Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør

Virksomhed blev ansvarlig for arbejdsskade efter Arbejdstilsynets krav

En virksomhed blev dømt ansvarlig for en medarbejders arbejdsskade, selvom øvelsen, der førte til skaden, var gennemført efter påtale fra Arbejdstilsynet. Højesteret fastslog, at virksomheden ikke havde levet op til sin pligt til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Sagen understreger, at virksomheder altid har ansvaret for sikkerheden – også når aktiviteter sker efter myndighedskrav.

Udgivet af

En konstruktionschef deltog i en øvelse i en livbåd, som skulle falde 45 meter, før den ramte vandet. Han blev sygemeldt med nakkesmerter, og ulykken blev anerkendt som en arbejdsskade. Virksomheden lavede kun øvelsen, fordi Arbejdstilsynet havde påtalt, at den ikke havde sejlet med bådene siden 2010. Alligevel krævede medarbejderen erstatning på ca. tre millioner kr. fra virksomheden.


Højesteret fastslog, at virksomheden efter arbejdsmiljøloven skal planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden havde også en pligt til at finde og mindske sikkerhedsmæssige risici så meget, som det er rimeligt og praktisk muligt. Hvis virksomheden havde tilsidesat den pligt, kunne den blive dømt erstatningsansvarlig for skaderne.


Højesteret vurderede, at øvelsen indebar en fare for, at personer kunne komme til skade, og at den ikke var nødvendig for at teste bådene. Det var heller ikke nødvendigt, at medarbejderen sad der, hvor han gjorde. Han kunne have siddet et andet sted i bådene, som havde været mere sikkert. Virksomheden havde derfor ikke gjort nok for at mindske risikoen for ulykker og blev derfor ansvarlig for medarbejderens skade.


Opgørelsen af erstatningsbeløbet behandles af byretten. Vi følger sagen tæt.


IUNO mener

Sagen viser, at virksomheder altid skal sikre, at arbejdet planlægges og udføres på en sund go sikker måde. Det gælder både i den daglige drift, og når virksomheder laver særlige aktiviteter – fx øvelser eller træning af medarbejdere – der skal forebygge arbejdsmiljøproblemer eller opfylde myndighedskrav.


IUNO anbefaler, at virksomheder nøje overvejer, om aktiviteter, der kan udgøre en risiko for arbejdsmiljøet, er nødvendige, og planlægger dem, så risikoen bliver så lille som muligt. Hvilke krav, der gælder i den konkrete situation, afhænger blandt andet af, hvor farlig aktiviteten er, hvor stor risikoen for skade er, og om der er muligheder for at undgå skader.

Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Denne artikel er udgivet efter aftale med IUNO. Den er oprindeligt udgivet her.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
Arbejdsgivers manglende tidsregistrering blev afgørende i løntvist
01/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
Højesteret: Gorrissen Federspiel frifundet for erstatningsansvar
17/09/2026
Forsikringsret og erstatningsret
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
18/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
Lærling tilkendt 97.000 kr. i godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuld håndtering af seksuel chikane
21/09/2026
Ansættelsesret og arbejdsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted