.eks. entreprenørens skadesløsholdelsesforpligtelse i forbindelse med arbejdernes manglende opfyldelse af "fit for purpose"-standarden. Det bør derfor nøje overvejes, om de stillede (standard)krav afspejler projektets reelle behov, eller om der er grundlag for at lempe dem med henvisning til markedsmæssige begrænsninger eller hensynet til de samlede omkostninger for projektet.  

Hvad kan vi hjælpe med? 

Vi har omfattende erfaring med risikostyring i større og komplekse energiprojekter samt med udarbejdelse og forhandling af kontrakter, herunder kontraktmæssige krav til parternes forsikringspakker. Derudover rådgiver vi om håndtering af forsikringssager og -tvister. Vores team kombinerer juridisk ekspertisemed indgående branchekendskab og erfaring inden for projektstyring og udarbejdelse af internationale entreprisekontrakter. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis din virksomhed har brug for sparring - herunder i forbindelse med dialog med forsikringsselskaber eller -mæglere.  

Hvad er boafgift?

Boafgift er den afgift, der i visse tilfælde skal betales til staten, når værdier fra et dødsbo overgår til arvingerne. Boafgiftens størrelse afhænger blandt andet af boets værdi og arvingernes relation til afdøde.

Hvad foreslår regeringen?

Efter regeringens udspil foreslås bundgrænsen for boafgift forhøjet til 550.000 kr. mod den nuværende grænse på 392.300 kr. (2026-niveau).

Hvis forslaget gennemføres, vil en større del af arven kunne udloddes uden betaling af boafgift, hvilket særligt kan komme mindre og mellemstore dødsboer til gode.

Samtidig foreslår regeringen at indføre et nyt progressionstrin for større dødsboer. For boer med en værdi over kr. 10 mio. lægges der op til en yderligere boafgift på 15 procentpoint, således at den samlede boafgift kan udgøre 30 %.

Du kan også læse: Nyt regeringsgrundlag gør generationsskifte endnu mere aktuelt

Hvad betyder forslaget for arvinger?

Forslaget indebærer, at mindre dødsboer kan opnå en lempelse af boafgiften, mens større dødsboer kan blive mødt af en højere samlet afgift.

For familier med betydelige formuer kan ændringerne få betydning for arveplanlægning, testamenter og generationsskifte. Det kan derfor være relevant allerede nu at overveje, hvordan eventuelle kommende regler kan påvirke den samlede formueoverførsel til næste generation.

Forslaget er endnu ikke vedtaget

Der er på nuværende tidspunkt alene tale om et politisk udspil i regeringens grundlag. De nærmere regler kendes derfor først, når et konkret lovforslag fremsættes, og det er endnu usikkert, hvordan de endelige regler kommer til at se ud.

Kort om regeringens forslag

• Bundgrænsen for boafgift foreslås forhøjet til 550.000 kr.
• Mindre dødsboer kan dermed opnå en lavere samlet boafgift.
• Dødsboer over 10 mio. kr. foreslås pålagt yderligere 15 procentpoint i boafgift.
• Den samlede boafgift kan dermed stige til 30 % for større boer.

Forslaget er endnu ikke vedtaget.

Har du spørgsmål om arv eller dødsbo?

Hos WTC Advokaterne er vi specialiserede i behandling af dødsboer, rådgivning om arv og bistand til arvinger. Vi rådgiver om både de gældende regler og de konsekvenser, som kommende lovændringer kan få for din situation.

Kontakt os gerne for en uforpligtende drøftelse af dine muligheder.

Du kan også læse mere om arv og testamente her

FAQ

Hvad er en boafgift?

Boafgift er den afgift, som i visse tilfælde skal betales til staten, når arv overgår fra et dødsbo til arvingerne.

Hvem kan få fordel af den højere bundgrænse?

Arvinger i mindre og mellemstore dødsboer kan potentielt få glæde af, at en større del af arven fritages for boafgift.

Hvem kan blive ramt af den højere boafgift?

Dødsboer med en værdi over 10 mio. kr. kan efter forslaget blive mødt af en samlet boafgift på op til 30 %.

Er de nye regler vedtaget?

Nej. Der er foreløbigt alene tale om et politisk udspil. De endelige regler kendes først, når et lovforslag er fremsat og vedtaget.

Har du spørgsmål?

Hvis du har brug for hjælp, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Algoritmers betydning for selvstændigt ansvar  

Afgørelsen fra 16. juni i de forenede sager C-188/24 (WebGroup Czech Republic og NKL Associates) og C-190/24 (Coyote System) omhandlede, hvorvidt det er i strid med E-handelsdirektivets oprindelseslandsprincip, at franske myndigheder kræver alderskontrol af brugere af pornografiske websteder og forbyder videreformidling af informationer om visse former for færdselskontrol i en navigationsstøttetjeneste baseret på geolokalisering. Dette afviste EU-Domstolen.

EU-Domstolen tog i forbindelse med den del af sagen, der vedrørte navigationsstøttetjenesten, også stilling til, hvornår informationssamfundstjenester kan betragtes som "hosting"-tjenester og dermed fritages for ansvar for informationer oplagret på anmodning af tjenestens brugere.

Det er allerede velkendt fra EU-Domstolens praksis i eksempelvis C-682/18 og C-683/18 (YouTube og Cyando), at dette kun er tilfældet, når tjenesten ikke udøver en reel kontrol over indholdet. I sin nye afgørelse uddyber EU-Domstolen imidlertid, hvornår en sådan kontrol foreligger.

I sit forslag til afgørelse, som blev fulgt af EU-Domstolen, fremhævede generaladvokat Szpunar, under henvisning til EU-Domstolens afgørelse i YouTube og Cyando, at en tjenesteyder ikke mister sin egenskab af "hosting"-udbyder, hvis den alene anvender en algoritme til at foretage automatiseret indeksering af indhold uploadet af brugerne og anbefaler indhold, som kan interessere dem.

Udfaldet kan dog blive et andet i tilfælde, hvor algoritmen går videre end ren kategorisering og indeksering af oplysninger med henblik på at forbedre tilgængeligheden af disse. Når den for eksempel bestemmer, hvordan, hvornår og i hvilken rækkefølge indhold vises eller videreformidles, eller om det overhovedet skal vises. I disse tilfælde anses udbyderen ikke som en passiv “hosting”-tjeneste, men som en aktør med indflydelse på indholdet – og dermed selvstændigt ansvarlig.

Afgørelsens betydning i bredere perspektiv

Spørgsmålet er, om afgørelsen indebærer, at techplatforme - som følge af deres stadigt mere avancerede algoritmebrug - ikke i samme grad som hidtil kan påberåbe sig ansvarsbegrænsningerne for "hosting"- tjenester, alene fordi de ikke er involveret i frembringelsen eller udvælgelsen af det indhold, som brugerne uploader.

Svaret på dette spørgsmål synes for en umiddelbar betragtning at være bekræftende.

En parallel kan drages til EU-Domstolens dom fra sidste måned i C-797/23 (Meta/Facebook), hvor domstolen forudsatte, at Meta kunne være direkte ansvarlig for brugernes upload af pressepublikationer beskyttet i medfør af DSM-direktivets artikel 15 til Facebook.

I forslaget til denne afgørelse, som ligeledes var formuleret af generaladvokat Szpunar, konkluderede han, at brugen af det indhold, brugerne deler på Facebook, herunder beskyttede pressepublikationer, skal anses for foretaget af Meta selv, som udbyder af tjenesten, og ikke af brugerne. Dette var baseret på følgende karakteristik af Metas forretningsmodel for Facebook:

"Ved hjælp af avancerede algoritmer foreslår Facebook brugerne konkret indhold på grundlag af deres formodede interesseområder, uden at disse brugere har søgt på dette indhold eller indholdet er blevet foreslået af andre brugere. Facebook er derfor en egentlig, selvstændig leverandør af indhold med den særegenhed, at indholdet hverken skabes eller købes af Facebook." præmis 29.

I sin dom den 16. maj forudsætter EU-Domstolen uden dog at uddybe det nærmere, at denne karakteristik er korrekt (præmis 74-75).

Det bliver derfor interessant at se, hvordan domstolene fremadrettet vil vurdere ansvarsgrundlaget i sager om deling af ophavsretligt beskyttet indhold på techplatforme.    

En ny dom om ligningslovens § 16 E (BS-10480/2024-HER) vedrørte en forhøjelse på over 260 mio. kr., som retten tilsidesatte. Skatteministeriet har efterfølgende anket dommen.

Dommen viser, at vurderingerne efter LL § 16 E kan være komplicerede.

Hvorfor er dommen vigtig at kende til?

Den indeholder et nyt fortolkningsbidrag til LL § 16 E. Desuden vidner den om, at for skatteydere, der bliver mødt med en afgørelse fra Skattestyrelsen om aktionærlån, maskeret udbytte eller andre skatteforhøjelser, kan de økonomiske konsekvenser være meget store. Derfor er det også afgørende at få sagen vurderet tidligt af en skatteadvokat med erfaring i skattesager.

Hos TVC Advokatfirma rådgiver vores skatteadvokater om skattesager og afgiftssager, herunder sager om aktionærlån, hovedaktionærer, forhøjelser fra Skattestyrelsen og førelse af sager ved Skattestyrelsen, skatteankenævnene, Landsskatteretten og domstolene.

Sagen kort fortalt

Sagen, hvori der nu er faldet dom, vedrørte tre hovedspørgsmål. For det første skulle retten tage stilling til, om der i relation til et aktionærlån omfattet af de tidligere aktionærlånsregler var foretaget så væsentlige vilkårsændringer, at lånet skattemæssigt måtte anses for indfriet og erstattet af et nyt lån. Hvis dette var tilfældet, ville lånet være omfattet af de nyere regler om aktionærlån i ligningslovens § 16 E med deraf følgende beskatning som aktieudbytte på over 200 mio. kr.

For det andet angik sagen, om der var grundlag for at nægte fradrag for renteudgifter på knap 30 mio. kr. vedrørende to lån. For det tredje skulle retten tage stilling til, om der var grundlag for en forhøjelse på ca. 15 mio. kr. som følge af, at der ikke var betalt renter af det ene af de to lån.

Det principielle spørgsmål om vilkårsændringer og LL § 16 E

På grund af sagens karakter blev den afgjort ved tredommerbehandling allerede i byretten. Det principielle spørgsmål var i den forbindelse, om de velkendte principper om væsentlige vilkårsændringer og realisation efter kursgevinstloven også finder anvendelse i relation til ligningslovens § 16 E. Retten skulle derudover vurdere, om der konkret var sket vilkårsændringer, som kunne begrunde den gennemførte beskatning på over 200 mio. kr.

I forhold til det generelle spørgsmål udtalte retten:

”Princippet om, at væsentlige ændringer af et aftalegrundlag kan medføre, at det oprindelige grundlag anses for bortfaldet og nyt grundlag stiftet, er efter rettens opfattelse baseret på almindelige obligationsretlige grundsætninger. Retspraksis omkring kursgevinstlovens § 25 viser dette princip.”

Med det afsæt havde Skatteministeriet også gjort gældende, at der var grundlag for forhøjelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst med over 200 mio. kr. Retten nåede imidlertid til det modsatte resultat og tog skatteyderens påstand til følge. Som begrundelse anførte retten følgende:

”Retten finder dog ikke, at ændringen af vilkårene i [låneaftalen] pr. 31. december 2012 hverken isoleret eller samlet set udgør sådanne væsentlige ændringer i aftalegrundlaget, som i det konkrete tilfælde har medført direkte eller indirekte tilførsel af yderligere midler til [hovedaktionæren]. Retten har her blandt andet lagt vægt på, at [låneaftalen] er sammenhængende med [det første lån], idet [lånet] vedrører rentetilskrivningerne på [det første lån].”

Retten fandt således, at skatteyderen med urette var blevet beskattet af indkomstforhøjelsen på over 200 mio. kr. og nedsatte den gennemførte beskatning på det punkt. Da skatteyderen også fik medhold i de øvrige spørgsmål i sagen, blev skatteyderens aktie- og kapitalindkomst samlet nedsat med over 260 mio. kr.

Skatteministeriet har anket dommen. Det betyder, at sagen fortsat kan få betydning for udviklingen af praksis om LL § 16 E, aktionærlån og vurderingen af, hvornår ændringer i lånevilkår skattemæssigt kan sidestilles med indfrielse og stiftelse af et nyt lån.

Kontakt en skatteadvokat ved sager om aktionærlån og LL § 16 E

Har du eller din virksomhed modtaget en henvendelse eller afgørelse fra Skattestyrelsen om aktionærlån, maskeret udbytte, rentevilkår eller andre skatteforhøjelser, er det vigtigt at få vurderet sagen konkret og hurtigt. Små forskelle i faktum og dokumentation kan få stor betydning for resultatet.

Hos TVC Advokatfirma bistår vores skatteadvokater løbende klienter i komplekse skattesager og afgiftssager. Vi rådgiver både om den indledende dialog med Skattestyrelsen, om klage til Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten samt om førelse af skattesager ved domstolene. Skat er kompliceret, men vi hjælper med at gøre processen overskuelig.

Ønsker du en hurtig vurdering af din skatte- eller afgiftssag, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende vurdering af dine muligheder

I denne podcast-episode taler vi om de scenarier, som de færreste har lyst til at tænke på. Hvad sker der når der opstår sygdom, stress, død, skilsmisse eller uenighed mellem ejere? Hvad hvis vigtige nøglemedarbejdere pludselig smutter?

For en ejerledet virksomhed kan det være forskellen på om virksomheden kan fortsætte, hvordan den værdiansættes, et godt salg eller et stort tab rent økonomisk. Det både for ejeren selv, banken eller eksterne investorer.

Vi taler med Kristina Meier Risbjerg og Niklas Nyborg fra Hulgaard Advokater, som deler deres erfaringer og perspektiver på den klassiske ejerledede virksomhed og giver konkrete eksempler på, hvordan man kan sikre virksomheden, før det er for sent. 

Vi kommer omkring ejeraftaler, vigtigheden af en god bestyrelse, nøglemedarbejdere, investorer, generationsskifte, virksomhedstestamente og de private forhold, der pludselig kan få store konsekvenser for virksomheden.

Du finder link til episoden her

Sidder du med et specifikt emne, som du gerne vil have vi tager op i en fremtidig episode. Så send os en mail på kontakt@jurainfo.dk 

Skabelonen skal fremadrettet bidrage til både at forenkle GDPR-efterlevelsen og skabe større ensartethed på tværs af EU.

Den nye skabelon minder om den nuværende skabelon

For danske virksomheder vil der ikke være tale om de store ændringer, da blanketten, ifølge Datatilsynets ikke ligger lagt fra den nuværende praksis. I Danmark anvendes allerede en digital blanketløsning, der indsamler de oplysninger, som Datatilsynet og andre relevante myndigheder har behov for ved anmeldelse af brud på persondatasikkerheden eller sikkerhedshændelser. 

Datatilsynet oplyser ikke hvornår den nye erklæring endeligt træder i kraft.

Du kan læse mere på Datatilsynets hjemmeside her

Fra den 2. august 2026 træder centrale bestemmelser i AI-forordningen i kraft, som bl.a. indebærer en pligt til at oplyse, når indhold er AI-genereret eller AI-manipuleret.

Formålet er at skabe gennemsigtighed, beskytte mod vildledning og sikre, at modtagere ikke fejlagtigt opfatter indholdet som ægte eller sandfærdigt.

Hvornår gælder oplysningspligten ved AI-genereret eller manipuleret indhold?

AI-forordningen fastsætter, at brugere af AI-systemer i visse tilfælde skal oplyse, at indhold er kunstigt fremstillet.

Dette gælder navnlig, når AI anvendes til at generere eller manipulere:

• billeder
• lyd
• video

og hvor indholdet i væsentlig grad ligner faktiske personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder, således at det fejlagtigt kan fremstå ægte eller sandfærdigt for modtageren (såkaldte “deepfakes”).

I sådanne tilfælde skal det oplyses, at indholdet er kunstigt genereret eller manipuleret.

Kort fortalt

De nye regler betyder blandt andet, at:

• AI-genererede eller AI-manipulerede billeder, videoer og lydfiler i visse tilfælde skal mærkes.
• AI-genererede tekster kan i visse tilfælde være omfattet af oplysningspligten og skal mærkes.
• Oplysningen skal være tydelig og let at finde.
• Virksomheder bør kortlægge deres brug af AI og etablere interne compliance-procedurer.
• Oplysningspligt ved visse AI-generede tekster
• Oplysningsforpligtelsen omfatter også tekst i bestemte situationer. Hvis AI-genereret tekst offentliggøres med henblik på at informere offentligheden om forhold af samfundsmæssig interesse, skal det som udgangspunkt oplyses, at teksten er AI-genereret.

Der gælder dog en væsentlig undtagelse, idet oplysningspligten kan bortfalde, når teksten har været underlagt menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og der foreligger en ansvarlig fysisk eller juridisk person med redaktionelt ansvar for offentliggørelsen af indholdet.

Særlige regler for kunstnerisk indhold

Hvis indholdet indgår i et åbenlyst kunstnerisk, satirisk, fiktivt eller tilsvarende arbejde eller program, gælder forpligtelsen fortsat.

AI-forordningen åbner dog for, at oplysningen kan gives på en mere fleksibel og mindre indgribende måde, så den ikke unødigt forstyrrer værkets visning, oplevelse eller normale anvendelse.

Der skal således stadig oplyses om, at indholdet er AI-genereret eller manipuleret, men ikke nødvendigvis med samme fremhævelse som i andre sammenhænge.

Formålet er at skabe balance mellem gennemsigtighed og hensynet til ytringsfrihed samt kunstnerisk og kreativ udfoldelse.Der skal således stadig oplyses om, at indholdet er AI-genereret eller manipuleret, men ikke nødvendigvis med samme fremhævelse som i andre sammenhænge.

Formålet er at skabe balance mellem gennemsigtighed og hensynet til ytringsfrihed samt kunstnerisk og kreativ udfoldelse.

Hvordan skal oplysningen gives?

Oplysningen skal gives klart og tydeligt og senest på det tidspunkt, hvor modtageren første gang møder indholdet.

Det betyder, at:

• oplysningen skal være let at forstå
• den må ikke skjules eller være vanskelig at finde
• den skal gives i umiddelbar tilknytning til indholdet

Der er ikke fastsat en standardformulering, men det afgørende er, at modtageren ikke er i tvivl om, at indholdet er AI-genereret eller manipuleret.

Hvad bør virksomheder gøre nu?

For virksomheder, der arbejder med AI, er det en god idé allerede nu, at

• kortlægge, hvor og hvordan AI anvendes i virksomheden
• vurdere, om indhold kan opfattes som realistisk eller vildledende
• etablere procedurer for mærkning og gennemsigtighed
• etablere procedurer for hvem der har ansvar for kontrol og godkendelse af AI-genereret indhold
• sikre at medarbejdere og andre personer, der anvender AI på virksomhedens vegne, har et tilstrækkeligt niveau af AI-kompetencer gennem relevant undervisning og træning
• sikre intern compliance gennem interne retningslinjer

Læs også: Pligt til at sikre medarbejderes AI-færdigheder

Har din virksomhed styr på AI-compliance?

Virksomheder, der anvender AI i f.eks. markedsføring, ekstern kommunikation eller kundeinteraktion, bør allerede nu vurdere, om kommende krav om mærkning og gennemsigtighed får betydning for deres aktiviteter. Kontakt vores specialister i AI-forordningen for rådgivning om compliance, interne procedurer og risikohåndtering.

1. Boligplan 2030: Nye regler – men kun i København og på Frederiksberg

Et af de mest opsigtsvækkende initiativer er "Boligplan 2030", der skal accelerere boligudbygningen i hovedstaden og alene gælder for Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Der skal særligt fokuseres på udbygning af studie- og ungdomsboliger, som der ifølge regeringens målsætning skal bygges mindst 4.000 nye af inden 2030. De to kommuner tildeles derfor en række nye planretlige beføjelser, ligesom reglerne om tilbudspligt og tilskud til alment boligbyggeri ændres inden for kommunernes geografiske område.

Kommunernes mulighed for at planlægge ejer- og almene boliger

Blandt andet foreslår regeringen en opdatering af lokalplankataloget, således at de to kommuner i en lokalplan kan allokere op til 40 % af boligmassen i nye boligområder til ejerboliger og op til 40 % til almene boliger. Dermed indføres der også et potentielt loft over andelen af private udlejningsboliger. En tilsvarende mulighed findes allerede i planlovens § 15, stk. 2, nr. 11, der tillader at stille krav om, at 25 % af boligmassen skal være almene boliger. Med den foreslåede opdatering af lokalplankataloget får de to kommuner mulighed for at båndlægge op til 80 % af et byggeprojekt, og kommunerne opnår således langt mere vidtgående muligheder for at indføre anvendelsesbegrænsninger i lokalplanerne. Har man en udviklingsgrund i hovedstadsområdet, som endnu ikke er lokalplanlagt, eller hvor udviklingen vil nødvendiggøre en ny lokalplan, kan det betyde en væsentligt anderledes projektøkonomi.

For at sikre flere boliger skal der sikres hurtigere sagsbehandlingstider i bygge- og dispensationssager, og processen for udarbejdelse af nye lokalplaner skal effektiviseres. Baggrunden for kravet om ejerboliger skal ses i lyset af boligmarkedets udvikling i København. I de seneste år er en stigende andel af nybyggeriet i hovedstaden blevet opført som private udlejningsboliger, hvilket har ændret boligsammensætningen og ifølge kritikere gjort det sværere for førstegangskøbere at komme ind på ejerboligmarkedet. Når institutionelle investorer opfører eller opkøber hele boligprojekter til udlejning, presses ejerboligudbuddet ned og priserne op. Reguleringsbehovet er således drevet af et politisk ønske om at sikre en mere blandet boligmasse, hvor også almindelige borgere har mulighed for at købe – og ikke kun leje – en bolig i København.

Samtidig er der fra branchens side rejst spørgsmål om, hvorvidt planretlig regulering er det rette redskab til at løse udfordringen. Udlejningsboliger bidrager også til boligforsyningen, og en for rigid regulering risikerer at reducere den samlede byggeaktivitet, hvis projektøkonomien forringes væsentligt. Der er således en række nuancer i debatten, som lovgiver må navigere i.

Den foreslåede regulering rejser en række grundlæggende juridiske spørgsmål. For det første er det uklart, hvordan kravet om “ejerboliger” skal defineres og håndhæves i praksis. Planloven opererer ikke i dag med en klar sondring mellem ejer- og lejeboliger, og det er derfor afgørende, at lovgiver præciserer, hvornår kravet om en ejerbolig anses for opfyldt – ved ibrugtagning, ved førstegangssalg, eller permanent.

Spørgsmålet er ikke mindst relevant i lyset af ejerlejlighedslovens regler, som regulerer opdeling i ejerlejligheder, men ikke i sig selv forhindrer efterfølgende udlejning. En ejer af en ejerlejlighed kan som udgangspunkt frit udleje sin bolig, og det er således uklart, om et lokalplankrav om ejerboliger alene sigter mod ejerformen ved opførelsen, eller om det også skal begrænse den efterfølgende råderet over boligen. Hvis det sidste er tilfældet, vil det kræve en særskilt hjemmel, som i dag ikke findes i planloven.

Dernest må lovgiver tage stilling til håndhævelsesmekanismerne. Skal kommunen føre tilsyn med, at boligerne faktisk bebos af ejerne? Og hvad skal sanktionen være, hvis en ejerbolig udlejes i strid med lokalplanens krav – et påbud, en bøde, eller tilbagekøb? Effektiv håndhævelse forudsætter desuden, at der etableres et register eller lignende, som gør det muligt at identificere, om en bolig reelt benyttes som ejerbolig eller udlejningsbolig.

For det tredje bør loven tage højde for overgangsordninger og markedsudsving. Der kan gå adskillige år fra, at et ejerboligkrav fastsættes i en lokalplan, til boligerne er projekteret, opført og klar til salg. I den mellemliggende periode kan markedsforholdene ændre sig markant, og udvikleren risikerer at stå tilbage med færdige boliger, som ikke kan afsættes som ejerboliger, fordi efterspørgslen ikke er til stede på salgstidspunktet. Det kan betyde, at projekter går i stå eller i værste fald bliver tabsgivende – og i sidste ende medføre færre boliger end tiltænkt.

Det centrale spørgsmål er, om et ufleksibelt krav om ejerboliger reelt vil medføre flere ejerboliger – eller færre boliger i det hele taget. Hvis udvikleren står alene med risikoen i et marked, der ikke understøtter salg af ejerboliger, vil det naturlige resultat være, at projekter enten udsættes eller helt opgives. Lovgivningen bør derfor indeholde ventiler, der eksempelvis tillader midlertidig udlejning i perioder med lav efterspørgsel, eller som giver kommunen mulighed for at dispensere fra ejerboligkravet under nærmere fastsatte betingelser. Med en regel uden undtagelse risikerer reguleringen at modarbejde sit eget formål og reelt reducere boligudbuddet frem for at øge det.

Forkøbsret for almene boligselskaber

Regeringsgrundlaget lægger op til en udvidelse af tilbudspligten, som i forvejen efter lejelovens kapitel 24 medfører, at lejere ved salg af boligudlejningsejendomme skal tilbydes at købe ejendommen på andelsbasis. Der er nu foreslået en subsidiær tilbudspligt gældende i Københavns og Frederiksberg Kommune, som aktiveres, hvis lejerne ikke udnytter overtagelsesretten, således at et alment boligselskab efterfølgende også skal tilbydes at købe ejendommen.

Der er ikke lagt op til en ændring af de eksisterende regler om tilbudspligt, og sælger af en beboelsesejendom kan derfor forvente, at de nye regler vil medføre en forlænget transaktionsproces. I praksis bliver realiteten nok den, at lejerne først har en acceptperiode på 10 uger, hvorefter ejendommen skal tilbydes til et alment boligselskab med en endnu ikke fastsat acceptperiode. Forslaget rejser desuden spørgsmålet om, hvordan et alment boligselskab skal defineres i loven, samt om ejendommen skal tilbydes én eller flere boligselskaber.

Alt i alt er budskabet til ejendomsudviklere med projekter i hovedstadsområdet klart: krav til boligsammensætning, udvidet tilbudspligt og loft over udlejningsboliger skal tænkes ind allerede i den tidlige projektering.

2. Korttidsudlejning og bygningsreglementet

Regeringen vil begrænse den korttidsudlejning, der fortrænger almindelig beboelse, blandt andet ved at lukke de såkaldte skyggehoteller. Dette initiativ er – i modsætning til Boligplan 2030 – formuleret generelt og vil formentlig gælde på landsplan. For ejere, der udlejer via platforme som Airbnb, kan det betyde nye restriktioner og skærpede kontrolindsatser.

Derudover vil regeringen igangsætte et eftersyn af bygningsreglementet med henblik på at gøre det enklere at renovere, omdanne og bygge nyt. Boligudbuddet i den eksisterende bygningsmasse skal øges ved at omdanne loftarealer og kældre til beboelse, konvertere erhvervslokaler til boliger og gøre det lettere at opdele og delvist udleje sin bolig. Momsreglerne for byggegrunde ligestilles under hensyntagen til EU-reglerne.

3. "Bevar eller forklar" – nye barrierer for nedrivning

Regeringen vil gøre det sværere at rive boliger ned. For boliger over en vis værdi undersøges muligheden for at indføre et "bevar eller forklar"-princip, en nedrivningsafgift svarende til den miljø- og klimamæssige påvirkning, strammere krav til recirkulation af byggematerialer samt skærpede dokumentationskrav forud for nedrivningstilladelser.

Gennemføres disse tiltag, vil de lægge sig oven i de eksisterende krav i byggeloven og planloven og skabe nye administrative og økonomiske barrierer for nedrivningsprojekter. Til gengæld vil det blive mere attraktivt at renovere og omdanne eksisterende bygninger – hvilket er i tråd med den generelle bæredygtighedsdagsorden.

Hvad nu?

En lang række forslag er nu bragt på bordet, men den endelige lovgivningsmæssige udmøntning vil afhænge af de politiske forhandlinger. Retningen er imidlertid klar. Aktører på ejendomsmarkedet bør allerede nu forholde sig til de signalerede ændringer - og særligt ejendomsudviklere i Københavns- og Frederiksberg Kommune bør notere sig, at væsentlige planretlige ændringer kan være på vej. De bredere tiltag om nedrivningsregulering, korttidsudlejning og bygningsreglement vil derimod ramme på tværs af hele landet. Vi følger udviklingen tæt og vender tilbage, når de første lovforslag er fremsat.

Skattestyrelsen har opprioriteret kontrollen af danske Airbnb-udlejere og oplyser, at Skattestyrelsen i 2025 gennemgik hele 2.406 sager.

Kontrollen sker gennem en ny og mere automatiseret løsning, der sammenholder oplysninger fra platforme – såsom Airbnb – direkte med det, skatteyderne har opgivet i årsopgørelserne. Viser der sig en uoverensstemmelse, kan det danne grundlag for en kontrol og en skattesag. Skattestyrelsen vil i den forbindelse typisk skrive direkte til de relevante skatteydere og anmode om supplerende oplysninger.

Det er vigtigt, at henvendelserne fra Skattestyrelsen tages seriøst og håndteres professionelt, da håndteringen kan vise sig afgørende for, hvordan skattekontrollen udvikler sig.

I det følgende gennemgås de vigtigste forhold, du som Airbnb-udlejer bør være opmærksom på – både skattemæssigt og i henhold til andre forhold

De skattemæssige forhold

Du skal betale skat, og eventuel moms, af den del af dine lejeindtægter, der overstiger fradraget. Lejeindtægter udover bundfradraget beskattes i sin helhed som kapitalindkomst.

Du kan vælge mellem to typer fradrag: 1) bundfradrag eller 2) Bundfradrag og regnskabsmæssigt fradrag.

Bundfradraget er den enkleste løsning og kræver ingen dokumentation. Ved korttidsudlejning – under fire måneder – udgør bundfradraget 35.100 kr. i 2026, forudsat at udlejningen sker via en digital platform – f.eks. Airbnb – der indberetter dine indtægter direkte til Skattestyrelsen. Du skal kun betale skat af 60 % af den lejeindtægt, der overstiger dit bundfradrag. De resterende 40 % gives som et standardfradrag for udgifter.

Siden 1. juni 2019 har Airbnb automatisk indhentet oplysninger om lejeindtægter til skattevæsenet.

Benytter du en platform, der ikke automatisk indberetter til Skattestyrelsen, reduceres fradraget til 13.800 kr. i 2026, og du må som udgangspunkt kun udleje i 30 dage om året.

Det regnskabsmæssige fradrag kan vælges ved både korttids- og langtidsudlejning og giver dig mulighed for at trække dokumenterede udgifter fra lejeindtægten, f.eks. udgifter til el, vand, varme og internet. Det regnskabsmæssige fradrag beregnes ud fra, om du ejer boligen, er andelshaver eller lejer.

Du skal betale skat af det tilbageværende beløb, dvs. de samlede lejeindtægter fratrukket de dokumenterede udgifter.

Resultatet af udlejningen beskattes som kapitalindkomst.

Skattestyrelsen arbejder, som nævnt, i dag med automatiserede kontrolsystemer, der sammenholder indberetninger fra udlejningsplatforme med årsopgørelserne. Hos TVC Advokatfirma står vi klar til at hjælpe dig, hvis du har modtaget et brev fra Skattestyrelsen, der stiller spørgsmålstegn ved, om dine fradrag er indberettet korrekt.

Øvrige forhold – forsikring, lejekontrakt mv.

Hvad skal du generelt være opmærksom på, hvis du udlejer via Airbnb?

Udover de skattemæssige aspekter, er der også andre forhold, som du skal have øje for, herunder bl.a. forsikringsforhold.

Forsikring

Som Airbnb-udlejer bør du altid undersøge dine forsikringsmæssige forhold. Dækker din indboforsikring Airbnb-udlejning? Nogle forsikringsselskaber anser udlejning i kortere perioder som om, udlejer selv har inviteret lejeren ind i sit hjem – med den konsekvens, at indboforsikringen sjældent dækker, hvis dine ejendele bliver stjålet eller udsættes for hærværk af en Airbnb-lejer.

Tegn i givet fald en udvidet indboforsikring eller en tidsbegrænset forsikring, der tillige dækker Airbnb-udlejning.

Lejekontrakt og retten til at udleje

Inden du sætter din bolig til leje, skal du sikre dig, at du overhovedet har lov til det.

Bor du til leje, skal du være opmærksom på, at der kan være begrænsninger i forhold til fremleje og værtskab. Mange ejendomsselskaber betragter Airbnb-udlejning som en væsentlig misligholdelse af lejekontrakten. I værste fald kan det føre til ophævelse. Har din udlejer ikke taget stilling til Airbnb, anbefaler vi, at du kontakter udlejer, inden du går i gang.

Er du ejer og har boliglån, bør du kontrollere, at låneaftalen ikke indeholder restriktioner vedrørende fremleje eller værtskab.

Uanset boligtype anbefaler vi, at du udarbejder en skriftlig lejeaftale med din gæst. En skriftlig aftale sikrer dokumentation, hvis der opstår tvister, og bør som minimum regulere lejers erstatningsansvar og depositum.

TVC Advokatfirma bemærker, at der findes standardkontrakter på nettet, men Airbnb-udlejning adskiller sig fra et traditionelt lejeforhold på flere punkter. Vi anbefaler at inddrage en erfaren advokat i forbindelse med kontraktudarbejdelsen.

Har du spørgsmål?

Hos TVC Advokatfirma står vi altid til rådighed for en drøftelse af din situation.

Er du blevet udtaget til en skattekontrol? Det har stor betydning at håndtere henvendelsen fra Skattestyrelsen korrekt fra begyndelsen, hvorfor vi anbefaler, at du får professionel rådgivning.

Kontakt os for en gratis og uforpligtende vurdering af din situation.

Sagen angik, om arbejdsgiveren Odense Universitetshospital kunne pålægges erstatningsansvar for en posttraumatisk belastningsreaktion/psykisk arbejdsskade, som allerede var anerkendt som arbejdsskade.

Dommen slår fast, at en anerkendt arbejdsskade ikke i sig selv er tilstrækkelig til at statuere – efter erstatningsansvarsloven. Der skal fortsat foretages en konkret culpavurdering.

Kort om Højesterets afgørelse

Sagen angik en medarbejder på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på OUH, der havde fået anerkendt en posttraumatisk belastningsreaktion som arbejdsskade. Medarbejderen gjorde gældende, at Region Syddanmark havde handlet ansvarspådragende, fordi arbejdet ikke var planlagt og tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Højesteret frifandt arbejdsgiveren. Den konkrete begrundelse er i denne sammenhæng mindre interessant, hvorimod Højesterets generelle præmisser om ansvarsnormen bidrager til en vurdering af arbejdsgivers risici i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, herunder anvendelsen af den almindelige erstatningsretlige culpa-standard sammen med arbejdsmiljølovens krav.

Culpa som retlig standard

Højesteret slår fast, at den almindelige culparegel finder anvendelse. Det betyder, at arbejdsgiverens ansvar ikke er objektivt. Arbejdsgiveren er ikke erstatningsansvarlig alene fordi, en medarbejder bliver syg af arbejdet, eller fordi en skade efterfølgende anerkendes som arbejdsskade.

