Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Program for folketings­året 2016-2017 – Lov­forslag med særlig interesse for den finansielle sektor

Udgivet af

Folketingsåret 2016-2017 startede tirsdag den 4. oktober 2016. Her fremlagde Statsministeren en skriftlig redegørelse for de lovforslag, som forventes fremsat i løbet af folketingsåret. Vi fremhæver de forslag til nye regler, der vil få betydning for den finansielle sektor.



ÆNDRING AF LOV OM FINANSIEL VIRKSOMHED, LOV OM INVESTERINGSFORENINGER M.V., LOV OM VÆRDIPAPIRHANDEL M.V. OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE


Lovforslaget implementerer bl.a. bestemmelser i medfør af CRD IV-direktivet og Solvens II-direktivet og har til formål at styrke den finansielle stabilitet og sikre en effektiv håndhævelse af reglerne. Lovforslaget medfører en væsentlig skærpelse af bødeniveauet ved overtrædelser af lov om finansiel virksomhed. Endvidere medfører lovforslaget såkaldte fit and proper-krav til nøglemedarbejdere i danske SIFI-institutter, ligesom der sker en revision af de gældende aflønningsregler. Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2016.


LOV OM FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER MOD HVIDVASK OG FINANSIERING AF TERRORISME


Med lovforslaget foreslås en ny hvidvasklov, der gennemfører 4. hvidvaskdirektiv af 2015. Lovforslaget har til formål at sikre finansielle institutter mod misbrug til kriminelle handlinger, samt værne mod finansiering af terrorisme. Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2016.


ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN


Lovforslaget har til formål at ændre de gældende krav til ejerregistrering. Det foreslås, at et selskab ikke vil kunne registreres, medmindre der samtidig sker registrering af selskabets ejere i Det Offentlige Ejerregister, ligesom det foreslås, at et selskab skal kunne tvangsopløses, hvis det konstateres, at selskabet ikke har foretaget en sådan ejerregistrering. Endvidere har lovforslaget til formål at lovliggøre kapitalejerlån under visse nærmere betingelser.  Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2016.

Læs nærmere om dele af lovforslaget i vores tidligere nyhedsbrev.


LOV OM BETALINGSTJENESTER OG ELEKTRONISKE PENGE


Lovforslaget gennemfører betalingstjenestedirektivet (PSD2) ved en ny hovedlov. Lovforslaget har til formål at videreudvikle det indre marked for elektroniske betalinger. Lovforslaget forventes fremsat i februar 2017.

Læs nærmere om betalingstjenestedirektivet i vores tidligere nyhedsbrev.


LOV OM KAPITALMARKEDER 


Lovforslaget skal erstatte den gældende lov om værdipapirhandel m.v. og implementere direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer som følge af forordningen om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR). Lovforslaget forventes fremsat i februar 2017.
Læs nærmere om MiFID II og MiFIR i vores tidligere nyhedsbrev.


ÆNDRING AF LOV OM FINANSIEL VIRKSOMHED OG LOV OM FINANSIELLE RÅDGIVERE M.V.


Lovforslaget gennemfører konsekvensrettelser som følge af lov om kapitalmarkeder, der ophæver lov om værdipapirhandel m.v. Lovforslaget har til formål at samle reguleringen af investeringsrådgivere og finansielle rådgivere samt gennemføre de relevante dele af direktivet om markedet for finansielle instrumenter (MiFID II), der ikke gennemføres i lov om kapitalmarkeder. Lovforslaget forventes fremsat i februar 2017.

Se hele lovgivningsprogrammet her.









Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
19/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Finansieringsret og bankret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom, Compliance
Nye registreringskrav for kreditformidlere: Hvad betyder det for dig - og hvad bør du gøre nu?
Nye registreringskrav for kreditformidlere: Hvad betyder det for dig - og hvad bør du gøre nu?
05/06/2026
Finansieringsret og bankret, Compliance, EU-ret, Offentlig ret
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
Den største risiko for 80 % af alle virksomheder er ofte usynlig
18/06/2026
Kontraktret, Selskabsret, Øvrige, Finansieringsret og bankret
Hvidvaskloven har fået en markant udvidelse - nye krav om proliferationsfinansiering, sanktioner og uafhængig kontrol
Hvidvaskloven har fået en markant udvidelse - nye krav om proliferationsfinansiering, sanktioner og uafhængig kontrol
09/09/2026
Finansieringsret og bankret, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted