Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Opdateret samtykkevejledning fra EDPB – enkelte præciseringer med relevans for hjemmesider og Apps

Bird & Bird
19/05/2020
Opdateret samtykkevejledning fra EDPB – enkelte præciseringer med relevans for hjemmesider og Apps
Bird & Bird logo
I april 2018 – umiddelbart inden GDPR skulle finde anvendelse – offentliggjorde den daværende Artikel 29 gruppe sine opdaterede retningslinjer til samtykke under GDPR. Da Artikel 29 gruppen blev til det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) blev retningslinjerne valideret som fortsat gyldige under GDPR.

 


Nu har EDPB offentliggjort en opdateret version af retningslinjerne. Der er imidlertid ikke meget nyt under solen. De nye retningslinjer er i al væsentlighed identiske med den tidligere version.

Dog er der to præciseringer, som er værd at bemærke. Begge præciseringer har relation til samtykke indhentet på hjemmesider og i apps m.m., herunder til brug af cookies og lignende teknologier samt til behandling af personoplysninger indsamlet på hjemmesider m.v.

Den første præcisering relaterer sig til såkaldte cookie walls. Cookie walls er en praksis nogle hjemmesider og apps m.m. gør brug af. Hvis ikke der gives samtykke til brug af cookies, kan brugeren slet ikke få adgang til hjemmesiden eller app'en. EDPB udtaler, at denne praksis ikke udgør et gyldigt samtykke, da brugerne ikke får et reelt valg. Samtykke er dermed ikke frivilligt og opfylder derfor ikke en af de væsentligste grundbetingelser for et gyldigt samtykke.

Hverken Erhvervsstyrelsen eller Datatilsynet har i deres seneste vejledninger om cookies og behandling af personoplysninger om hjemmesidebesøgende taget udtrykkeligt stilling til cookie walls. Datatilsynet udtaler dog, at et gyldigt samtykke kræver, at brugeren har et reelt eller frit valg. En præcisering fra de to myndigheder vil være velkommen.

Den anden præcisering vedrører forholdet, at et samtykke skal udtrykkes ved en 'klar bekræftelse' jfr. definitionen i GDPR art. 4 nr. 11. EDPB udtaler at scrolling og swiping videre på en hjemmeside eller i en app aldrig kan udgøre en 'klar bekræftelse'. EDPB henviser til, at en sådan adfærd vanskeligt lader sig adskille fra brugerens øvrige interaktion med siden eller app'en, og derfor ikke kan udskilles som en utvetydig viljestilkendegivelse. Denne præcisering er næppe overraskende efter ECJ's afgørelse i sagen Planet 49, og fremgår også af Datatilsynets og Erhvervsstyrelsens vejledninger.

For en umiddelbar betragtning kan det henset til den anførte begrundelse undre at EDPB har fastholdt – i princippet uden forbehold – at  brugeren utvetydigt kan bekræfte sin viljestilkendegivelse ved bl.a. at "vinke foran et smartkamera"eller "bevæge en smartphone rundt med uret eller i en ottetalsbevægelse". Gør man brug af sådanne metoder, er det helt afgørende, at det utvetydigt er klart for brugeren,  at den pågældende bevægelse betyder, at man accepterer en specifik anmodning – og det kan være en god ide at bede om bevægelsen to gange.

Som altid skal den dataansvarlige kunne påvise, at samtykke blev opnået på denne måde, og brugerne skal kunne trække deres samtykke tilbage lige så let, som det blev givet.

Præciseringerne af samtykkekravet føjer sig til listen om forhold, som hjemmesideejere og appudbydere skal være bevidste om. Bird & Bird har tidligere udfærdiget en tjekliste, der sammenfatter alle kravene. Du kan finde tjeklisten her.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Manglende sikkerhedsforanstaltninger udløste GDPR-bøde
Manglende sikkerhedsforanstaltninger udløste GDPR-bøde
16/04/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Persondataret
Arbejdsgivers videregivelse af personoplysninger
Arbejdsgivers videregivelse af personoplysninger
22/04/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
Overvågning af medarbejdere – fokusområde for Datatilsynet i 2026
12/05/2026
Persondataret, Ansættelsesret og arbejdsret, Compliance, IT-ret
Kontrolundersøgelser
Kontrolundersøgelser
13/05/2026
Konkurrenceret, Persondataret, Compliance
Teknologiretlige nyheder - marts og april 2026
Teknologiretlige nyheder - marts og april 2026
20/05/2026
Persondataret, IT-ret, Compliance, EU-ret
EDPB udgiver flere nye lettilgængelige vejledninger
EDPB udgiver flere nye lettilgængelige vejledninger
20/05/2026
Persondataret, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted