Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Storbritannien er nu et ”sikkert tredjeland” for persondataoverførsler

IUNO
20/08/2021
Storbritannien er nu et ”sikkert tredjeland” for persondataoverførsler
IUNO logo
Europa-Kommissionen har nu godkendt Storbritannien som sikkert tredjeland at overføre persondata til. Det betyder, at virksomheder frit kan overføre persondata dertil. Vi ser i nyhedsbrevet nærmere på, hvad virksomheder skal være opmærksomme på i forbindelse med internationale dataoverførsler, uanset om overførsel sker til et sikkert tredjeland eller ej.

At Storbritannien nu kan betragtes som et sikkert tredjeland betyder, at persondataoverførsler nu kan flyde frit på tværs af grænserne. Når EU-Kommissionen skal beslutte, om et tredjeland kan betragtes som sikkert under databeskyttelsesreglerne, indebærer det ikke kun en analyse af tredjelandets databeskyttelsesregler, men også af landets grundlæggende retsstatsprincipper mv.


I Storbritanniens tilfælde, har EU-Kommissionen navnlig lagt vægt på, at det Storbritannien implementerede de samme principper, rettigheder og krav som fulgte af blandt andet databeskyttelsesforordningen. EU-Kommissionen vil herefter regelmæssigt gennemgå sin afgørelse, der under alle omstændigheder automatisk udløber efter en fireårig periode, hvis den ikke fornys.


Vi har tidligere beskrevet, hvordan Storbritanniens udtræden af EU i øvrigt kan påvirke virksomheder her.


Har I styr på jeres internationale persondataoverførsler?

Selvom Storbritannien nu er godkendt som et sikkert tredjeland, anses de fleste andre tredjelande enten kun som  ”delvist sikre” eller ”usikre”. Virksomheder bør derfor have helt klare procedurer på plads, for at sikre at internationale persondataoverførsler altid sker i overensstemmelse med reglerne, uanset hvilket tredjeland der er destinationen for overførslen.


Virksomheder bør derfor i alle tilfælde som minimum afklare en række spørgsmål, herunder især:


  • Hvilke tredjelande overfører vi persondata til?
  • Hvilke overførselsgrundlag kan vi bruge?
  • Har vi opfyldt vores oplysningsforpligtelser?
  • Har vi et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau på plads?

Selvom databeskyttelsesreglerne indeholder flere forskellige overførselsgrundlag, vil valget af det rette grundlag afhænge af flere omstændigheder, såsom hvorvidt der er tale om en større koncern eller en gruppe virksomheder, der har en fælles økonomisk aktivitet. Derudover kan der også være tale om særlige situationer, hvor persondataoverførslen kan foretages helt uden et overførselsgrundlag.


IUNO mener

At Storbritannien nu betragtes som et sikkert tredjeland er godt nyt for de fleste virksomheder, men understreger samtidig, hvor høje krav EU-Kommissionen stiller til tredjelande. Flere tredjelande er dog på vej til listen, da EU-Kommissionen allerede har iværksat den officielle beslutningsprocedure for Sydkorea, samt er i dialog med de amerikanske myndigheder for at finde et alternativ for den tidligere Privacy Shield-ordning.


IUNO anbefaler, at virksomheder har faste procedurer på plads for at sikre, at internationale persondataoverførsler altid sker i overensstemmelse med reglerne, og herunder navnlig husker at der udover etablering af et overførselsgrundlag for usikre tredjelande også gælder oplysningsforpligtelser over for datasubjekterne. Samtidig bør virksomheder der anvender det mest brugte overførselsgrundlag, standardkontrakterne, være ekstra opmærksomme på, at der den 4. juni 2021 kom nye standardbestemmelser på plads og at det desuden er et krav at kunne sikre, at dataimportøren faktisk kan leve op til standardkontrakternes forpligtelser.


[EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse i forhold til databeskyttelsesforordningen af den 28. juni 2021]

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Artikler, der kunne være relevante for dig
EDPB vedtager udtalelse om den dataansvarliges forpligtelser ved brug af databehandlere
EDPB vedtager udtalelse om den dataansvarliges forpligtelser ved brug af databehandlere
10/10/2024
Persondata
Kræftens Bekæmpelse idømt bøde i GDPR-sag
Kræftens Bekæmpelse idømt bøde i GDPR-sag
11/10/2024
Persondata
EDPB har vedtaget en vejledning om interesseafvejningsreglen
EDPB har vedtaget en vejledning om interesseafvejningsreglen
21/10/2024
Persondata
Ret til indsigt i oplysninger på utilsigtet modtager
Ret til indsigt i oplysninger på utilsigtet modtager
11/11/2024
Persondata
Meta giver brugerne flere valgmuligheder
Meta giver brugerne flere valgmuligheder
18/11/2024
Persondata
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
19/11/2024
Persondata, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted