Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Ny vejledning og online værktøj til Databeskyttelsesforordningen

Bird & Bird
08/02/2018
Ny vejledning og online værktøj til Databeskyttelsesforordningen
EU-Kommissionen har netop offentliggjort en vejledning til Databeskyttelsesforordningen, som har til formål at fremme de nye reglers direkte og ensartede anvendelse i medlemslandende. Derudover har Kommissionen lanceret et nyt online værktøj, som primært er rettet mod små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

 

I en meddelelse til Rådet og EU-Parlamentet har Kommissionen redegjort for, hvad Kommissionen, de nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark: Datatilsynet) og de nationale forvaltninger bør gøre for at sikre, at Databeskyttelsesforordningens direkte anvendelse bliver succesfuld, og at reglerne håndhæves ensartet på tværs af medlemslandene i EU (vejledningen).

Meddelelsen indeholder bl.a. en beskrivelse af, hvad der hidtil er gjort af forberedende arbejde på EU-plan, samt hvilke skridt medlemslandene bør foretage inden vi når den 25. maj 2018.

Dette omfatter f.eks. tilpasning af national lovgivning, da kun to medlemslande indtil videre har vedtaget ny lovgivning og ændret i eksisterende lovgivning for at tilpasse de nationale regler til Databeskyttelsesforordningen. Derudover understreges det, at medlemslandene skal afsætte de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til deres tilsynsmyndigheder for at sikre en effektiv håndhævelse af reglerne.

Læs hele Kommissionens meddelelse


Nyt online værktøj


Kommissionen har også lanceret et nyt værktøj, der har til formål at assistere borgere, virksomheder og særligt SMV'er i at blive compliant og drage fordel af reglerne i Databeskyttelsesforordningen.

Værktøjet er delt op i to emner: "Regler for virksomheder og organisationer" og "Borgernes rettigheder". Ved at trykke på ét af emnerne, f.eks. regler for virksomheder og organisationer, får du adgang til en række spørgsmål og svar under de forskellige emner, herunder forordningens anvendelse, forordningens principper, retsgrundlaget for behandling af personoplysninger, den dataansvarlige og databehandlerens forpligtelser, kontakt med borgerne m.v.

Prøv det nye værktøj


Effektiv håndhævelse af regler med fact sheets


Derudover har Kommissionen udarbejdet en række fact sheets, der indtil videre kun er tilgængelige på engelsk. Disse henvender sig både til borgerne, virksomheder og de offentlige organer, der skal være med til at sikre en effektiv håndhævelse af reglerne.

Find de forskellige fact sheets finder her

 



 




 

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2023 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted