Principiel dom om skattemæssige risici ved brug af konsulenter

Sagen kort

Sagen angik 101 dykkere, som var hjemmehørende i forskellige lande, der udførte arbejde i Nordsøen for det hollandske selskab i indkomståret 2011. I forbindelse med indgåelsen af aftalen om udførelse af arbejdet blev der udarbejdet konsulentaftaler, hvoraf fremgik, at dykkerne var at anse som selvstændigt erhvervsdrivende. Derfor anså selskabet sig ikke som forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag for dykkerne. Derudover havde dykkerne fået en VAR-erklæring - en erklæring om, at dykkerne var registreret som selvstændigt erhvervsdrivende - fra de hollandske myndigheder.

SKAT traf senere afgørelse om, at selskabet var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag for dykkerne i indkomståret 2011. Afgørelsen blev begrundet med, at dykkerne var at anse som lønmodtagere og ikke som selvstændige erhvervsdrivende. I afgørelsen henviste SKAT til cirkulære 1994-07-04 nr. 129 om personskatteloven, hvoraf fremgår kriterierne, der skal lægges vægt på i afgørelsen af, om der er tale om et tjenesteforhold. Landsskatteretten stadfæstede SKAT's afgørelse, hvorefter sagen blev afgjort af Københavns Byret, Østre Landsret samt nu endeligt Højesteret.

Højesterets dom

Spørgsmålet for Højesteret var, om dykkerne skulle anses for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med arbejdet i Nordsøen for selskabet, og om selskabet som følge heraf var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag i perioden samt hæftede herfor.

Højesteret mente ikke, at det var bevist, at dykkerne drev selvstændig erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko, hvorfor disse skulle anses for at være lønmodtagere. Selskabet var følgelig forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag, ligesom selskabet hæftede herfor.

I dommen udtaler Højesteret blandt andet, at selskabet betalte dykkerne, mens de var ombord på dykkerskibet, uanset om de kunne udføre opgaver på grund af eksempelvis dårligt vejr eller sygdom. Herudover bemærkede Højesteret, at VAR-erklæringen fra de hollandske myndigheder var en automatisk udstedt erklæring, som blot dokumenterede, at dykkerne havde registreret sig som selvstændigt erhvervsdrivende hos de hollandske myndigheder. Herudover henviste Højesteret til præmisserne i dommen fra Østre Landsret, hvorefter selskabet betalte udgifter til dykkere, der var bosat i udlandet, til flyrejser til og fra arbejdsprojektet, og at dykkerne personligt alene skulle afholde udgifter til dykkerudstyr og de for arbejdet fornødne certifikater. Selskabet stillede alt andet udstyr til rådighed. På denne baggrund var det afgørende, at dykkerne ikke kunne anses for af deres vederlag at have afholdt erhvervsmæssige udgifter ud over hvad, der er sædvanligt i lønmodtagerforhold. Endvidere var det afgørende, at det var selskabet, der var pålagt det overordnede økonomiske ansvar ved projektet. Dykkernes ansvar var alene begrænset til skattekrav, mistet vederlag og udbedring af egne fejl ved egen arbejdskraft. Højesteret stadfæstede dermed Østre Landsrets dom.

Hvad viser dommen?

Dommen illustrerer, at der er en række andre elementer, som spiller en rolle, ved virksomheders anvendelse af eksterne konsulenter, end det blotte forhold, at der er indgået en aftale om, at de agerer som selvstændigt erhvervsdrivende. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der indgås en aftale med en ekstern konsulent om, at vedkommende er selvstændigt erhvervsdrivende.

Dommen viser, at det herudover kræves, at den eksterne konsulent de facto også agerer som ekstern konsulent ved indretningen af arbejdet og forholdet til virksomheden, idet det ellers kan få betydelige økonomiske konsekvenser for virksomheden og konsulenterne.

Det bemærkes, at der er tale om et område, der har skattemyndighedernes bevågenhed, og den øgede brug af fleksibel arbejdskraft og tiltagende brug af konsulenter, eksempelvis i større og meget langvarige forløb og projekter, gør problemstillingen latent for mange virksomheder. Ligeledes oplever vi, at splittet mellem lønmodtagere og konsulenter også har fokus i due diligence processer i forbindelse med (grænseoverskridende) virksomhedshandler.

Vores anbefaling

Ved brug af eksterne konsulenter er det vores anbefaling, at virksomheden løbende monitorerer omfanget og karakteren af virksomhedens anvendelse af eksterne konsulenter. Det skal afdække risikoen for, om konsulenter retteligt er at betragte som lønmodtagere, da området både eksponerer skattemæssige og ansættelsesretlige risici for virksomhederne.

Kontakt os ved spørgsmål

Har du spørgsmål til, hvordan du og din virksomhed skal håndtere anvendelsen af eksterne konsulenter og hvilke ansættelsesretlige og skattemæssige problematikker, der kan opstå i denne forbindelse, er du altid velkommen til at kontakte vores team af specialister i ansættelses- og arbejdsret og skat.