Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Ny afgørelse fra Datatilsynet: DK Hostmaster påbudt at ophøre med at offentliggøre personoplysninger om fuldmægtige for domænenavnsregistranter

Udgivet af

Datatilsynet har den 28. marts 2019 meddelt DK Hostmaster A/S påbud om at ophøre med at offentliggøre personoplysninger for domænenavnsregistranter. Datatilsynet begrunder afgørelsen med, at offentliggørelsen af personoplysningerne ikke er nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller i øvrigt er begrænset til det nødvendige for at opnå de formål, hvortil oplysningerne behandles.




Kort om afgørelsen


Datatilsynets afgørelse blev foranlediget af en klage fra en person, der, som en del af sit arbejde med IT-funktioner, agerede fuldmægtig for domænenavnsregistranter. Klageren gjorde gældende, at DK Hostmaster offentliggjorde dennes (og andre fuldmægtiges) personoplysninger i WHOIS-databasen i strid med databeskyttelsesreglerne.

Datatilsynet gav klageren medhold, idet Datatilsynet bemærkede, at behandlingen af personoplysningerne ikke var i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, og artikel 6, stk. 1, litra e. Personoplysningerne var således ikke begrænset til, hvad der var nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de blev behandlet, ligesom behandlingen ikke var nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse.

Datatilsynet lagde i afgørelsen vægt på bl.a., at et eventuelt civil- eller strafferetligt ansvar for domænenavnets indhold skal gøres gældende over for selve registranten af hjemmesiden, og derimod som udgangspunkt ikke over for domænenavnsregistrantens fuldmægtige. Det følger i overensstemmelse hermed af domænelovens § 18, stk. 2, at administrator er forpligtet til at offentliggøre personoplysninger om registranten af et domænenavn. Dette krav kunne dog ikke udstrækkes til registrantens fuldmægtige.

Datatilsynet bemærkede, at en fuldmægtig undertiden har adgang til at handle på vegne af registranten over for DK Hostmaster, og i den forbindelse f.eks. kan fastsætte indstillinger for domænenavnet, modtage meddelelser fra DK Hostmaster eller forestå betalinger. Datatilsynet fremhævede dog, at dette ikke var ensbetydende med, at en fuldmægtig for en registrant varetager den væsentligste del af aktiviteten på et domænenavn.

Det var bl.a. derfor Datatilsynets opfattelse, at de forfulgte formål kunne opnås med mindre indgribende midler. I stedet for en offentliggørelse af oplysningerne på internettet, kunne dette f.eks. ske ved, at personoplysninger om fuldmægtige blev videregivet på anmodning.

Du kan læse hele Datatilsynets afgørelse her.


TVC Advokatfirma bemærker


Datatilsynets afgørelse er endnu et eksempel på, at Datatilsynet har til hensigt at gå minutiøst til værks, når de modtager klager om brud på databeskyttelsesreglerne.

TVC Advokatfirma anbefaler derfor, at du som virksomhed gør dig bekendt med reglerne på området og arbejder aktivt for at sikre compliance hermed. Har du spørgsmål til gældende ret eller en konkret sag, står TVC Advokatfirmas specialister altid klar til en uforpligtende drøftelse.

 


Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Forældre kan få indsigt i afdøde børns oplysninger
Forældre kan få indsigt i afdøde børns oplysninger
25/06/2026
Persondataret, Compliance
Datatilsynet igangsætter undersøgelse af oplysningspligten over for ansatte og jobansøgere.
Datatilsynet igangsætter undersøgelse af oplysningspligten over for ansatte og jobansøgere.
06/07/2026
Persondataret, Compliance
Cybersikkerhed i maskiner
Cybersikkerhed i maskiner
14/08/2026
IT-ret, Persondataret, Compliance, Øvrige
Højesteret: 30.000 kr. i godtgørelse for GDPR-brud
Højesteret: 30.000 kr. i godtgørelse for GDPR-brud
31/08/2026
Persondataret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted