Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Tilsynsmyndighederne afviser klage over Googles standardindstillinger

Kromann Reumert
04/12/2019
Tilsynsmyndighederne afviser klage over Googles standardindstillinger
Kromann Reumert logo
Datatilsynet har afvist at behandle en borgers klage mod Google med begrundelsen om, at behandlingen kræver for mange ressourcer. Sagen angik, om Googles måde at indsamle samtykke til behandling af personoplysninger er i strid med databeskyttelsesforordningen, eller om brugerne nemt selv kan forhindre at give uønsket samtykke. Bliv klogere på sagen i denne nyhed.

En borger var utilfreds med måden, hvorpå Google indsamlede samtykke til behandling af personoplysninger, idet samtykkeerklæringen var udfyldt på forhånd med flueben ved en række indstillinger i Googles tjenester. De pågældende standardindstillinger indebar blandt andet, at brugeren automatisk samtykkede til, at Google måtte anvende historik på søgemaskinen til at tilbyde mere relevante resultater og anbefalinger og til at vise visse personlige reklamer til brugeren.

Efter borgerens opfattelse var der tale om en overtrædelse af databeskyttelsesforordningens artikel 25, stk. 2. Bestemmelsen forpligter den dataansvarlige til at opbygge standardindstillinger således, at der ikke bliver indsamlet flere personoplysninger end dem, der er nødvendige til at opfylde formålet med behandlingen.

Datatilsynet har endnu ikke afsagt en afgørelse vedrørende overtrædelse af databeskyttelsesforordningens artikel 25. I Datatilsynets vejledning vedrørende databeskyttelse gennem design og standardindstillinger fremgår det dog, at bestemmelsen indebærer et princip om databeskyttelse gennem standardindstillinger, hvorefter den dataansvarlige skal sikre, at "de indstillingsmuligheder, som systemer indeholder, som standard indstilles på en måde, der understøtter forordningens krav i artikel 25, stk. 2 om bl.a. formålsspecifik behandling af personoplysninger". Det betyder, at konfigurérbare muligheder i standardindstillingerne, der vedrører indsamling af personoplysninger, skal indstilles til det minimalt nødvendige for behandlingen.

Læs vejledningen fra Datatilsynet

Tilsynsmyndigheden begrundede afvisningen med ressourcehensyn, samt at det ville være uforholdsmæssigt at forfølge klagen, da brugeren selv kunne fjerne fluebenet. Afvisningen af klagen skyldes muligvis også, at Datatilsynet har vurderet, at de af Google forhåndsafkrydsede felter var udtryk for en standardindstilling, der var i overensstemmelse med princippet om formålsspecifik behandling, og altså var indstillet til det minimalt nødvendige for behandlingen.

Det svenske datatilsyn, Datainspektionen, har afvist at behandle en lignende klage mod Google om standardindstillinger, der gav samtykke til, at Google kunne bruge lokationsdata fra svenske borgere med Android-telefoner. Myndighedens begrundelse adskilte sig dog fra den danske begrundelse, idet Datainspektionen i stedet har oplyst, at man vil over-lade behandlingen af klagen til det irske datatilsyn, da Googles europæiske hovedkvarter ligger i Irland.

Læs Datainspektionens pressemeddelse


Kromann Reumerts bemærkninger


En ny afgørelse fra EU-Domstolen tyder på, at klageren snarere bør have påberåbt sig forordningens artikel 4 om kravene til et gyldigt samtykke. Den 1. oktober 2019 traf EU-Domstolen en præjudiciel afgørelse, hvori det blev fastslået, at et forudafkrydset felt ikke udgør et gyldigt samtykke til internetsiders brug af cookies. Et gyldigt indhentet samtykke forudsætter nemlig en aktiv handling fra brugerens side.

Læs vores tidligere nyhed om brug af cookies på internetsider

På baggrund heraf må det forventes, at Datatilsynet ikke fremover kan begrunde en afvisning med, at brugeren selv kan fjerne fluebenet.

 

 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Kromann Reumert logo
København
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
70 12 12 11
mail@kromannreumert.com
Aarhus
Rådhuspladsen 3
8000 Aarhus C
London
65 St. Paul's Churchyard
London EC4M 8AB
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Kræftens Bekæmpelse idømt bøde i GDPR-sag
Kræftens Bekæmpelse idømt bøde i GDPR-sag
11/10/2024
Persondata
EDPB har vedtaget en vejledning om interesseafvejningsreglen
EDPB har vedtaget en vejledning om interesseafvejningsreglen
21/10/2024
Persondata
Ret til indsigt i oplysninger på utilsigtet modtager
Ret til indsigt i oplysninger på utilsigtet modtager
11/11/2024
Persondata
Meta giver brugerne flere valgmuligheder
Meta giver brugerne flere valgmuligheder
18/11/2024
Persondata
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
19/11/2024
Persondata, Compliance
Datatilsynet anmelder Lyngby-Taarbæk Kommune til politiet
Datatilsynet anmelder Lyngby-Taarbæk Kommune til politiet
29/11/2024
Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted