Status på de danske regler på data­beskyttelses­området

Databeskyttelsesforordningen træder i kraft ved udgangen af maj måned. Vi er derfor nået til slutfasen af forberedelserne af de danske regler, som skal supplere forordningen. Forslaget til den nye databeskyttelseslov behandles i Folketinget i uge 20 2018.

Status på databeskyttelsesloven
Den 25. maj 2018 træder databeskyttelsesforordningen i kraft i hele EU. Det er i den forbindelse planen, at de danske regler, som skal supplere forordningen, også træder i kraft den 25. maj 2018. De supplerende danske regler vil fremgå af databeskyttelsesloven, som i øjeblikket bliver behandlet i Folketinget. Den endelige vedtagelse af reglerne mangler derfor stadig. Ved vedtagelsen af databeskyttelsesloven ophæves den gamle persondatalov.

Databeskyttelsesloven skal supplere og præcisere bestemmelserne i databeskyttelsesforordningen. Det nuværende forslag til databeskyttelsesloven indeholder eksempelvis en præcisering af, at børn kan give selvstændigt samtykke, allerede fra de er 13 år, hvor udgangspunktet i databeskyttelsesforordningen er 16 år. Derudover findes der præciseringer af, hvornår behandling af personoplysninger kan anses for lovlig, ligesom der er visse begrænsninger i de registreredes rettigheder, herunder særligt hvornår oplysningspligten ved indsamling kan fraviges.

Læs det fremsatte forslag til databeskyttelsesloven her.

Kritik af oprindeligt forslag 
I forbindelse med det fremsatte forslag til den nye databeskyttelseslov blev det kritiseret, at der i forslagets § 5, stk. 3 er hjemmel til, at offentlige myndigheder kan anvende personoplysninger til andre formål, end de oprindeligt var indsamlet til. Det er en væsentlig udvidelse af behandlingsreglerne i forordningen. Baggrunden var et ønske om eksempelvis at kunne foretage samkørsel af oplysninger fra forskellige registre med henblik på at afdække socialt bedrageri.

Justitsministeren har, på baggrund af kritikken, udtalt, at han vil ændre lovforslaget, så myndigheder skal underrette borgeren, hvis oplysninger om borgeren anvendes til f.eks. kontrol af socialt bedrageri. Ændringsforslaget er endnu ikke blevet offentliggjort, og det er derfor uklart, hvad ændringen præcist indebærer, og om den imødekommer kritikken.

Registersamkørsel for kommunerne
Regeringen har derudover fremsat forslag om, at kommunerne skal have mulighed for registersamkørsel for at understøtte deres "mulighed for at tilbyde borgere med komplekse og sammensatte problemer en sammenhængende og helhedsorienteret indsats."

Forslaget vil gøre det muligt for kommunerne at anvende data fra flere af kommunens forvaltninger til at identificere borgere, som får hjælp fra flere forskellige dele af kommunen. Det ser således ud til, at brugen af data indsamlet til ét formål fortsat vil kunne bruges til andre formål, hvis det er nødvendigt for udarbejdelse af planen for borgeren. Borgeren vil dog skulle give sit samtykke til udarbejdelsen af planen og dermed behandlingen af de relevante personoplysninger.

---