Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Ny dom slår hårdt ned på ændringer i en godkendt leasingaftale

Udgivet af
Efterfølgende ændringer i en godkendt leasingaftale sanktioneres ifølge en dom fra Vestre Landsret med fuld afgift.

Sagen handlede om et leasingselskab, der havde anmodet om en individuel godkendelse i henhold til registreringsafgiftslovens § 3b.

Leasingselskabet havde i den godkendte kontrakt fejlagtigt angivet køretøjets værdi fratrukket moms. Køretøjet var imidlertid købt efter brugt-momsreglerne, hvilket gav anledning til, at parterne ændrede kontraktens angivelse af købspris, den skønnede restværdi samt den løbende leasingydelse for køretøjet.

SKAT blev bekendt med ændringerne i den godkendte kontrakt og rejste på den baggrund krav om betaling af fuld afgift for det pågældende køretøj omfattet af kontrakten.

Der var under sagen enighed mellem parterne om, at de foretagne ændringer hverken havde betydning for opgørelsen af den forholdsmæssige afgift eller for SKATs fastsættelse af køretøjets almindelige registreringsafgift. Der var videre enighed om, at SKAT ville have godkendt kontrakten, hvis de omhandlede ændringer allerede fra starten ville have været en del af kontrakten, samt at SKAT ville have godkendt kontrakten, hvis de nævnte ændringer havde været forelagt SKAT.

Landsskatteretten tilsidesatte SKATs afgørelse, idet retten netop lagde vægt på det forhold, at tilladelse ville være blevet givet, i det omfang SKAT havde været bekendt med de foretagne ændringer.

Landsretten fandt at den foretagne ændring medførte bortfald af godkendelsen med den konsekvens, at der skulle betales fuld afgift fra det tidspunkt køretøjet blev taget i brug.

Landsretten fandt, at der hverken i registreringsafgiftsloven eller den godkendte aftale var hjemmel til at gennemføre de omhandlede ændringer, hvorfor den tidligere godkendelse var faldet bort. Da leasingselskabet ikke havde tilbageleveret nummerpladerne og afmeldt køretøjet, blev der opkrævet fuld afgift fra det tidspunkt køretøjet blev taget i brug.

Den konkrete dom handler om en individuel godkendelse efter registreringsafgiftslovens § 3 b.

Det er imidlertid LETTs vurdering, at principperne i dommen ligeledes vil kunne overføres på en standard godkendt aftale. Alle foretagne ændringer bør derfor fortsat godkendes af SKAT, hvilket i praksis giver store udfordringer grundet SKATs lange sagsbehandlingstider.

Dommen fra Vestre Landsret tager ikke direkte stilling til adgang til førtidig opsigelser.

SKAT er fortsat af den opfattelse, at førtidig opsigelse alene kan gennemføres i det omfang vilkårene herfor er nøje beskrevet i aftalen og dermed godkendt af SKAT.

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Registreret som virksomhedsejer – men slap for beskatning af ca. 900.000 kr.
Registreret som virksomhedsejer – men slap for beskatning af ca. 900.000 kr.
19/07/2026
Skatte- og afgiftsret
Stutteri havde underskud – men blev alligevel anset som erhvervsmæssig virksomhed
Stutteri havde underskud – men blev alligevel anset som erhvervsmæssig virksomhed
06/08/2026
Skatte- og afgiftsret
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
GEMA mod Suno: Tysk dom om ophavsret og AI-træning
21/08/2026
Immaterialret, IT-ret, Øvrige
Varslet skatteforhøjelse på ca. 7,3 mio. kr. i kryptosag bortfaldt
Varslet skatteforhøjelse på ca. 7,3 mio. kr. i kryptosag bortfaldt
21/08/2026
Skatte- og afgiftsret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted