Territorial afgrænsning af ‘retten til at blive glemt’

EU-Domstolen fastlægger i en ny præjudiciel afgørelse en territorial afgrænsning af retten til at blive glemt. Afgørelsen fastslår, at Google alene er forpligtet til at fjerne links på de udgaver af deres søgemaskiner, der svarer på søgninger foretaget i EU's medlemsstater, og dermed ikke alle udgaver af Googles søgemaskiner på verdensplan.

Med retten til at blive glemt giver EU-retten adgang til, at man kan få fjernet links til informationer om sig selv, såfremt de ikke længere synes at være aktuelle eller nødvendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet af den dataansvarlige eller på anden vis behandlet, og hensynet til informationsfriheden ikke overstiger hensynet til den registreredes privatliv. Den ret blev fastlagt i den efterhånden velkendte Google Spain afgørelse fra 2014. Spørgsmålet i nærværende sag var imidlertid, om retten gælder alle links på verdensplan, eller alene links, der fremkommer på domæner inden for EU.


Kort om sagen

Netop det spørgsmål var den franske tilsynsmyndighed Commission Nationale de l'Informatique et des Libertés ("CNIL") og Google uenige om, da CNIL den 21. maj 2015 udstedte et pålæg til Google om, at Google i en konkret sag skulle iagttage den registreredes ret til at blive glemt på alle Googles domæneendelser, dvs. på verdensplan. Google nægtede at efterkomme dette pålæg, da Google alene fandt sig forpligtet til at fjerne links, der fremkommer på domæner inden for EU.

Google forslog som alternativ til en global fjernelse af links at implementere en 'geoblocking'. Ved den løsning kan en IP-adresse, der antages at være lokaliseret inden for EU, ikke tilgå de pågældende links, uanset hvilken udgave af søgemaskine der anvendes. Den fremgangsmåde fandt CNIL imidlertid utilstrækkelig. Google blev herefter pålagt en bøde på 100.000 euro for ikke at have efterlevet pålægget inden for den af CNIL fastsatte frist.

Google nedlagde efterfølgende påstand om annullering af bøden over for Frankrigs øverste domstol inden for forvaltningsretlige sager.

Den franske domstol anerkendte problematikken om, at alle Googles domæneendelser og derved alle Googles udgaver af søgemaskiner kunne tilgås fra fransk område, men var i tvivl om de folkeretlige jurisdiktionsmæssige aspekter i sagen. Derfor valgte den franske domstol at udsætte sagen og forelægge EU-Domstolen en række spørgsmål om, hvilket territorialt omfang retten til at blive glemt har. Den franske domstol ønskede EU-Domstolens stillingtagen til, hvorvidt en udbyder af en søgemaskine ved efterlevelse af en anmodning om retten til at blive glemt forpligtes til at fjerne links fra:

1. alle udgaver af søgemaskinen, dvs. på verdensplan


2. alene de udgaver, der svarer på søgninger foretaget inden for EU's medlemsstater


3. udelukkende fra den udgave, der svarer på søgninger foretaget i den medlemsstat, hvor anmodningen om retten til at blive glemt blev indgivet.

EU-Domstolens dom

Indledningsvist foretog EU-Domstolen en undersøgelse af sagens spørgsmål med hensyn til både persondatadirektivet ("direktivet") og databeskyttelsesforordningen ("GDPR") henset til, at direktivet siden sagens anlæggelse er blevet ophævet og afløst af GDPR.

EU-Domstolen konstaterede først og fremmest, at formålet med henholdsvis direktivet og GDPR er at sikre et højt niveau af beskyttelse af personoplysninger i hele Unionen. Herefter blev det dog bemærket, at beskyttelsen af personoplysninger ikke er en absolut ret, men skal ses i sammenhæng med sin funktion i samfundet og afvejes i forhold til andre grundlæggende rettigheder, herunder retten til internetbrugernes informationsfrihed. Denne proportionalitetsafvejning mellem henholdsvis retten til respekt for privatlivet og beskyttelsen af personoplysninger på den ene side og internetbrugernes informationsfrihed på den anden side kan ifølge EU-Domstolen imidlertid variere betydeligt rundt omkring i verden. EU-Domstolen havde ved sagens behandling endnu ikke taget stilling til rækkevidden af at få fjernet links uden for EU.

EU-Domstolen fastslog endvidere, at der hverken i tidligere eller nuværende bestemmelser i direktivet eller GDPR, eller i de instrumenter og mekanismer, der tildeles tilsynsmyndighederne for at sikre et højt og ensartet beskyttelsesniveau af personoplysninger, kan udledes en forpligtelse for søgemaskineudbyderen til at fjerne links i alle udbyderens udgaver af søgemaskinen. EU-Domstolen understregede dog også, at selvom EU-retten på sit nuværende udviklingstrin ikke kræver, at en ret til at få fjernet links, som efterkom-mes, skal omfatte alle udgaver af den omhandlede søgemaskine, forbyder den det heller ikke. En medlemsstats tilsynsmyndighed eller retsinstans er med andre ord altså fortsat kompetent til at foretage en afvejning ud fra de nationale standarder for beskyttelse af grundlæggende rettigheder mellem dels den registreredes ret til respekt for sit privatliv og beskyttelse af personoplysninger, som vedrører denne, dels retten til informationsfrihed, og til efter denne afvejning i givet fald at pålægge udbyderen af denne søgemaskine at fjerne links i alle udgaver af denne søgemaskine.

Endeligt viser afgørelsen, at en udbyder af en søgemaskine til gengæld er forpligtet til at fjerne links på alle udgaver af søgemaskinen, der svarer på søgninger foretaget inden for EU. Domstolen bemærkede imidlertid, at proportionalitetsafvejningen mellem retten til privatlivets fred og internetbrugernes informationssikkerhed stadig kan variere inden for EU's medlemsstater, og at proportionalitetsvurderingen skal foretages af hver enkel medlemsstats respektive nationale tilsynsmyndigheder.

For så vidt angår Googles forslag om at implementere 'geoblocking', konstaterede EU-Domstolen alene, at det påhviler Google at træffe tilstrækkelige effektive foranstaltninger for at sikre den registreredes grundlæggende rettigheder, og at det tilkommer den foreliggende ret at efterprøve, om de foranstaltninger, som Google har vedtaget eller foreslået at vedtage tilstrækkeligt, opfylder kravet.


Kromann Reumerts bemærkninger

Der er tale om en ganske særlig afgørelse, der er et tydeligt eksempel på, hvordan jura og teknologi kan give anledning til vanskelige problemstillinger i praksis. EU-Domstolen anerkendte den i sagen forelagte problemstilling om internettets globale rækkevidde, men konstaterede alene, at der i henhold til EU-retten ikke foreligger nogen forpligtelse til at fjerne links på et globalt plan. Særligt interessant er det dog, at EU-domstolen klart og tydeligt bemærkede, at selvom der inden for EU-retten ikke foreligger nogen pligt til at fjerne links på søgemaskineudgaver uden for EU, forbyder den det heller ikke. Med denne bemærkning synes der altså at være åbnet en dør for en videre fortolkning af spørgsmålet. Det er dermed usikkert, hvor længe Google kan fejre EU-Domstolens afgørelse.

Læs afgørelsen