Det afgørende er, om arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende. Dette vurderes i forhold til om arbejdsgiveren har udvist den agtpågivenhed, som med rimelighed kan kræves under de konkrete omstændigheder. Det er netop her, arbejdsmiljølovgivningen får betydning idet ansvaret bedømmes i forhold til arbejdsgiverens pligter i henhold til arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljøloven er målestokken

Arbejdsmiljøloven indeholder et generelt krav om, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Højesteretsdom viser, at dette krav ikke blot har betydning i arbejdsmiljøretlig forstand, men også indgår som et centralt vurderingstema i den civilretlige ansvarsbedømmelse. Arbejdsmiljølovens forsvarlighedskrav bliver dermed en del af målestokken for, om arbejdsgiveren har handlet culpøst.

Det betyder dog ikke, at enhver belastning eller enhver arbejdsskade er udtryk for uforsvarlig arbejdstilrettelæggelse. Højesteret lægger op til en konkret vurdering, hvor der skal sondres mellem risici, der er en del af arbejdets karakter, og risici, som arbejdsgiveren kunne have elimineret eller reduceret ved forsvarlig arbejdstilrettelæggelse.

Ansvarsnormen

Højesteret fastslår udtrykkeligt, at ansvarsnormen er identisk for både fysisk og psykisk skade. Det er en væsentlig præcisering, fordi psykiske skader ofte udvikler sig over tid og kan være vanskeligere at afgrænse end fysiske skader. Ved fysiske skader har domstolene traditionelt lagt vægt på blandt andet handlingens farlighed, skadeevne og muligheden for at undgå skaden. Højesteret overfører disse momenter til psykiske skader.

• arbejdets almindelige farlighed (fx vold, trusler, høje følelsesmæssige krav, konflikter, krænkende handlinger eller længerevarende pres.)
• arbejdets skadeevne i forhold til psykisk belastning,
• muligheden for at undgå psykisk skade, og
• hvad arbejdsgiveren har gjort for at forebygge psykisk skade – både generelt og i forhold til den enkelte medarbejder.

Dommen understreger betydningen af arbejdsgiverens forebyggende indsats. Det afgørende bliver ikke alene, om der efterfølgende kan peges på en konkret belastende hændelse. Det afgørende er om arbejdsgiveren forud for og under arbejdet har identificeret relevante risici og truffet rimelige foranstaltninger for at forebygge skader.

For arbejdsgivere betyder det, at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø bør kunne dokumenteres. Det gælder særligt i brancher og funktioner, hvor psykiske belastninger er kendte eller forudsigelige. I sådanne tilfælde vil arbejdsgiveren skulle kunne forklare, hvordan risikoen er vurderet, hvilke tiltag der er valgt, og hvordan arbejdsgiveren har instrueret medarbejderne og foretaget relevant opfølgning herpå.

Det er derfor relevant at kunne dokumentere APV-arbejde, instruktion, oplæring, bemandingsovervejelser, beredskabsplaner, registrering og opfølgning på episoder samt individuelle hensyn, hvor arbejdsgiveren har eller burde have kendskab til særlige forhold hos en medarbejder. Arbejdsgiveren skal således som udgangspunkt forebygge kendte og forudsigelige arbejdsmiljørisici, men arbejdsgiveren kan ikke nødvendigvis holdes ansvarlig for individuelle sårbarheder, som arbejdsgiveren hverken kendte eller burde kende.

Focus Advokater bemærker

Højesteretsdommen er efter vores vurdering navnlig en præcisering af ansvarsnormen ved psykiske arbejdsskader. Højesteret fastslår, at arbejdsgiveransvaret skal vurderes på grundlag af den almindelige culpa-standard med arbejdsmiljølovens forsvarlighedskrav som et centralt pejlemærke.

Den praktiske betydning heraf er især, at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø ikke bør ske ustruktureret eller uformelt. Hvis der opstår en sag, vil det være afgørende, om arbejdsgiveren kan dokumentere en systematisk og generel indsats.

Arbejdsgivere bør derfor navnlig være opmærksomme på følgende:

• Kendte risici i arbejdet bør identificeres og vurderes, før de udvikler sig til konkrete skader.
• Forebyggende tiltag bør være tilpasset arbejdets karakter og de belastninger, som med rimelighed kan forudses
• Instruktion, oplæring og opfølgning bør kunne dokumenteres.
• Hændelser med fx vold, trusler, konflikter eller andre psykiske belastninger bør registreres og bruges aktivt i det forebyggende arbejde.
• Hvis arbejdsgiver bliver bekendt med individuelle forhold hos en medarbejder, bør det vurderes, om der er behov for særlige tiltag.

Dommen viser samtidig, at arbejdsgiveren er ikke ansvarlig alene fordi en medarbejder bliver syg, eller fordi arbejdet indebærer en psykisk belastning. Det afgørende er om arbejdsgiveren har gjort det, som man med arbejdsmiljøloven i hånden med rimelighed kunne kræve for at sikre forsvarlige arbejdsvilkår.

Vil du vide mere?

Focus Advokaters team for ansættelsesret har stor erfaring med rådgivning inden for ansættelses- og arbejdsforhold. Dette gælder alle aspekter af personaleforhold, herunder arbejdsmiljø, psykiske arbejdsskader, sygefravær og håndtering af konkrete personalesager.

Har du spørgsmål til arbejdsgiveransvar, psykisk arbejdsmiljø eller brug for rådgivning i øvrigt, er du velkommen til at kontakte vores ansættelsesretlige team.

Kort om sagen 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er kommet i besiddelse af oplysninger om et samarbejde mellem to virksomheder inden for akustikløsninger, hvoraf den ene virksomhed har et minoritetsejerskab i den anden. De to virksomheders samarbejde har omfattet udvikling, produktion og salg af akustikløsninger. Styrelsen oplyser, at virksomhedernes produkter er indbyrdes konkurrerende, og at virksomhederne dermed er aktuelle (eller i det mindste potentielle) konkurrenter på et potentielt marked for akustikløsninger i Danmark. 

Det materiale, styrelsen er kommet i besiddelse af, indikerer, at virksomhederne som led i samarbejdet har udvekslet kommercielt følsomme oplysninger, der kan have svækket den indbyrdes konkurrence. Det omfatter blandt andet oplysninger om priser, omkostninger og strategi. Derudover indikerer materialet, at der har været indgået en aftale eller samordnet praksis om opdeling af kunder og/eller markeder og distributionskanaler.

Indskærpelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har på den baggrund indskærpet over for de to virksomheder, at både (i) udveksling af kommercielt følsomme oplysninger mellem konkurrenter samt (ii) aftaler eller samordnet praksis om opdeling af kunder og/eller markeder kan udgøre en overtrædelse af konkurrencelovens § 6, stk. 1, og TEUF artikel 101, stk. 1. 

Styrelsen har i indskærpelsen vejledt om de grundlæggende regler på området. Det følger af konkurrencelovens § 6, stk. 1, og TEUF artikel 101, stk. 1, at det er forbudt for virksomheder at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller følge at begrænse konkurrencen mærkbart. Forbuddet hviler på et grundlæggende princip om, at virksomheder selvstændigt skal tage stilling til deres adfærd på markedet og agere uafhængigt af andre virksomheder. En konkurrencebegrænsende aftale kan dog være tilladt, hvis betingelserne i konkurrencelovens § 8 og TEUF artikel 101, stk. 3, er opfyldt - hvilket er virksomhedernes eget ansvar at vurdere. 

Ligeledes understreger styrelsen i indskærpelsen, at det forhold, at en virksomhed erhverver en ejerandel i en konkurrerende virksomhed, ikke medfører, at virksomhederne holder op med at være konkurrenter. 

Indskærpelsen medfører, at styrelsen indstiller sagsbehandlingen, jf. konkurrencelovens § 15, stk. 1, 3. pkt., uden at træffe afgørelse om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse. Sagen kan dog blive genoptaget på et senere tidspunkt, eksempelvis hvis der foreligger ny information eller udvikling i markedet.

Vores bemærkninger 

Sagen er et godt eksempel på de konkurrenceretlige faldgruber, der kan opstå, når konkurrenter indgår i samarbejdsrelationer, herunder eksempelvis i kraft af minoritetsejerandele. Sådanne samarbejder kan være fuldt lovlige, men de skaber også en nærhed mellem konkurrenter, som øger risikoen for, at der udveksles kommercielt følsomme oplysninger, eller at samarbejdet bliver "lidt for godt". Risikoen skærpes yderligere, når samarbejdet kombineres med et minoritetsejerskab eller krydsende bestyrelsesrepræsentation, som det er tilfældet i denne sag. I sådanne situationer bør virksomhederne sikre, at ejerskabet og samaarbejdet i sin helhed ikke bliver en kanal for udveksling af konkurrencefølsomme oplysninger eller indgåelse af aftaler såvel som anden samordnet praksis i strid med konkurrencereglerne. For virksomheder, der indgår i samarbejder med konkurrenter er det derfor afgørende at sikre klare rammer for informationsudvekslingen og undgå udveksling af oplysninger om priser, omkostninger, strategi og kundeforhold. 

Også praksis fra Europa-Kommissionen peger i samme retning. Eksempelvis førte minoritetsejerskab og informationsudveksling til kartelbøder på omkring 2,5 mia. kr. i Delivery Hero/Glovo-sagen, som vedrørte bilaterale kontakter mellem konkurrenter i online-madlevering. Kommissionen fremhævede, at et ejerforhold i en konkurrent ikke i sig selv er ulovligt, men at ejerskabsbånd kan øge risikoen for konkurrencebegrænsende dialog, hvis der ikke er effektive informationsbarrierer og governance‑kontrol. 

Sagen illustrerer også, at styrelsen anvender indskærpelser som et håndhævelsesinstrument i tilfælde, hvor den ikke finder grundlag for at forfølge sagen fuldt ud, men alligevel ønsker at minde virksomheder om de konkurrenceretlige rammer. Virksomheder, der modtager en indskærpelse, bør tage den alvorligt, da styrelsen til enhver tid kan genoptage sagen. 

Læs Europa-Kommissionens afgørelse i Delivery Hero/Glovo-sagen af 2. juni 2025.

Kort om sagen

Sagen handler om tre bilforhandlere, som Forbrugerombudsmanden har orienteret om reglerne for at indhente gyldigt samtykke til direkte markedsføring. Sagen udsprang af klager fra tre forbrugere, som havde modtaget sms'er og mails om at bekræfte samtykke til markedsføring, selv om de ikke mente at have afgivet et sådant samtykke. Henvendelserne blev sendt, efter at forbrugerne havde været i kontakt med en bilforhandler eller et værksted i koncernen eller i koncernens autoriserede netværk. Virksomhederne oplyste, at de anvendte en såkaldt double opt-in-model, hvor der først blev indhentet et mundtligt samtykke til at kontakte forbrugeren og derefter sendt en sms eller mail, hvor forbrugeren blev bedt om at bekræfte deres samtykke til direkte markedsføring.

Hvad siger loven?

• Efter markedsføringslovens § 10, stk. 1 må en erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post med henblik på direkte markedsføring, medmindre modtageren har givet sit forudgående samtykke. Dette kaldes også for spamforbuddet. Inden samtykket gives, skal modtageren oplyses om, at samtykket kan trækkes tilbage, og virksomheden skal give modtageren mulighed for let og gebyrfrit at tilbagekalde det.
• Et samtykke til markedsføring skal være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt. Det skal være klart og tydeligt for forbrugeren, at der gives samtykke til markedsføring, og det skal fremgå, hvilke virksomheder der kan kontakte forbrugeren, af hvilke kanaler forbrugeren kan blive kontaktet, og hvilke produkter eller produktkategorier markedsføringen vedrører.
• Hvis samtykket indhentes til brug for flere virksomheder, skal det desuden oplyses klart, hvem disse virksomheder er.

Forbrugerombudsmandens vurdering

Forbrugerombudsmanden vurderede, at virksomhedernes konkrete fremgangsmåde ikke i tilstrækkelig grad sikrede, at alle kunder fik de oplysninger, der er nødvendige for, at et samtykke til markedsføring er gyldigt.

Forbrugerombudsmanden lagde navnlig vægt på, at samtykket vedrørte markedsføring fra et meget stort antal virksomheder og via flere forskellige kommunikationskanaler. Det skærper kravene til, at forbrugeren får en klar og præcis information om samtykkets rækkevidde.

Forbrugerombudsmanden understregede også, at det er den virksomhed, der markedsfører sig, som har ansvaret for, at der er indhentet et gyldigt samtykke. Det gælder også, hvis samtykket er indhentet af en anden virksomhed eller samarbejdspartner.

Virksomhederne har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at de nu har ændret deres fremgangsmåde for at indhente samtykke til markedsføring.

Hvad viser sagen?

Sagen viser, at compliance-risikoen stiger markant, når det indledende skridt er et mundtligt samtykke, fordi det kan være vanskeligt at sikre og ikke mindst påvise gyldighed. Samtykker, der ønskes benyttet på tværs af flere selskaber og/eller kanaler, er også et vigtigt opmærksomhedspunkt, da forbrugeren ikke nødvendigvis kan formodes at forstå omfanget af samtykket. Jo bredere samtykket er, desto større krav stilles der til klarhed i ordlyd og dokumentation. Sagen viser, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt, at en virksomhed anvender en double opt-in-proces, hvis processen ikke sikrer, at forbrugeren reelt og på forhånd får de oplysninger, der kræves for et gyldigt samtykke.

Sagen viser også, at virksomheder med koncernstrukturer, forhandlernetværk eller samarbejdsmodeller bør være særligt opmærksomme. Sikrer man som virksomhed ikke, at samtykket er tilstrækkeligt konkretiseret og informeret, risikerer man, at efterfølgende markedsføring anses for at være i strid med spamforbuddet. Vi anbefaler derfor, at virksomheder genbesøger deres processer for at indhente samtykke til direkte markedsføring og særligt har fokus på at sikre, at det klart fremgår, hvem der kan sende markedsføring, via hvilke kanaler og om hvilke produktkategorier. Virksomheden bør også sikre, at samtykket indhentes på en måde, som kan dokumenteres, og at forbrugeren på en gebyrfri og enkel måde kan trække sit samtykke tilbage.

For virksomheder, der anvender fælles koncernsamtykker eller samtykker indhentet af forhandlere eller andre samarbejdspartnere, er budskabet særligt klart: Ansvaret kan ikke outsources. Den virksomhed, der sender markedsføringen, bærer selv risikoen, hvis samtykket indhentet af en anden virksomhed ikke holder. 

Vi kan hjælpe dig

Vores specialister i markedsførings- og forbrugerret har stor erfaring med at rådgive om samtykkereglerne, der skaber værdi for erhvervsdrivende og varetager forbrugerens interesser. Du er velkommen til at kontakte os, hvis vi også skal hjælpe dig og din virksomhed sikkert i mål.

Læs Forbrugerombudsmandens nyhed om sagen: Bilforhandlere orienteres om reglerne for samtykke til markedsføring

Formålet med de nye regler er at styrke forbrugerbeskyttelsen og skabe ensartede rammer for kreditformidling på tværs af EU. For en lang række aktører på det danske marked, som hidtil ikke har været underlagt tilladelses- eller registreringskrav, indebærer loven betydelige nye pligter til organisation, ledelse, adfærd og rapportering. Selvom mange forbrugerorganisationer vil hilse reglerne velkomne, vil flere markedsaktører skulle påregne væsentlige omkostninger til at sikre overholdelse af det nye regelsæt.

Med L 19 gennemfører Folketinget den mest gennemgribende ændring af reglerne for kreditformidlere siden det første forbrugerkreditdirektiv.

Baggrund: Kreditformidlere under lup

Det reviderede forbrugerkreditdirektiv blev vedtaget for at modernisere reglerne om forbrugerkredit i lyset af digitaliseringen og nye kreditprodukter. Et centralt element er, at kreditformidlere - der hidtil i Danmark har kunnet drive virksomhed uden særskilt tilladelse eller registrering - nu bringes ind under et fælles europæisk regulerings- og tilsynsregime. L 19 udmønter direktivet i dansk ret ved at indføre et registrerings- og tilsynsregime for kreditformidlere som en del af lov om forbrugslånsvirksomheder, der samtidig omdøbes til lov om forbrugslånsvirksomheder og registrering af kreditformidlere.

Hvem er omfattet?

En kreditformidler defineres som en fysisk eller juridisk person, der mod et vederlag (i form af penge eller anden aftalt finansiel modydelse) og som led i erhvervsmæssig virksomhed enten: 

1. præsenterer eller tilbyder forbrugere kreditaftaler
2. bistår forbrugere med andet forberedende arbejde eller anden administration forud for aftaleindgåelse
3. indgår kreditaftaler med forbrugere på kreditgivers eller forbrugslånsvirksomheds vegne. 

Personer, der optræder som kreditgiver eller notar, og personer, der blot direkte eller indirekte præsenterer en forbruger for en kreditgiver, falder uden for definitionen.

Visse accessoriske kreditformidlere er undtaget (herunder registrering, optagelse i register og visse følgepligter) efter de nye regler, forudsat at kreditformidlingen alene er accessorisk. Det gælder leverandører af varer eller udbydere af tjenesteydelser, som beskæftiger under 250 personer og har en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på højst 43 mio. EUR, og som accessorisk optræder som kreditformidlere. Det beror på en konkret vurdering, om virksomhedens kreditformidling er accessorisk, hvilket forudsætter, at kreditformidlingen ikke udgør virksomhedens hovedformål. 

Finanstilsynet har i sin sektornyhed fra den 6. maj 2026 illustreret anvendelsesområdet med konkrete eksempler: en optiker, der tilbyder finansiering af nye briller, eller en elektronikbutik, der tilbyder finansiering af et tv - både i fysisk butik og i webshop - vil typisk være kreditformidler. Det afgørende er, at virksomheden formidler lånet ved at præsentere det eller medvirke til, at kunden kan indgå låneaftalen på kreditgivers vegne.

De vigtigste nye pligter:

Registrering hos Finanstilsynet

Kreditformidlere skal være registreret hos Finanstilsynet, før de må udøve virksomhed. Registrering forudsætter, at:

virksomheden er hjemmehørende i Danmark, et andet EU-land eller et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område

det medlem af virksomhedens øverste eller daglige ledelse (eller indehaveren ved enkeltmandsvirksomheder), der er ansvarlig for kreditformidlingsaktiviteten, ikke er pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage hvervet på betryggende måde

det pågældende ledelsesmedlem (eller indehaveren) ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at hvervet ikke vil blive varetaget på forsvarlig måde.

Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering, samt en beskrivelse af de aktiviteter, som virksomheden vil udøve. Ansøgningen indsendes via Finanstilsynets selvbetjeningsløsning.

Optagelse i offentligt register

Finanstilsynet fører et offentligt register, som for kreditformidlere skal indeholde virksomhedens navn, adresse og cvr-nummer samt navnet på den ledelsesansvarlige for aktiviteten.

Finanstilsynet skal nægte registrering, hvis betingelserne ikke er opfyldt.

God forretningsskik (§ 4 c i lov om kreditaftaler)

Kreditformidlere skal handle redeligt, rimeligt, gennemsigtigt og professionelt og tage hensyn til forbrugerens rettigheder og interesser ved blandt andet markedsføring af kreditprodukter, formidling eller facilitering af kreditgivning, ydelse af rådgivningstjenester, levering af accessoriske tjenesteydelser og indgåelse af kreditaftaler på kreditgivers vegne. Pligten suppleres af et generelt forbud mod at opkræve betalinger fra forbrugeren forud for indgåelsen af kreditaftalen.

Kompetencekrav til ansatte

Kreditformidlere skal sikre, at alle ansatte, som udbyder eller formidler kreditaftaler, har tilstrækkelig viden og kompetencer inden for forretningsområdet. Hvis kreditaftalen omfatter accessoriske tjenesteydelser, skal personalet også have et passende videns- og kompetenceniveau med hensyn til disse. Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom ved bekendtgørelse.

God skik og aflønning

Reglerne om god skik (§ 8 a) udvides til også at omfatte kreditformidlere. Hertil kommer, at kreditformidlere skal sikre, at aflønningen af deres ansatte er forenelig med pligten til god forretningsskik (§ 9). Yder kreditformidleren rådgivningstjenester, må aflønningsstrukturen ikke påvirke de ansattes evne til at handle i forbrugerens bedste interesse eller være betinget af salgsmål (§ 9 a). De mere detaljerede krav til formaliseret lønpolitik mv. i § 9 b, herunder forbuddet mod at gøre aflønning betinget af antallet eller andelen af imødekomne kreditansøgninger, retter sig efter sin ordlyd alene mod forbrugslånsvirksomheder.

Rådgivningstjenester

Yder kreditformidleren rådgivningstjenester, skal forbrugeren på forhånd oplyses om blandt andet, hvorvidt anbefalingen er baseret på eget produktsortiment eller et bredt udvalg af markedet, samt om eventuelle gebyrer. Kreditformidleren skal indhente oplysninger om forbrugerens finansielle situation, præferencer og mål, anbefale kreditaftaler, der passer hertil, handle i forbrugerens bedste interesse og udlevere dokumentation for sin anbefaling. Betegnelser som uafhængig rådgivning eller uafhængig rådgiver må kun anvendes, hvis et tilstrækkeligt antal markedstilgængelige kreditaftaler vurderes, og kreditformidleren ikke aflønnes for rådgivningen af kreditgivere (sidstnævnte gælder dog kun, hvis de vurderede kreditgivere ikke udgør et flertal på markedet).

Kommende hvidvaskregulering

Finanstilsynet har derudover i sin sektornyhed fra den 6. maj 2026 gjort opmærksom på, at visse kreditformidlere vil være omfattet af den nye hvidvaskforordning, der finder anvendelse fra den 10. juli 2027. Virksomheder, der bliver registreringspligtige som kreditformidlere, bør derfor parallelt vurdere, om de fremover også vil være omfattet af hvidvaskreguleringen.

Oplysningspligt over for Finanstilsynet

Kreditformidlere, deres leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Forhold, der har dannet grundlag for registreringen, og som efterfølgende ændrer sig, skal oplyses til Finanstilsynet.

Forbud mod forudbetalinger

Kreditformidleren må ikke opkræve betalinger fra forbrugeren forud for indgåelsen af en kreditaftale.

Tilsyn og sletning af registrering

Finanstilsynet fører det generelle tilsyn med kreditformidlere efter reglerne i lov om forbrugslånsvirksomheder. Forbrugerombudsmanden fører efter den nye § 15 a tilsyn med kreditformidleres overholdelse af reglerne om god skik (§ 8 a), kompetencekrav (§ 8 b og bekendtgørelser udstedt i medfør af § 8 c) samt aflønningsreglerne (§§ 9 og 9 a) og fører tilsynet efter reglerne i markedsføringsloven. Forbrugerombudsmanden kan indstille til Finanstilsynet, at en registrering slettes ved grove eller gentagne overtrædelser af kreditaftaleloven eller markedsføringsloven.

Finanstilsynet kan blandt andet slette registreringen, hvis:

• virksomheden anmoder herom
• virksomheden ikke har udøvet aktivitet i 12 måneder efter registrering eller i en samlet periode på over 6 måneder 
• registreringen er opnået på urigtigt grundlag
• betingelserne ikke længere er opfyldt
• virksomheden er registreret som ophørt i CVR
• der foreligger grove eller gentagne overtrædelser af hvidvaskloven, kreditaftaleloven eller markedsføringsloven. 

Sletning på grundlag af grove eller gentagne overtrædelser af kreditaftaleloven eller markedsføringsloven sker dog alene efter indstilling fra Forbrugerombudsmanden.

Strafsanktion

Udøvelse af virksomhed som kreditformidler uden registrering er strafbelagt med bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Tidslinje

20. maj 2026: Finanstilsynet kan modtage og behandle ansøgninger om registrering.

20. november 2026: Loven træder i kraft – registreringskravet bliver bindende.

20. november 2026: Sidste frist for indgivelse af ansøgning, hvis virksomheden vil benytte overgangsordningen.

Efter 20. november 2026: Virksomheder, der allerede udøver registreringspligtig aktivitet og senest denne dato har indgivet ansøgning, kan fortsætte aktiviteten uden registrering, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse. Nystartede virksomheder kan ikke benytte overgangsordningen.

Ved bekendtgørelse i Lovtidende: Erhvervsministeren kan udstede kompetencebekendtgørelsen, jf. § 8 c, efter særskilt ikrafttrædelse, så den er på plads inden den 20. november 2026.

Næste skridt

Loven træder i kraft den 20. november 2026, og Finanstilsynet kan modtage ansøgninger om registrering fra den 20. maj 2026. Selvom registreringskravet endnu ikke er gældende, kan kreditformidlere og virksomheder, der potentielt vil blive omfattet, med fordel allerede nu begynde at forberede sig på de nye krav. 

Vi anbefaler, at I:

1. foretager en GAP-analyse af, om jeres virksomhed falder ind under den nye definition af kreditformidler, herunder om SMV-undtagelsen for accessoriske kreditformidlere er anvendelig
2. forbereder ansøgningen om registrering i god tid, da ansøgning kan indgives fra 20. maj 2026, og at I ansøger så tidligt som muligt af hensyn til sagsbehandlingstiden hos Finanstilsynet.
3. gennemgår ledelsens egnetheds- og hæderlighedsforhold, herunder hvem der skal udpeges som ansvarlig for kreditformidlingsaktiviteten
4. etablerer interne politikker og procedurer vedrørende god skik, aflønning samt kompetencekrav og uddannelse af personalet og afvente den kommende kompetencebekendtgørelse
5. ophører med opkrævning af forudbetalinger fra forbrugere før indgåelse af kreditaftale
6. implementerer rapporteringsrutiner til Finanstilsynet, herunder vedrørende ændringer i registreringsgrundlaget.

Vores rådgivning

Vores specialister følger den regulatoriske udvikling tæt og rådgiver om detaljerne i de nye regler, der medfører omfattende krav for kreditformidlere og en række tilgrænsende aktører på det danske finansielle marked. Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Den 18. marts 2026 fremlagde Europa-Kommissionen sit forslag til en forordning om selskabsformen "EU Inc.". Forslaget, der udgør kernen i det såkaldte "28. regime", har til formål at skabe bedre vilkår for at starte, drive og skalere virksomheder i EU og samtidig tiltrække investeringer til europæiske virksomheder, navnlig i deres tidlige og vækstorienterede faser.  

Forslaget udspringer af Draghi-rapporten om EU's konkurrenceevne fra september 2024 og Letta-rapporten om det indre markeds fremtid, som begge understregede, at fragmenteringen af 27 nationale retssystemer med mere end 60 forskellige selskabsformer udgør en alvorlig hindring for virksomheders grænseoverskridende aktiviteter. Forslaget tager form af en forordning, der vil være direkte gældende i alle medlemsstater, herunder Danmark.  

Hovedtræk i EU Inc.-forslaget 

Stiftelse, registrering og hæftelse 

EU Inc.-selskabsformen minder på en række punkter om et dansk kapitalselskab, da selskabsformen sikrer begrænset hæftelse, fleksibel ledelsesform og mulighed for flere ejer og stemmeretsklasser. Herudover er det muligt at udbyde kapitalandele i EU Inc.-selskabsformen til offentligheden og optage dem til handel (børsnotering), som i dag ikke er muligt for et dansk ApS. Som en væsentlig forskel er der dog ikke noget krav til mindstekapital, som vi kender det fra danske kapitalselskaber.  

Et EU Inc. kan stiftes af en eller flere fysiske eller juridiske personer, og stifterne kan frit vælge, i hvilken EU-medlemsstat selskabet skal etableres. Stiftelsen kan ske elektronisk med en "fast-track"-procedure inden for 48 timer og med gebyrer på maksimalt EUR 100. Et EU Inc.-selskab kan også etableres ved national eller grænseoverskridende omdannelse, fusion eller spaltning af et eksisterende selskab. Det er et krav, at "EU Inc." indgår i selskabets navn, ligesom selskabets registrerede adresse eller hovedsæde skal forblive inden for EU. 

Selvom selskabsformen kan anvendes uanset størrelse, branche eller hjemsted, vil visse af forordningens regler om forenklede insolvensprocedurer alene finde anvendelse for start-up-virksomheder. 

Governance 

EU Inc.-selskabet skal have en ledelse bestående af en eller flere medlemmer, der alle skal være fysiske personer, hvoraf mindst én skal have bopæl i EU. Bemærk at et sådant krav til bopæl ikke gælder for et dansk kapitalselskab, hvor der ikke gælder noget bopælskrav til ledelsesmedlemmer. Ledelsen udpeges af generalforsamlingen, som til enhver tid kan afsætte ethvert medlem. Vedtægterne kan desuden fastsætte, at selskabet skal have yderligere organer, eksempelvis et tilsynsorgan. 

Selskabsformen sikrer således en fleksibilitet med hensyn til ledelsesstrukturen, som er sammenlignelig med danske anpartsselskaber, som kan have både en én-strenget ledelsesform (kun direktion) og to-strenget ledelsesform (direktion samt typisk en bestyrelse). 

Fleksibelt kapitalregime og finansiering 

Modsat et dansk anpartsselskab (20.000 DKK) eller et dansk aktieselskab (400.000 DKK), vil der ikke for EU Inc.-selskaber gælde noget krav om en minimum selskabskapital. Et EU Inc. vil således kunne blive stiftet med en selskabskapital på 0 EUR. I modsætning til hvad der gælder for danske kapitalselskaber, vil det i et EU Inc. også være muligt at tegne kapitalandele mod apportindskud af en arbejdsforpligtelse og/eller tjenesteydelser. Det er dog bl.a. en betingelse, at værdien af arbejdsforpligtelsen og/eller tjenesteydelserne kan fastlægges.  

Som for danske kapitalselskaber, vil der gælde et princip om begrænset hæftelse. Kreditorbeskyttelsen er tiltænkt sikret gennem balance- og solvenstest, der skal gennemføres forud for enhver udlodning til kapitalejere. Udlodning kan derved alene foretages, hvis ledelsen på baggrund af de seneste årsregnskaber og efter en grundig gennemgang af selskabets aktuelle og fremtidige forhold vurderer, at efter udlodningen (a) vil selskabets aktiver som angivet i den seneste balance fortsat overstige selskabets passiver (balancetest), og (b) vil selskabet kunne betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, i den normale drift i de 12 måneder efter datoen for udlodningen (solvenstest). 

Alle ledelsesmedlemmer skal personligt bekræfte testenes resultat og er personligt ansvarlige, hvis testene ikke udføres eller ledelsesmedlemmerne vidste eller burde vide, at betingelserne ved balance- og/eller solvenstesten ikke var opfyldte ved udlodningen. Sammenlignet med reglerne for kapitalafgang for danske kapitalselskaber, hvor det f.eks. for udbytteudlodninger er et krav, at selskabet har tilstrækkeligt med frie reserver, og hvor ledelsen er ansvarlig for, at udlodningen ikke overstiger, hvad der er forsvarligt under hensyntagen til selskabets økonomiske stilling, er det vores vurdering, at navnlig kravet til 12 måneders likviditet (solvenstesten) vil gøre det mere restriktivt at udlodde udbytte, om end det for mange start-ups under alle omstændigheder ofte ikke er aktuelt at udlodde udbytte til ejerne. 

Ligesom vi kender det fra danske kapitalselskaber vil det være muligt at introducere flere kapitalklasser med differentierede økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder, herunder kapitalandele med differentieret stemmevægt og stemmeløse kapitalandele - sådanne kapitalklasser anvendes relativt ofte i forbindelse med venture-investeringer  

Ifølge forslaget er det intentionen, at der skal være fleksibilitet til at kunne udstede forskelligartede kapitalinstrumenter, herunder såkaldte Simple Agreements for Future Equity (SAFE) og Keep It Simple Securities (KISS). SAFE og KISS er begge standardiserede early‑stage ventureinstrumenter, hvor investoren indskyder kapital nu og får ret til kapitalandele senere (typisk ved næste equity‑runde), normalt til en fordelagtig pris ved et valuation cap og/eller discount. 

Navnlig muligheden for at udstede SAFEs har længe været efterspurgt af det danske venture capital og start-up miljø henset til muligheden for på simpel vis at tiltrække egenkapital uden at skulle værdiansætte virksomheden i forbindelse med investeringen og uden at være begrænset af reglerne for warrants og konvertible gældsbrev i selskabsloven. SAFEs er ikke i dag udbredte for så vidt danske kapitalselskaber på grund af visse selskabsretlige og skatteretlige komplikationer. 

Optagelse til handel (børsnotering) 

EU Inc.-selskaber skal have ret til at søge om optagelse til handel med sine kapitalandele på en multilateral handelsfacilitet (eksempelvis Nasdaq First North), forudsat at selskabet opfylder alle gældende krav i henhold til EU-retten og national lovgivning. 

Eftersom forordningen foreslår, at EU Inc-selskaber skal have ret til at søge om optagelse til handel på multilaterale handelsfaciliteter, er det vores forventning, at EU Inc. selskaber i almindelighed vil kunne udbyde kapitalandele til offentligheden, forudsat at alle gældende krav i henhold til EU-retten og national lovgivning overholdes, herunder i hovedsagen prospektforordningen. 

Medlemsstaterne kan derudover i deres nationale lovgivning åbne op for, at EU Inc.-selskaber også kan søge om optagelse til handel på et reguleret marked (eksempelvis Nasdaq Copenhagen).  

Det er således hensigten, at EU Inc.-selskaber vil kunne udbyde kapitalandele til offentligheden, herunder ved en børsnotering, hvilket for så vidt et dansk ApS i dag kræver en forudgående omdannelse til et A/S. 

EU-medarbejderaktieoptioner (EU-ESO) 

Forslaget introducerer en frivillig, harmoniseret EU-medarbejderaktieoptionsplan (EU-ESO), der giver EU Inc.-selskaber mulighed for at udstede warrants til ledelsen og ansatte i selskabet og dets datterselskaber. Personer, der direkte eller indirekte ejer - eller har ejet inden for de 24 måneder, der går forud for udstedelsen - mere end 25 % af de økonomiske eller forvaltningsmæssige rettigheder i selskabet, kan ikke deltage i EU-ESO'en.  

I modsætning til hvad der gælder for et dansk kapitalselskab vil vestingperioden for warrants omfattet af EU-ESO'en være underlagt en minimum vestingperiode på 24 måneder, før warrants kan udnyttes. Derudover vil warrants under EU-ESO altid være ikke-overdragelige. Derimod indeholder EU-ESO'en færre formkrav ved udstedelse af warrants, end hvad der gælder for danske kapitalselskaber, herunder flere forhold vedrørende den tunge danske udstedelsesproces og stillingtagen til warrantejerens retsstilling, hvis der foretages kapitalforhøjelser, opløsning, fusion eller spaltning i selskabet, forinden warranten udnyttes.  

Hensigten er, at warrants under EU-ESO først beskattes på det tidspunkt, hvor de kapitalandele, der opnås ved udnyttelse af warranten, afhændes. Der opstår ikke skattepligtig indkomst ved tildeling, optjening eller udnyttelse af warranten.  

Det er bemærkelsesværdigt, at forslaget regulerer skatteforhold, som ellers i udgangspunktet vil være et nationalt anliggende for medlemsstaterne. Medlemsstaterne bevarer dog friheden til at bestemme, hvordan indkomsten kvalificeres skattemæssigt, og med hvilken sats den beskattes, men de skal sikre, at EU-ESO ikke behandles mindre favorabelt end sammenlignelige nationale ordninger. Forslaget harmoniserer altså beskatningstidspunktet, men ikke skattesatserne.  

Sammenlignet med de eksisterende skatteregler for medarbejderwarrants i dag, så minder denne type beskatning på tidspunktet for salg om beskatning af warrants efter ligningslovens § 7P. Hvis betingelserne for at anvende ligningslovens § 7P finder anvendelse, medfører denne regel også, at beskatningstidspunktet udskydes til når der sker salg af kapitalandelene. Forslaget regulerer som nævnt ikke hvordan indkomsten skal beskattes, men overlader dette til de enkelte medlemsstater. Efter gældende regler sker der beskatning som aktieindkomst med en sats på 27 % / 42 %, hvis reglerne i ligningslovens § 7P finder anvendelse. Hvis ligningslovens 7P ikke finder anvendelse sker beskatningen efter gældende regler som personlig indkomst, dvs. med en marginalskattesats på op mod ca. 61 %.  

Forholdet til national ret og Societas Europaea (SE-selskaber) 

EU Inc. reguleres primært af forordningen selv og selskabets vedtægter. For forhold, der ikke er dækket af forordningen, gælder national ret i den medlemsstat, hvor selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted. Hver medlemsstat skal udpege den nationale selskabsform, hvis regler finder subsidiær anvendelse. Netop denne regel kan dog betyde, at EU Inc.'et i praksis ikke vil være fuldstændig harmoniseret, og at den forudsigelighed og ensartethed, som investorer gerne skulle opnå ved investering i et EU Inc. begrænses.  

Det er naturligt at sammenligne EU Inc. med det eksisterende europæiske selskab, Societas Europaea (SE), der har eksisteret siden 2004, som i praksis - i hvert fald i Danmark - kun meget sjældent ses anvendt i praksis. 

Forskellen er imidlertid markant. SE-selskabet har historisk været kendetegnet ved en kompleks etableringsproces, et krav om mindstekapital på EUR 120.000, og at et SE alene kan etableres af eksisterende selskaber fra forskellige medlemsstater. EU Inc. er derimod designet "fra bunden" til digitale, hurtige og grænseoverskridende forretninger tilpasset start-up- og venturekapitalbehov.  

Relevans for det danske marked 

Det er formentlig for tidligt at vurdere, om et EU Inc. vil give væsentlige fordele for navnlig danske start-ups sammenlignet med et dansk ApS, som er den selskabsform, der hyppigst anvendes af det danske start-up miljø.  

Særligt er der dog potentiale for, at det lempede kapitalkrav og muligheden for at udstede nye instrumenter som SAFEs kan gøre det attraktivt at stifte et EU Inc. frem for et ApS.  

Omvendt er det klart, at forordningens regler om at lette processen for stiftelse og registrering af selskaber i mindre grad er relevante i en dansk kontekst, hvor selskabsstiftelser i forvejen er smidige, hurtige og digitaliserede, ligesom det ikke endnu er klart, om EU-ESO'en i praksis vil gøre det mere attraktivt og mindre administrativt komplekst at have en aktiebaseret incitamentsordning, navnlig hvor selskabet har ansatte i flere EU-medlemsstater. Endelig så vil manglen på fuldstændig harmonisering landene imellem potentielt svække, hvor attraktivt EU Inc. anses fra investorers perspektiv.  

Vi hilser dog initiativet velkomment, og såfremt forslaget vedtages og opnår markedsaccept på tværs af EU, har EU Inc. potentialet til at fungere som et mere standardiseret selskabsretligt regime på tværs af EU, hvilket kan øge forudsigeligheden og reducere behovet for landespecifik strukturering og dermed både gøre det nemmere at stifte og skalere virksomheder i EU samt facilitere investering i selskaber i EU.  

Hvad sker der nu? 

Forslaget skal nu behandles i Europa-Parlamentet og Rådet inden for den almindelige lovgivningsprocedure. Kommissionen har opfordret til en hurtig proces med vedtagelse i løbet af 2026/27 med ikrafttrædelse i 2028.  

Hos Kromann Reumert følger vi udviklingen tæt og deltager også i dialoger med relevante aktører.

Sagens baggrund

Køberne indgik i januar 2022 aftale med en sælger om levering af et polyuretangulv. Sælger fremsendte efterfølgende en ordrebekræftelse med vedlagte salgs- og leveringsbetingelser. Betingelserne fastsatte en reklamationsfrist på 8 dage efter levering.

Køberne reklamerede over mangler den 25. november 2022, ca. 4-5 måneder efter leveringen. Sælger afviste reklamationen med henvisning til reklamationsfristen i salgs- og leveringsbetingelserne.

Den centrale problemstilling var, om salgs- og leveringsbetingelser - herunder den korte reklamationsfrist - kunne anses for vedtaget som en del af parternes aftale. Betingelserne var vedlagt som bilag til ordrebekræftelsen, men det var uklart, om køberne som forbrugere var blevet gjort tilstrækkeligt opmærksomme på de byrdefulde vilkår.

Landsrettens afgørelse

Vestre Landsret fandt, at reklamationsvilkåret ikke var vedtaget mellem parterne. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på følgende tre forhold:

• Aftalen var indgået mellem en erhvervsdrivende og to forbrugere, hvilket skærper kravene til vedtagelse.
• Reklamationsfristen var væsentligt mere byrdefuld end den retstilling, der følger af AB-Forbruger og almindelige obligationsretlige regler om reklamation.
• Vilkåret var ikke fremhævet i ordrebekræftelsen, men indgik som ét af en række standardvilkår, der ikke havde været individuelt forhandlet.  

Landsretten fandt derfor, at forbrugerne i henhold til gældende ret i stedet kunne påberåbe sig mangler, som sælgeren havde fået meddelelse om inden rimelig tid efter, at manglerne var eller burde have været opdaget.

Under hensyn til købernes forklaring om, hvordan manglerne blev opdaget, og skønsmandens forklaring fandt Landsretten, at sælgeren ikke havde godtgjort, at manglerne burde have været opdaget tidligere. Reklamationen i november 2022 var derfor rettidig.

Sælgeren blev herefter pålagt at betale erstatning og udgifter til udbedring af gulvet mv..  

Dommens betydning

Dommen bekræfter, at byrdefulde standardvilkår risikerer at blive tilsidesat, hvis de ikke er fremhævet tydeligt og ikke har været individuelt forhandlet - navnligt i forbrugerforhold. Afgørelsen illustrerer, at det ikke altid er tilstrækkeligt blot at vedlægge salgs- og leveringsbetingelser til en ordrebekræftelse, når vilkårene afviger væsentligt fra deklaratorisk ret eller fra i øvrigt aftalte standardvilkår.

Vedtagelse af kontraktvilkår – et generelt opmærksomhedspunkt

Dommen understreger, at en henvisning til almindelige betingelser i en ordrebekræftelse, som fremsendes efter aftalens indgåelse, ikke nødvendigvis er tilstrækkelig til, at modparten, i denne sag en forbruger, kan anses for at have accepteret betingelserne. For vilkår, der indebærer væsentlige fravigelser fra deklaratorisk ret eller i øvrigt er byrdefulde for modparten, gælder der skærpede krav til tydelighed og fremhævelse. Samtidig viser afgørelsen, hvor vigtigt det er at kunne dokumentere, at vilkår er fremsendt og accepteret før aftaleindgåelse. Al relevant korrespondance mellem parterne bør derfor arkiveres systematisk, så det senere kan bevises, at vilkårene er modtaget og accepteret af modparten.

En ny ramme for korttidsudlejning

Korttidsudlejning har i de senere år fået en markant udbredelse, ikke mindst via digitale platforme. Udviklingen har skabt nye muligheder for boligejere, men har samtidig udfordret de eksisterende regler og myndighedernes muligheder for effektiv kontrol.

En ny politisk aftale fra januar 2026 har til formål at skabe en bedre balance mellem fleksibiliteten i deleøkonomien og hensynet til boligmarkedet. Selve aftalen lægger op til en styrket håndhævelse af de gældende regler ved at gennemføre en række ændringer af sommerhusloven.

Aftalen indeholder følgende fem initiativer:

1. Indførelse af lovbestemt oplysningspligt
2. Indførelse af mulighed for at udstede påbud over for udlejningsplatforme til at gribe ind over for ulovligt indhold
3. Bedre muligheder for sanktioner
4. Kommunerne får mulighed for at få en aktiv rolle i tilsynet
5. Ejendomsejeren orienteres, hvis lejeren har udlejet lejemålet i strid med sommerhusloven 
   
   

Det centrale element i aftalen er, at myndighederne får bedre redskaber til at føre tilsyn. Hidtil har det i praksis været vanskeligt at dokumentere ulovlig udlejning, blandt andet fordi relevante oplysninger ikke har været tilgængelige. Nu vil tilsynsmyndigheden i forbindelse med konkrete tilsynssager kunne påbyde ejere, brugere eller udlejningsplatforme at give relevante oplysninger, herunder også ved overtrædelser kunne udstede et påbud til den enkelte platform om f.eks. at blokere for yderligere reservationer. 

Hvilke regler gælder i dag?

Reglerne for korttidsudlejning af helårsboliger fremgår af sommerhuslovens §§ 5-6 og fastsætter klare grænser for, hvor mange dage en bolig må udlejes årligt.

Som udgangspunkt må du :

• Udleje din helårsbolig i op til 30 dage pr. kalenderår, hvis udlejningen sker uden brug af en udlejningsplatform.
• Udleje op til 70 dage, hvis udlejningen sker via en platform, som automatisk indberetter lejeindtægterne til Skattestyrelsen.
• Udleje op til 100 dage, hvis kommunen beslutter det, forudsat at udlejningen fortsat sker via en indberettende platform.

Skærpede sanktioner

Den nye aftale indebærer en markant forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelser. Hvor sanktionerne tidligere har været relativt begrænsede, lægges der nu op til bøder, der i højere grad afspejler den økonomiske gevinst ved ulovlig udlejning. 
 

Kilde: By-, Land-, og Kirkeministeriet

Dette ændrer risikoen for både private og professionelle aktører. Særligt ved gentagne eller systematiske overtrædelser vil der kunne være tale om betydelige økonomiske konsekvenser, herunder mulighed for konfiskation af indtjeningen udover selve bøden for overtrædelsen.

Du kan læse mere om den politiske aftale her 

Fremtiden for korttidsudlejning

Den politiske aftale markerer en tydelig stramning af reguleringen af korttidsudlejning i Danmark. Der er endnu ikke tale om gældende ret, men på baggrund af aftalen, forventer regeringen at fremsætte et lovforslag om ændring af sommerhusloven i første halvår af 2026 – hvilket dog formentligt forsinkes af de nuværende regeringsforhandlinger.

Det er samtidig aftalt, at udviklingen på området skal følges, og at aftalen genbesøges senest i første kvartal af 2028.

For aktører på området betyder det, at det allerede nu kan være hensigtsmæssigt at gennemgå egen praksis og sikre, at udlejning sker i overensstemmelse med de gældende regler. Aftalen indikerer, at myndighederne fremover vil have øget fokus på området og bedre muligheder for at gribe ind over for eventuelle overtrædelser.

Du kan finde hele den politiske aftale her

Sagen angår navnlig, at kampagnen ikke klart og tydeligt oplyste, at der fortsat ville være et ikke-digitalt alternativ til billet-apps. Kampagnen blev blandt andet gennemført på sociale medier, reklameskilte, informationsskærme i busser og tog samt ved overdækning af tjek ind-standere på stationer.

Forbrugerombudsmandens vurdering

Forbrugerombudsmanden vurderer, at flere dele af kampagnen var egnede til at vildlede forbrugerne. Det centrale problem var ikke alene de enkelte udsagn om, at det fysiske rejsekort ville lukke, men den samlede fremstilling, hvor forbrugerne blev ledt i retning af at skifte til en app uden samtidig at få en tydelig oplysning om, at der også ville være et fysisk eller ikke-digitalt alternativ.

Forbrugerombudsmanden fremhæver som skærpende, at kampagnen havde et betydeligt omfang og vedrørte adgang til offentlig transport, som for mange forbrugere er en nødvendig ydelse. Det tillægges også betydning, at nogle forbrugere kan have praktiske, tekniske eller personlige grunde til ikke at ville eller kunne bruge en billet-app.

Rejsekort & Rejseplan A/S har over for Forbrugerombudsmanden afvist, at markedsføringen var vildledende.

Læs mere, herunder Forbrugerombudsmandens udtalelser, på Forbrugerombudsmandens hjemmeside her

Evighedskemikalier i hverdagens indkøb

PFAS – også kaldet evighedskemikalier – er en gruppe på over 10.000 stoffer, der på grund af egenskaber som vand- og smudsafvisning og non-stick findes i alt fra regntøj og køkkengrej til brandslukningsskum og medicinsk udstyr. De nedbrydes ikke i naturen og kan ophobes i mennesker og miljø.

Danmark har allerede forbudt PFAS i visse produktkategorier, og et bredere EU-forbud ventes fra 2027. Det skaber en naturlig forventning om, at offentlige indkøbere går foran. Men hvordan gør man det lovligt?

Et absolut PFAS-krav er ikke uproblematisk

EU-Domstolen afsagde i starten af 2025 en principiel dom (sag C-424/23, DYKA Plastics NV), hvori Domstolen fastslog, at en ordregivers materialekrav er omfattet af forbuddet i udbudslovens § 42, stk. 1 – bestemmelsen, der forbyder tekniske specifikationer, som favoriserer eller eliminerer bestemte produkter ved at henvise til bestemt “oprindelse eller produktion”. Klagenævnet for Udbud har lagt samme fortolkning til grund i sin kendelse Ketner-Utsch A/S mod Skatteforvaltningen fra 11. juli 2025.

Konsekvensen er, at et absolut krav om fravær af PFAS som udgangspunkt er et krav til produktionsmåde – og dermed potentielt i strid med § 42, medmindre ordregiver kan godtgøre, at kontraktens genstand nødvendiggør det. Hvor går grænsen, når fortolkningsbidraget hertil indtil videre er begrænset.

De to hensyn er ikke uforenelige – men de kræver, at kravene er skruet rigtigt sammen fra starten

Ikke alle produktkategorier er ens, og det bør afspejle sig i valget af redskab. Inden for tekstiler, køkkengrej og rengøringsmidler findes der velfungerende alternativer uden bevidst tilsat PFAS – og her er grundlaget for at stille absolutte mindstekrav stærkest, forudsat at kravet kan forankres i kontraktens genstand.

For produkter, hvor markedet endnu ikke er modent – eksempelvis medicinsk udstyr og avanceret elektronik – er tildelingskriterier, der belønner lavt PFAS-indhold, et mere robust valg: ambitiøst nok til at rykke markedet, men uden at kollidere med § 42.

Husk, at reel håndhævelsesmulighed kræver, at det er skrevet ind i kontrakten – ikke kun i kravspecifikationen. Ambitionerne skal ikke stoppe ved udbudsmaterialet.

PFAS-fri – eller bare næsten? 

Ingen laboratorietest kan garantere et produkt 100 % frit for PFAS. Spor kan forekomme som baggrundsforurening eller procesforurening, uden at producenten aktivt har tilsat PFAS. Det rejser et ubehageligt spørgsmål for den ordregiver, der har stillet et absolut krav: hvad gør man, når dokumentationen ser rigtig ud – men produktet alligevel ikke er det? Netop derfor er der ikke alene tale om et kemisk spørgsmål, men også et kontraktretligt.

Medarbejderen blev under sit arbejde udsat for vold og trusler fra patienter. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte, at han havde udviklet en posttraumatisk belastningsreaktion som følge af arbejdet i afdelingen. Han fik derfor tildelt en godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. 

Region Syddanmark havde valgt at afskedige medarbejderen med henvisning til hans sygefravær samt til, at hans behov for skånehensyn ikke var foreneligt med stillingen.

Under sagen gjorde medarbejderen gældende, at Region Syddanmark havde handlet ansvarspådragende ved ikke at sikre, at arbejdet var planlagt og tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Han henviste blandt andet til, at arbejdsmiljøet var under pres efter en større omstrukturering i september 2013, hvor afdelingens patientgrupper og antal sengepladser blev udvidet.

Højesteret: Arbejdsgiveransvaret vurderes efter den almindelige culparegel 

Højesteret fastslog, at arbejdsgiveres ansvar efter erstatningsansvarsloven skal vurderes efter den almindelige culparegel i lyset af arbejdsmiljølovens krav om, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Højesteret understregede samtidig, at dette gælder både for fysiske og psykiske skader.

Højesteret anførte, at der ved vurderingen blandt andet må lægges vægt på arbejdets almindelige farlighed, dets skadeevne i forhold til psykisk belastning og muligheden for at undgå psykisk skade, herunder hvilke forebyggende tiltag arbejdsgiveren har iværksat. Højesteret bemærkede desuden, at det ikke er en betingelse for erstatningsansvar, at den ansatte har sagt fra over for arbejdsgiveren. Hvis arbejdsforholdene generelt ikke er uforsvarlige, men kan være skadelige for en ansat på grund af dennes særlige forhold, kan det dog indgå i vurderingen, om den ansatte har gjort opmærksom på forholdene hos den ansatte, eller om arbejdsgiveren i øvrigt kendte eller burde have kendt til dem. 

Højesteret fremhævede desuden, at det er en uundgåelig del af arbejdet med psykiatriske patienter, at ansatte skal håndtere patienter, der optræder udadreagerende, voldeligt og truende, og at sådanne episoder derfor ikke i sig er udtryk for, at arbejdsmiljøet generelt er tilrettelagt uforsvarligt.

Efter bevisførelsen fandt Højesteret ikke grundlag for at fastslå, at personalenormeringen eller brugen af vikarer efter udvidelsen af patientgrupper og antal sengepladser gjorde arbejdsforholdene uforsvarlige. Derudover lagde Højesteret vægt på, at Region Syddanmark havde gennemført en række forebyggende tiltag i forbindelse med afdelingens omstrukturering. På den baggrund fandt Højesteret ikke, at Region Syddanmark havde handlet ansvarspådragende.

Antal anmeldte arbejdsskader og erhvervssygdomme i Danmark 

Psykiske arbejdsskader og belastninger forårsaget af arbejdsmiljøet er fortsat et væsentligt fokusområde for de danske myndigheder. Arbejdsskader omfatter både arbejdsulykker og erhvervssygdomme og kan dække over både fysiske og psykiske skader opstået i forbindelse med arbejdet.

Hvor arbejdsulykker typisk skyldes en pludselig hændelse eller påvirkning, udvikler erhvervssygdomme sig ofte over længere tid som følge af gentagne belastninger eller påvirkninger i arbejdsmiljøet. Psykiske arbejdsskader kan eksempelvis opstå som følge af vold, trusler, højt arbejdspres eller længerevarende psykiske belastninger på arbejdspladsen.

Ifølge Arbejdstilsynets opgørelser baseret på tal fra 2023 og 2024 blev der anmeldt omkring 49.000 arbejdsulykker med mere end én dags fravær samt cirka 17.000 erhvervssygdomme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES. Tallene understreger, at arbejdsskader fortsat udgør en væsentlig udfordring på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmiljø tilsyn 

Arbejdstilsynet fører løbende arbejdsmiljø tilsyn med danske virksomheders overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen med henblik på at forebygge arbejdsulykker og sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for medarbejdere. Tilsynene omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og kan blandt andet vedrøre forhold som vold og trusler, psykisk arbejdspres, ergonomi og arbejdsulykker. 

Arbejdsgivere har efter arbejdsmiljøloven pligt til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette omfatter blandt andet pligt til instruktion og oplæring af medarbejdere, tilsyn med arbejdet samt udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV).

Ifølge Arbejdstilsynets opgørelse, “Tilsyn i tal 2026”, er der i 2026 allerede blevet gennemført mere end 12.000 tilsyn på danske arbejdspladser. Tilsynene kan derfor få væsentlig betydning for virksomheder, som risikerer at modtage påbud, for eksempel om at stoppe alt arbejde på en byggeplads (et såkaldt entreprenørstop som du kan læse mere om her: Ny lov om entreprenørstop på byggepladser), store administrative bøder eller politianmeldelse fra Arbejdstilsynet.

Arbejdsgivere forpligtes desuden at følge Arbejdstilsynets AT-vejledninger, som har til formål at belyse, hvordan arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes og anvendes i praksis. Der er hermed tale om en række juridiske krav, de skal efterkomme i forhold til arbejdsmiljø. Dette kan du læse mere om her: Arbejdstilsynet offentliggør nye AT-vejledninger

Anmeldelse af arbejdsskade 

Når en medarbejder kommer til skade i forbindelse med arbejdet eller udvikler en sygdom som følge af arbejdsmiljøet, kan der være pligt til at anmelde forholdet som en arbejdsskade. En korrekt og rettidig anmeldelse kan have væsentlig betydning for medarbejderens mulighed for at opnå erstatning eller godtgørelse efter arbejdsskadesikringslovgivningen.

Arbejdsulykker skal som udgangspunkt anmeldes af arbejdsgiveren, hvis medarbejderen er fraværende i mere end én dag ud over tilskadekomstdagen, eller hvis skaden må antages at kunne give ret til erstatning. Erhvervssygdomme anmeldes typisk af læger eller tandlæger, hvis der er mistanke om, at sygdommen helt eller delvist skyldes arbejdet eller forholdene på arbejdspladsen.

Anmeldelserne anvendes ikke alene i relation til den enkelte medarbejders sag men indgår også i Arbejdstilsynets forebyggende arbejde. Oplysningerne bruges blandt andet til at analysere årsager til arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt til at målrette tilsyn og forebyggelsesindsatser over for brancher og arbejdspladser med særlige arbejdsmiljøudfordringer.

Littler bemærker 

Højesteretsdommen understreger, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendelse af og udbetaling af erstatning for en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven ikke i sig selv indebærer, at arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig efter erstatningsansvarsloven. Dommen illustrerer samtidig, at vurderingen af arbejdsgiveransvaret beror på en konkret culpavurdering i lyset af arbejdsmiljølovens krav om et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø.

Dommen understreger samtidig betydningen af, at virksomheder arbejder systematisk med forebyggelse af både fysiske og psykiske belastninger i arbejdsmiljøet, herunder gennem klare instrukser, tilstrækkelig oplæring, løbende APV-arbejde og håndtering af vold, trusler og andre arbejdsmiljørisici.

Hos Littler | Denmark rådgiver vi blandt andet virksomheder om arbejdsmiljøretlige forhold, tilrettelæggelse af arbejdet på en sikker og forsvarlig måde, arbejdspladsvurderinger (APV), håndtering af arbejdsskader samt om Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner. Det kan du læse mere om her: Arbejdsmiljø & Sikkerhed Rådgivning til en Sund og Sikker Arbejdsplads.

Sagen kort

Den konkrete sag vedrørte en konsulent, der siden 2010 havde drevet enkeltmandsvirksomhed inden for international handel, shipping og logistik. Virksomheden havde over årene haft mindst 17 kunder, men i indkomståret 2021 havde konsulenten alene én hvervgiver: en belgisk logistikvirksomhed. Samarbejdet var reguleret af en tidsubegrænset konsulentaftale, og der blev faktureret én gang om måneden men udgangspunkt i en ”dagspris” på 630 EUR ekskl. moms.

Landsskatteretten fandt, at indkomsten fra denne kunde ikke var indkomst oppebåret ved selvstændig erhvervsvirksomhed, men lønindkomst. Konsekvensen var blandt andet, at de selvangivne driftsudgifter på 383.660 kr. ikke blev anerkendt som virksomhedsudgifter, at fradraget for rejseudgifter og dobbelt husførelse blev begrænset til 29.300 kr. for 2021, og at opsparet overskud i virksomhedsordningen på 183.754 kr. blev beskattet som personlig indkomst.

Hvad lagde Landsskatteretten vægt på

I den konkrete sag tillagde Landsskatteretten særligt vægt, at konsulenten i den relevante periode alene havde én kunde, at der blev leveret løbende ydelser under et fast samarbejde, og at der blev faktureret kontinuerligt hver måned for 18 til 19 arbejdsdage.

Retten fremhævede også, at honoraret havde karakter af at være kontinuerligt, og at samarbejdet i praksis gav kunden mulighed for at påvirke arbejdets omfang, tilrettelæggelse og udførelse. Det talte også imod selvstændig status, at klageren personligt var central for opgavens udførelse, og at det ikke blev anset for godtgjort, at han stod uden en vis instruktionsbeføjelse fra kunden. At kontrakten formelt beskrev samarbejdet som et eksternt konsulentforhold med autonomi, ændrede ikke vurderingen, fordi retten lagde vægt på de faktiske forhold frem for alene ordlyden.

Omvendt var der flere forhold, som isoleret set kunne tale for selvstændig virksomhed: virksomheden var etableret længe før det konkrete engagement, den var momsregistreret, konsulenten stillede selv telefon og computer til rådighed, og der var tegnet erhvervsforsikring. Hertil kom en vis kontraktuel risiko, herunder mulighed for bod svarende til seks måneders honorar ved ophør uden varsel. Disse forhold kunne imidlertid ikke opveje, at samarbejdet samlet set fremstod som et løbende arbejdsforhold.

Et centralt punkt i afgørelsen var desuden, at de betydelige omkostninger i alt kr. 388.460 i det væsentlige bestod af rejse-, opholds- og lokaleomkostninger i Belgien. Landsskatteretten anså disse udgifter som naturligt forbundne med arbejdets geografiske placering og dermed sammenlignelige med udgifter, som en lønmodtager også ville kunne have ved arbejde på et midlertidigt tjenestested i udlandet. Udgifterne blev derfor ikke anset som udtryk for den type reel driftsmæssig risiko, der normalt kendetegner selvstændig erhvervsvirksomhed.

Afgørelsens konsekvenser for jer som virksomhed

Afgørelsen angår den skattemæssige kvalifikation af indkomsten og tager ikke direkte stilling til medarbejderens ansættelsesretlige status Afgørelsen illustrerer imidlertid, hvor lidt der i realiteten skal til, før en ekstern konsulent skatteretligt kan anses for en ”ansat” Risikoen øges således i takt med samarbejdets omfang og længde, alene én bestemt konsulent som arbejder som en integreret del af organisation og vedlægges ”tid”.

Afgørelsen bekræfter samtidig, at et CVR-nummer, momsregistrering og fakturering ikke i sig selv løser klassifikationsspørgsmålet. Det samme gælder standardbestemmelser i kontrakten om autonomi, uafhængighed eller manglende instruktionsbeføjelse. Hvis den faktiske samarbejdsrelation peger i en anden retning, vil myndighederne og domstolene kunne se bort fra den formelle etiket.

Den skatteretlige konsekvens af en omkvalificering fra selvstændig konsulent til lønmodtager kan potentielt være krav som følge af manglende afregning af kildeskat og AM-bidrag, Manglende momsfradrag for konsulentudgiften samt eventuelt bøder for manglende indeholdelse af kildeskat.

Den ansættelsesretlige konsekvens af en omkvalificering fra selvstændig til ”lønmodtager/ansat” kan potentielt være krav vedrørende opsigelsesvarsel, ferie, Fuld løn under sygdom, Fratrædelsesgodtgørelser.

Der er ikke en én til én sammenhæng mellem den skatteretlige og ansættelsesretlige kvalifikation men praksis viser at den skatteretlige kvalifikation i visse tilfælde kan have en afsmittende effekt på den ansættelsesretlige kvalifikation.

Hvad bør I som virksomhed gøre

Såfremt I som virksomhed, anvender eksterne konsulenter, bør I for det første gennemgå, om samarbejdet reelt er projekt- og leverancebaseret, eller om det i praksis har udviklet sig til en løbende funktion i virksomheden. Jo tættere konsulenten er på den daglige drift, ledelse og rapportering, desto vanskeligere bliver det at opretholde en sondring til et almindeligt ansættelsesforhold.

For det andet bør aftalegrundlaget og den faktiske drift hænge sammen. Hvis kontrakten taler om fuld autonomi, men samarbejdet i hverdagen er præget af faste arbejdsmønstre, rapportering, performancevurderinger, bonusordninger og bred eksklusivitet, svækkes den samlede argumentation for selvstændighed.

For det tredje bør virksomheder være opmærksomme på, at økonomisk risiko skal være reel og ikke kun formel. Egne telefoner, computer, rejseudgifter og opholdsomkostninger er ikke nødvendigvis nok, hvis omkostningerne efter deres karakter ligner almindelige merudgifter ved arbejdets udførelse. Der bør derfor ses på, om leverandøren reelt driver virksomhed for egen regning og risiko, eller blot bærer nogle udgifter, som også en lønmodtager kunne have haft.

Endelig bør der foretages en samlet juridisk vurdering, før længerevarende enmandskonsulentforhold etableres eller forlænges. Det gælder særligt, hvor I som virksomhed er er eneste kunde, hvor samarbejdet løber over længere tid og hvor der reelt afregnes efter medgået tid.

Focus Advokater bemærker

Afgørelsen bør ikke læses som et generelt opgør med brugen af eksterne konsulenter. Mange rådgivere og specialister driver fortsat reel selvstændig virksomhed, også selv om de i perioder arbejder intensivt for én kunde. Men afgørelsen viser, at risikoen stiger væsentligt, når samarbejdet får karakter af løbende personlig arbejdsydelse, og når den påståede selvstændige risiko i praksis hovedsageligt består af rejse- og opholdsudgifter.

For virksomheder er læringen derfor, at gråzonen mellem konsulent og ansatte skal håndteres aktivt. Det kræver mere end en velskrevet kontrakt. Det kræver, at samarbejdet i både struktur, styring og økonomi faktisk fremstår som et leverandørforhold.

Træk på vores ekspertise

Focus Advokaters team for ansættelsesret rådgiver om brugen af konsulenter, freelancere og øvrige eksterne ressourcer, herunder i grænsefeltet mellem kontraktforhold, skatteretlig kvalifikation og ansættelsesretlige risici. Har I behov for en gennemgang af eksisterende konsulentaftaler eller et nyt set up, anbefaler vi, at vurderingen foretages, før samarbejdet får en form, som kan være vanskelig at ændre efterfølgende.

Den 12. maj 2026 lanceres Nordic Compass – en ny fællesnordisk alliance, bestående af førende nordiske virksomheder, fonde og organisationer, herunder danske aktører som Novo Nordisk Fonden, Chr. Augustinus Fabrikker, Danfoss og Ørsted. Ambitionen er at omsætte nordiske industrielle styrkepositioner til konkrete resultater gennem koordineret offentligt-privat samarbejde. De første resultater vil blive præsenteret på Nordic Compass Summit i november i Göteborg, Sverige.

Nordic Compass’ bestyrelse samler ledende profiler fra hele Norden, herunder Lars Rebien Sørensen fra Danmark. Forhenværende statsminister i Finland, Jyrki Katainen, og norsk erhvervskvinde, Kristin Skogen Lund, er formænd. Bestyrelsen består desuden af Øyvind Eriksen (Norge), Ásta Fjeldsted (Island), Antti Herlin (Finland) og Jacob Wallenberg (Sverige) samt Christian Frigast og Henrik Skovby som også er generalsekretærer.

"Forskning i verdensklasse og teknologisk kapacitet er afgørende konkurrencefordele for Norden. Ved at samle kapital, forskning og virksomheder på tværs af landegrænser kan vi styrke vores fælles evne til at udvikle og implementere løsninger i stor skala. De nordiske lande er bygget på sammenlignelige institutioner, værdier og samfundsmodeller, hvilket gør det muligt for os både at samarbejde tættere og mere effektivt. Samtidig positionerer det Norden som et troværdigt forbillede for andre regioner i Europa, udtaler Lars Rebien Sørensen, medlem af Nordic Compass Board og bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden."

Samlet set er Norden blandt verdens største økonomier, men samarbejdet på tværs af regionen bliver langt fra udnyttet godt nok. CEO i EY, Jan C. Olsen, udtaler: “Virksomhederne står i dag i en virkelighed, der er mange gange mere kompleks og uforudsigelig, end nogen af os kunne forudsige for bare nogle få år siden. Beslutninger om investeringer, teknologi, bæredygtighed og valget af nye markeder bliver i dag truffet på et bagtæppe af usikkerhed, som gør det svært for virksomheder at sætte kursen. Med Nordic Compass stopper vi ikke ved analyser og anbefalinger. Vi kommer til at pege på konkrete initiativer med reel effekt for virksomhedernes konkurrenceevne og robusthed – og vi samler både erhvervsliv og politikere om at få dem gennemført. Det handler om færre rapporter og flere beslutninger: fælles nordiske løsninger inden for kapitalmarkeder, deep tech, forsvar og energi, som kan skaleres hurtigt og skabe målbar værdi.”

"Norden er hjemsted for nogle af verdens stærkeste virksomheder, mest ansvarlige investorer og tradition for tæt politisk samarbejde. Nordic Compass skal styrke nordisk konkurrenceevne og dermed den velfærdsmodel, der gør Norden unik. Med tættere samarbejde om industri og investeringer kan vi løfte et endnu større samfundsansvar – sammen, siger Christian Frigast, bestyrelsesmedlem i Nordic Compass og bestyrelsesformand for Erhvervslivets Tænketank.

I løbet af det første år vil arbejdet i Nordic Compass fokusere på fire strategiske områder. Inden for hvert område identificeres virksomhedsdrevne initiativer, som kan skaleres og implementeres gennem nordisk samarbejde."

Nordic Compass samler mere end 25 førende nordiske virksomheder, fonde og organisationer, som bidrager til initiativet i forskellig kapacitet*, herunder Aker ASA, Aker Solutions, Alfa Laval, atNorth, Carl Bennet AB, Chr. Augustinus Fabrikker, Danfoss, Embla Medical, EQT, Ericsson, EY, The Finnish Innovation Fund Sitra, KONE, Kromann Reumert, McKinsey & Company, Nasdaq Nordic, Nokia, Nordea, Nordic Innovation, Novo Nordisk Foundation, Nscale, Saab, SEB, Vattenfall, Wallenberg Investments og Ørsted. Dalberg og Erhvervslivets Tænketank er stiftere af initiativet og varetager den daglige drift.

Et Nordic Advisory Board bidrager med nationale perspektiver med otte repræsentanter fra de nordiske lande, herunder Claus Jensen fra Danmark, og generalsekretær Karen Ellemann, Nordisk Ministerråd. 

“Den nordiske model har vist, at konkurrenceevne og stærke arbejdsmarkeder kan gå hånd i hånd. I en mere usikker global virkelighed er der behov for at styrke denne model gennem tættere nordisk samarbejde. Nordic Compass skaber en mulighed for at sammentænke industriel udvikling, kompetencer og innovation på en måde, der styrker hele regionen” udtaler Claus Jensen, medlem af Nordic Advisory Board samt forbundsformand for Dansk Metal og formand for CO-industri.

Nordic Compass vil desuden samarbejde med erhvervs- og interesseorganisationer - herunder Dansk Industri som associeret partner i Danmark - og øvrige aktører på tværs af Norden for at sikre forankring, koordination og komplementaritet.

En ny mulighed for generationsskifte til medarbejderne

Mange ejerledere står i disse år over for spørgsmålet om, hvordan virksomheden skal videreføres, når de selv ønsker at trække sig tilbage. Traditionelt har valget ofte stået mellem et salg til en ekstern køber, et generationsskifte til familien eller et delvist salg til enkelte nøglemedarbejdere.

Siden den 1. januar 2026 er der nu kommet endnu en mulighed: et kollektivt generationsskifte, hvor medarbejderne i fællesskab overtager ejerskabet af virksomheden gennem en særlig medarbejderejevirksomhed.

Ordningen skal gøre det lettere at gennemføre generationsskifter til medarbejdere og samtidig understøtte en mere demokratisk ejerstruktur i danske virksomheder.

Hvad er en medarbejderejevirksomhed?

En medarbejderejevirksomhed er en særlig virksomhed med begrænset ansvar – typisk en A.M.B.A. eller F.M.B.A. – som ejer kapitalandele i driftsselskabet på vegne af medarbejderne.

Det betyder i praksis, at medarbejderne ikke nødvendigvis ejer aktierne direkte, men indirekte gennem medarbejderejevirksomheden.

For at ordningen kan anvendes, skal medarbejderne via medarbejderejevirksomheden samlet erhverve og eje mere end 1/3 af kapitalen og stemmerne i selskabet.

Formålet med reglerne

Lovgivningen har til formål at skabe en standardiseret og skattemæssigt understøttet model for generationsskifte til medarbejdere.

Tanken bag reglerne er blandt andet:

• at gøre det lettere at samle medarbejdernes ejerskab i én enhed,
• at understøtte langsigtet medarbejdereje,
• at skabe bedre muligheder for finansiering af overtagelsen, og
• at gøre generationsskifter til en bredere medarbejderkreds mere praktisk gennemførlige.

Ordningen adskiller sig dermed fra de hidtidige regler om generationsskifte til ”nære medarbejdere”, som typisk har været målrettet enkelte nøglepersoner – læs mere om Generationsskifte til nøglemedarbejdere 

Skattemæssige fordele ved medarbejderejervirksomhed

Et centralt element i de nye regler er den skattemæssige behandling. Medarbejderejevirksomheden bliver beskattet som et almindeligt selskab og kan blandt andet modtage skattefrie udbytter efter de almindelige regler om datterselskabsaktier. 

Derudover er der indført regler, som indebærer, at indbetalinger fra medarbejderne til medarbejderejevirksomheden som udgangspunkt ikke beskattes hos virksomheden, og hel eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier til medarbejderejevirksomheden heller ikke beskattes hos denne.

Samtidig kan ordningen kombineres med de eksisterende regler om skattemæssig succession, så latent skat kan videreføres til medarbejderejevirksomheden i forbindelse med generationsskiftet. Dette kan være med til at reducere likviditetsbelastningen ved overdragelsen og gøre modellen mere økonomisk realistisk for både hidtidig ejer og medarbejdere.

Ikke kun for nøglemedarbejdere

Et vigtigt element i reglerne er, at ordningen skal være generel og demokratisk.

Lovgiver har således ønsket at fremme egentligt medarbejdereje – ikke blot incitamentsordninger for en lille kreds af ledende medarbejdere.

Det betyder blandt andet, at ordningen som udgangspunkt skal være åben for alle virksomhedens medarbejdere, der alle skal tilbydes medejerskab, således at strukturen ikke alene må bruges til at begunstige enkelte udvalgte personer.

Et nyt alternativ til det klassiske generationsskifte

De nye regler giver danske virksomhedsejere endnu et værktøj i værktøjskassen til planlægningen af, hvad der skal ske med virksomheden, når de ikke længere skal eje og drive den.

For nogle virksomheder kan medarbejderejevirksomheden blive et attraktivt alternativ til både salg til kapitalfonde, industrielle købere og traditionelle familieoverdragelser. Særligt i virksomheder med stærk kultur, høj medarbejderloyalitet og ønske om lokal forankring kan modellen være relevant at overveje.

Samtidig er reglerne komplekse og kræver både juridisk, skattemæssig og strukturel planlægning for at fungere i praksis.

Har du brug for rådgivning om generationsskifte?

Hos WTC advokaterne rådgiver vi løbende ejerledere om planlægning og gennemførelse af generationsskifter og etablering af hensigtsmæssige ejerstrukturer. Hvis du ønsker at høre mere, eller er usikker på, hvad der er den rigtige løsning for dig og din virksomhed, så kontakt os for et møde, hvor vi i fællesskab taler os igennem dine muligheder og får lagt en plan.

Hvordan skal det offentlige købe ind i en tid præget af grøn omstilling, geopolitisk usikkerhed, digitalisering, forsyningskriser og behov for innovation?

Det nuværende udbudsregime har skabt vigtige rammer for gennemsigtighed, konkurrence og ligebehandling. Men det har også vist sine begrænsninger. Mange ordregivere oplever reglerne som komplekse. Mange leverandører oplever processerne som tunge. Og mange udbud ender med at fokusere mere på juridisk sikkerhed end på strategisk værdi.

Derfor er revisionen vigtig.

Ikke fordi vi skal svække principperne. Men fordi vi skal sikre, at reglerne understøtter den virkelighed, de skal fungere i.

Behovet for forenkling.

Udbudsreglerne er i dag så komplekse, at selv erfarne praktikere kan være i tvivl om grænserne. Det gælder særligt ved ændringer af kontrakter, brug af forhandling, udelukkelsesgrunde, dokumentation, rammeaftaler og strategiske krav.

Kompleksitet har en pris.

For ordregivere betyder det længere processer, større usikkerhed og mere forsigtighed. For leverandører betyder det højere tilbudsomkostninger og større risiko for fejl. For samfundet betyder det, at konkurrencen kan blive svagere, fordi færre virksomheder orker eller har ressourcer til at deltage.

Forenkling bør derfor være et hovedspor i revisionen.

Men forenkling må ikke forveksles med deregulering. Udbudsreglerne skal fortsat sikre gennemsigtighed, ligebehandling og effektiv konkurrence. Det afgørende er at gøre reglerne mere anvendelige, ikke mindre ansvarlige.

Strategiske hensyn skal integreres bedre.

De seneste år har tydeligt vist, at offentlige indkøb ikke kun handler om pris og formel konkurrence. De handler også om klima, miljø, sociale forhold, innovation, sikkerhed og robusthed.

Spørgsmålet er, om direktiverne i tilstrækkelig grad understøtter dette.

Mange ordregivere vil gerne stille grønne eller sociale krav, men er usikre på, hvordan det kan gøres lovligt og effektivt. Andre stiller krav, som ikke efterfølgende kan kontrolleres. Og nogle fravælger strategiske hensyn, fordi de frygter klager eller kompleksitet.

Revisionen bør derfor gøre det lettere at bruge offentlige indkøb som strategisk værktøj – uden at skabe uklarhed om de retlige rammer.

Det kræver klare regler, bedre vejledning og mere operationelle modeller.

Europæisk robusthed og åben konkurrence.

Et af de mest følsomme temaer bliver forholdet mellem fri konkurrence og europæisk robusthed.

På den ene side bygger udbudsretten på åben konkurrence, markedsadgang og ikke-diskrimination. På den anden side står Europa i en virkelighed, hvor forsyningssikkerhed, afhængighed af tredjelande, kritisk infrastruktur og strategisk autonomi fylder mere end tidligere.

Det rejser vanskelige spørgsmål.

Skal europæiske hensyn kunne vægtes højere i visse strategiske sektorer?

Hvordan undgår vi afhængighed af sårbare leverandørkæder?

Hvordan beskytter vi kritiske funktioner uden at lukke markedet unødigt?

Hvordan sikrer vi, at robusthed ikke bliver et skjult konkurrencebegrænsende hensyn?

Her skal lovgiverne balancere meget præcist. For hvis reglerne bliver for lukkede, svækkes konkurrencen. Hvis de bliver for åbne uden sikkerhedshensyn, svækkes robustheden.

Digitalisering og data.

Digitalisering bør ikke kun handle om elektronisk indsendelse af tilbud. Det bør handle om bedre data, mere gennemsigtighed, smartere processer og bedre mulighed for at følge op på indkøb.

I dag mangler vi ofte gode data om, hvad der købes, hos hvem, til hvilken pris, med hvilke krav og med hvilken effekt. Det gør det vanskeligt at lære på tværs, kontrollere udviklingen og professionalisere indkøbsområdet.

Et mere digitalt udbudssystem kan skabe værdi, hvis det gør processerne lettere og beslutningerne bedre. Men digitalisering kan også blive endnu et lag af kompleksitet, hvis det ikke designes med brugerne for øje.

Derfor skal digitalisering tænkes som en forenkling – ikke som en administrativ overbygning.

Retssikkerhed og fleksibilitet.

Udbudsretten står altid i spændingsfeltet mellem fleksibilitet og retssikkerhed.

Ordregivere har brug for fleksibilitet til at håndtere komplekse behov, forhandle løsninger, tilpasse kontrakter og reagere på kriser. Leverandører har brug for forudsigelighed, klare spilleregler og effektiv beskyttelse mod usaglig forskelsbehandling.

Begge hensyn er legitime.

Revisionens store opgave bliver derfor ikke at vælge det ene frem for det andet, men at skabe et regelsæt, hvor fleksibilitet kan anvendes professionelt og kontrollerbart.

En mulighed for at gentænke udbud.

Revisionen af direktiverne bør ikke kun ses som en juridisk begivenhed. Den bør ses som en anledning til at gentænke, hvad vi vil med offentlige indkøb.

Vil vi have flere tilbud?

Vil vi have bedre SMV-adgang?

Vil vi bruge indkøb til grøn omstilling?

Vil vi styrke innovation?

Vil vi reducere administrative byrder?

Vil vi gøre kontraktstyring til en reel del af udbuddet?

Hvis svaret er ja, skal reglerne understøtte det.

Udbudsretten skal ikke være en stopklods for strategisk indkøb. Den skal være den ramme, der gør strategisk indkøb ansvarligt, gennemsigtigt og effektivt.

Det er den balance, revisionen skal ramme.

Indtil nu har svaret ofte været uklart. For nogle har det krævet en beslutning på generalforsamlingen. For andre har det været svært overhovedet at finde ud af, om det var muligt, men fra 1. januar 2026 er det blevet væsentligt enklere. Ejere af ejerlejligheder og andelshavere har nu i mange tilfælde fået en lovfæstet ret til at etablere ladestander på ejendommens parkeringsarealer – uden at skulle igennem en generalforsamling.

Det giver nye muligheder. Men det stiller også krav til både beboere og bestyrelser.

Hvad går lovændringen ud på?

Lovændringen indfører nye regler i blandt andet lejeloven, ejerlejlighedsloven og andelsboligforeningsloven. Baggrunden er både et EU-direktiv om bygningers energimæssige ydeevne og et politisk ønske om at gøre det nemmere at eje elbil – også når man bor i en forening. Den grundlæggende tanke er enkel: Du skal kunne få en ladestander – men du skal også selv betale og bære ansvaret.

Kort overblik over reglerne

• Ejere og andelshavere kan etablere ladestander, hvis de har eksklusiv parkeringsplads eller har adgang til fælles parkering
• Beboeren betaler alle omkostninger
• Beboeren bærer ansvaret for installation og drift
• Foreningen kan kræve sikkerhed
• Foreningen kan kun afvise i særlige tilfælde
• Installation skal udføres af autoriseret elinstallatør
• Ladepunkt skal som udgangspunkt fjernes ved fraflytning

Hvad betyder reglerne for dig som beboer?

Hvis du er ejer eller andelshaver, har du nu i mange tilfælde ret til at få etableret en ladestander.

Du har ret til ladestander, hvis:

• du har en eksklusiv parkeringsplads
• eller du har adgang til fælles parkering

Ved fælles parkering gælder:

• bestyrelsen bestemmer placeringen
• ladepunktet må ikke være eksklusivt
• andre beboere skal kunne bruge det

Du skal være opmærksom på:

• Du skal varsle foreningen mindst 3 måneder før
• Du betaler alle omkostninger
• Du hæfter for eventuelle skader
• Du skal som udgangspunkt fjerne ladepunktet ved fraflytning

Kort sagt: Du har fået en klar ret – men også det fulde ansvar.

En ny ret – uden generalforsamling

Den måske vigtigste ændring er, at de almindelige krav om beslutning på generalforsamlingen ikke længere er en barriere. I stedet gælder retten direkte efter loven, hvis betingelserne er opfyldt. Har du en eksklusiv parkeringsplads, har du som udgangspunkt ret til at etablere et ladepunkt på den plads. Har du adgang til fælles parkering, har du også ret til at få etableret et ladepunkt – men her er det bestyrelsen, der fastlægger placeringen. Samtidig må pladsen ikke gøres eksklusiv. Den skal fortsat kunne bruges af andre beboere på lige vilkår.

Retten handler altså om at få adgang til opladning – ikke om at få sin egen faste plads.

Du har retten – men også hele ansvaret

Lovændringen er meget klar på ét punkt: Det er dén beboer, der ønsker ladestanderen, som både betaler og bærer risikoen. Det gælder alle udgifter – fra etablering og tilslutning til drift, vedligeholdelse og eventuel reetablering. Det gælder også nødvendige ændringer i ejendommens elinstallationer. Samtidig er beboeren ansvarlig for skader, der måtte opstå i forbindelse med installation eller brug. Foreningen kan derfor kræve, at der stilles sikkerhed – både for reetablering og for et eventuelt erstatningsansvar. Inden arbejdet sættes i gang, skal foreningen have skriftlig besked med et varsel på som udgangspunkt tre måneder.

Bestyrelsens rolle ændrer sig

Selvom bestyrelsen ikke længere skal godkende ladestandere via generalforsamlingen, forsvinder ansvaret ikke – det ændrer karakter. Bestyrelsen får en central rolle i at sikre, at rammerne er på plads, og at både ejendommen og fællesskabet bliver taget i betragtning. Det gælder blandt andet i forhold til placering, tekniske forhold og den samlede belastning af ejendommens installationer.

Hvornår kan foreningen sige nej?

Udgangspunktet er, at beboeren har ret til at etablere et ladepunkt. Men loven giver en række konkrete undtagelser. Foreningen skal afvise, hvis ejendommen er fredet, og installationen ikke kan gennemføres inden for fredningsreglerne. Derudover kan foreningen afslå, hvis der foreligger væsentlige arkitektoniske eller byggetekniske hensyn – for eksempel i forhold til konstruktion, brandsikkerhed eller bevaringsværdi.

Et afslag kan også være berettiget, hvis installationen strider mod tinglyste servitutter (fra før 9. oktober 2025) eller offentligretlige regler som lokalplaner. Endelig kan foreningen sige nej, hvis der allerede er etableret mindst ét ladepunkt pr. 10 parkeringspladser. Fælles for alle afslag er, at de skal være konkrete og sagligt begrundede.

Når du flytter: Hvad sker der så?

Udgangspunktet er, at ladepunktet følger personen – ikke ejendommen. Det betyder, at ladestanderen som hovedregel skal fjernes ved fraflytning, og området føres tilbage til oprindelig stand. Hvis det ikke sker, kan foreningen anvende den stillede sikkerhed til at få arbejdet udført. Der er dog en vigtig undtagelse: Hvis ladepunktet er etableret på en eksklusiv parkeringsplads, kan det aftales, at det bliver stående til den næste ejer eller andelshaver.

Det, der ofte skaber udfordringer

Selvom reglerne er blevet mere klare, opstår der stadig usikkerhed i praksis. Typisk ikke på grund af selve loven – men fordi rammerne i foreningen ikke er tydelige.

• Hvem håndterer ansøgninger?
• Hvad skal beboeren sende ind?
• Hvordan vurderes de tekniske forhold?

Hvis det ikke er afklaret, kan selv en god ordning hurtigt skabe tvivl og konflikter.

Hvad bør bestyrelsen gøre nu?

For de fleste foreninger giver det god mening at være på forkant. Det handler først og fremmest om at få overblik over parkeringsforhold, elkapacitet og eventuelle juridiske bindinger som servitutter og lokalplaner. Dernæst bør vedtægter og interne retningslinjer gennemgås, så der er klare rammer for både ansvar, sikkerhed og proces. Og i mange foreninger vil det være oplagt at overveje, om individuelle løsninger er vejen frem – eller om en fælles ladeløsning vil være mere robust på sigt.

Få klarhed – før I træffer beslutninger

De nye regler gør det nemmere at komme i gang. Men de fjerner ikke behovet for at træffe de rigtige valg. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi både bestyrelser, ejere og andelshavere med at skabe overblik og finde løsninger, der holder – både juridisk og i praksis.

Sagens baggrund 

Sagen omhandler en virksomhed, der som "storkunde" foretog to tinglysninger på vegne af en ekstern samarbejdspartner. En virksomhed omfattet af storkundeordningen indberetter og indbetaler tinglysningsafgift samlet én gang månedligt for alle tinglysninger i perioden og ikke hver gang, virksomheden foretager en tinglysning. Storkundeordningen er derfor administrativt fordelagtig for virksomheder, der tinglyser ofte. 

I sagen skete der desværre en fejl. Virksomheden havde ellers et velfungerende system for at sikre rettidig indberetning - som man skal under storkundeordningen - men i det specifikke forløb opstod en misforståelse mellem virksomheden og en samarbejdspart ved løsningen af en opgave. Virksomheden i storkundeordningen endte derfor med at anmelde en tinglysning uden selv at indberette eller betale tinglysningsafgiften. Det var virksomhedens opfattelse, at den udelukkende skulle anmelde dokumenterne til tinglysning, og at samarbejdspartneren selv sørgede for at betale tinglysningsafgiften. Det viste sig, at heller ikke samarbejdspartneren havde indberettet eller betalt tinglysningsafgiften. 

Skattestyrelsen konstaterede fejlen og virksomheden betalte straks den manglende tinglysningsafgift.

Virksomheden blev tiltalt for overtrædelse af tinglysningsafgiftslovens § 30, stk. 1, nr. 2, hvorefter den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skatteforvaltningens beregning af afgiften, straffes med bøde. 

Byrettens dom 

Sagen for Københavns Byret angik derfor, om virksomheden i storkundeordningen havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Virksomheden gjorde gældende, at der alene var handlet simpelt uagtsomt, da den manglende indberetning skyldtes en misforståelse mellem virksomheden og samarbejdspartneren. 

Byretten frifandt virksomheden fuldstændigt. 

Baseret på vidneforklaringer og virksomhedens bevismateriale fandt byretten, at virksomheden kun havde handlet simpelt uagtsomt. Retten lagde også vægt på, at statskassen ikke led noget tab, og at virksomheden ikke opnåede nogen berigelse, da tinglysningsafgiften blev indbetalt straks efter, at fejlen blev konstateret.

Vores kommentarer

Dommen er interessant, fordi det var anklagemyndighedens synspunkt, at virksomheden skulle underlægges et skærpet ansvar, fordi den er professionel erhvervsdrivende og har erfaring med tinglysning. Retten afviste dog dette synspunkt.

Virksomheder omfattet af storkundeordningen har dog ansvaret for korrekt og rettidig afgiftsberigtigelse og bør løbende gennemgå og opdatere interne procedurer for betaling af tinglysningsafgifter m.v. Det er afgørende, at der er klare og dokumenterede ansvarsfordelinger, især når tinglysning sker i samarbejde med eksterne parter. Samtidig skal der være effektive kontrolforanstaltninger, som kan identificere fejl og forglemmelser, inden de fører til manglende eller forkert indberetning af tinglysningsafgift. 

For virksomheder, der foretager tinglysninger på vegne af andre, bør ansvarsfordelingen være klart fastlagt i aftalegrundlaget og dokumenteret. 

Dommen er også et eksempel på, at det kan være en god idé at søge rådgivning, inden man betaler et bødeforelæg fra Skattestyrelsen. Vi assisterede virksomheden med sagen fra den modtog bødeforlæg fra Skattestyrelsen til den frifindende dom.

Vores team på sagen bestod af advokat Arne Møllin Ottosen, advokat Lone Løschenkohl og advokatfuldmægtig Cassandra Bram Mølkjær. Vi står til rådighed, hvis I har spørgsmål til dommen eller ønsker en gennemgang af jeres interne procedurer for håndtering af tinglysninger m.v.

Afståelse af et erhvervslejemål indebærer, at en eksisterende lejer overdrager sit lejemål til en ny lejer. I praksis betyder det, at den udtrædende lejer overdrager erhvervslejekontrakten, og at den nye lejer dermed indtræder i lejemålets rettigheder og pligter.

Hvad er en afståelse?

Ved afståelse træder en ny lejer i udgangspunkt ind i den eksisterende erhvervslejekontrakt på de vilkår, der gælder på overdragelsestidspunktet. Den indtrædende lejer overtager derfor som udgangspunkt alle rettigheder og forpligtelser i henhold til lejekontrakten.

Det betyder blandt andet, at den nye lejer indtræder i:

• den aftalte leje
• depositum og forudbetalt leje
• vedligeholdelsesforpligtelser
• eventuelt vedligeholdelsesefterslæb
• reetablerings- og istandsættelsesforpligtelser ved fraflytning

En afståelse er derfor ikke blot et “lejeskifte”, men en fuld overtagelse af det kontraktretlige ansvar.

Retten til afståelse – og dens begrænsninger

Efter erhvervslejelovens § 55 har en erhvervslejer som udgangspunkt ret til at afstå sit lejemål til en ny lejer inden for samme branche.

Reglen er imidlertid mulig at fravige. Det betyder, at retten til afståelse kan være begrænset eller helt fraskrevet i erhvervslejekontrakten.

I praksis ses det ofte, at afståelsesretten er:

• betinget af udlejers samtykke
• begrænset til bestemte brancher
• underlagt særlige procedurer
• helt fraveget

Det er derfor altid afgørende først at gennemgå lejekontrakten grundigt, før man indleder en afståelsesproces.

Kan udlejer modsætte sig en afståelse?

Selv hvis lejer har en aftalt eller lovbestemt afståelsesret, kan udlejer modsætte sig afståelsen, hvis der foreligger vægtige grunde.

Vægtige grunde kan blandt andet være:

• utilstrækkelig økonomi hos den indtrædende lejer
• manglende branchekendskab
• tvivl om virksomhedens bæredygtighed
• forhold der konkret øger risikoen for misligholdelse

Det er den indtrædende lejers forhold, der vurderes – ikke den udtrædende lejers.

Retspraksis viser, at udlejer er berettiget til at kræve relevante oplysninger om den nye lejer, herunder dokumentation for økonomi, ejerforhold, ledelse og brancheerfaring. Hvis sådanne oplysninger ikke gives rettidigt, kan udlejer være berettiget til at afvise afståelsen. 

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at en afståelse ikke er gyldigt gennemført alene ved, at lejer meddeler udlejer, at overdragelsen har fundet sted. Udlejer skal have reel mulighed for at tage stilling til den nye lejer og de fremlagte oplysninger.

Omvendt kan en uberettiget afvisning fra udlejers side medføre et erstatningsansvar.

Krav til processen

En korrekt og gennemtænkt proces er afgørende for at undgå konflikter.

Et typisk forløb vil være:

1. Gennemgang af erhvervslejekontrakten
2. Afklaring af eventuelle begrænsninger i afståelsesretten
3. Identifikation af køber/indtrædende lejer
4. Fremsendelse af fyldestgørende oplysninger til udlejer
5. Indhentelse af udlejers godkendelse
6. Udarbejdelse af afståelses- eller købsaftale
7. Udarbejdelse af allonge til erhvervslejekontrakten
8. Formelt lejerskifte og overdragelse

Særligt underretningen til udlejer skal ske så betids, at udlejer har mulighed for at foretage en reel vurdering og eventuelt indhente supplerende oplysninger.

Centrale forhold at være opmærksom på ved afståelse

Uanset om man er udtrædende lejer, indtrædende lejer eller udlejer, bør følgende forhold vurderes nøje:

• Er afståelsesretten fraveget eller begrænset i lejekontrakten?
• Sker der brancheskifte?
• Er den indtrædende lejer et kapitalselskab eller en personlig virksomhed?
• Er der tale om et nystiftet selskab?
• Er økonomien dokumenteret og tilstrækkelig?
• Overtages der vedligeholdelsesefterslæb?
• Er der latente forpligtelser ved fraflytning?
• Skal der stilles yderligere sikkerhed?

Især ved nystiftede selskaber eller ved overtagelse fra et selskab med økonomiske vanskeligheder kan udlejers risikovurdering få afgørende betydning.

Afståelse af erhvervslejemål er et område, hvor både kontraktretlige og erhvervsretlige forhold spiller tæt sammen. Små formelle fejl eller manglende dokumentation kan få vidtrækkende konsekvenser – herunder ugyldig afståelse, ophævelse eller erstatningsansvar.

Vi anbefaler derfor altid at gennemgå både lejekontrakt, økonomiske forhold og den praktiske proces grundigt, før en afståelse gennemføres.

Vi rådgiver lejere og udlejere

Hos WTC advokaterne rådgiver vi både lejere og udlejere om afståelse af erhvervslejemål – fra den indledende vurdering af rettigheder og risici til udarbejdelse af aftalegrundlag og håndtering af eventuelle tvister.

Sagen kort

Sagen vedrørte oprindeligt to kvindelige lærerstuderende, der som led i deres læreruddannelse skulle gennemføre et obligatorisk seks ugers praktikforløb, hvilket de blev tilbudt på en folkeskole i en kommune. Under et velkomstmøde på den pågældende skole rakte en mandlig praktikvejleder hånden frem for at hilse på de pågældende kvindelige lærerstuderende. De kvindelige lærerstuderende afviste at tage hans hånd, men hilste i stedet ved at lægge hånden mod hjertet og bøje hovedet, idet de som følge af deres religiøse overbevisning (ortodoks muslim) ikke gav hånd til fremmede voksne af det modsatte køn.

Skolen indkaldte de kvindelige lærerstuderende til et møde for at drøfte episoden. Kun den ene af de to kvindelige lærerstuderende havde mulighed for at deltage i mødet. Det fremgik af mødereferatet udarbejdet af skolen, at situationen på velkomstmødet blev drøftet, og den deltagende kvindelige lærerstuderende blev oplyst, at den mandlige praktikvejleder havde fundet situationen ubehagelig. Skolen oplyste, at de forventede, at en lærer kan tilsidesætte egne overbevisninger som professionel lærer. Derudover oplyste skolen om den og kommunens værdier, der fordrer, at en lærer kan undervise og agere neutralt i en professionel kontekst. 

Skolen spurgte den kvindelige lærerstuderende, om der kunne findes en måde, hvorpå hun som studerende og skolen som praktiksted kunne samarbejde ud fra værdierne. Den deltagende kvindelige lærerstuderende oplyste, at det var der ikke, og på baggrund heraf meddelte skolen den lærerstuderende, at de var nødsaget til at stoppe praktikforløbet. Den kvindelige lærerstuderende, der ikke deltog i mødet, meddelte efterfølgende, at hun ikke ønskede at fortsætte praktikforløbet på skolen på de opstillede betingelser. 

Uenigheden i sagen – nødvendighedskravet i forskelsbehandlingsloven

Der var i sagen for Højesteret enighed om, at den kvindelige lærerstuderendes praktikforløb på skolen var omfattet af forskelsbehandlingsloven, herunder at hendes afvisning af at give hånd til alle personer uanset køn havde sammenhæng med hendes religiøse overbevisning.

For Højesteret handlede sagen derfor om, hvorvidt skolens beslutning om at afbryde praktikforløbet, fordi den kvindelige lærerstuderende ikke ville give hånd til alle uanset køn, var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod indirekte forskelsbehandling (§ 1, stk. 3).

Efter forskelsbehandlingsloven foreligger der indirekte forskelsbehandling, når et tilsyneladende neutralt krav mv. (her et håndtryk) stiller personer med en bestemt religion eller tro ringere end andre – medmindre det pågældende krav mv. er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde formålet er hensigtsmæssige og nødvendige. 

Parterne i sagen var enige om, at skolens krav om at give hånd til alle personer uanset køn var objektivt begrundet i det saglige formål at sikre ligebehandling af kønnene, og at det var et hensigtsmæssigt middel at kræve, at den kvindelige lærerstuderende ikke gjorde forskel på kønnene med hensyn til håndtryk. Uenigheden var, om skolen havde bevist, at kravet om, at den lærerstuderende skulle give hånd til alle personer uanset køn, var et nødvendigt middel (konkret proportionalitetsvurdering) til at opnå det saglige formål om ligebehandling af kønnene. 

Højesterets dom den 13. maj 2026

Højesterets dom blev afsagt med dissens. Flertallet (seks ud af syv dommere) fandt, at skolen ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at det var nødvendigt at stille krav om, at den kvindelige lærerstuderende skulle give hånd til alle uanset køn.

Højesteret lagde vægt på, at det følger af forskelsbehandlingslovens betingelse om, at det skal være nødvendigt at anvende det pågældende middel (her i sagen hilse på fremmede voksne mænd med håndtryk), at skolen i rimeligt omfang sammen med den kvindelige lærerstuderende havde afsøgt mulige alternativer til kravet om håndtryk; det vil sige, om der kunne findes en fremgangsmåde, når der skulle hilses på kollegaer og forældre, som var forenelig både med formålet om ligebehandling af kønnene og den kvindelige lærerstuderendes religion eller tro.

Højesteret bemærkede, at det var skolen, der tog initiativ til at problematisere den kvindelige lærerstuderendes hilsemåde, og at det havde været nærliggende, at skolen på det pågældende møde havde spurgt nærmere ind til den kvindelige lærerstuderendes oplysninger om, at hun i tidligere stillinger på andre skoler, herunder – som hun forklarede for landsretten – en anden skole i samme kommune, ikke tidligere havde oplevet problemer med, at hun ikke ville hilse på fremmede mænd med håndtryk.

Højesteret lagde således vægt på, at skolen på mødet ikke havde gjort et rimeligt forsøg på at afsøge alternative muligheder, herunder hilsemåder uden håndtryk. Der var heller ikke i sagen oplyst om konkrete problemer på den konkrete skole, som kunne begrunde, at det ville have været nødvendigt for skolen at modsætte sig en alternativ hilsemåde, hvis den var respektfuld og udtryk for ligebehandling. Højesteret bemærkede endvidere, at det forhold, at en alternativ hilsemåde ville være et kompromis mellem forskellige hensyn, ikke i sig selv ville gøre den alternative hilsemåde uanvendelig som et mindre indgribende middel.

Den dissenterende højesteretsdommer fandt, at skolen var berettiget til at stoppe praktikforløbet, da den kvindelige lærerstuderende ikke ønskede at give hånd til mænd, da kravet om håndtryk til både mænd og kvinder var nødvendigt for at sikre ligebehandling mellem kønnene.

Højesteret tilkendte dog ikke en godtgørelse til den lærerstuderende under angivelse af i) den kvindelige lærerstuderende på det pågældende møde selv kunne have bidraget mere til at finde en løsning, og ii) at den afbrudte praktik fik begrænsede praktiske konsekvenser for hende.

På baggrund heraf stadfæstede Højesteret landsrettens dom, således at kommunen blev frifundet for kravet om godtgørelse. Læs dommen her.

Vores bemærkninger

Højesterets dom viser, at nødvendighedskravet indebærer en reel og konkret prøvelse af, om et krav, der begrænser en medarbejders religionsfrihed, er nødvendigt i forhold til den konkrete stilling. Arbejdsgivere er forpligtede til at undersøge, om formålet (eksempelvis ligebehandling af kønnene) med et krav (her konkret at give hånd til personer uanset køn) kan opnås ved mindre indgribende midler (proportionalitet). Det er ikke tilstrækkeligt, at kravet (for eksempel ligebehandling af kønnene) følger af et generelt værdigrundlag hos arbejdsgiveren – det skal være reelt nødvendigt for at kunne udføre det pågældende arbejde, og eventuelle mulige alternativer til kravet skal være afsøgt.

Med Højesterets dom stilles der i sager om indirekte forskelsbehandling fortsat strenge krav til arbejdsgivers vurdering af (herunder dokumentation for), at en indirekte forskelsbehandling er nødvendig, og at arbejdsgiver tilsvarende kan dokumentere, hvorfor et mindre indgribende middel til opnåelse af et formål ikke er anvendeligt, hvis et sådant alternativ foreligger. Højesteret når i sagen et andet resultat end landsretten. Landsretten fandt, at kommunen havde godtgjort, at kravet om håndtryk uanset køn var nødvendigt for at opnå formålet om at sikre ligebehandling af kønnene. Højesteret fandt, at kommunen ikke havde dokumenteret, at kravet var nødvendigt, herunder formålet om at det at sikre ligebehandling af kønnene ikke kunne opnås med en anden (alternativ) hilsemåde, herunder uden håndtryk. Dommen viser også, at en arbejdsgiver skal acceptere alternativer til et opstillet krav, medmindre der foreligger konkrete problemer, der kan begrunde, at det er nødvendigt at modsætte sig sådanne alternativer, hvis de i øvrigt er egnede til at nå det ønskede formål.

Sager om forskelsbehandling er komplicerede, og de stiller høje krav til arbejdsgivers ageren samt dokumentation af nødvendigheden af et opstillet krav. Har du spørgsmål til dommen eller forskelsbehandling i øvrigt, er du altid velkommen til at kontakte vores team af specialister i ansættelses- og arbejdsret.

Sagen udsprang af, at en kommunalt ansat medarbejder i april 2000, pådrog sig en hjernerystelse efter at have fået en bils bagsmæk i hovedet under arbejdet. Skaden blev samme år anerkendt som en arbejdsskade. Ved afgørelse i juni 2002 fandt den daværende Arbejdsskadestyrelse, at skaden ikke havde medført et erhvervsevnetab på mindst 15 %, og medarbejderen fik derfor afslag på erhvervsevnetabserstatning efter den dagældende arbejdsskadesikringslovs § 32 (nu § 17).

Medarbejderen blev senere sygemeldt og blev i 2014 tilkendt et midlertidigt fleksjob, idet kommunen vurderede, at hendes arbejdsevne var varigt og væsentligt nedsat af helbredsmæssige årsager. Ankestyrelsen genoptog i 2020 sagen om erhvervsevnetab, men fastholdt afslaget med henvisning til, at den nedsatte arbejdsevne og tilkendelsen af fleksjob skyldtes andre forhold end arbejdsskaden.

Højesteret: Ankestyrelsen havde anvendt en forkert forståelse af bestemmelsen 

Højesteret henviste til sin praksis og fastslog, at en tilskadekommen kan have ret til erhvervsevnetabserstatning svarende til 15 %, hvis der foreligger en klar og varig indtægtsnedgang som følge af arbejdsskaden, og indtægtsnedgangen er på mindst 5 %.

Højesteret lagde vægt på, at Ankestyrelsen havde anlagt en anden fortolkning af arbejdsskadesikringslovens § 32 (nu § 17) end den, som følger af Højesterets praksis. Retten henviste samtidig til Retslægerådets udtalelser, hvoraf det fremgik, at arbejdsskaden indgik som en komponent i det samlede årsagskompleks bag medarbejderens nedsatte arbejdsevne.

Det forhold, at der også forelå andre årsager til den nedsatte arbejdsevne, kunne ikke i sig selv føre til, at arbejdsskaden var uden betydning ved vurderingen af erhvervsevnetabet.

På den baggrund fandt Højesteret, at sagen skulle hjemvises til Ankestyrelsen med henblik på en fornyet vurdering af erhvervsevnetabet.

Littler bemærker 

Dommen bekræfter den praksis, som Højesteret har fastlagt i de senere år ved vurderingen af erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven.

