Ændring af ligelønsloven - implementering af løngennemsigtighedsdirektivet
Regeringen sendte i februar 2026 et udkast til lovforslag i høring. Lovforslaget skal implementere EU's løngennemsigtighedsdirektiv i ligelønsloven. Lovforslaget har til formål at styrke princippet om lige løn for mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi gennem løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer.
Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af oktober 2026. Regeringen har udskudt ikrafttrædelsen af de nye regler til den 1. marts 2027.
Se vores tidligere nyhed om udkastet til lovforslaget.
Lov om platformsarbejde - implementering af platformsdirektivet
Lovforslaget skal implementere EU's platformsdirektiv. Direktivet blev vedtaget i oktober 2024, og medlemsstaterne har frist til den 2. december 2026 til at implementere det i national lovgivning. Formålet med direktivet er at forbedre arbejdsvilkårene for personer, der udfører platformsarbejde, og at regulere platformenes brug af algoritmisk ledelse.
Lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af februar 2027, hvilket betyder, at implementeringsfristen ikke vil blive overholdt. Se vores tidligere nyhed om platformsdirektivet.
Ændring af barselsloven
Regeringen sendte i januar 2026 et udkast til lovforslag i høring med henblik på at indføre en ny ret til 12 ugers sorgorlov med barselsdagpenge for den efterlevende forælder, når den anden forælder dør, og der er mindreårige børn i familien. Lovforslaget har til formål at støtte familier i den særligt sårbare situation, der opstår, når en forælder dør, og den efterlevende forælder skal håndtere både sin egen og børnenes sorg og familiens nye hverdag.
Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af oktober 2026.
Ændring af lov om indkvartering af ansatte, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdsskadesikring
Med lovforslaget vil regeringen forhøje bødeniveauet for overtrædelser af lov om indkvartering af ansatte, så det svarer til bødeniveauet efter arbejdsmiljøloven. Derudover foreslår regeringen at indføre regler om samtykke til ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt vedrørende klager svarende til reglerne i arbejdsmiljøloven samt at give hjemmel til, at visse af arbejdsmiljølovens bestemmelser om databehandling finder anvendelse ved administrationen af lov om indkvartering af ansatte. Endelig foreslår regeringen at ophæve udstationeringslovens revisionsbestemmelse.
Lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af februar 2027.
Lov om konsekvenserne ved genindførelse af store bededag som helligdag
Regeringen vil fremsætte et lovforslag, der skal sikre, at store bededag fra og med 2030 igen anses for en helligdag. Lovforslaget er en opfølgning på "Det politiske grundlag for firkløverregeringen" fra juni 2026.
Lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af februar 2027.
Lov om arbejdsskadesikring for udsendt personel på statens område m.v.
Med lovforslaget lægger regeringen op til at indføre en formodningsregel i arbejdsskadesager vedrørende statsligt udsendte, der diagnosticeres med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), således at der som udgangspunkt formodes at være en sammenhæng mellem hændelser under den pågældendes udsendelse og diagnosen.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om udvikling af veteranindsatsen under forsvarsforliget 2024-2033 fra november 2024.
Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af november 2026.
Ændring af lov om erhvervsuddannelser m.fl.
Regeringen fremsatte i februar 2026 et lovforslag til ændring af flere love med henblik på at styrke erhvervsuddannelserne. Regeringen lægger blandt andet op til at udvide adgangen til at ophæve en uddannelsesaftale, så elever, der har været udsat for forskelsbehandling, chikane eller andre former for krænkelser i oplæringsvirksomheden, får mulighed for at ophæve uddannelsesaftalen på samme vilkår som elever, der har været udsat for seksuelle krænkelser.
Lovforslaget forventes genfremsat i første halvdel af oktober 2026.
Ændring af lov om Institut for Menneskerettigheder
I januar 2026 fremsatte regeringen et lovforslag om ændring af lov om Institut for Menneskerettigheder. Regeringen gennemfører med lovforslaget EU-direktiverne om standarder for ligebehandlingsorganer. Det betyder blandt andet, at Institut for Menneskerettigheders kompetenceområde udvides til også at omfatte forskelsbehandling på grund af religion eller tro, alder og handicap.
Lovforslaget forventes genfremsat i første halvdel af oktober 2026.
Ændring af lov om tjenestemandspension
Lovforslaget er en opfølgning på aftale- og overenskomstforhandlingerne i 2026 samt aftalen om at afskaffe den pligtige afgangsalder for militære tjenestemænd. Regeringen lægger med lovforslaget op til, at pensionen for militære tjenestemænd, der er ansat før lovens ikrafttræden, fastsættes på grundlag af en pensionsalder forhøjet med op til 10 år, uanset afskaffelsen af den pligtige afgangsalder. Derudover foreslår regeringen, at der ikke beregnes førtidspensionsfradrag ved selvvalgt alderspensionering ved eller efter den hidtidige pligtige afgangsalder.
Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af november 2026.
Ændring af selskabsloven m.fl.
I juli 2026 sendte regeringen et udkast til lovforslag om ændring af selskabsloven og en række andre love i høring. Med lovforslaget foreslår regeringen ændringer af reglerne om børsnoterede selskabers pligt til at offentliggøre vederlagspolitikker. Vederlagspolitikken skal ifølge lovforslaget indeholde en angivelse af varigheden af kontrakter eller ordninger med ledelsesmedlemmer samt de gældende opsigelsesperioder og ikke blot retningslinjer herfor, som tilfældet er i dag. Herudover vil fravigelse af vederlagspolitikken kun være tilladt i situationer, hvor det er nødvendigt for at tjene aktieselskabets langsigtede interesser og bæredygtighed som helhed eller for at sikre selskabets levedygtighed.
Lovforslaget forventes fremsat i første halvdel af oktober 2026.
Vi bemærker
Regeringens lovprogram for folketingsåret 2026/2027 viser, at der også i den kommende folketingssamling er væsentlige ansættelses- og arbejdsretlige initiativer på vej. Vi forventer særligt, at implementeringen af løngennemsigtighedsdirektivet og platformsdirektivet får stor praktisk betydning for mange virksomheder og medarbejdere.
Vi følger den videre lovgivningsproces tæt og orienterer løbende om udviklingen, når lovforslagene fremsættes, og det nærmere indhold står klart.
Har du spørgsmål til lovprogrammet eller andre ansættelses- og arbejdsretlige emner, er du velkommen til at kontakte vores specialister på området.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Kromann Reumert. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
