Nye regler for kviklån på vej og Finanstilsynet holder øje

Lige nu bliver et lovforslag, der skal føre kviklånsudbyderne ind under Finanstilsynets tilsyn fra den 1. juli 2019, behandlet i folketinget. Lovforslaget indeholder en række yderligere forslag, heriblandt at kviklånsudbydere skal søge tilladelse for at kunne fortsætte med at udbyde forbrugerlån – på lige fod med pengeinstitutter.

Dette sker samtidigt med, at der generelt er meget stor opmærksomhed på området. Både Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden har været ude med kritik og politianmeldelser. Finanstilsynet har, for første gang nogensinde, undersøgt pengeinstitutternes kreditværdighedsundersøgelser ved forbrugslån. Finanstilsynet har ved undersøgelse af seks udvalgte pengeinstitutter konstateret, at deres metode ved kreditværdighedsvurderinger var meget forskellig. Konklusionen på undersøgelsen er, at pengeinstitutterne i flere tilfælde ikke har levet op til bestemmelserne i kreditaftaleloven.

Forbrugerombudsmanden har undersøgt ni kviklånsudbyderes markedsføring overfor forbrugerne og undersøgelsen har ført til politianmeldelse af seks kviklånsudbydere for ikke at leve op til markedsføringsloven. Forbrugerombudsmanden fandt det i strid med markedsføringsloven, at udbyderne markedsfører forbrugslån med ubestemt løbetid som en kassekredit, derudover fandt Forbrugerombudsmanden, at udbyderne ikke var tilstrækkelig klare og endda vildledende i forhold til deres pris- og vilkårsoplysninger.


Kviklånsudbydere skal foretage kreditværdighedsundersøgelser

Hvis folketinget vedtager lovforslaget den 4. april 2019, skal kviklånsudbydere fra den 1. juli 2019 foretage en kreditværdighedsvurdering, før de kan låne penge ud. Dertil kommer, at Finanstilsynet har meddelt, at de vil følge op på deres undersøgelser om kreditværdighedsundersøgelse inden for det kommende år, som også vil omfatte kviklånsudbyderne.


Kreditværdighed

Kreditværdighed er vurderingen af, hvorvidt låntager vil være i stand til at betale, hvad låntager skylder. Og ikke kun om låntager vil være i stand til at betale afdragene, som de forfalder, men også om låntager vil være i stand til at indfri lånet helt. Det er altså ikke det samme som en kreditvurdering – en kreditvurdering er en vurdering af långivers risiko ved lånet. Det er med andre ord et krav, at långiver foretager en vurdering af låntagers kreditværdighed – og hvis ikke låntager kan betale, skal lånet afvises.

Det er långivers ansvar at skaffe fyldestgørende oplysninger om låntagers økonomiske forhold. Om oplysningerne er fyldestgørende, er et fortolkningsspørgsmål. Men Finanstilsynet har i deres rapport nævnt nogle kategorier af oplysninger, der vil være fyldestgørende. Det kan enten ske ved at indhente oplysninger hos låntager (f.eks. seneste årsopgørelse eller seneste lønseddel) og ved søgninger i relevante databaser (f.eks. RKI).

Forbrugslånsvirksomheder vil også blive underlagt krav om at overholde reglerne om god skik. Forbrugslånsvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningskik og god praksis inden for området.

For yderligere information, kan du læse mere i vores tidligere nyhed ” Nyt forslag til lov om forbrugslånsvirksomheder”

Læs nyheden her

Hvis din virksomhed er i risiko for at blive omfattet af kravet om tilladelse, kan NJORD bistå dig med først og fremmest at fastslå, hvorvidt din virksomhed bliver underlagt lovens regler. Hvis ja, vil vi kunne hjælpe dig med at forberede hele ansøgningen samt yde rådgivning i forhold til, hvordan du bedst kan leve op til de nye krav, der ventes at træde i kraft den 1. juli 2019.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte partner Kim Høibye, advokatfuldmægtig Mette Gade og advokatfuldmægtig Jakub Zakrzewski.