Afgørelsen understreger, at der kan foreligge ret til erhvervsevnetabserstatning, selv om indtægtsnedgangen er relativt begrænset, hvis den er klar, varig og udgør mindst 5 %. Samtidig illustrerer dommen, at det ikke udelukker erstatning, at flere forhold bidrager til den nedsatte arbejdsevne, så længe arbejdsskaden er en medvirkende årsag.

Dommen må forventes at få betydning for Ankestyrelsens fremtidige vurdering af sager om erhvervsevnetab, særligt i sager hvor arbejdsskaden indgår som en del af et mere komplekst samlet årsagsforløb.

Hos Littler | Denmark rådgiver vi blandt andet virksomheder om arbejdsmiljøretlige forhold, tilrettelæggelse af arbejdet på en sikker og forsvarlig måde, arbejdspladsvurderinger (APV), håndtering af arbejdsskader samt om Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner.

I denne udgave af Månedens teknologiretlige nyheder samler vi udviklingen fra marts og april 2026 og sætter fokus på centrale bevægelser inden for AI‑regulering, ophavsret, standardisering og digital infrastruktur. Vi ser nærmere på den politiske aftale om justeringer af AI‑forordningen, hvor kravene til højrisiko‑AI udskydes, samtidig med at visse anvendelser – herunder såkaldte “nudifier”-applikationer – forbydes.

Derudover følger vi den stigende EU‑aktivitet i krydsfeltet mellem AI og ophavsret, arbejdet med nye tekniske standarder for computer vision‑systemer og en aktuel dansk analyse af digital suverænitet og leverandørafhængighed i den offentlige sektor. Som altid giver vi vores juridiske perspektiv på, hvad udviklingen betyder – og hvad virksomheder og offentlige aktører allerede nu bør have for øje. 

EU udskyder krav til højrisiko-AI og forbyder "nudifier"-applikationer

Europa-Parlamentet og Rådet er blevet enige om en foreløbig aftale om ændringer til AI-forordningen som led i den såkaldte "digitale omnibus". Aftalen markerer et væsentligt skridt i den fortsatte justering af EU's AI-regulering.

Et centralt element i aftalen er en udskydelse af anvendelsen af kravene til højrisiko-AI-systemer. For systemer med højrisikoanvendelser – herunder inden for biometri, kritisk infrastruktur, uddannelse, beskæftigelse, retshåndhævelse og grænsekontrol – vil reglerne først finde anvendelse fra den 2. december 2027. For systemer, der fungerer som sikkerhedskomponenter under sektorspecifik EU-lovgivning, udskydes anvendelsen yderligere til den 2. august 2028.

Samtidig skærpes reguleringen på andre områder. Aftalen indebærer et eksplicit forbud mod visse yderligere AI-systemer, herunder såkaldte "nudifier"-applikationer, dvs. applikationer til at skabe falske nøgenbilleder. Derudover reduceres overlap med eksisterende sektorspecifikke sikkerhedsregler.

Aftalen forventes formelt vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet inden den 2. august 2026. 

Læs pressemeddelelsen her 

"Aftalen afspejler et ønske om både at give markedet mere tid til at tilpasse sig de omfattende krav, herunder indrømme mulighed for at afvente yderligere standarder, som har været forsinkede, og samtidig styrke beskyttelsen mod skadelige anvendelser af AI. De udskudte frister giver virksomhederne et tiltrængt pusterum, men bør ikke forveksles med en pause. Virksomheder, der udvikler eller anvender højrisiko-AI, bør bruge den ekstra tid til at få styr på dokumentation, risikostyring og kvalitetssikring, så de er klar, når kravene træder i kraft." -  Christel Teglers, Partner

Sagens baggrund

Den præjudicielle forelæggelse blev indgivet af en regional forvaltningsdomstol i Italien i en sag mellem Meta Platforms Ireland (Meta) og den italienske tilsynsmyndighed for kommunikation. Meta er blandt andet ejer af platformene Facebook, Instagram og Threads.

Sagen angår hvorvidt en bestemmelse i den italienske ophavsretslov er forenelig med DSM-direktivets artikel 15; en bestemmelse, der forpligter medlemsstaterne til at give presseudgivere en vis eneret til deres publikationer. 

Udover at implementere denne bestemmelse, har Italien indført supplerende rettigheder til presseudgivere, herunder en ret til kompensation for platformes brug af deres publikationer, samt en række forpligtelser for platformene. Ydermere er den italienske tilsynsmyndighed tillagt kompetence til at fastsætte kriterier for størrelsen af kompensationen. 

Meta gjorde i sagen gældende, at indførelsen af de supplerende rettigheder er i strid med DSM-direktivets artikel 15, som ikke fastsætter regler om ret til vederlag, og at implementeringen i øvrigt indskrænker aftalefriheden i en sådan grad, at bestemmelserne er i strid med princippet om fri konkurrence. 

EU-Domstolens afgørelse til fordel for presseudgiveres ret til vederlag

Med dommen af den 12. maj 2026 fastlår EU-Domstolen - i overensstemmelse med generaladvokat Szpunars forslag til afgørelse - at den italienske implementering af DSM-direktivets artikel 15 og fastsættelse af supplerende rettigheder og forpligtelser er forenelig med EU-retten. 

Således indrømmes medlemsstaterne en skønsmargin ved implementeringen af DSM-direktivets artikel 15, forudsat at implementeringen tager højde for arten og omfanget af rettighederne samt de mål, der forfølges med bestemmelsen. Dog må nationale bestemmelser ikke fratage presseudgivere muligheden for at nægte tilladelse til brug af deres publikationer eller for at give en sådan tilladelse gratis. 

Domstolen fremhæver desuden, at det ikke er i strid med DSM-direktivet at pålægge platforme at afgive de nødvendige oplysninger for at kunne fastlægge størrelsen af kompensationen. Denne forpligtelse bidrager til at sikre retfærdighed og udligne magt- og informationsasymmetri mellem pressepublikationer og platforme, idet platformene alene besidder de påkrævede oplysninger. Ifølge Domstolen kan tilsvarende hensyn begrunde en forpligtelse for platformene til ikke at begrænse synligheden af pressepublikationer i søgeresultater under forhandlinger, da dette ville lægge utilbørligt pres på presseudgiverne og skjule den økonomiske værdi af brugen. 

DSM-direktivets artikel 15 indeholder en undtagelse til presseudgivernes rettigheder i relation til individuelle brugeres anvendelse. Generaladvokaten udtalte i sit forslag til afgørelse, at når en platform gør brug af avancerede algoritmer til at foreslå brugere konkret indhold ud fra formodede interesseområder, er platformen en selvstændig leverandør af indholdet og dermed ikke omfattet af undtagelsen. I dommen bemærker Domstolen, at det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelser, der pålægger platformene betalings- og forhandlingspligt, at en faktisk eller påtænkt anvendelse af pressepublikationer finder sted. I sagen mellem Meta og den italienske tilsynsmyndighed er der dog intet, der tyder på, at denne forudsætning ikke er opfyldt. 

Betydning af dommen for danske presseudgivere 

Presseudgivere er vigtige aktører i et demokratisk samfund. Det er derfor af almen interesse at styrke deres forhandlingsposition, da platforme ellers, i kraft af deres dobbeltrolle som både leverandører af onlinekommunikationstjenester og konkurrenter inden for informationsformidling og reklamer, kan misbruge deres dominerende stilling.

Selvom den præjudicielle dom fra EU-Domstolen omhandler italiensk lovgivning, kan den få betydning for dansk ret. Den danske regering har også afgivet indlæg i sagen for EU-Domstolen, som tilslutter sig den opfattelse, som EU-Domstolen nu har cementeret som gældende ret. 

I Danmark er DSM-direktivet implementeret i ophavsretslovens § 69 a. Danmark har derudover fastsat en supplerende bestemmelse i ophavsretslovens § 29 a, som giver platforme mulighed for at indgå aftaler om brug af pressepublikationer med aftalelicensvirkning med en kollektiv forvaltningsorganisation. Disse rettigheder forvaltes i Danmark af Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation (DPCMO), og platforme kan derfor nøjes med at indgå én aftale med DPCMO frem for at forhandle aftaler med de enkelte presseudgivere. Derudover er Ophavsretslicensnævnet tillagt kompetence til at fastsætte størrelsen af vederlaget med aftalelicensvirkning. Den danske regulering på dette område minder således om den italienske.

Vejledningerne er et supplement til flere af de mere omfattende vejledninger og er udarbejdet med henblik på at øge tilgængeligheden af information om databeskyttelse for en bred målgruppe.

Du finder link til alle de nye vejledninger her.

Hvad er indirekte forældrekøb?

Ved et indirekte forældrekøb køber den unge selv boligen, mens forældrene hjælper med finansieringen – typisk gennem et lån eller ved at stille sikkerhed. Den unge står dermed som ejer og får de fulde fordele, mens forældrene støtter indirekte.

Hvordan fungerer det?

Afhængig af den unges og forældrenes økonomi, kan der benyttes forskellige løsninger, som kan indeholde et eller flere momenter:

• Anfordringslån: Hvis forældrene har en formue, kan forældrene låne den unge en del af eller hele købesummen via et anfordringslån med lav eller ingen rente. Det er i den forbindelse, af hensyn til Skat og forholdet mellem forældrene og den unge, en god idé, at der udarbejdes et skriftligt lånedokument / gældsbrev, hvori vilkårene fremgår.

• Realkreditlån: Den unge optager et almindeligt realkreditlån og forældrene låner den unge en mindre del af købesummen. Også her bør der udarbejdes et skriftligt lånedokument / gældsbrev, hvori vilkårene for lånet fremgår.

• Kaution: Den unge optager selv lån til hele købesummen og forældrene stiller kaution herfor. Bankerne og realkreditforeningerne vil af hensyn til deres kreditvurdering af den unge typisk kræve kaution fra forældrene.

• Kontantgave: Forældrene giver den unge en kontantgave inden for de årlige afgiftsfri grænser, der kan benyttes til f.eks. udbetalingen. Der bør i denne situation udarbejdes et gavebrev.

• Gaveanmeldelse: Forældrene giver den unge en større gave til brug for helt eller delvis køb af boligen, herunder foretage gaveanmeldelse til Skat og betale gaveafgiften på 15 %. Der bør også i denne situation udarbejdes et gavebrev.

Fordele

Der er en række fordele ved at den unge køber boligen selv:

• Den unge kan sælge boligen uden ejendomsavancebeskatning, så længe den unge selv har boet i boligen.
• Problemerne med fastsættelse af husleje mellem forældrene og den unge undgås.
• Den unge kan opbygge friværdi i boligen og dermed opsparing, og selv stå som låntager.

Ulemper

Der er desværre også nogle ulemper ved at barnet køber boligen selv:

• Den unge hæfter selv for lånene, hvilket kan være en stor byrde, afhængig af den unges indkomst.
• Banken og realkreditinstituttet skal godkende den unge som låntager, hvilket ikke altid er muligt, selv hvis forældrenes kautionerer.
• Forældrene hæfter for den unges manglende betaling på gælden til banken og realkreditinstituttet, og risikerer derfor at skulle indfri den unges gæld.
• Forældrene får kun sikkerhed i boligen, hvis der aktivt gøres noget – f.eks. tinglyse et ejerpantebrev med underpant til forældrene.

Den unges forpligtelser:

Udover at den unge skal sørge for betaling af samtlige ydelser ved boligen, skal den unge også selv stå for vedligeholdelse, betaling af ejendomsskatter og andre udgifter. Den unge skal derfor være indforstået med de økonomiske og praktiske forpligtelser, der følger med ejerskabet af boligen.

Hvornår giver indirekte forældrekøb mening?

Det indirekte forældrekøb kan være særligt relevant, hvis:

• Barnet opnår tilstrækkelig finansiering med forældrenes hjælp.
• Forældrene ønsker at styrke barnets selvstændige økonomi.
• Fokus er på langsigtet ejerskab, hvor barnet kan drage fordel af skattefrihed ved et senere salg.
• Forældrene har mulighed for at hjælpe barnet ind på boligmarkedet.

Indirekte forældrekøber en attraktiv løsning for familier, der ønsker en enkel struktur.

Det er dog vigtigt at afveje barnets økonomiske bæreevne og søge rådgivning om den bedste kombination af lån, sikkerhed, kaution, gaver og skattemæssige forhold før købet foretages.

Få hjælp fra erfarne advokater

Hos WTC advokaterne er vi specialiserede i ejendomshandler og kan hjælpe dig med at sikre alle forhold. Sørg for, at du træffer en informeret beslutning – kontakt os i dag for at få den hjælp, du har brug for.

Undersøgelsespligtens nye grænse

I danske ejendomshandler spiller købers undersøgelsespligt og sælgers loyale oplysningspligt sammen som udslag af den obligationsretlige loyalitetspligt. Forsømmer køber sin undersøgelse, kan misligholdelsesbeføjelser gå tabt. Pligtens omfang beror på en konkret vurdering af købers sagkundskab, jf. princippet i købelovens § 47. Inddrager køber sagkyndig bistand, identificeres køber med rådgiverens kompetencer og bedømmes i praksis, som om køber selv besad samme faglige forudsætninger.

De grundlæggende principper ændres ikke, fordi parterne tager nye værktøjer i brug. Men AI kan flytte den praktiske grænse for, hvad der med rimelighed kan forventes undersøgt. Ved investeringsejendomme er dokumentgennemgang ofte kernen i undersøgelsen, og et AI-værktøj kan på kort tid gennemgå et datarum med tusindvis af dokumenter og pege på risici, som et traditionelt rådgiverteam typisk ville afgrænse af ressourcemæssige hensyn. Resultatet kan blive et paradoks. Jo større undersøgelseskapacitet køber stiller med, desto vanskeligere kan det blive efterfølgende at gøre gældende, at et forhold blev overset.

Betragtes AI som en udvidelse af købers undersøgelseskapacitet, kan det i praksis medføre en højere undersøgelsesstandard end ved manuel gennemgang. Logikken kendes allerede fra identifikation med sagkyndige. Det afgørende er, hvad køber med sine forudsætninger burde have konstateret. Allerede i dag bedømmes en professionel køber, eksempelvis en ejendomsfond med intern teknisk ekspertise, efter en strengere standard end en privat køber.

En ny videnskategori

Erhvervsejendomstransaktioner bygger på garantier, der ofte er kvalificeret af parternes "viden". Sondringen mellem faktisk og "burde-viden" er velkendt og har stor betydning for garantiers rækkevidde. Ofte begrænses sælgers ansvar for garantier af alt materiale, der uploades til datarummet under forudsætning af, at det er sket på en måde og i en sammenhæng, der gør det muligt for en fornuftig investor (eller lignende objektiv målestok) at identificere og vurdere forholdet. AI udfordrer modellen ved at skabe en form for teknologisk forstærket viden, nemlig indsigter, som kan udledes af materialet, men som ingen navngiven person nødvendigvis bevidst har tilegnet sig.

Hvis sælger bruger AI til at gennemgå egne forhold før salget, kan værktøjet afdække forhold, ingen i organisationen tidligere har haft fokus på. Er sådanne fund omfattet af "faktisk viden" i en videnskvalifikation? Omvendt kan købers AI under due diligence markere risici i et output, som ingen i købers team bliver opmærksom på. Spørgsmålet bliver da, om køber senere kan påberåbe sig forholdet som en mangel, eller om brugen af AI skubber grænsen for, hvad køber må anses for at have vidst.

Udgangspunktet i dansk ret er, at en køber, der havde viden om et forhold ved closing, ikke efterfølgende kan påberåbe sig forholdet som et garantibrud. Det følger af den almindelige loyalitetspligt i kontraktforhold. Digitale gennemgangsværktøjer kan gøre bevisbilledet mere komplekst. Hvis et værktøj peger på en risiko, som ingen i teamet reelt får øje på, kan sælger forsøge at gøre gældende, at køber havde viden herom. 

AI skærper samtidig de bevismæssige problemstillinger. Datarumslogs viser typisk, hvilke dokumenter der er tilgået, og i hvilket omfang. Hvis et AI-værktøj har processet hele datarummet, kan sælger argumentere for, at køber i hvert fald burde have viden om de relevante forhold. Omvendt er billedet ikke entydigt. AI-gennemgang af et datarum efterlader ikke nødvendigvis samme spor af individuel brugeradfærd som manuel gennemgang, og det kan gøre det vanskeligere at fastslå, hvad der reelt er blevet gennemgået og i hvilket omfang på købers side. 

Sælgers oplysningspligt under pres

Sælgers loyale oplysningspligt indebærer, at sælger skal oplyse om kendte forhold af væsentlig betydning for købers vurdering af ejendommen. I erhvervshandler (uden for forbrugerbeskyttelsesloven) kan simpel uagtsomhed være tilstrækkeligt til, at køber kan gøre mangelbeføjelser gældende. Tilsidesættelse kan også medføre erstatningsansvar, uanset om forholdet er omfattet af en udtrykkelig garanti. Traditionelt afgrænses pligten af, hvad sælger faktisk vidste, eller med rimelighed burde vide.

AI ændrer ikke pligtens indhold, men kan flytte grænsen for, hvad der i praksis anses for "kendt". Hvis sælger forud for salget bruger AI til at gennemgå tekniske rapporter og miljømateriale, kan værktøjet for eksempel pege på en forureningsrisiko i en ældre rapport. Hvis outputtet er tilgængeligt for sælgers nøglepersoner, og man undlader at informere køber, vil sælger vanskeligt kunne hævde, at forholdet ikke var kendt, hvis risikoen senere materialiserer sig. Retspraksis lægger vægt på, om sælger var i besiddelse af relevant information og undlod at videregive den, uanset om den blev fremhævet af en medarbejder eller et værktøj.

Hvad bør man være opmærksom på?

Der er endnu ikke en fast standard for, hvordan man bør adressere brugen af AI i transaktionsdokumenter i due diligence, men problemstillingen er allerede praktisk. Når gennemgangen bliver mere omfattende og hurtigere, kan det også påvirke, hvad parterne efterfølgende må anses for at have haft mulighed for at opdage. Derfor bør parterne tidligt tage stilling til, hvordan værktøjerne bruges, og hvilke spor det efterlader.

I praksis hjælper det at aftale internt, hvad værktøjerne må bruges til, hvem der læser og kvalitetssikrer resultaterne, og hvordan man dokumenterer, hvad der faktisk er gennemgået. Samtidig bør man have blik for datarumslogs og overveje, hvordan adgangen registreres, og om en meget bred digital gennemgang kan give modparten argumenter for, at man måtte kende til et forhold. Jo tydeligere rolle- og ansvarsfordeling, desto lettere er det at undgå misforståelser om, hvad der er undersøgt og hvornår.

På lidt længere sigt kan det blive nødvendigt at adressere AI eksplicit i videnkvalifikation og garantibestemmelser, især i definitionerne af "sælgers viden" og "købers viden", som i praksis driver risikoallokeringen.

Sælgers viden afgrænses ofte til den faktiske viden hos en navngiven personkreds (typisk ledelse og transaktionsansvarlige) og i nogle aftaler også, hvad disse personer burde vide efter rimelig undersøgelse. Købers viden spiller omvendt ind som en begrænsning i købers adgang til at påberåbe sig mangler og garantibrud. Jo mere køber anses for at vide, herunder gennem due diligence, desto mindre bliver sælgers risiko.

Anvendelsen af AI skærper derfor behovet for at tage stilling til, hvad der i aftalen skal defineres som "viden". Er det tilstrækkeligt, at et forhold kan udledes af en AI-gennemgang, eller forudsætter viden, at en relevant person faktisk har læst og vurderet materialet? Den afgrænsning er ikke blot teoretisk, men kan få direkte betydning for både garantiomfang og bevisstilling efter closing.

Bevidst uvidenhed og loyalitetspligtens udvikling

Problemstillingen rejser også spørgsmål om bevidst uvidenhed. I dansk obligationsret skal en køber, der holder sig i uvidenhed om forhold, som en undersøgelse ville have afsløret, ikke stilles bedre end den køber, der faktisk undersøger, jf. købelovens § 47. Når AI-værktøjer kan gennemgå et datarum med tusindvis af dokumenter på kort tid, opstår derfor spørgsmålet, om en professionel investor, der ikke anvender sådanne værktøjer, i realiteten udviser bevidst uvidenhed. Konsekvensen kan være, at parten anses for at burde have haft viden om forhold, som en AI-gennemgang ville have afdækket, og i yderste konsekvens kan der opstå spørgsmål om rådgiveransvar, hvis en transaktionsrådgiver undlader at anvende tilgængelige og branchekendte AI-værktøjer.

I takt med at AI-drevet dokumentgennemgang bliver mere udbredt og tilgængelig, kan undersøgelsesstandarden derfor forskydes, så det over tid bliver et forventeligt led i professionel due diligence at inddrage AI-modeller, på samme måde som det i dag forventes, at professionelle købere inddrager relevante sagkyndige. En køber, der ikke anvender AI-værktøjer, kan dermed risikere at miste misligholdelsesbeføjelser, mens en sælger, der undlader at gennemlyse egne forhold ved hjælp af AI, kan blive mødt med, at der er handlet ansvarspådragende.

Udviklingen inden for kunstig intelligens går lynhurtigt, og det er efter vores opfattelse allerede "best practice" blandt andet at anvende AI-ressourcer i due diligence i forbindelse med professionelle ejendomsinvesteringer, udviklingsprojekter, finansiering osv. Det er derfor tilsvarende vigtigt at samarbejde med transaktionsrådgivere, inklusiv advokater, der har de seneste AI-ressourcer til rådighed og implementeret i alle systemer, ligesom erfaringsgrundlaget med anvendelse af disse AI-ressourcer selvfølgelig skal være på plads. Det handler ikke kun om effektivitet, men om at sikre, at undersøgelsen ligger på et niveau, som med rette kan forventes af en professionel aktør.

Vores rådgivning

Vi har som firma investeret massivt i AI-værktøjer og AI-adoption, og generativ AI er i dag integreret i alle vores processer. Vores arbejde med AI er dybt integreret i vores strategi og er båret af, at vi ønsker at gøre vores medarbejdere førende i brugen af AI til gavn for vores klienter. Vi har herunder omfattende erfaring med anvendelse af AI i due diligence-processer i ejendomstransaktioner.

Har du spørgsmål til, hvordan AI påvirker due diligence, videnskvalifikationer og risikoallokering i ejendomstransaktioner, og hvordan I bør håndtere problemstillingerne i praksis og eventuelt i aftalegrundlaget, er du velkommen til at kontakte os.

Betingelser for erstatningsansvar

ABR 18 § 49, stk. 1, fastslår, at en projekterende rådgiver er ansvarlig for fejl og forsømmelser "efter dansk rets almindelige erstatningsregler". Den tidligere gældende bestemmelse, ABR 89 pkt. 6.2.1, havde samme formulering.

Henvisningen til de almindelige erstatningsregler indebærer først og fremmest, at der skal foreligge et ansvarsgrundlag for, at en rådgiver kan blive erstatningsansvarlig. Rådgiveren skal med andre ord have handlet ansvarspådragende.

Derudover skal de øvrige almindelige erstatningsbetingelser være opfyldt, det vil sige (i) bygherren (eller totalentreprenøren) skal have lidt et økonomisk tab, (ii) der skal være årsagsforbindelse mellem rådgiverens ansvarspådragende handling og tabet, (iii) ligesom tabet skal være en påregnelig og rimelig følge af rådgiverens ansvarspådragende handling, samt (iv) der ikke må foreligge egen skyld fra bygherre. Endelig må kravet ikke være fortabt ved passivitet eller forældelse.

Hvornår har en rådgiver handlet ansvarspådragende?

AB 18-betænkningen fastslår (side 321), at "rådgiverens ansvar skal vurderes ud fra, om rådgiveren eller dennes medarbejderes handling eller undladelse lever op til det adfærdsmønster, som man på tidspunktet for handlingen eller undladelsen må forlange af en teknisk rådgiver". 

Det er bygherre (eller totalentreprenør), som skal løfte bevisbyrden for, at en rådgiver har udarbejdet et projektmateriale, som er mangelfuldt i et sådant omfang, at rådgiveren ud fra en konkret vurdering ikke har handlet i overensstemmelse med den professionelle standard, som må forventes.

Denne bevisbyrde kan oftest kun løftes ved syn og skøn.

Se vores nyhed fra 23. juni 2023 med omtale af voldgiftskendelsen trykt i TBB 2020.198. Her blev totalrådgiver (projekterende) frifundet for erstatningspådragende forhold vedrørende projekteringen. Blandt andet under henvisning til, at konkrete projekteringsfejl ikke var påvist eller blot søgt påvist, at antallet af projektændringer altid vil afhænge af et byggeris omfang og kompleksitet, og at det konkrete byggeri var særdeles omfattende og komplekst.

Voldgiftsrettens ansvarsvurdering i kendelsen afsagt 24. oktober 2025

Kendelsen (trykt i TBB: 2026.139 og KFE 2025.296) angik et større nybyggeri, hvor bygherre først indgik aftale med en totalentreprenør. Denne totalentreprenør indgik rådgiveraftaler med et ingeniørfirma og et arkitektfirma, som bl.a. skulle udarbejde det projektmateriale, som byggeriet skulle opføres efter. Efter byggetilladelsen var opnået, udtrådte den oprindelige totalentreprenør af projektet. Bygherre indgik herefter aftale med en ny totalentreprenør (herefter "TE"). Af aftalen fremgik det blandt andet, at der var leveret "85 % færdigt hovedprojekt", og at TE var ansvarlig for den resterende projektering. TE indtrådte i de to rådgiveraftaler, hvor ABR 89 var gældende.

Byggeriet blev afleveret for sent med den konsekvens, at TE var pligtig til at betale ca. 5 mio. kr. i dagbod til bygherre.

Voldgiftsretten, som bestod af fem dommere, foretog en meget detaljeret vurdering af, om TE havde ført det fornødne bevis for, at arkitektfirmaet og/eller ingeniørfirmaet var erstatningsansvarlige. Uagtet at TE havde gennemført syn og skøn for at løfte bevisbyrden, frifandt voldgiftsretten begge rådgivere.

Frifindelsen skyldtes blandt andet (ikke udtømmende), at: 

1. de to rådgivere ikke deltog i forhandlingerne mellem bygherre og TE, herunder ikke blev spurgt om, hvorvidt rådgiverne også var af den opfattelse, at 85% af hovedprojektet var udført 
2. der var tale om totalentreprise, hvor TE anvendte andre løsningsmodeller end de oprindeligt projekterede
3. rådgiverne loyalt havde oplyst om udestående forhold 
4. TE først sent opnåede fuldt kendskab til projektets stade, hvilket ikke kunne bebrejdes rådgiverne 
5. en underskreven allonge mellem TE og ingeniørfirmaet gav et udmærket overblik over en række af de problemstillinger, som var uafklarede ved totalentreprenør-skiftet, hvilke forhold ingeniørfirmaet i allongen tog forbehold for
6. skønserklæringen tog udgangspunkt i et ikke-færdiggjort projekt og derfor kun havde begrænset relevans for ansvarsbedømmelsen.

For så vidt angår den del af erstatningskravet, som bestod af TE's dagbodsbetaling til bygherre, byggede frifindelsen endvidere på, at TE ikke havde løftet bevisbyrden for årsagssammenhæng mellem de påståede mangler og de opståede forsinkelser samt dagbodskrav.

Øvrige grunde til frifindelsen

Under sagen havde rådgiverne tillige gjort gældende, at TE's krav under alle omstændigheder var fortabt som følge af for sen reklamation, og at TE's krav tillige var forældede.

Vedrørende reklamation udtalte voldgiftsretten, at det følger af ABR 89 pkt. 6.2.3.2, at TE mister retten til at gøre ansvar gældende imod rådgiverne, hvis TE ikke skriftligt reklamerer over for rådgiverne, så snart TE er eller burde være blevet opmærksom på et muligt erstatningsansvar.

Voldgiftsretten fandt, at TE havde reklameret for sent, idet TE burde have reklameret senest primo 2018 og ikke først i august 2019, som det var tilfældet.

Vedrørende forældelse fandt voldgiftsretten, at de krav, som ikke var omfattet af den forudgående skønssag, var forældede. Det skyldes, at skønssagen som blev indledt den 13. april 2023 kun midlertidigt afbrød forældelsesfristen for de konkrete forhold, som var omfattet af skønssagen. Byggeriet blev afleveret i to etaper henholdsvis den 23. november 2018 og den 28. marts 2019. 

TE havde i øvrigt også under sagen nedlagt påstand om forholdsmæssigt afslag, som ligeledes var støttet på mangler i rådgivernes projektmateriale. Dette krav blev først fremsat ved et processkrift den 4. april 2025, som blev indleveret næsten to år efter anlæg af voldgiftssagen. Voldgiftsretten frifandt også rådgiverne i forhold til dette krav. Det skyldtes, at dette krav ligeledes var fortabt som følge af for sen reklamation og tillige var forældet.

Perspektivering af kendelsen

Kendelsen illustrerer, at bygherre eller totalentreprenør (herefter blot "bygherre") skal iagttage - og løfte bevisbyrden for - en række forhold for at få medhold i erstatningskrav over for projekterende rådgivere. Det er ikke tilstrækkeligt, at en rådgiver har handlet erstatningspådragende, hvis de øvrige almindelige erstatningsbetingelser ikke er opfyldt. Eksempelvis hvis erstatningskravet ikke fremsættes tilstrækkeligt hurtigt. 

Vi anbefaler, at bygherre i dialog med de projekterende rådgivere sikrer, at projektmaterialet er fyldestgørende og bygbart, når dette materiale udgør grundlaget for udbud og forhandling af entreprisekontrakter (udbudsprojekt), og efterfølgende udgør grundlaget for udførelsen (udførelsesprojekt). Herved minimeres risikoen for, at der er uklarheder eller fejl i projektmaterialet, som senere fordyrer eller forsinker byggeprojektet. 

Vi anbefaler endvidere, at bygherre og de projekterende rådgivere løbende følger op på mulige uklarheder og fejl i projektmaterialet, så sådanne forhold løses i et konstruktivt samarbejde. Hvis der under udførelsen opstår mistanke om, at uklarheder eller fejl i projektmaterialet kan være årsag til fordyrelse eller forsinkelse af entreprisen, er det væsentligt, at bygherre reklamerer over for den potentielt ansvarlige rådgiver, så snart bygherre bliver opmærksom på et muligt erstatningsansvar, og at der anlægges voldgiftssag (eller indledes syn og skøn) inden tre år efter, at bygherre blev eller burde være blevet opmærksom på et muligt erstatningsansvar.

Endelig hvis det overvejes at anlægge voldgiftssag er det væsentligt at sikre sig, at det er overvejende sandsynligt, at det er muligt at løfte bevisbyrden for, at samtlige erstatningsbetingelser er opfyldt. Det skyldes, at man af tids- og omkostningsmæssige grunde bør undgå situationen som i den omtalte kendelse, hvor ikke blot én, men flere betingelser ikke var opfyldt.

Få kvalificeret rådgivning og sparring

Det sker ofte, at hovedentreprenør i forhold til bygherre eller underentreprenører i forhold til totalentreprenør kræver tidsfristforlængelse og/eller merbetaling på grund af påståede mangler i projektmaterialet.

Vi rådgiver ofte byggeriets parter, når de skal håndtere sådanne krav, herunder hjælper med en vurdering af berettigelsen af kravene. Vi hjælper også med at føre voldgiftssager om sådanne krav.

Hvis du har behov for rådgivning om, hvordan du bedst muligt håndterer erstatningskrav eller i øvrigt har spørgsmål omkring byggeprojekter, er du altid velkommen til at kontakte os.

Tidsbefragteren betalte ikke bunkersleverandøren, der på den baggrund den 9. maj 2024 indgav en anmodning til en domstol i Mozambique om arrest af skibet ”Y”, der ligeledes var ejet af det vietnamesiske rederi. Der var således tale om et ”søsterskib” til ”X”. Skibet ”Y” var på det pågældende tidspunkt bortfragtet af rederiet til en befragter. Begæringen om arrest var støttet på Arrestkonventionen af 1952, jf. Art 3(1).

Den 10. maj 2024 besluttede en domstol i Mozambique at tilbageholde skibet ”Y” på baggrund af bunkersleverandørens  arrestanmodning. Dette skete uden forudgående høring af det vietnamesiske rederi.

I arrestbegæringen til retten i Mozambique havde bunkersleverandøren ikke anført, at det vietnamesiske rederi var ansvarlig for betalingen for bunkerskøbet, der lå til grund for arrestbegæringen, men fremført, at tidsbefragtereren, der havde afgivet bestillingen, hæftede.

Den 27. juni 2024 ophævede retten tilbageholdelsen af ”Y” og besluttede, at anmodningen om arrest ikke blev taget til følge. Hovedbegrundelsen var, at artikel 3(1) og 3(4) i Arrestkonventionen af 1952 ikke gav mulighed for arrest i skibet ”Y” for kravet for levering af bunkers til ”X”, idet der efter mozambiquisk ret, jf. Arrestkonventionens art. 3(4), ikke kunne foretages søsterskibsarrest for kravet, som ejeren af søsterskibet ikke hæftede for. 

Da skibet ”Y” på det tidspunkt, hvor afgørelsen blev truffet, havde været tilbageholdt siden den 10. maj 2024, havde rederiet lidt tab, herunder bl.a. hyretab. Rederiet anlagde på denne baggrund en retssag imod den danske bunkersleverandør ved Sø- og Handelsretten i København med krav om erstatning med USD 619.724,89 for ulovlig arrest.

Bunkersleverandøren påstod frifindelse:

Der var enighed om at det skulle afgøres efter mozambiquisk ret, hvorvidt bunkersleverandøren var erstatningsansvarlig.  

Rederiet gjorde bl.a. til støtte for sit krav om erstatning bl.a. gældende

• At bunkersleverandøren havde handlet ansvarspådragende ved at begære søsterskibsarresten, idet bunkersleverandøren burde have forstået, at der ikke var et juridisk grundlag for en sådan arrest;
• At bunkersleverandøren i arrestbegæringen alene henviste til Arrestkonventionens Art 3(1), men ikke til Art. 3(4), der i mozambiquisk ret udelukkedes søsterskibsarrest, og
• At det var uden betydning, at bunkersleverandøren inden arresten blev begæret havde modtaget juridisk bistand, og at advokatfirmaet, der havde bistået, ikke havde gjort opmærksom på, at arrest ikke kunne foretages. 

‍

 Bunkersleverandøren gjorde på sin side bl.a. gældende:

• At sagsøgte inden arresten blev begæret indhentede rådgivning fra bl.a. mozambiquiske advokater;
• At sagsøgte hverken i forbindelse med anmodninger til domstolen i Mozambique eller sagens behandling i øvrigt harvde begået fejl eller forsømmelser; og
• At sagsøgte ikke havde givet faktuelle forkerte oplysninger eller på anden måde handlet ansvarspådragende.

Rettens afgørelse

Retten frifandt bunkersleverandøren for kravet. Retten fandt, at skibet ”Y” uberettiget havde været til tilbageholdt i Mozambique grundet bunkersleverandørens arrestbegæring, men retten fandt ikke, at bunkersleverandøren havde handlet ansvarspådragende ved at begære arresten. Retten udtalte bl.a. følgende:

”Det må på baggrund af de afgivne erklæringer og afhøringen af de to eksperter i retten lægges til grund, at erstatningsansvar i nærværende sag efter mozambiquisk ret forudsætter, at  [bunkersleverandøren] handlede dadelværdigt, uagtsomt eller uden sædvanlig agtpågivenhed (”normal prudence”) ved indlevering af arrestanmodningen. Det må endvidere lægges til grund som ubestridt, at det efter mozambiquisk ret er sagsøgeren, der har bevisbyrden for det dadelværdige forhold.

Retten bemærker dernæst, at det er ubestridt, at [bunkersleverandørens] arrestanmodning af 9. maj 2024 indeholdt alle de faktiske oplysninger, domstolen skulle bruge for at tage stilling til anmodningen, og at oplysningerne var korrekte. Det fremgik således navnlig, at der var tale om arrest i et skib, hvor skibets ejer ikke havde indgået aftalen om levering af bunkers, og hvor bunkerleveringen ikke var sket til det skib, man ønskede arrest i, men til et andet skib ejet af samme ejer, men befragtet på tidscerteparti til en befragter. Retten bemærker hertil, at det må have formodningen imod sig, at det i sig selv skulle udgøre culpøs handling, at en part eller en advokat indgiver en anmodning til retten uden at redegøre for det retsgrundlag, som kan tale imod, at anmodningen tages til følge […]. Dertil kommer, at det er [Rederiets] bevisbyrde at påvise, at anvendelsen af undtagelsen i arrestkonventionens artikel 3(4) under mozambiquisk ret ville være så indlysende, at selve indleveringen af en anmodning om arrest af et søsterskib i en situation som den foreliggende udgør et misbrug eller en culpøs anvendelse af retssystemet. Denne bevisbyrde findes ikke løftet.”

Bemærkninger:

En arrestrekvirent vil efter loven i mange tilfælde ifalde ansvar for at foretage arrest, hvis kravet, som udgør grundlaget for arrestbegæringen, ikke består, herunder at den som arrestbegæringen rettes imod, ikke hæfter for fordringen eller i øvrigt, hvis arresten af andre grunde må anses for uberettiget. I mange tilfælde, herunder i sager om hæftelse for betaling af bunkers, vil der foreligge tvist om, hvorvidt ejeren af det skib, som de solgte bunkers er leveret til, hæfter for betalingen. I mange jurisdiktioner er det en betingelse for at foretage arrest, at ejeren af skibet hæfter for kravet. I sagen for Sø- og Handelsretten havde bunkersleverandøren afdækket, at en arrest i Mozambique ikke forudsatte, at ejeren af hæftede for det krav, som begrundede arresten og begærede arresten foretaget. Det bemærkes, at det ikke på det pågældende tidspunkt var fastslået, at ejeren ikke hæftede for bunkerskravet,  og bunkersleverandøren kunne således have anført i arrestbegæringen, at ejeren efter bunkersleverandørens opfattelse hæftede. Det gjorde bunkersleverandøren ikke, og sagen kom derfor til alene at dreje sig om, hvorvidt der kunne foretages arrest i et søsterskib for et krav, som ejeren af søsterskibet ikke hæftede for. Retsstillingen i Mozambique udelukkede på dette punkt arrest. At arresten blev begæret var imidlertid ikke i sig ensbetydende med, at arrestrekvirenten ifaldt ansvar. Retten fandt, at det ikke i sig selv var ansvarspådragende at begære arrest, idet det ikke var åbenbart, at betingelserne for arrest ikke var opfyldt. Det er ikke altid klart, hvornår et ansvar kan ifaldes. Modtager arrestrekvirenten f.eks. rådgivning om, at det er tvivlsomt, om arrest kan foretages, vil det kunne være usikkert, om begæring af arrest vil være ansvarspådragende.Tilfælde af retsmisbrug af arrestinstituttet vil medføre ansvar. 

Hurtigt overblik er altafgørende 

Når myndighederne står i døren, er det afgørende, at virksomheden hurtigt får overblik over myndighedernes kompetence og sikrer, at alle involverede håndterer situationen korrekt. En fejlvurdering kan få væsentlige konsekvenser. Uden korrekt forberedelse, risikerer virksomheden eksempelvis at udlevere materiale, som ikke er omfattet af undersøgelsens formål, at give adgang til dokumenter, der er beskyttet af legal privilege, eller at besvare spørgsmål, der ikke kan kræves besvaret. Selv små fejlskridt kan kompromittere virksomhedens position i en efterfølgende sag og dermed forværre både de juridiske og kommercielle risici.

Hvorfor banker myndighederne på døren?

Myndighederne foretager typisk kontrolundersøgelser, når de har en konkret mistanke om, at en virksomhed kan have overtrådt konkurrenceregler, regulatoriske krav eller anden relevant lovgivning. Mistanken kan udspringe af klager fra kunder eller konkurrenter, oplysninger indhentet gennem tidligere undersøgelser, markedsobservationer, whistleblower henvendelser eller andet. Formålet med et uanmeldt kontrolbesøg er at sikre adgang til materiale, der ellers kan være vanskeligt at indhente, og at gøre det på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke har haft mulighed for at fjerne, ændre eller skjule oplysninger. Kontrolundersøgelser er derfor et centralt efterforskningsredskab for myndighederne, og deres besøg skal ses som et udtryk for, at de ønsker at fastslå fakta hurtigt, effektivt og uden risiko for, at væsentligt bevismateriale går tabt. 

Et stærkt og velimplementeret beredskab er derfor afgørende for at minimere risiko og beskytte virksomheden – både juridisk og kommercielt. Når hele organisationen forstår, hvad en kontrolundersøgelse indebærer, og hvordan man skal reagere, mindskes risikoen for fejl og skadelige følgevirkninger. Effektive procedurer og klare instruktioner skaber ro i en ellers intens og presset situation og gør det muligt at bevare overblikket, selv når myndighederne står i receptionen.

Undgå fejl, der kan skade virksomheden

Ved et myndighedsbesøg risikerer virksomheden at:

• udlevere oplysninger, der ligger uden for formålet med undersøgelsen
• give adgang til materiale, der er beskyttet af legal privilege
• besvare spørgsmål, som myndighederne ikke lovligt kan kræve besvaret
• kompromittere virksomhedens position i en efterfølgende sag

Bliv klar med en mock kontrolundersøgelse

Vi har omfattende erfaring med at udvikle og implementere skræddersyede efterforsknings- og kontrolundersøgelsesmanualer, der beskriver interne procedurer og klæder hele organisationen på til at reagere hurtigt og korrekt - lige fra det første telefonopkald til myndighederne forlader stedet. Disse manualer fungerer som praktiske værktøjer, der sikrer, at medarbejderne ved, hvem der skal kontaktes, hvordan dialogen med myndighederne skal håndteres, og hvordan man beskytter følsomt eller privilegeret materiale.

Derudover tilbyder vi undervisning og såkaldte "mock dawn raids";, hvor vi afprøver procedurerne i praksis og sikrer, at virksomhedens beredskabsplan fungerer som tiltænkt – også når situationen bliver presset. Kontrolundersøgelser er i vidt omfang en IT-øvelse, da myndighederne ikke kopierer så mange fysiske dokumenter som tidligere. Øvelsen bliver dog kompliceret af interne procedurer og godkendelser, ekstern hosting, mv. Vi har god erfaring med at gennemføre IT-fokuserede mock dawn raids, hvor vi tester, om virksomheden rent IT-teknisk er i stand til at udlevere det nødvendige materiale i tilstrækkeligt omfang og inden for en passende tidshorisont.

Mock dawn raids er værdifulde øvelser, der giver virksomheden mulighed for at identificere svagheder i systemet og sikre, at beredskabet fungerer, når presset er størst.

Efter en kontrolundersøgelse

En kontrolundersøgelse slutter ikke, når myndighederne forlader virksomheden. Efterfølgende opstår en række juridiske og strategiske spørgsmål, herunder prøvelse af myndighedernes beslutningsgrundlag, håndtering af beslaglagt materiale, intern og ekstern kommunikation samt forberedelsen af virksomhedens position i en eventuel efterfølgende sag. Et sammenhængende forløb fra det første besøg til sagen er afsluttet kræver både indsigt og erfaring.

Datatilsynet fører tilsyn med virksomhedernes overholdelse af persondatareglerne – herunder overvågning af medarbejdere.

Overvågning er generelt et indgribende middel, og det gør sig også gældende for overvågning af medarbejdere. Medarbejdere kan have svært ved at give udryk for deres utryghed og utilfredshed ved at blive overvåget og endnu sværere ved at skulle klage over uberettiget overvågning.

Det er derfor relevant for virksomheder at være opmærksomme på Datatilsynets fokusområde og sikre, at overvågning og kontrol af medarbejdere opfylder betingelserne i persondatareglerne. Når en virksomhed overvåger og kontrollerer medarbejdere, behandles der nemlig personoplysninger.

Hvad omfatter overvågning?

Overvågning af medarbejdere kan f.eks. omfatte registrering af medarbejdernes hjemmesidebesøg, sikkerhedskopiering og overvågning af medarbejdernes e-mails, samt registrering af de ansattes færden, herunder komme- og gåtider samt GPS-sporing af firmabiler. 

Hvad er betingelserne for overvågning?

Registrering af hjemmesidebesøg og gennemgang af e-mails:

Når du som arbejdsgiver registrerer og dermed overvåger dine medarbejderes brug af internet og e-mail – f.eks. ved logning af hjemmesidebesøg eller ved at gennemgå e-mails – skal der være et gyldigt behandlingsgrundlag efter persondatareglerne. Det relevante retlige grundlag afhænger af, om overvågningen sker som led i en kontrolforanstaltning, der allerede er reguleret i en kollektiv aftale.

Hvis overvågningen eller den efterfølgende gennemgang af logfiler er fastsat i en kollektiv aftale om kontrolforanstaltninger, er det retlige grundlag databeskyttelseslovens § 12, stk. 1, som giver mulighed for at behandle personoplysninger, når kontrollen sker i overensstemmelse med en sådan aftale. Hvis der ikke findes en overenskomstbestemt regulering, skal behandlingen i stedet baseres på persondataforordningens art. 6:

• Art. 6, stk. 1, litra e anvendes af offentlige arbejdsgivere, når behandlingen er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse eller som led i offentlig myndighedsudøvelse.
• Art. 6, stk. 1, litra f kan anvendes af private arbejdsgivere, når behandlingen bygger på en legitim interesse, der vejer tungere end medarbejderens interesse i privatliv.

Når det retlige grundlag er fastlagt, skal selve kontrollen gennemføres i overensstemmelse med databeskyttelsesreglernes materielle krav. Det indebærer bl.a., at du som arbejdsgiver på forhånd skal have informeret medarbejderne klart og utvetydigt om, at internet- og e-mailbrug registreres, og at de registrerede oplysninger kan blive gennemgået ved mistanke om, at arbejdspladsens retningslinjer er overtrådt. Denne forudgående information er en forudsætning for, at kontrolforanstaltningen kan gennemføres lovligt. 

GPS-sporing

Som arbejdsgiver kan du i flere tilfælde have interesse i at overvåge dine medarbejderes færden. Det kan f.eks. være GPS-sporing af firmakøretøjer og -telefoner. GPS-overvågning kan ske, hvis arbejdsgiver har en saglig og legitim interesse. Det kan eksempelvis være planlægning/optimering af ruter, overvågning af transport af personer/varer eller hensyn til de ansattes sikkerhed.

Det retlige grundlag skal ligesom ved anden overvågning fastlægges. Når det retlige grundlag er på plads, skal selve overvågningen leve op til de materielle krav i databeskyttelsesreglerne. Overvågningen skal altid være saglig, nødvendig og proportional i forhold til det formål, arbejdsgiveren ønsker at opfylde. Hvis GPS‑overvågningen er gennemført efter principperne i DA/LO‑aftalen om kontrolforanstaltninger eller tilsvarende aftaler, vil den som udgangspunkt også opfylde persondataforordningens krav om lovlighed, rimelighed og formålsbegrænsning.

Kravet om formålsbegrænsning betyder, at de indsamlede GPS‑data kun må bruges til det konkrete formål, som begrunder overvågningen. Oplysningerne må f.eks. ikke anvendes til løbende adfærdsmonitorering eller til at spore medarbejderens bevægelser i sammenhænge, der ikke er relevante for formålet.

Hvis arbejdsgiveren tillader, at køretøjet anvendes privat, skal medarbejderen have mulighed for at slå GPS‑funktionen fra under privat kørsel. Endelig skal den almindelige oplysningspligt efter persondataforordningen opfyldes overfor medarbejderne. Det indebærer, at medarbejderne – senest når overvågningen etableres – skal have klar information om formålet med GPS‑overvågningen, omfanget af overvågningen, og hvordan de indsamlede oplysninger vil blive anvendt. 

Kontrol af komme- og gåtider

Arbejdsgivere kan registrere medarbejdernes komme‑ og gåtider for at kontrollere, om arbejdstiden overholdes i henhold til ansættelseskontrakten.

Det retlige grundlag skal også her fastlægges. Når det retlige grundlagt er fastlagt, skal selve kontrollen gennemføres i overensstemmelse med de generelle principper i persondataforordningens art. 5, herunder krav om lovlighed, rimelighed, transparens, formålsbegrænsning og dataminimering. Det betyder, at arbejdsgiveren på forhånd skal informere medarbejderne klart og utvetydigt om, at deres komme‑ og gåtider registreres, og med hvilket formål oplysningerne behandles. Registreringen kan ske gennem fx nøglekort, adgangsbrikker eller alarmsystemer. Derimod er det ikke tilladt at gennemføre kontrol ved hjælp af biometriske data som fingeraftryk, da en sådan behandling som udgangspunkt ikke kan anses for nødvendig eller proportional i forhold til formålet. 

Krav til dokumentation

Når din virksomhed etablerer overvågning eller kontrol af medarbejdere, skal den kunne dokumentere både det retlige grundlag for behandlingen og de faktiske forhold, der gør kontrollen lovlig. Det retlige grundlag afhænger af, hvordan kontrolforanstaltningen er etableret. Hvis kontrollen følger af en kollektiv aftale, er det retlige grundlag databeskyttelseslovens § 12, som giver adgang til behandling af personoplysninger i ansættelsesforhold, når behandlingen er nødvendig for at overholde arbejdsretlige pligter eller rettigheder som fastlagt i lov eller overenskomst.

Hvis kontrollen ikke følger af en kollektiv aftale, beror behandlingen på persondataforordningens art. 6, hvor offentlige arbejdsgivere anvender art. 6, stk. 1, litra e, fordi behandlingen sker som led i en opgave i samfundets interesse eller offentlig myndighedsudøvelse, mens private arbejdsgivere baserer sig på art. 6, stk. 1, litra f om legitime interesser. Persondataforordningens art. 6 præciserer udtrykkeligt, at litra f ikke kan anvendes af offentlige myndigheder, når de handler i deres myndighedsrolle.

Når det retlige grundlag er fastlagt, skal virksomheden skriftligt kunne dokumentere en række forhold, der følger af persondataforordningens principper i art. 5 og øvrige krav.

For det første skal virksomheden kunne redegøre for det konkrete formål med kontrolforanstaltningen, og hvorfor formålet anses for sagligt og legitimt. Dokumentationen skal desuden vise, at behandlingen er nødvendig og proportional, hvilket følger af persondataforordningens grundlæggende principper om dataminimering og rimelighed i art. 5.

Derudover skal virksomheden dokumentere, hvordan den har opfyldt sin oplysningspligt efter art. 13. Det skal bl.a. fremgå, hvordan og hvornår medarbejderne er informeret, herunder hvad der registreres, til hvilke formål, på hvilket grundlag, og hvor længe oplysningerne opbevares. Oplysningspligten er en forudsætning for, at kontrollen kan anses for lovlig efter persondataforordningen.

Virksomheden skal også kunne beskrive sine procedurer for adgang og opbevaring. Dette omfatter, hvem der har adgang til de registrerede oplysninger, hvilken adgangsstyring der gælder, hvor længe oplysninger opbevares samt hvornår og hvordan de slettes. Disse krav følger af opbevaringsbegrænsningen i persondataforordningens art. 5, stk. 1, litra e og behandlingssikkerhed i art. 32, som kræver passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Afhængigt af kontrolforanstaltningens karakter skal virksomheden kunne dokumentere, at der er foretaget en relevant risikovurdering eller, hvis behandlingen indebærer høj risiko for medarbejdernes rettigheder, en egentlig konsekvensanalyse (DPIA). Dette følger af persondataforordningens art. 35, som kræver DPIA ved overvågningsaktiviteter, der indebærer systematisk monitorering i et ansættelsesforhold.

Endelig skal virksomheden have udarbejdet en fortegnelse over behandlingsaktiviteter i henhold til art. 30, hvori behandlingen som led i medarbejderkontrol skal være beskrevet. Fortegnelsen er obligatorisk og skal kunne fremvises til Datatilsynet efter anmodning.

I 2025 afgjorde byretten, at den svenske advokat ikke kunne møde sammen med Sønderby Legal. 

Sønderby Legal ansøgte Procesbevillingsnævnets tilladelse til at kære afgørelsen. Vestre Landsret ændrede denne afgørelse, således at vores klient kan lade sig repræsentere af både sin svenske advokat og af Sønderby Legal.

Landsrettens afgørelse følger de gældende regler om fri bevægelighed for advokatydelser, og landsretten begrundede sin afgørelse med, at den svenske advokat efter det oplyste driver virksomhed som advokat i Sverige. Såfremt han over for Retten dokumenterer dette, er han efter bekendtgørelse berettiget til at give møde for den pågældende klient ved byretten.

Denne ekstra sag oveni en verserende skattesag har selvsagt lagt unødigt pres på klienten. Med Landsrettens afgørelse kan lignende tidskrævende forhindringer undgås fremadrettet. Nu er der under alle omstændigheder kastet fornyet lys på, hvor vigtigt det er med fri bevægelighed på EU´s område af advokatydelser – også ind i Danmark.

Sønderby Legal repræsenterer virksomheder i andre medlemsstater med bistand fra lokale advokater, ligesom vi bistår advokater i andre lande for EU-Domstolen. Vi repræsenterer også udenlandske virksomheder i Danmark. Derfor har vi også i en del år været medlem af det verdensomspændende netværk Lawyers Associated Worldwide (LAW), og den for samarbejdet ansvarlige partner Anders Stoltenberg udtaler i anledning af Landsrettens kendelse:

”Landsrettens kendelse understreger dels, at den fri bevægelighed af tjenesteydelser også gælder for advokater dels, at når en klient i EU ønsker repræsentation af både sin faste advokat fra hjemlandet og en advokat i det land, hvor sagen føres, så er det klientens egen afgørelse. Det er som regel en stor fordel for klienten at have sin egen advokat med fra sit hjemland, og vores medlemskab af LAW sikrer os direkte adgang til erfarne og kompetente kolleger over hele verden.”

De fleste virksomheder opdager problemet for sent. En konkurrent begynder at nærme sig dit brand – de har lidt det samme navn, lidt den samme farvepalet, lidt den samme stil.

Ligheder som disse er sjældent tilfældige, men det er også sjældent ulovligt at nærme sig en andens brand, så længe der ikke er en registreret rettighed at holde op imod.

Uden registrering starter du altid uden din retmæssige fordel.

Markedsføringsloven giver en vis beskyttelse mod urimelig efterligning, men den kræver en tung bevisbyrde. Du skal bevise, at du kom først, at du har opbygget goodwill, og at markedet kender dig.

Det kan lade sig gøre. Men det er dyrt og tungt, og udfaldet er usikkert.

Med en registreret rettighed er bevisbyrden vendt om. Det er konkurrenten, der skal bevise, at deres brand har retten til at bruge udtrykket og ikke dig.

Det er den langsomme erosion, der koster mest

Det er sjældent det store frontale angreb, der er det største problem. Det er den gradvise tilnærmelse, som ingen reagerer på i tide, der gør udfaldet. Et navn der ligner lidt. Et logo der minder om. En farve der er valgt lidt for bevidst. Mens du venter og overvejer, vinder konkurrenten terræn, og din rettighed til at handle bliver svagere og svagere. 

Hvad kan du gøre nu?

Registrering af et varemærke er ikke en stor eller kompliceret proces. Et EU-varemærke via EUIPO giver dig beskyttelse i alle 27 EU-lande med én ansøgning.

Det er det mest universelt anvendelige valg for en dansk virksomhed, der sælger, eller måske en dag vil sælge, ud over landets grænser.

Har du spørgsmål til registrering og beskyttelse af din virksomheds varemærke, sidder vi altid klar til en uforpligtende drøftelse af din konkrete situation. 

1. Vælg den rigtige selskabsstruktur fra dag ét

Selskabsformen og ejerstrukturen sætter rammerne for alt det, der kommer bagefter: beskatning, investorbetingelser, fremtidigt salg og muligheden for at tilknytte nøglemedarbejdere med ejerandele.

Et ApS er i de fleste tilfælde det rigtige valg for en nyopstartet virksomhed. Men spørgsmålet er ikke kun hvilken selskabsform – det er også, om du som ejer bør eje anparterne direkte eller via et holdingselskab.

Holdingselskabet giver dig mulighed for at lade udbytte blive i selskabet og investere det videre, uden at blive beskattet personligt før du faktisk ønsker at trække udbyttet ud til privat forbrug. Det giver også en bedre buffer, hvis du på sigt vil sælge din ejerandel. Det er langt lettere og billigere at etablere holdingstrukturen fra starten end at omstrukturere senere.

Hvis I er flere ejere, bør hver ejer overveje sit eget holdingselskab. Det giver individuel fleksibilitet i forhold til skatteplanlægning og disponering af udbytte.

2. Lav ejeraftalen mens alle er enige

Ejeraftalen er den vigtigste aftale i et selskab med flere ejere. Det er også den aftale, der oftest udskydes til det er for sent…

Formålet med ejeraftalen er ikke at forberede en konflikt. Det er at afklare forventningerne, mens stemningen er god, og alle parter er motiverede for det samme. Det giver en fælles forventningsafstemning til samarbejdet, og det er vores erfaring, at det typisk forebygger eventuel uenighed, der ville kunne opstå senere.

Typiske spørgsmål, der bør besvares er:

• Hvad forventer vi af hinanden i hverdagen – arbejdsindsats og roller?
• Hvordan træffes vigtige beslutninger, og hvem har den afgørende stemme?
• Hvad sker der, hvis én ejer vil ud – eller ikke leverer som forventet?
• Hvad er den fælles tidshorisont, og hvad er målet for virksomheden?

En ejeraftale, der er lavet grundigt i opstartsfasen, er en investering i selskabets stabilitet. Den behøver ikke at fylde meget, men den skal eksistere.

3. Forstå dine finansieringsmuligheder inden du sætter dig ved bordet

Når en investor er interesseret, er forhandlingspositionen bedst. Og forhandlingspositionen styrkes markant, hvis du ved præcis, hvilken type finansiering du søger og hvilke konsekvenser, de forskellige modeller har.

De mest anvendte modeller er:

• Kontant kapitalforhøjelse: Investor skyder kapital ind og bliver medejer med det samme. Enkel og direkte.
• Lån eller ansvarligt lån: Investor finansierer uden at blive medejer. Det kan være relevant, hvis ejerkredsen ønsker at bevare kontrol.
• Konvertibelt gældsbrev: Investor låner kapital med mulighed for at konvertere lånet til ejerandele på et aftalt fremtidigt tidspunkt. Det bruges ofte i en tidlig fase, fordi det udskyder den svære diskussion om selskabets værdi.

Valget af finansieringsform afhænger af, hvor langt selskabet er i sin udvikling, hvad investor forventer, og hvad du som stifter ønsker at afgive til en investor. Der er ingen universel rigtig model, men der er en rigtig model for netop din situation.

Juridisk rådgivning er ikke kun relevant, når noget går galt

De tre beslutninger ovenfor er ikke nødvendigvis komplicerede at træffe beslutning om. Det er dog vigtigt, at man tager aktiv stilling til hver af dem, og at beslutningerne træffes i den rigtige rækkefølge. Vores erfaring er, at stiftere, der bruger tid på at få det juridiske fundament på plads tidligt, er markant bedre rustet til at håndtere vækst, nye ejere og investorer senere. Også uden at det bliver unødvendigt dyrt og konfliktfyldt undervejs.

Sagens baggrund og faktum 

A var ansat hos X Kommune, da hun den 12. april 2000 under sit arbejde fik bilens bagsmæk i hovedet, hvorved hun pådrog sig en hjernerystelse. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte den 14. september 2000 skaden som en arbejdsskade og fastsatte den 12. september 2002 A's varige mén til 12 % som følge af hovedpine, svimmelhed, koncentrationsproblemer, træthed og smerter i kæben. 

A fortsatte med at arbejde i X Kommune til samme løn i knap 11 år efter arbejdsskaden, men blev i 2012 sygemeldt og i april 2014 afskediget med henvisning til, at Helbredsnævnet havde vurderet, at hun var helbredsmæssigt utjenstdygtig i sin stilling. Den 28. november 2014 traf X Kommune afgørelse om at tilkende A et midlertidigt fleksjob, idet kommunen vurderede, at hendes arbejdsevne var varigt og væsentligt nedsat i forhold til ethvert erhverv. 

Ankestyrelsen traf den 4. juni 2020 afgørelse om at genoptage sagen om erhvervsevnetab efter den dagældende arbejdsskadesikringslovs § 32 (nu § 17) og fastslog samtidig, at arbejdsskaden ikke havde nedsat A's erhvervsevne med 15 % eller derover. Ankestyrelsen lagde vægt på, at A i en længere årrække havde arbejdet fuldt ud og opretholdt sin indtægt, og at hendes arbejdsophør og overgang til fleksjob med overvejende sandsynlighed skyldtes andre årsager end arbejdsskadens følger. Ankestyrelsen anerkendte dog, at det ikke kunne udelukkes, at en del af det samlede erhvervsevnetab kunne skyldes arbejdsskaden, men fandt, at denne del var så beskeden, at den ikke i sig selv berettigede til erstatning. 

Sagen blev indbragt for domstolene af HK Danmark som mandatar for A mod Ankestyrelsen, med Forsikring og Pension samt Dansk Arbejdsgiverforening som biintervenienter til støtte for Ankestyrelsen samt Fagbevægelsens Hovedorganisation til støtte for HK Danmark som mandatar for A.

Landsrettens afgørelse 

Vestre Landsret afsagde dom den 3. februar 2025 og gav A medhold. Landsretten konkluderede, at arbejdsskaden indgik som en komponent i det samlede årsagskompleks, og at A som følge af arbejdsskaden var påført et varigt erhvervsevnetab, som ikke var bagatelagtigt. Landsretten hjemviste herefter sagen til Ankestyrelsen med henblik på fornyet vurdering af erhvervsevnetabet. 

Højesterets begrundelse og resultat 

Højesteret behandlede sagen med syv dommere og tog stilling til det centrale spørgsmål om, hvorvidt de retningslinjer, som Højesteret har fastlagt i domme af 9. april 2024 og 17. januar 2025 vedrørende § 17 a (personer i fleksjob), også finder anvendelse på sager efter den dagældende § 32 (nu § 17).  

Højesteret fremhævede, at det afgørende kriterium efter forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 17 er, om arbejdsskaden har medført et klart og varigt tab af erhvervsevnen. Samtidig understregede Højesteret, at der ikke er grundlagt for at kræve, at erhvervsevnetabet ligger tæt på 15 %, for at kriteriet er opfyldt.  

Endvidere fastslog Højesteret under henvisning til forarbejderne, at formålet med den nedre grænse på 15 % var at "sikre administrationen mulighed for at afvise dyberegående behandling af et stort antal udokumenterbare krav om erstatning for bagatelagtige beløb som følge af mindre arbejdsskader", og at det må anses for forudsat, at der vil være tale om bagatelagtige beløb, hvis indtægtsnedgangen er mindre end 5 %. 

Højesteret udtalte herefter, at retten reelt allerede i dommene fra 2024 og 2025 har taget stilling til, hvordan 15 %-grænsen i arbejdsskadesikringslovens § 32 (nu § 17) skal forstås. Det skyldes, at anvendelsen af 15 %-grænsen i § 17 a-sagerne bygger på forarbejderne til § 17. Ankestyrelsens anbringender gav ikke grundlag for at ændre denne retstilstand, som Højesteret har fastlagt i dommene vedrørende den nedre grænse for erhvervstabserstatning 

Det indebærer, at en tilskadekommen har ret til erstatning for erhvervsevnetab svarende til 15 % efter den dagældende § 32 (nu § 17), når arbejdsskaden har medført en klar og varig indtægtsnedgang, og denne indtægtsnedgang udgør5 % eller derover.  

I den konkrete sag fandt Højesteret, at Ankestyrelsen i sin afgørelse af 4. juni 2020 havde anlagt en anden forståelse af loven end den, som følger af Højesterets domme. Da Retslægerådet havde oplyst, at arbejdsskaden den 12. april 2000 indgår som en komponent i det samlede årsagskompleks, tiltrådte Højesteret, at sagen hjemvises til Ankestyrelsen med henblik på fornyet vurdering.  

Konklusion: Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Ankestyrelsen skal betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til statskassen. 

Konsekvenser for forsikringsbranchen 

Dommen har potentielt vidtrækkende konsekvenser for forsikringsbranchen. Allerede under sagen anførte Ankestyrelsen, støttet af Forsikring og Pension og Dansk Arbejdsgiverforening som biintervenienter, at en stadfæstelse af landsrettens dom ville få "meget betydelige økonomiske konsekvenser for navnlig forsikringsselskaber og arbejdsgivere."

Dommen kan potentielt indebære, at mange gamle forsikringssager må genoptages, idet personer med et erhvervsevnetab mellem 5 % og 15 % som følge af en arbejdsskade nu kan have krav på erstatning svarende til 15 %.

HK Danmark har over for medierne fremhævet, at det skal være muligt for alle med en arbejdsskade at få erstatning, også selvom erhvervsevnetabet er under 15 %. Dommen bekræfter denne position. 

Vores rådgivning

Vi rådgiver virksomheder bl.a. om arbejdsskader og forsikringsdækning. Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Mange løser udfordringer, når de bliver aktuelle. Dette gælder også de svære:

• Hvem kan træffe beslutninger, hvis jeg ikke selv kan?
• Hvem kan disponere på virksomhedens vegne?
• Hvad sker der med ejerforholdene?
• Hvordan sikres det, at virksomheden kan fortsætte uden unødig usikkerhed?

Her er fem forhold, du som ejerleder bør få styr på.

1. Hvem kan handle og træffe beslutninger, hvis du ikke selv kan?

Det første og mest grundlæggende spørgsmål er, hvem der rent faktisk kan handle på virksomhedens vegne, hvis du bliver syg, mister handleevnen eller dør.

Hvis det – som i mange ejerlederledede virksomheder – er dig, der både træffer beslutningerne og har den faktiske adgang til at føre dem ud i livet, betyder det måske, at der ikke automatisk er andre, der automatisk kan tage over, hvis du ikke længere kan.

Det kan derfor være relevant at overveje, om ledelsen bør styrkes, f.eks. med en bestyrelse eller advisory board, som kan bidrage allerede nu, og som samtidig vil have mulighed for at træde til, hvis du pludselig bliver uarbejdsdygtig.

Du bør derfor få afklaret:

• om der er de nødvendige fuldmagter
• om ledelsesforholdene er tilstrækkeligt klare
• om banken, revisoren og andre nøgleaktører ved, hvem de kan henvende sig til i virksomheden og samarbejde med
• om der er personer, der rent praktisk kan disponere i en overgangsperiode

Hvis dette ikke er afklaret på forhånd, kan virksomheden hurtigt komme i en situation, hvor der mangler både beslutningskraft og legitimation.

2. Har du styr på adgangen til kontrakter, oplysninger og kritiske funktioner?

Et juridisk problem opstår ikke kun, hvis ingen må handle. Det opstår også, hvis ingen ved hvordan.

I praksis vil en virksomhed ofte være afhængig af, at nogen hurtigt kan få adgang til:

• væsentlige kontrakter
• selskabsdokumenter
• bankforhold
• forsikringsforhold
• digitale systemer
• oplysninger om kunder, leverandører og ansatte

Hvis denne adgang i realiteten alene ligger hos dig, kan virksomheden få problemer med at opfylde sine forpligtelser eller beskytte sine rettigheder. Selvom du har dygtige nøglemedarbejdere omkring dig, er det ikke nok, at de kender virksomheden. De skal også vide, hvordan du forventer, at de handler, hvis du pludselig ikke møder på arbejde.

Derfor indeholder virksomhedstestamente® en kriseplan, så driften kan fortsætte uden dig. Det forudsætter, at de relevante oplysninger er gjort tilgængelige for de nøglemedarbejdere, der skal kunne træde til på de enkelte ansvarsområder.

3. Er der taget stilling til, om virksomheden skal fortsætte, overdrages eller sælges?

Det er afgørende, at du har forholdt dig til, hvilken retning virksomheden skal tage, hvis du ikke længere selv kan stå i spidsen for virksomheden.

Mange ejerledere har aldrig fået omsat deres overvejelser til en juridisk holdbar plan. Men netop her kan der være stor forskel på, om målet er:

• midlertidig videreførelse
• generationsskifte til familie
• salg til medarbejdere, øvrig ledelse eller tredjemand
• kontrolleret afvikling

De forskellige løsninger kalder på forskellige juridiske forberedelser. Det gælder blandt andet i forhold til selskabsstruktur, beslutningskompetence, overdragelsesmekanismer og koordinering med ejerens øvrige formueforhold.

Jo tidligere dette bliver afklaret, desto bedre er mulighederne for at beskytte både virksomheden og de værdier, der er opbygget i den.

4. Passer vedtægter, ejeraftale og ejerstruktur til den plan, du ønsker?

Når du har gjort dig klart, hvad der skal ske med virksomheden, er næste spørgsmål, om de juridiske dokumenter faktisk understøtter den plan.

Det er derfor vigtigt at undersøge, om virksomhedens:

• vedtægter
• ejeraftale
• tegningsregel
• ejerstruktur

Selvom du ikke er klar til at overdrage virksomheden nu, kan man langt hen ad vejen planlægge og forberede det, så en overdragelse kan ske efter din plan, hvis den bliver aktuel tidligere end forventet.

Uanset om du ønsker, at virksomheden skal fortsætte i familien, overdrages til en medejer eller på sigt sælges, bør det juridiske grundlag understøtte dette. Ellers kan der opstå tvivl, konflikter eller handlingslammelse i en situation, hvor der allerede er stort pres på virksomheden og interessenterne omkring den.

Et virksomhedstestamente® udarbejder vi altid i sammenhæng med selskabsretten og de nødvendige dokumenter.

5. Er der styr på dine privatretlige dokumenter?

For mange udgør virksomheden en væsentlig del af den samlede formue. Derfor giver det sjældent mening at se virksomhedens fremtid isoleret fra de privatretlige forhold.

Hvis der ikke er sammenhæng mellem dine planer for virksomheden og for eksempel:

• fremtidsfuldmagt
• testamente
• ægtepagt
• successionsovervejelser
• familiemæssige ønsker til arv og overdragelse

kan resultatet blive et andet end det, du faktisk ønsker.

Det gælder især, hvis der er flere arvinger, en sammenbragt familie, børn med forskellige roller i virksomheden eller ønsker om, at bestemte personer skal overtage driften, mens andre skal kompenseres økonomisk på anden måde.

Et virksomhedstestamente® forholder sig også til den arveretlige og formueretlige planlægning.

Et spørgsmål om ansvarligt beredskab

Et virksomhedstestamente® handler ikke kun om, hvad der skal ske, hvis det værst tænkelige indtræffer. Det handler også om at sikre, at virksomheden er juridisk og organisatorisk rustet til at håndtere det uforudsete.

For dig som ejerleder er det derfor ikke alene et spørgsmål om beredskab. Det er også et spørgsmål om ansvarlig virksomhedsdrift. Hvis de juridiske rammer ikke er på plads, kan selv en veldrevet virksomhed hurtigt blive sat under pres, hvis du pludselig ikke længere kan træffe beslutninger eller føre virksomheden videre.

Et virksomhedstestamente® bygger på en samlet vurdering af virksomhedens juridiske struktur, ejerforhold og fremtidige muligheder.

Sagen angik en tandplejer, som havde været ansat siden 2017. Den 9. december 2021 blev hendes arbejdsgiver taget under konkursbehandling, og den 22. december 2021 blev hun under sin graviditet opsagt og fritstillet sammen med virksomhedens øvrige medarbejdere, efter at kurator havde besluttet ikke at indtræde i ansættelsesforholdene. Senere, den 19. januar 2022 blev klinikken overdraget til et nyt selskab med overtagelsesdag den 1. februar 2022.

Medarbejderen gjorde under sagen gældende, at opsigelsen reelt skete som led i en virksomhedsoverdragelse, og at hun som gravid derfor havde krav på godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2. Det blev blandt andet anført, at den nye ejer ikke ønskede at overtage medarbejderne, og at opsigelsen derfor ikke reelt var begrundet i konkursen.

Landsretten: Vurderingen skulle ske ud fra forholdene på opsigelsestidspunktet 

Vestre Landsret fastslog, at det er forholdene på opsigelsestidspunktet, der skal lægges til grund ved vurderingen af, om opsigelsen var rimeligt begrundet i konkursen og ikke i virksomhedsoverdragelsen eller medarbejderens graviditet. Efter landsrettens vurdering var der ikke grundlag for at anse opsigelsen for begrundet i virksomhedsoverdragelsen eller tandplejerens graviditet.Landsretten lagde vægt på, at alle medarbejdere blev opsagt samtidigt den 22. december 2021, og at opsigelserne fandt sted på et tidspunkt, hvor kurator på grund af 14-dagesfristen i konkurslovens § 63, stk. 2, skulle tage stilling til, om konkursboet ville indtræde i ansættelsesforholdene. Retten fremhævede også, at alle medarbejdere blev fritstillet, fordi der ikke var midler i boet til at udbetale løn.

Det blev endvidere lagt til grund, at virksomheden ikke var i drift på opsigelsestidspunktet, og at forhandlingerne om en mulig overdragelse endnu ikke var så fremskredne, at kurator havde nogen sikkerhed for, at der ville blive indgået en aftale. Det forhold, at der på opsigelsestidspunktet forelå et bud på virksomheden , kunne ikke føre til en anden vurdering.

På den baggrund fandt landsretten, at opsigelsen var begrundet i konkursen, og at der ikke forelå konkrete holdepunkter for, at opsigelsen reelt var begrundet i medarbejderens graviditet eller den senere virksomhedsoverdragelse. Arbejdsgiveren blev derfor frifundet.

Littler bemærker 

Dommen bekræfter , at den omvendte bevisbyrde efter ligebehandlingsloven også gælder ved opsigelser i forbindelse med konkurs. Samtidig viser dommen, at bevisbyrden kan løftes, når opsigelsen sker som led i en reel afvikling, hvor alle ansatte  afskediges. Afgørende er forholdene på opsigelsestidspunktet, og en efterfølgende virksomhedsoverdragelse ændrer ikke på dette udgangspunkt. 

Valget var et nederlag for den siddende regering. Statsminister Mette Frederiksens parti, Socialdemokratiet, blev det største parti med knap 22 procent af stemmerne. Dette er deres dårligste valgresultat i mere end 100 år. Venstre, som også var en del af den tidligere regering, fik 10 procent af stemmerne - deres dårligste resultat nogensinde siden partiet blev grundlagt i 1870.

Tidligere statsminister og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sidder i øjeblikket med de afgørende mandater, men det er usikkert, hvordan den næste regering vil se ud, og dermed også hvilket program regeringen vil føre ud i livet. Det følgende giver et overblik over de arbejdsmarkedsrelaterede forslag, der blev debatteret under valgkampen, og som kan blive til virkelighed afhængig af regeringsdannelsen.

Formueskat 

Socialdemokratiet har foreslået at indføre en formueskat på 0,5 procent på al formue over 25 mio. kr. Værdien af både faste ejendomme og finansielle aktiver vil blive inkluderet i beskatningsgrundlaget. Dog vil 10 mio. kr. pr. person være undtaget, hvis det vedrører værdien af en primær bolig.

En formueskat forventes at trække penge ud af virksomhederne - penge, der ellers kunne bruges til vækst. Dette kan være en væsentlig hindring, især for iværksættere. Under valgkampen forsøgte Socialdemokratiet at formidle, at iværksættere ville blive undtaget, men som forslaget er formuleret nu, er det ikke tilfældet. Flere erhvervsledere og virksomhedsejere har erklæret, at de vil forlade Danmark, hvis skatten indføres. Sker det, vil provenuet fra skatten blive lavere end forventet. Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, har også advaret mod skatten.

Internationale medarbejdere 

Socialdemokratiet ønsker at gøre flere af de erhvervsordninger, der tillader ikke-EU-borgere at arbejde i Danmark, landespecifikke. Det betyder, at kun personer fra udvalgte ikke-EU-lande vil kunne komme til Danmark for at arbejde. Desuden ønsker partiet at kræve, at virksomheder skal have en overenskomst for at kunne rekruttere medarbejdere fra lande uden for EU. Partiet ønsker også, at virksomheder, der rekrutterer internationale medarbejdere, tager ansvar for, at disse lærer dansk.

En begrænsning af rekrutteringen til specifikke lande vil gøre det sværere for arbejdsgivere at finde den nødvendige arbejdskraft. En konsekvens af kravet om overenskomst vil være udelukkelse af alle virksomheder uden traditionelle overenskomster, hvilket gør det umuligt for dem at rekruttere uden for EU. Kravet om danskundervisning risikerer desuden at reducere arbejdsudbuddet og øge omkostningerne for virksomhederne.

Derimod ønsker Radikale Venstre at forbedre mulighederne for international rekruttering. De foreslår en ordning uden landebegrænsninger, der tillader virksomheder at rekruttere fra alle lande, så længe jobbet er dækket af en overenskomst.

Ret til deltidsarbejde 

Socialdemokratiet har foreslået, at børnefamilier skal have ret til at reducere deres arbejdstid og modtage statsstøtte som kompensation for de tabte timer. Forslaget efterlader mange usikkerheder, herunder om retten til en offentlig ydelse også giver medarbejderen en ret over for arbejdsgiveren til at gå på deltid og senere vende tilbage på fuldtid. Hvis forslaget indebærer rettigheder, der påvirker virksomhederne, kan det føre til tøven med at ansætte medarbejdere, der forventes at gøre brug af denne ret.

Tidligere pension

Pension og efterløn har været flittigt debatteret. Socialdemokratiet ønsker at ændre sammenhængen mellem pensionsalder og middellevetid, så pensionsalderen fra 2045 stiger langsommere. De ønsker også at forbedre mulighederne for tidlig pension for personer med mange år på arbejdsmarkedet.

Venstre har foreslået at forbedre mulighederne for tidlig tilbagetrækning for personer, der ikke længere kan udføre deres job, ved at udvide muligheden for seniorpension fra seks til ni år før folkepensionsalderen. Radikale Venstre foreslår ligeledes en langsommere stigning i pensionsalderen fra 2045, men ønsker samtidig at afskaffe efterløns- og seniorpensionsordningerne.

Lavere selskabsskat

Venstre ønsker at reducere selskabsskatten fra 22 til 20 procent og afsætte yderligere en milliard kroner til at sænke skatten for små og mellemstore virksomheder. Liberal Alliance ønsker at reducere selskabsskatten til 18 procent. Disse forslag vil forbedre vilkårene for at drive virksomhed i Danmark og styrke grundlaget for udvikling.

Reduktion af administrative byrder 

Flere partier foreslår at reducere de administrative byrder for virksomheder med 25 procent inden 2030. Færre administrative byrder svarer til en skattelettelse, da virksomhederne skal bruge færre ressourcer på aktiviteter, der ikke skaber værdi.

Mere attraktivt at investere i aktier 

Venstre og Liberal Alliance har foreslået at reducere skatten på aktieafkast for at gøre det mere attraktivt at skyde kapital ind i erhvervslivet. Lavere beskatning vil øge virksomhedernes adgang til risikovillig kapital.

Konklusion 

Det mest afgørende for erhvervslivet er ikke, hvad der blev diskuteret under valgkampen, men hvilke konkrete planer en kommende regering vil have. Der er nu gået mere end en måned siden folketingsvalget, og det er stadig uklart, hvordan en fremtidig regering vil blive dannet, og hvilket specifikt program den vil forfølge.

Rammerne for konsortiedannelse 

Udgangspunktet i konkurrenceretten er enkelt: virksomheder, der er eller kan være konkurrenter, må ikke koordinere deres adfærd på en måde, der begrænser konkurrencen.

Et konsortium er derfor ikke bare en praktisk samarbejdsform – det er en aftale mellem potentielle konkurrenter.

Det afgørende er, om samarbejdet er nødvendigt for at kunne deltage i udbuddet, eller om virksomhederne reelt kunne have budt selvstændigt.

Kun i førstnævnte tilfælde vil konsortiet som udgangspunkt være lovligt.

Den konkrete vurdering

Der findes ikke en generel adgang til at danne konsortier, blot fordi det er praktisk eller ønskeligt.

Vurderingen er konkret og afhænger af, om virksomhederne hver især – økonomisk, teknisk og kapacitetsmæssigt – ville kunne byde selv.

Hvis svaret er ja, kan et konsortium indebære en reduktion af konkurrencen i markedet.

Hvis svaret er nej, vil samarbejdet typisk være en naturlig og lovlig måde at løfte opgaven på.

Det er netop denne gråzone, der gør området vanskeligt i praksis.

En opfordring ændrer ikke reglerne

At forsvaret aktivt opfordrer til konsortier ændrer ikke på vurderingen.

Konkurrenceretten gælder uændret, og ansvaret for at overholde den ligger fortsat hos virksomhederne. Overtrædelse kan medføre betydelige sanktioner.

Opfordringen fra ordregiver kan være et signal om, at samarbejde er ønsket – men ikke en tilladelse til at tilsidesætte konkurrencereglerne.

Forsvarssektoren bevæger sig mod mere samarbejde. Konkurrenceretten forbliver den samme.

Konsortier er ofte nødvendige for at kunne byde. Men de er kun lovlige, hvis de ikke går videre end det nødvendige.

Det er her, hovedbruddet opstår.

Sagens faktiske omstændigheder

Sagen vedrørte et indisk ægtepar (“A” og “B”), der i maj 2016 fik opholds- og arbejdstilladelse i Danmark under Start-up Denmark-ordningen. Ægtefællerne lejede bolig i Danmark, fik folkeregisteradresse her og blev registreret som fuldt skattepligtige til Danmark fra den 15. maj 2016. 

Ægtefællerne selvangav imidlertid deres globale indkomst i Indien, idet de ikke havde indkomst i Danmark. De opholdt sig henholdsvis 8 og 10 måneder i Indien i 2016 og 2017, hvor de drev en virksomhed med en årlig omsætning på over 4 mio. kr. De havde endvidere opsparings- og investeringskonti i Indien, mens der kun var minimal aktivitet på deres danske bankkonti. 

Det blev dokumenteret ved bopælsattest fra de indiske skattemyndigheder, at ægtefællerne i 2016 og 2017 var skattemæssigt hjemmehørende i Indien, hvor de havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser). I marts 2018 flyttede ægtefællerne deres faktiske base til Danmark. Fra dette tidspunkt ophørte indkomst fra den indiske virksomhed, og der blev i stedet genereret indkomst i Danmark. De blev anset for hjemmehørende i Danmark fra dette tidspunkt. 

Ægtefællerne påtænkte at fraflytte Danmark inden udgangen af 2023 og forventede i den

forbindelse, at deres fulde skattepligt til Danmark ville ophøre. På dette tidspunkt havde de været fuldt skattepligtige i Danmark i mere end 7 år men kun hjemmehørende i Danmark i lidt mere end 5 år.

Klagerens synspunkt

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at ABL § 38, stk. 1 og stk. 3 skal fortolkes i sammenhæng.

Det fremgår af ABL § 38, stk. 1, 3. pkt., at et skift i skattemæssigt hjemsted efter en DBO sidestilles med ophør af skattepligt. Samtidig fremgår det af stk. 3, at reglerne i stk. 1 kun finder anvendelse for personer, der har været skattepligtige i mindst 7 år inden for de seneste 10 år.

Repræsentanten anførte, at stk. 3 må anses som en undtagelse til stk. 1, og at der derfor bør være symmetri mellem bestemmelserne. Perioder, hvor en person ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, bør efter denne opfattelse ikke medregnes i 7-årsperioden.

Det blev endvidere fremhævet, at en sådan fortolkning harmonerer med bestemmelsens formål, nemlig at sikre dansk beskatning af gevinster optjent i de perioder, hvor Danmark har hjemmel til beskatning. Da Danmark har kun ret til at beskatte aktieavancer, så længe personen er hjemmehørende i Danmark, ville det give mening at kun perioder, hvor personen er hjemmehørende i Danmark, tælles med ved beregning af de 7 år. 

Skattestyrelsens indstilling og Skatterådets afgørelse

Skattestyrelsen lagde vægt på bestemmelsens ordlyd. Det fremgår direkte af aktieavancebeskatningslovens ("ABL") § 38, stk. 3, at det afgørende er, om den pågældende har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 (eller § 2 af aktiegevinster) i en samlet periode på mindst 7 år inden for de seneste 10 år.

De fremførte, at der er hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder holdepunkter for, at der ved opgørelsen skal tages hensyn til, i hvilket land beskatningsretten til aktiegevinster er placeret. 

Skattestyrelsen fremhævede desuden, at der må sondres mellem:

• kriterierne for, om en person er omfattet af fraflytterbeskatning, og
• opgørelsen af, hvilke værdier der konkret skal beskattes.

Skattestyrelsen indstillede derfor, at spørgsmålet skulle besvares benægtende, hvilket Skatterådet tiltrådte. 

Landsskatterettens afgørelse

Sagen blev indbragt for Landsskatteretten, som lagde til grund, at klageren havde været fuldt skattepligtig til Danmark i 7 år og 7 måneder, mens klageren alene havde haft skattemæssigt hjemsted i Danmark i 5 år, 10 måneder og 16 dage.

Retten fandt, at ABL § 38, stk. 3 efter sin ordlyd omfatter alle perioder med skattepligt efter kildeskattelovens §§ 1 (eller 2 for aktiegevinster), uanset skattemæssigt hjemsted.

Retten henviste bl.a. til, at:

• der ikke i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder er grundlag for at indfortolke et krav om skattemæssigt hjemsted i Danmark, og
• tidligere lovændringer ikke har tilsigtet nogen ændring i retstilstanden på dette punkt.

Det forhold, at en person samtidig har været skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, er derfor uden betydning for opfyldelsen af 7-årsreglen.

Da klageren havde været fuldt skattepligtig til Danmark i mere end 7 år, var betingelsen i ABL § 38, stk. 3 opfyldt. Klagerens urealiserede aktieavancer skulle derfor beskattes ved fraflytningen.

Landsskatteretten stadfæstede dermed Skatterådets afgørelse. 

Bemærkninger

Afgørelsen er principiel og afklarer et spørgsmål, der i praksis har givet anledning til betydelig usikkerhed.

Selvom det kan synes paradoksalt, at en periode, hvor en person kun er fuld skattepligt til Danmark men hjemmehørende i et andet land, skal tælle med i de 7 år, til trods for at Danmark kun har beskatningsretten til en aktieavance, hvis personen er hjemmehørende i Danmark, så er det sådan reglerne skal fortolkes efter seneste retspraksis.

Afgørelsen er yderst relevant for personer, der enten allerede har eller etablerer bopæl i Danmark, men som efter en DBO fortsat er skattemæssigt hjemmehørende i et andet land. Hvis sådanne personer opgiver deres bolig i udlandet eller anses for at få en større tilknytning til Danmark mv. og dermed bliver hjemmehørende i Danmark, kan fraflytningskatten blive en realitet tidligere end ellers forventet, fordi det ikke kun er perioden som hjemmehørende, der tæller med. Det vil betyde at de tidligere end ellers skal overvejes at fraflytte Danmark igen for at undgå fraflytningsskat, og at det eventuelt allerede er for sent i det øjeblik, de bliver hjemmehørende i Danmark.

Rammerne for almene boligforeninger

Almene boligorganisationer kan deltage i aktiviteter inden for deres lovbestemte kerneopgave - herunder opførelse, udlejning, administration, vedligeholdelse og modernisering af almene boliger med tilhørende fællesfaciliteter - samt tilladte sideaktiviteter. Over de senere år er fællesfaciliteter i stigende grad blevet udviklet med fokus på at styrke beboerfællesskaber og fungere som åbne mødesteder for det omkringliggende kvarter. 

En ændring af sideaktivitetsbekendtgørelsen har fastslået rammerne for anvendelsen af disse fællesfaciliteter. 

Hvad er kvartershuse?

Et kvartershus kan beskrives som en fællesfacilitet i eller tæt ved et alment boligområde, der fungerer som et åbent og fleksibelt samlingspunkt for både de almene beboere og nabolaget i øvrigt. Kvartershuse adskiller sig derved fra traditionelle fælleshuse, som typisk er forbeholdt beboerne i én afdeling. De fysiske rammer og aktiviteterne i et fælleshus kan variere fra projekt til projekt. Et kvartershus kan eksempelvis være et klassisk fælleshus, en etage i en ejendom, et samlet område eller flere lokaler fordelt på forskellige bygninger, ligesom aktiviteterne kan være alt fra fællesspisning, kultur- og fritidsaktiviteter, sociale tilbud samt samarbejder med foreninger, sundhedstjenester eller andre lokale aktører.

Der er således ikke et facit for, hvordan et kvartershus ser ud, og kvartershuse kan opføres og driftes på flere måder og med flere aktører. De juridiske rammer vil variere afhængigt af hvilke aktører og aktiviteter, der er involveret i et kvartershus.

Rammerne for brug af fællesfaciliteter i sideaktivitetsbekendtgørelsen

Sideaktivitetsbekendtgørelsen præciserer boligforeningers mulighed for at indgå i samarbejdskonstellationer, som understøtter kvartershusfunktioner. 

Den almene boligforening kan afholde og deltage i sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter med deltagelse af andre end beboere, forudsat at aktiviteterne primært er rettet mod beboerne i boligforeningen, og at der ikke er tale om løsning af en kommunal opgave. 

Derudover kan boligforeningens fælleslokaler udlejes i kortere perioder til andre formål end sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter, så længe udlejningen kan forenes med lokalernes primære funktion som fælleslokaler for de almene bebeoere. Denne udlejning kan ske på mere lempelige vilkår end ved mere permanent udlejning af egentlige erhvervslokaler. 

Der gælder forskellige regler afhængigt af, om udlejningen af lokalerne er midlertidig eller permanent - herunder i forhold til tidsbegrænsning, krav om etablering af særskilte selskabsstrukturer og kommunal godkendelse. Vi anbefaler, at disse forhold afklares tidligt i processen.

Modeller for samarbejde

Et kvartershus etableres typisk med en model, der indebærer:

1. fælles benyttelse via brugsret eller udlån,
2. egentlig udlejning, og/eller
3. fælles ejerskab.

Valg af model har betydning for ansvar, økonomi, fleksibilitet og kompleksitet, og der findes flere variationer inden for hver model. Det er derfor en god idé at gøre sig overvejelser om samarbejdsstrukturen tidligt i processen.

Fælles benyttelse indebærer, at én aktør etablerer og ejer kvartershuset, mens de øvrige samarbejdspartnere får adgang gennem brugsretsaftaler til udlån. Modellen er den mest enkle samarbejdsform, da den ikke forudsætter oprettelse af nye selskaber eller fælles ejerskabsstrukturer. Til gengæld kræver modellen tydelige aftaler om udlån/brugsret, driftsforhold og udgifter. Ejeren vil som udgangspunkt bære den primære hæftelse over for tredjeparter.

Udlejning betyder, at ejeren udlejer kvartershuset eller en del heraf til en anden part via en lejeaftale. Modellen er særligt relevant hvis man eksempelvis ønsker at afprøve nye aktiviteter eller samarbejder i en begrænset periode, eller udleje egentlige erhvervsarealer på mere permanent basis. 

Fælles ejerskab betyder, at to eller flere parter etablerer og ejer kvartershuset sammen. Det kan styrke engagement og forankring, men modellen er kompleks og forudsætter ofte, at kvartershuset udskilles til en særskilt afdeling eller selvstændig matrikulær enhed. Derudover skal ejerskabet typisk samles i en særskilt juridisk enhed, f.eks. en grundejerforening, og parterne skal blive enige om beslutningsgange, økonomi og ansvar. Ændringer og udtræden er ofte vanskelige i denne model.

Kommunen, regionen og/eller private aktører som samarbejdspartner

Valget af samarbejdspartner har stor betydning for både indhold og rammer. Kommuner, regioner og private aktører som samarbejdspartner rummer fordele og ulemper hver især.  

Kommuner kan skabe synergi med eksisterende indsatser i lokalområdet, men forudsætter, at aktiviteterne ligger inden for lovlige kommunale opgaver. Regioner kan bidrage med sundhedsfaglig viden og kompetencer, mens private aktører ofte har færre bindinger men et stærkere fokus på den økonomiske bundlinje. 

Vores rådgivning 

Vi rådgiver alle parter gennem hele processen – fra de indledende overvejelser om vision til valg af ejer-, drifts og samarbejdsmodel, samt håndtering af de juridiske rammer. Vi tager altid gerne en uforpligtende drøftelse, og du er meget velkommen til at række ud til vores specialister. 

Du kan i øvrigt læse mere om almene boligforeningers kerneaktiviteter og lovlige sideaktiviteter i vores tidligere nyhed: Sideaktiviteter i almene boligorganisationer | Kromann Reumert.

AB Forbruger er et såkaldt ”agreed document” som er forhandlet mellem byggeriets parter, offentlige myndigheder og Forbrugerrådet. Ved at anvende AB Forbruger som grundlag for din entrepriseaftale, er du sikker på, at dit byggeri opføres på et nogenlunde afbalanceret regelsæt, der sikrer dine rettigheder.

Du skal være opmærksom på, at den version af AB Forbruger, som du anvender er den ”rigtige”, dvs. ikke en som er ændret med andre regler af entreprenøren.

Hvad skal du være opmærksom på før, under og efter byggeriet?

Her får du et overblik over de vigtigste regler, så du ved, hvad du skal være opmærksom på før, under og efter byggeriet.

Hvornår gælder AB Forbruger?

AB Forbruger gælder for aftaler om byggearbejder for forbrugere, der overstiger kr. 3.000, og når det er aftalt mellem parterne, at det skal anvendes. Hvis ikke der står i aftalen, at AB Forbruger skal anvendes, gælder reglerne derfra ikke. 

Reglerne omfatter både nybyggeri, ombygning, tilbygning og anlægsarbejder på grunden.

Al kommunikation og dokumentation skal være på dansk, og aftalen reguleres af dansk ret.

Entreprenørens opgaver og forsikring

Entreprenøren skal:

• Udføre arbejdet fagmæssigt korrekt og i overensstemmelse med aftalen.
• Overholde bygningsreglementets krav.
• Vejlede dig før og under arbejdet.
• Have en sædvanlig ansvarsforsikring og dokumentere den, hvis du beder om det.

Som forbruger skal du tegne brand- og stormskadeforsikring fra arbejdets start og indtil eventuelle mangler konstateret ved afleveringen er udbedret.

Sikkerhedsstillelse – økonomisk tryghed

Det kan aftales, at entreprenøren skal stille sikkerhed (typisk bankgaranti eller kautionsforsikring) på 15 % af entreprisesummen. Som bygherre har du ikke nogen mulighed for at vurdere entreprenørens økonomiske ”kræfter”, og det er derfor meget vigtigt, at du kræver at entreprenøren stiller sikkerhed for sin ydelse. Ellers risikerer du ikke at have nogen form for mulighed for at gennemføre et krav overfor entreprenøren.

Sikkerheden:

• Dækker dine krav, herunder mangler og tilbagebetaling.
• Ophører 1 år og 30 arbejdsdage efter aflevering.

Du kan også blive bedt om at stille sikkerhed for betaling – typisk i form af bankgaranti.

Ændringer og ekstraarbejde

Du kan som udgangspunkt kræve ændringer i arbejdets art og omfang, hvis det har naturlig sammenhæng med det aftalte. 

Ændringer skal snarest muligt aftales skriftligt, herunder:

• Eventuel ændring i sikkerhedsstillelse
• Pris
• Tidsplan 

Ekstraarbejde uden en klar aftale kan give tvister – sørg derfor altid for skriftlig dokumentation.

Du skal være opmærksom på, at entreprenøren kan have krav på betaling for ekstraarbejder, selvom der ikke er indgået aftale (kaldet aftalesedler). Det er derfor meget vigtigt, at du gennemgår de ekstraarbejder, som entreprenøren måtte ønske og/eller kræve og afvise dem, der ikke er grundlag for, på en klar og tydelig måde skriftligt. 

Betaling – og retten til at holde penge tilbage

Som udgangspunkt skal betaling ske ved aflevering.

Ved uenighed om en faktura kan du holde hele eller dele af betalingen tilbage – dog skal du betale den del, der er enighed om. Det er meget vigtigt, at du skriver klart og tydeligt til entreprenøren, hvorfor du ikke vil betale, og hvad dit krav består i.

Hvis entreprenøren har givet et prisoverslag, må prisen som udgangspunkt ikke overstige overslaget med mere end 15 %, uden at du først bliver spurgt.

Forsinkelse – hvad hvis tidsplanen skrider?

Entreprenøren er i forsinkelse, hvis arbejdet ikke er færdigt til aftalt tid, og der ikke foreligger gyldig grund til tidsfristforlængelse. 

Gyldige grunde kan f.eks. være:

• Ændringer, du selv har krævet.
• Ekstreme vejrforhold.
• Offentlige påbud.
• Forhold uden entreprenørens kontrol. 

Hvis der er aftalt dagbod (bøde pr. dag), hvilket er en meget god idé, kan du kræve denne udbetalt af entreprenøren, hvis han ikke har bedt om forlængelse af byggeperioden og har en gyldig grund hertil. Hvis ikke du har aftalt, at entreprenøren skal betale dagbod ved uberettiget forsinkelse, kan du kun gennemføre dit krav efter reglerne om erstatning, hvor du blandt andet skal dokumentere at du har lidt et tab. Dette kan være meget svært at dokumentere.

Aflevering – hvornår er arbejdet færdigt?

Arbejdet anses for afleveret, når entreprenøren meddeler, at det er udført, eller der er afholdt afleveringsforretning og/eller du har taget byggeriet i brug.

Hvis der er væsentlige mangler, og du påberåber dig dem inden 10 arbejdsdage, anses arbejdet først for afleveret, når manglerne er afhjulpet.

Ved større byggesager (over 50.000 kr.) kan der afholdes afleveringsforretning med protokol, dvs. en opgørelse af de mangler, der måtte være ved byggeriet og med angivelse af entreprenørens frist for at udføre manglerne. Det er en rigtig god idé at udarbejde en sådan afleveringsprotokol og at du får en byggesagkyndig til at hjælpe dig med at gennemgå byggeriet ved afleveringen. 

Mangler – dine rettigheder

Der foreligger en mangel, hvis arbejdet ikke er udført som aftalt eller fagmæssigt korrekt.

Du skal reklamere inden rimelig tid efter, at du har opdaget (eller burde have opdaget) manglen, også i perioden efter afleveringen af byggeriet.

Entreprenøren har ret og pligt til at afhjælpe mangler inden rimelig tid.

Hvis mangler ikke afhjælpes, kan du lade en anden udbedre for entreprenørens regning eller kræve et afslag i prisen. Det er meget vigtigt, at inden du lader andre udføre arbejdet eller kræver afslag i entreprisesummen, sikrer dig dokumentation for manglen ved gennemførelse af syn- og skøn, hvor en uafhængig sagkyndig vurderer, om der er en mangel og størrelsen heraf.

Entreprenøren hæfter for direkte tab som følge af mangler, men ikke for tabt arbejdsfortjeneste eller indirekte tab.

Ophævelse af aftalen

Du kan ophæve aftalen ved væsentlig misligholdelse, f.eks.:

• Væsentlig og uberettiget forsinkelse.
• Alvorlige kvalitetsproblemer, dvs. mangler ved entreprenørens ydelser.  

Der gælder særlige regler om varsel og registreringsforretning ved ophævelse, og også her er det meget vigtigt, at dokumentere de mangler eller forsinkelser, der er årsagen til ophævelsen.

Tvister – hvad gør du?

Hvis der opstår uenighed:

• Kan en sagkyndig udpeget af Voldgiftsnævnet træffe beslutning om f.eks. udbetaling af sikkerhed.
• Kan du indbringe sagen for ankenævn eller domstolene.

Gode råd til dig som forbruger

1. Sørg for en skriftlig aftale.
2. Få en klar tidsplan.
3. Få en garanti fra entreprenøren.
4. Aftal al håndtering af ekstraarbejde skriftligt.
5. Gennemgå arbejdet grundigt ved aflevering med din egen byggesagkyndig.
6. Reklamér hurtigt, hvis du opdager fejl.

AB Forbruger giver dig en række rettigheder – men stiller også krav om, at du reagerer rettidigt og dokumenterer dine indsigelser.

I henhold til den Nye FDI-Forordning skal alle medlemsstater indføre en FDI-screeningsmekanisme, der opfylder minimumskravene i artikel 4, stk. 4. Dette udgør et skridt i retning af større harmonisering i hele EU. Ikke desto mindre vil national sikkerhed fortsat være medlemsstaternes enekompetence som udtrykkeligt fastsat i TEU artikel 4, stk. 2, og underbygget af TEUF artikel 72 og 346. Som følge heraf har medlemsstaterne fortsat mulighed for at vedtage bredere eller strengere materielle regler, hvorfor der sandsynligvis fortsat vil være væsentlige forskelle mellem de nationale FDI-regimer på trods af den Nye FDI-Forordnings harmoniseringsambitioner.

Samlet set er de ændringer, der indføres med den Nye FDI-Forordning, evolutionære snarere end transformerende for Danmark. Det eksisterende danske FDI-regime er allerede ret omfattende og indeholder i det store hele mange af de kerneelementer, der nu formaliseres på EU-niveau. Ikke desto mindre vil den Nye FDI-Forordnings minimumskrav til screening på EU-niveau kræve, at Danmark foretager visse målrettede tilpasninger af sine nationale regler for at sikre konformitet.

Den nye FDI-Forordning i en nøddeskal

Baggrunden for den Nye FDI-Forordning er todelt. For det første har den til formål at mindske forskellene mellem de forskellige nationale FDI-regimer i hele EU og dermed øge forudsigeligheden for investorer med hensyn til de gældende nationale FDI-reglers anvendelsesområde og karakteristika, reducere compliance-omkostningerne og styrke EU's positionering som et "åbent investeringsmiljø". For det andet søger den at beskytte det indre marked mod transaktioner, der, uanset om de gennemføres i én medlemsstat, kan påvirke sikkerheden og den offentlige orden i hele EU gennem erhvervelse af en såkaldt "EU-målvirksomhed" (på engelsk: "Union Target"), dvs. en virksomhed, der er etableret eller skal etableres i henhold til lovgivningen i en medlemsstat.

I den forbindelse vil der blive introduceret et fælles sæt af særligt følsomme kategorier til obligatorisk screening. Der vil gælde screeningsforpligtelser for alle investorer, der ultimativt er udenlandske, og som erhverver (enten direkte eller gennem deres datterselskaber i EU) en "EU-målvirksomhed", der er aktiv inden for:

• Produkter med dobbelt anvendelse ("dual-use") og til militær brug: Herunder produktion, udvikling eller kommercialisering af "dual-use"-produkter, der er underlagt eksportkontrol, eller varer/teknologi på EU's fælles liste over militært udstyr.
• Kritiske teknologier: Herunder produktion samt forskning og udvikling inden for halvledere, kvanteteknologier og generelle AI-modeller med systemisk risiko og/eller som er egnet til forsvars- eller rumapplikationer. 
• Kritisk infrastruktur: Herunder infrastruktur inden for transport og energi samt digital infrastruktur, der er udpeget som kritisk af medlemsstaten efter en risikobaseret vurdering. 
• Valghandlinger og systemisk vigtige enheder inden for finansielle markedsinfrastrukturer: Herunder IT-systemer til gennemførelse af valghandlinger, centrale modparter, værdipapircentraler, operatører af regulerede markeder, operatører af betalingssystemer (ekskl. centralbanker), andre systemisk vigtige institutioner samt globale udbydere af finansielle data.
• Strategiske råstoffer: Herunder udvinding, undersøgelse, forarbejdning, genanvendelse, genindvinding eller oplagring af strategiske råstoffer. 

Proceduremæssigt indfører den Nye FDI-Forordning en fælles 45-dages undersøgelsesperiode, der starter fra det tidspunkt, hvor screeningsmyndigheden erklærer anmeldelsen for at være fuldstændigt oplyst. Der er dog ikke fastsat nogen frister for prænotifikation eller indledning af en mere dybdegående undersøgelse af den udenlandske investering, og de nationale myndigheder kan fortsat selv bestemme, hvornår perioden på 45-dage begynder at løbe. Som følge heraf forventes det, at der fortsat vil være usikkerhed om tidsfrister og uoverensstemmelser på tværs af jurisdiktioner, selv om den Nye FDI-Forordning opfordrer investorer til at "bestræbe sig på" at indlevere deres anmeldelser samtidigt på tværs af jurisdiktioner.

Derudover skal alle medlemsstater implementere call-in-beføjelser for:

1. udenlandske investeringer uden for de obligatoriske sektorer, hvor der kan opstå betænkeligheder over for sikkerhed eller offentlig orden, med call-in-vinduer fra 15 måneder op til fem år efter closing afhængigt af nationale regler, og
2. investeringer, der er omfattet af en obligatorisk anmeldelsespligt, og som ikke er blevet anmeldt, hvilket giver myndighederne mulighed for at inddrage gun-jumpede transaktioner i mindst 24 måneder efter closing.

EU's samarbejdsmekanisme og Europa-Kommissionens nye rolle

EU's samarbejdsmekanisme styrkes under den Nye FDI-Forordning. Medlemsstaterne skal nu underrette alle andre medlemsstater, når en anmeldelsespligtig udenlandsk investering, der foretages af en ikke-EU-investor eller dennes datterselskab i EU, falder ind under det fælles sæt af centrale følsomme kategorier, og når blot én af følgende betingelser er opfyldt:

1. den udenlandske investor er direkte eller indirekte kontrolleret af regeringen i et tredjeland eller af væbnede styrker gennem ejerskab eller tilsvarende kontrol ved andre midler,
2. den udenlandske investor, de ultimative eller reelle ejere, eventuelle datterselskaber eller tilknyttede enheder er omfattet af EU's restriktive foranstaltninger, eller 
3. den udenlandske investor var involveret i udenlandske investeringer, der var forbudt eller omfattet af tilsagn om vilkår, der i væsentlig grad eller gentagne gange ikke blev overholdt.

Anmeldelse under EU's samarbejdsmekanisme vil ligeledes være obligatorisk, når en medlemsstat iværksætter en mere dybdegående undersøgelse af den udenlandske investering, og "EU-målvirksomheden" er knyttet til projekter eller programmer af interesse for EU, hvilket udvider brugen af EU's samarbejdsmekanisme.

Derudover vil den Nye FDI-Forordning også styrke Europa-Kommissionens rolle. Både medlemsstaterne og Europa-Kommissionen har nu ret til at fremsætte bemærkninger eller afgive en udtalelse om en udenlandsk investering, uanset om investeringen ikke er blevet anmeldt via EU's samarbejdsmekanisme eller ikke bliver screenet af værtsmedlemsstaten. I sidstnævnte tilfælde skal medlemsstaten eller Europa-Kommissionen begrunde, at (i) investeringen sandsynligvis kan udgøre en trussel mod dens sikkerhed eller offentlige orden, eller (ii) at den har oplysninger, der er relevante for vurderingen af den udenlandske investering.

Værtsmedlemsstaten skal tage behørigt hensyn til alle modtagne bemærkninger eller udtalelser og skal begrunde sin endelige beslutning. En medlemsstat må ikke vedtage sin screeningsafgørelse, før de relevante frister for bemærkninger og udtalelser er udløbet, medmindre særlige omstændigheder vedrørende sikkerhed eller offentlig orden berettiger en tidligere indsats. Bemærkninger og udtalelser kan afgives op til 15 måneder efter gennemførelsen af en investering. 

I praksis forventes denne nye ramme at tilskynde medlemsstaterne til at anmelde de fleste investeringer, der falder ind under deres nationale screeningsprocedurer, via EU's samarbejdsmekanisme.

Mulige ændringer i de danske FDI-regler

Mens den danske investeringsscreeningslov allerede er på linje med mange elementer i den Nye FDI-Forordning, betyder indførelsen af minimumskrav for screening i EU under den Nye FDI-Forordning, at Danmark vil være forpligtet til at indføre yderligere aktiviteter i sit regime. Særligt omfatter den Nye FDI-Forordning udtrykkeligt "udvinding, undersøgelse, forarbejdning, genanvendelse, genindvinding eller oplagring af strategiske råstoffer" (som anført i bilag I, afdeling 1, til den europæiske forordning om kritiske råstoffer (på engelsk: Critical Raw Materials Act)) i det sæt af aktiviteter, der skal underkastes obligatorisk screening i alle medlemsstater. Denne kategori er p.t. ikke eksplicit anført som en følsom sektor under investeringsscreeningsloven og repræsenterer derfor et af de væsentligste områder, som Danmark vil skulle ændre.

Proceduremæssigt er det danske FDI-regime stort set på linje med det, der nu bliver obligatorisk gennem den Nye FDI-Forordning. Danmark har allerede en tofaset undersøgelsesproces, hvor fase 1 skal være afsluttet inden for 45 kalenderdage. Derudover har Erhvervsstyrelsen haft en call-in-beføjelse (knyttet til den frivillige, tværsektorielle anmeldelsesordning) siden 2021, som gør det muligt for Erhvervsstyrelsen at indlede en undersøgelse af ikke-anmeldte transaktioner i op til fem år efter gennemførelsen af investeringen, hvis Erhvervsstyrelsen får formodning om, at den kan udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller offentlige orden.

I den forbindelse er det en bemærkelsesværdig ændring i den Nye FDI-Forordning, at Erhvervsstyrelsen vil skulle anmelde alle udenlandske investeringer, der ligger inden for minimumskravene til EU's samarbejdsmekanisme. I henhold til den nuværende danske praksis underretter Erhvervsstyrelsen kun Bruxelles i nogle specifikke dybdegående undersøgelser. Fremover vil Danmark skulle dele et meget større antal transaktioner via EU's samarbejdsmekanisme.

Forventet dato for vedtagelse

Den Nye FDI-Forordning blev godkendt af De Faste Repræsentanters Komité den 10. februar 2026 og afventer nu formel vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Den 24. februar 2026 vedtog Udvalget om International Handel (INTA) den foreløbige tekst med 34 stemmer for, to imod og tre, der afholdt sig fra at stemme. Europa-Parlamentet vil på et af sine næste plenarmøder stemme om den foreløbige tekst, der blev aftalt på et trepartsmøde. Rådet for den Europæiske Union har allerede informeret Europa-Parlamentet om, at hvis Europa-Parlamentet vedtager denne tekst ved førstebehandlingen, vil Rådet for den Europæiske Union også vedtage den. Når den er formelt vedtaget, hvilket forventes at ske allerede i 2026, vil medlemsstaterne have 18 måneder til at tilpasse deres nationale FDI-regler til den Nye FDI-Forordning. 

Det er værd at bemærke, at der ikke forventes forsinkelser fra Danmarks side. Den oprindelige FDI-forordning fra 2019 trådte i kraft i april 2019, og selvom den ikke forpligtede medlemsstaterne til at vedtage FDI-regimer, var Danmark blandt de første medlemsstater, der rettidigt fulgte forordningens anbefalinger og implementerede en fuldt ud konform investeringsscreeningslov, som trådte i kraft i 2021, længe før mange andre medlemsstater.

 Læs det næsten endelige udkast til EU's Nye FDI-Forordning

Hos WTC advokaterne oplever vi jævnligt, at ugifte par ikke er klar over, hvor lidt arveloven beskytter samlevere, hvis der ikke er taget aktiv stilling og oprettet testamente.

Ægtefæller er automatisk sikret arv

Ægtefæller er direkte beskyttet af arveloven og arver automatisk efter hinanden.

Udgangspunktet er:

• Har afdøde børn, arver ægtefællen 50 %, mens børnene deler den resterende del.
• Har afdøde ingen børn, arver ægtefællen hele boet.
• Ægtefællen er tvangsarving, hvilket betyder, at en del af arven ikke kan fraviges ved testamente.
• Ægtefæller har, hvis betingelserne herfor er opfyldt, mulighed for at sidde i uskiftet bo, så arven til børnene udskydes.

Derudover kan ægtefæller ved testamente og ægtepagt tilpasse arve- og formueforhold, så løsningen passer til familiens og evt. virksomheds behov.

Samlevere arver ikke automatisk

For ugifte samlevere gælder et helt andet udgangspunkt:

• Samlevere har ingen automatisk arveret efter hinanden. Det gælder uanset, hvor længe man har boet sammen – også selvom man har fælles børn eller fælles bolig.
• Uden testamente vil arven gå til afdødes børn eller øvrige slægtninge.

I praksis kan det betyde, at længstlevende samlever står uden arv og i værste fald, må fraflytte det fælles hjem.

Sådan kan samlevere sikre hinanden

Samlevere kan – og bør – tage aktiv stilling.

Det kan blandt andet ske ved:

• Oprettelse af testamente, hvor samlevere indsætter hinanden som arvinger.
• Opfyldelse af betingelserne for udvidet samlevertestamente (fælles bopæl i mindst to år eller fælles barn).

Selv med testamente kan samlevende ikke opnå samme rettigheder som ægtefælle, da de for eksempel ikke har ret til at sidde i uskiftet bo.

Forskelle i arveafgift

Der er også væsentlige afgiftsmæssige forskelle:

• Ægtefæller betaler ingen boafgift.
• Samlevere kan – hvis betingelserne er opfyldt – arve med en boafgift på 15 %. I modsat fald kan afgiften være væsentligt højere, idet man skal betale tillægsafgift.

WTC advokaternes anbefaling

Valget mellem ægteskab og indgåelse af aftaler har ikke kun personlige, men også betydelige juridiske og økonomiske konsekvenser.

Hos WTC advokaterne anbefaler vi, at:

• Ugifte par får udarbejdet et testamente.
• Arveforhold løbende tilpasses familiens situation.
• At man søger rådgivning i god tid – ikke først når skaden er sket.

En klar og gennemtænkt arveretlig løsning skaber tryghed for både familie og virksomhed.

Kontakt WTC advokaterne

Er du gift eller samlevende og i tvivl om, hvordan I er stillet ved dødsfald? Kontakt WTC advokaterne for rådgivning om testamente, samlevertestamente og arveregler.

Hos WTC advokaterne er vi specialiserede i at oprette af testamenter. Kontakt os i dag for at få den hjælp, du har brug for.

Baggrund

Den 23. oktober 2024 vedtog EU forordning 2024/2809 (“Listing Act”), der bl.a. ændrer MAR artikel 17, stk. 1, således at intern viden om midlertidige skridt i langstrakte processer først skal offentliggøres, når den endelige hændelse eller omstændighed er indtrådt – og ikke allerede når den interne viden opstår. Denne ændring er hensigtsmæssig, da den fjerner nødvendigheden af at skulle oprette udsættelsesnotat samt tvivlen om, hvorvidt der er en legitim adgang til at udsætte offentliggørelsen af den interne viden. Forslaget har dog også skabt tvivl blandt udstedere, da det ikke nødvendigvis er klart, hvornår en langstrakt proces skal anses for afsluttet. Europa-Kommissionen blev bemyndiget til at vedtage en delegeret forordning med en ikke-udtømmende liste over (i) de endelige begivenheder eller omstændigheder i langstrakte processer, der skal offentliggøres, og hvornår offentliggørelse skal ske, samt (ii) situationer, hvor intern viden, som ønskes udsat, er i modstrid med udsteders seneste offentliggjorte meddelelse eller kommunikation.

Den delegerede forordning er nu vedtaget og fastsætter disse regler. Vi har fulgt processen tæt og har blandt andet afgivet høringssvar til Europa-Kommissionens første udkast til den delegerede forordning. Den delegerede forordning er - med undtagelse af visse præciseringer og stilistiske ændringer - enslydende med ESMAs endelige udkast, som vi tidligere har kommenteret

Offentliggørelse i langstrakte processer

Med Listing Act skal intern viden om langstrakte processer først offentliggøres, når den endelige hændelse eller omstændighed er indtrådt. En langstrakt proces defineres som en proces, der består af en række handlinger, skridt eller beslutninger, der strækker sig over tid, og som helt eller delvist skal udføres af udstederen for at opnå et tilsigtet mål eller resultat.

Forordningen indeholder en ikke-udtømmende liste over endelige begivenheder i langstrakte processer med angivelse af, hvornår offentliggørelse skal ske i sådanne processer. 

Listen omfatter blandt andet:

• Væsentlige aftaler (herunder erhvervelse eller afhændelse af væsentlige aktiver eller datterselskaber): Offentliggørelse skal ske hurtigst muligt efter underskrivelse af en bindende aftale eller anden handling med bindende virkning for udsteder. Det betyder for aftaler, som skal godkendes af generalforsamlingen, at offentliggørelse skal ske, når beslutning om at fremlægge aftalen for generalforsamlingen træffes. Ved opsigelse af væsentlige aftaler skal offentliggørelse ske så snart ledelsen har besluttet at opsige aftalen. Det vil i praksis for danske udstedere betyde en beslutning truffet af direktionen og for visse typer af aftaler bestyrelsen.
• Kapitalforhøjelser: Offentliggørelse skal ske hurtigst muligt efter den endelige beslutning. Det vil i praksis ofte være bestyrelsens beslutning om at udstede nye aktier, da bestyrelsen ofte vil udnytte en bemyndigelse til at udstede nye aktier. Forordningen beskriver ikke specifikt scenariet, hvor en kapitalforhøjelse skal vedtages på en generalforsamling, men i tråd med forordningen må det formodes, at det vil være det tidspunkt, hvor bestyrelsen beslutter at fremsætte forslag om at vedtage en kapitalforhøjelse. I praksis vil det ofte være ved indkaldelsen af generalforsamlingen.
• Udbytte: Offentliggørelse skal ske hurtigst muligt efter bestyrelsens beslutning om at fremlægge forslag om udbyttebetaling for generalforsamlingen. Beslutninger om at ændre udsteders udbyttepolitik skal også offentliggøres.
• Finansielle rapporter og guidance: Offentliggørelse skal ske hurtigst muligt efter bestyrelsens godkendelse af udsteders guidance eller finansielle rapport. Det betyder - ligesom i dag - at ny guidance eller ændringer til guidance, som udgør intern viden, skal offentliggøres straks og i en særskilt meddelelse.
• Retssager og administrative sager: Offentliggørelse skal ske hurtigst muligt efter, at udsteder formelt er underrettet om den endelige afgørelse. Det betyder f.eks. for administrative sager, hvor der løbende har været korrespondance omkring myndighedens afgørelse, at offentliggørelse først skal ske, når myndigheden har truffet en formel afgørelse og underrettet udsteder herom.

Listen er ikke-udtømmende, hvilket betyder, at andre processer end dem listen nævner også kan være langstrakte processer, hvis de opfylder definitionen. I sådanne tilfælde skal udsteder selv identificere den endelige begivenhed og tidspunktet for offentliggørelse. Udstedere skal på anmodning fra den kompetente myndighed (Finanstilsynet) kunne begrunde deres identifikation af de endelige begivenheder og offentliggørelsestidspunktet.

Det er vigtigt at bemærke, at pligten til at oprette en insiderliste når der opstår intern viden, pligten til at holde den interne viden fortrolig samt handelsforbuddet stadig gælder, uanset at oplysningspligten endnu ikke er indtrådt.

Udsættelse af offentliggørelse – hvornår er det vildledende?

Listing Act har også medført en ændring af betingelserne for at kunne udsætte offentliggørelse af intern viden. Betingelserne er de velkendte: at offentliggørelse vil skade udsteders legitime interesse, og at udsteder er i stand til at sikre fortrolighed om den interne viden. 

Derudover er det tidligere vildledningsforbud ændret til, at den interne viden ikke er i modstrid med information, som udsteder tidligere har offentliggjort om samme emne. Den delegerede forordning indeholder en ikke-udtømmende liste over situationer, hvor intern viden vil være i modstrid med tidligere kommunikation fra udstederen. Listen omfatter bl.a. situationer, hvor intern viden vedrører:

• Væsentlige ændringer til "forecasts", finansielle resultater eller forretningsmål som tidligere offentliggjort (f.eks. profit warnings eller - i en dansk kontekst - ændringer til tidligere offentliggjorte finansielle forventninger (guidance)).
• Udsteders finansielle situation, hvor væsentlig anderledes information om udsteders finansielle forhold tidligere er offentliggjort (f.eks. behov for kapitalforhøjelse).
• Væsentlige ændringer til væsentlige forhold i en aftale eller transaktion som tidligere er offentliggjort (f.eks. ophør af kommercielt partnerskab).

Selvom behovet for at udsætte offentliggørelse af intern viden fremadrettet vil være yderligere begrænset, henset til at oplysningspligten først indtræder senere i langstrakte processer, vil det i nogle tilfælde fortsat være relevant at udsætte offentliggørelsen. ESMA har sendt retningslinjerne herfor i høring og afventer høringssvar, inden de endelige retningslinjer offentliggøres. ESMA angiver i den forbindelse som eksempel på udsættelse af offentliggørelse, at udsteder kan have behov for at indsamle yderligere oplysninger, før en fyldestgørende offentliggørelse kan ske.

Ikrafttræden

Den delegerede forordning træder i kraft den 5. juni 2026 og dermed samtidigt med ændringerne til MAR artikel 17. Retsakten er angivet som endelig, og idet Rådet og EU-Parlamentets indsigelsesret efter TEUF og MAR sjældent anvendes, forventer vi ikke yderligere ændringer til den delegerede forordning.

Vores anbefalinger

Lidt firkantet sagt minder den nye retstilstand i vidt omfang minder om reglerne forud for ikrafttræden af MAR, hvor intern viden først skulle offentliggøres, når et forhold faktisk var indtrådt (den såkaldte "realitetsgrundsætning"), idet behovet for at udsætte offentliggørelse af intern viden væsentligt indskrænkes. Vi anbefaler derfor, at udstedere opdaterer deres interne retningslinjer for håndtering af intern viden forud for ikrafttrædelsen den 5. juni 2026.

Retningslinjerne bør afspejle de nye regler for, hvornår offentliggørelsespligten indtræder i langstrakte processer, samt de præciserede betingelser for, hvornår udsættelse af offentliggørelse af den interne viden ikke er i strid med information, som udsteder tidligere har offentliggjort om samme emne. Retningslinjerne bør endvidere forholde sig til kravet om, at  udstederne forventes at kunne retfærdiggøre deres identifikation af de endelige begivenheder i en langstrakt proces og tidspunktet for, hvornår offentliggørelsespligten er indtrådt.

Vi er altid klar til at vejlede og rådgive, hvis I har spørgsmål til de nye regler, eller hvis I ønsker bistand til opdatering af jeres interne retningslinjer. 

Værktøjets relevans i Danmark

Den 26. februar 2026 sendte Beskæftigelsesministeriet et lovforslag om ændring af ligelønsloven i høring. Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af princippet om lige løn for mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. 

Den nuværende implementeringsfrist er den 7. juni 2026, men med det fremsatte lovforslag lægges der imidlertid op til ikrafttræden den 1. januar 2027, hvilket blandt andet begrundes med hensynet til virksomhedernes behov for at indrette sig på de nye krav. 

I den forbindelse bliver fastsættelse af kriterier for løn et centralt element. Kravet om kønsneutralitet indebærer, at alle jobs skal vurderes efter ensartede, objektive kriterier, således at arbejde af samme værdi aflønnes ens uafhængigt af køn. 

Løngennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 2, indeholder en pligt for medlemsstaterne til at stille analytiske værktøjer til rådighed for arbejdsgivere for at støtte og vejlede i arbejdet med lønstrukturer. 

Europa-Kommissionens vejledning kan derfor ses som inspiration til medlemsstaterne til at udvikle deres egne værktøjer. 

Den praktiske anvendelse af EU-kommissionens toolkit

Et af kerneforpligtelserne i løngennemsigtighedsdirektivet er, at arbejdsgiverne skal anvende lønstrukturer, som sikrer lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Det er nødvendigt for overholdelse af forpligtelserne i direktivet og den kommende lovgivning, at arbejdsgiverne fastsætter en job- og lønstruktur, som er baseret på objektive, kønsneutrale kriterier.

Europa-Kommissionens og EIGE’s guidelines, som blev offentliggjort den 26. marts 2026, har til formål at understøtte virksomhedernes arbejde med netop disse krav. Disse guidelines fastlægger ikke nye retlige forpligtelser, men fungerer som en praktisk manual, der kan hjælpe virksomheder med at sikre, at deres lønstrukturer er objektive, gennemsigtige og fri for kønsbias.

EU’s guidelines indeholder 9 forskellige værktøjer, som virksomheder kan anvende afhængigt af deres størrelse og organisatoriske kompleksitet. Værktøjerne er udformet, så de kan anvendes direkte i praksis og understøtter en systematisk sammenligning af job, anvendelse af objektive kriterier samt dokumentation af lønvurderinger.

Det er særligt tool 3-5, som bidrager med relevant inspiration til at etablere kønsneutrale og objektive metoder til jobevaluering og lønstrukturer.

Tool 3 - Virksomheder med under 10 ansatte

For virksomheder med færre end 10 ansatte anbefales en forenklet metode også benævnt ”tool 3”. Metoden er udviklet til virksomheder, hvor der ofte ikke findes jobbeskrivelser eller faste lønstrukturer. Metoden giver et praktisk grundlag for at sammenligne jobs og etablere en enkelt lønstruktur. Samtidig kan den anvendes som dokumentation for, at lønfastsættelsen er baseret på objektive og kønsneutrale kriterier, og dermed reducere risikoen for ubevidste skævheder. Metoden vurderes ud fra fire hovedfaktorer, herunder færdigheder, ansvar, indsats og arbejdsvilkår som alle scores fra 0-5. Jobkategorierne kan herefter inddeles med udgangspunkt i den endelige scorer. Metoden kræver minimal administration og kan gennemføres af virksomhedsejeren selv.

Tool 4 - Virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte

For små og mellemstore virksomheder med mellem 10 og 250 ansatte anbefales en mere struktureret tilgang gennem metoden ”pair comparison” benævnt under ”tool 4”. Her sammenlignes alle stillinger systematisk med hinanden ud fra de samme kriterier, hvilket resulterer i en rangorden, der afspejler de pågældende stillingers værdi i forhold til hinanden. For hver sammenligning gives ét point til det job, der vurderes mest værdifuldt. Lønstrukturer kan herefter fastsættes på baggrund af de samlede antal point. Metoden er velegnet til organisationer med et begrænset antal jobfunktioner, men forudsætter, at vurderingerne dokumenteres og foretages på et objektivt grundlag for at sikre konsistens og modvirke bias.

Tool 5 - Virksomheder med over 250 ansatte

For større virksomheder og organisationer med mere komplekse jobstrukturer anbefales en analytisk metode ”Tool 5” baseret på den såkaldte point-factor model. Denne tilgang indebærer, at jobs vurderes ud fra en række detaljerede kriterier og underkriterier, som vægtes og tildeles point, hvilket giver en samlet score for hvert job. Metoden gør det muligt at analysere komplekse jobstrukturer og sikre en ensartet og dokumenterbar vurdering af stillingernes værdi. Den er samtidig den metode, der i højeste grad understøtter kravene til dokumentation og transparens.

Littler bemærker

Mange virksomheder anvender allerede såkaldte jobfamilier eller anden type inddeling af medarbejdere, det er dog ikke sikkert, at virksomhedernes eksisterende lønstrukturer lever op til kravene i løngennemsigtighedsdirektivet.

Både store og små virksomheder bør evaluere deres eksisterende lønstrukturer i lyset direktivet, der forventes implementeret i dansk ret pr. 1. januar 2027. 

Europa-Kommissionen og EIGE’s værktøjskasse kan være et godt udgangspunkt for virksomheder til at komme i gang med at arbejde med løn- og jobstrukturer i lyset af forpligtelserne i løngennemsigtighedsdirektivet.

Omfanget af vejledningen understreger dog også, at arbejdet med lønstrukturer er komplekst, og det anbefales derfor, at virksomheder søger juridisk rådgivning i forbindelse hermed. 

Disclaimer: Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.

IP er mere end patenter og varemærker

De fleste virksomheder tænker på IP som patenter og varemærker, og konkluderer hurtigt, at det ikke er relevant for dem. Men IP dækker meget mere end det. Dit domænenavn, din software, dit produktdesign, dit markedsføringsmateriale, de processer og metoder, der adskiller din forretning fra konkurrenternes. Alt det er potentielle immaterielle aktiver, og potentiel værdi i en investors øjne.

Det, du ejer — og det, du tror du ejer

Det er her, det bliver kompliceret. Ophavsret tilhører som udgangspunkt den, der har skabt værket og ikke nødvendigvis den, der har betalt for det. Har du fået en freelancer til at designe dit logo eller udvikle din hjemmeside? Så ejer freelanceren måske stadig rettighederne, medmindre andet er aftalt skriftligt. Det samme gælder software, udviklet af eksterne leverandører, og indhold produceret af konsulenter.

En investor, der opdager den slags uklarheder, vil enten forhandle prisen ned eller gå fra bordet.

IP-kortlægning er ikke kun for dem, der søger investering

Selv hvis du ikke har planer om at hente investorer, giver en kortlægning af din virksomheds IP-aktiver et værdifuldt overblik. Hvad ejer du? Hvad bør registreres? Og hvad bør sikres med de rette aftaler? Det er spørgsmål, der er billigere at besvare i dag end efter en tvist.

Ifølge EPO og EUIPO har virksomheder med registrerede IP-rettigheder i gennemsnit 29 % højere omsætning pr. medarbejder. Det er ikke tilfældigt.

Tag det første skridt

Har du spørgsmål til beskyttelse af din virksomheds rettigheder, sidder vi altid klar til en uforpligtende drøftelse af din konkrete case.

Hvis du står i en konkret sag om bortvisning, er det afgørende at kende reglerne – særligt hvornår en bortvisning har virkning. En “bortvisning” er ensbetydende med, at ansættelsesforholdet ophører øjeblikkeligt og uden opsigelsesvarsel. Forudsætningen for, at det kan ske, er, at lønmodtageren har udvist grov misligholdelse. Typeeksempler på grov misligholdelse: 

• Uberettiget udeblivelse fra arbejdet
• Økonomisk uredelighed
• Grove former for illoyalitet over for arbejdspladsen

Bortvisning og løn: Ingen opsigelsesperiode

Når en kontrakt ophæves, er der ingen opsigelsesperiode. Det betyder for en lønmodtager, at der afregnes løn og feriegodtgørelse frem til bortvisningen. I tidsrummet efter bortvisningen er der ingen opsigelsesperiode og derfor ingen løn.

Bortvisningen er derfor meget alvorlig for lønmodtageren. Det forstærkes af det forhold, at en bortvisning normalt udløser karantæne for selvforskyldt ledighed fra arbejdsløshedskassen.

Andre økonomiske konsekvenser ved bortvisning

Hvis bortvisningen er berettiget, vil lønmodtageren kunne imødese krav om erstatning, hvis den grove misligholdelse har påført arbejdsgiveren et tab. Det ligger dog fast, at arbejdsgivere må kunne føre bevis for dels, at der er lidt et tab, og dels føre bevis for størrelsen af tabet.

Hvis den grove misligholdelse består i uberettiget udeblivelse fra arbejdet, kan arbejdsgiveren efter funktionærlovens § 4 kræve betaling af en mindsteerstatning svarende til en halv måneds løn.

Hvornår kan en arbejdsgiver bortvise? (krav om hurtig reaktion)

Netop fordi bortvisning forudsætter, at der foreligger grov misligholdelse fra lønmodtagerens side, gælder den almindelige uskrevne regel om, at misligholdelse skal påberåbes uden “ugrundet” ophold. Arbejdsgiver kan og bør undersøge sagen grundigt, inden der tages stilling til, om et forhold er så groft, at der skal reageres ved en bortvisning. Men lønmodtageren skal ikke i længere tid afvente en reaktion, og hvis bortvisningen ikke finder sted umiddelbart efter, at arbejdsgiver har undersøgt grundlaget, fortaber arbejdsgiveren adgangen til at bortvise.

I de tilfælde må arbejdsgiver nøjes med at gøre det klart for lønmodtageren, at der vil blive reageret med bortvisning, hvis et forhold gentager sig. Alternativt vil arbejdsgiveren kunne vælge at opsige lønmodtageren med sædvanligt varsel.

Tilbagevirkende kraft ved bortvisning – hvad siger reglerne?

Det ses oftere og oftere, at arbejdsgiver bortviser og ensidigt lader bortvisningen have virkning fra et tidligere tidspunkt end tidspunktet, hvor lønmodtageren modtager orienteringen om bortvisningen. I sådanne sager undlader arbejdsgiveren normalt at udbetale løn frem til bortvisningsdagen eller rejser krav om, at allerede udbetalt løn skal tilbagebetales.

I en nyere dom fra 2024 har Højesteret imidlertid slået fast, at ansættelsesforhold, der ophæves ved en bortvisning, ophører på datoen for bortvisningen (ophævelsen). I den pågældende sag havde en kommunal arbejdsgiver indkaldt en ansat til tjenstlig samtale efter en episode med en kollega. Mens sagen blev undersøgt, var lønmodtageren fritaget fra tjeneste. Efter få dage fremsendte kommunen et høringsbrev om en påtænkt bortvisning og standsede udbetalingen af løn. Selve afgørelsen om bortvisning blev fremsendt nogle dage senere.

Konsekvensen af Højesterets dom var, at der også i tidsrummet mellem høringsbrevet og selve bortvisningen skulle betales løn. Lønforpligtelsen ophører dermed, når der bortvises. Den ophører ikke, før der er bortvist.

Bortvisning for tidligere forhold – hvad gælder?

En arbejdsgiver, der reagerer med en bortvisning straks efter at være blevet bekendt med, at en lønmodtager har misligholdt sit ansættelsesforhold groft, vil ofte have et ønske om, at lønmodtageren ikke skal have sin løn for det tidsrum, der ligger efter misligholdelsen, men før reaktionen i form af bortvisning.

Og hvis misligholdelsen består i længerevarende illoyalitet, kan arbejdsgiveren finde, at det er stødende, at der skal betales løn i tidsrummet, der ligger forud for det tidspunkt, hvor illoyaliteten blev opdaget. Det ændrer imidlertid ikke ved de regler, der gælder.

Bortvisningen har virkning fra det tidspunkt, hvor der bortvises. Hvis der skal rejses krav om træk i lønnen eller ligefrem krav om tilbagebetaling af løn, må arbejdsgiver kunne dokumentere, at der er lidt et tab, eller at lønmodtageren er udeblevet med urette (f.eks. ved en svigagtig sygemelding).

Det korte svar er derfor, at arbejdsgiver ikke kan foretage en bortvisning med “tilbagevirkende kraft”.

Uberettiget bortvisning – hvad kan lønmodtager gøre?

Hvis en bortvisning er uberettiget, har lønmodtageren krav på erstatning svarende til løn i opsigelsesperioden, og der kan blive tale om krav om godtgørelse i anledning af, at ansættelsesforholdet er blevet afbrudt på et usagligt grundlag.

Det er helt naturligt, at den bortviste lønmodtager reagerer gennem advokat eller gennem sin faglige organisation.

Derfor bør en virksomhed aldrig foretage en bortvisning uden at have undersøgt sagen grundigt og konsulteret virksomhedens advokat. I alle tilfælde er det væsentligt, at bortvisningen håndteres korrekt, og at den ikke foretages overilet med henvisning til hjemmelavede procedurer, der ikke kan holde for en retslig efterprøvelse.

Kontakt ØENS Advokatfirma i København ved spørgsmål om bortvisning og ansættelsesret

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi om bortvisning, opsigelse og øvrige ansættelsesretlige problemstillinger – både for virksomheder og lønmodtagere. Vi hjælper blandt andet med at:

• vurdere om en bortvisning er berettiget
• sikre korrekt håndtering efter funktionærloven og ansættelsesretten
• skabe klarhed over risici og næste skridt

Hvad er et § 14-forbud?

Planlovens § 14 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at nedlægge "forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan".

Formuleringen "hindres ved en lokalplan" indebærer, at et § 14‑forbud kun (lovligt) kan rettes mod forhold, som en lokalplan faktisk vil kunne forhindre. Det betyder blandt andet, at der ikke kan nedlægges § 14‑forbud over for gennemførelse af et byggeri, som allerede har opnået en gyldig byggetilladelse, idet byggetilladelser meddeles med hjemmel i byggeloven, og lokalplaner ikke kan tilsidesætte anden lovgivning. Tilsvarende kan der ikke nedlægges § 14-forbud mod allerede lovligt etablerede forhold, da sådanne ikke kan forbydes i en lokalplan.

Hvis en kommune har givet et såkaldt 'bindende forhåndstilsagn', kan et sådant tilsagn - alt afhængig af dens indhold - hindre kommunen i efterfølgende at nedlægge et § 14-forbud.

Retsvirkninger, begrænsninger og betingelser 

Forbud efter planlovens § 14 kan højst opretholdes i ét år. Inden for denne periode skal kommunen vedtage et forslag til en ny lokalplan, der hindrer det pågældende forhold. Sker dette ikke, bortfalder forbuddet, og ejendomsejeren er berettiget til at genoptage projektet. I praksis har et § 14-forbud derfor kun selvstændig retsvirkning frem til offentliggørelsen af et lokalplanforslag, hvorefter den planlagte anvendelse vil være hindret i medfør af planlovens § 17.

Et § 14‑forbud udgør i sig selv erstatningsfri regulering på linje med anden planlægning. Kommunens anvendelse af bestemmelsen er imidlertid underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder krav om partshøring, saglighed og proportionalitet. Kommunen kan således ifalde et erstatningsansvar, hvis forbuddet nedlægges under omstændigheder, hvor kommunen handler i modstrid med egne forudgående dispositioner eller tilkendegivelser og dermed har skabt en berettiget forventning hos ejendomsejeren om projektets gennemførelse.

Retspraksis viser eksempelvis, at kommunen kan ifalde erstatningsansvar, hvis den har solgt en ejendom på bestemte udbudsbetingelser om anvendelsesmuligheder og efterfølgende ændrer planlægningen, eller hvis kommunen har afgivet et bindende forhåndstilsagn om en bestemt anvendelse, som senere søges hindret efter planlovens § 14.

Derudover stiller Planklagenævnet i praksis krav til kommunens sagsbehandlingstid. Har kommunen haft kendskab til et projekt i længere tid uden at reagere, og beror forsinkelsen på kommunens egne forhold, kan passivitet medføre, at forbuddets etårige gyldighedsperiode forkortes, eller at forbuddet helt bortfalder som ugyldigt.

Hvad skal du være opmærksom på?

Planlovens § 14 er et redskab, som kommunen i praksis kan bringe i spil med kort varsel og med vidtrækkende konsekvenser for igangværende projekter. Alle aktører inden for udvikling og investering i ejendomsprojekter bør derfor have denne risiko for øje, og risikoen bør indgå som et selvstændigt element i overvejelserne både forud for og under et ejendomsprojekt.

For det første bør due diligence af plangrundlaget ikke begrænses til en gennemgang af den gældende lokalplan og kommuneplan. Ved projekter, der forudsætter en ændret anvendelse af en ejendom, bør risikoen for politisk indgriben indgå i den indledende vurdering. Ved ejendomstransaktioner, hvor den planlagte anvendelse forudsætter en omdannelse, kan det samtidig være hensigtsmæssigt at adressere risikoen for et eventuelt § 14-forbud i transaktionsaftalerne, herunder ved betingelser, garantier eller regulering af risikoens fordeling mellem køber og sælger.

For det andet bør al dialog og korrespondance med kommunen dokumenteres. Forhåndsdialog, tilkendegivelser fra kommunale sagsbehandlere og sagsbehandlingens forløb kan få afgørende betydning, hvis et § 14-forbud senere skal anfægtes. Både myndighedspassivitet og berettigede forventninger kan føre til, at et forbud tilsidesættes, forudsat at ejendomsejeren kan dokumentere kommunens adfærd.

Investorer bør være opmærksomme på, at en gyldig byggetilladelse som udgangspunkt afskærer kommunen fra at nedlægge § 14-forbud. Man bør derfor indhente byggetilladelsen så tidligt i processen som muligt. Navnlig i projekter med risiko for politisk modstand, bør byggetilladelsen sikres, inden projektet offentliggøres og når at tiltrække opmærksomhed. Omvendt kan en tidlig dialog med kommunen reducere risikoen for overraskelser, om end en forhåndsdialog ikke udgør et bindende tilsagn. Endeligt bør investorer overveje, om der foreligger realistiske alternative anvendelser, hvis det oprindelige projekt bremses.

Vores rådgivning

Hvis du har spørgsmål om kommuners mulighed for at meddele § 14-forbud, eller har behov for rådgivning og sparring om vurdering af risici ved et konkret udviklingsprojekt, er du velkommen til at kontakte os. Vi har stor erfaring med at bistå med håndtering af udviklingsprojekter, herunder vurdering og håndtering af risici og § 14-forbud.