Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Lovligheden af EU-standard­kontrakter skal nu prøves ved EU-Domstolen

Kromann Reumert
02/11/2017
Lovligheden af EU-standard­kontrakter skal nu prøves ved EU-Domstolen
Max Schrems – et efterhånden kendt navn, når det kommer til databeskyttelse – har netop fået prøvet sin klage over EU-standardkontrakter ved den irske Højesteret. Den irske Højesteret tog dog ikke endelig stilling til retmæssigheden af kontrakterne, men henviste i stedet sagen til EU-Domstolen. Sagen kan få store konsekvenser for overførsler af personoplysninger til USA.


Sagen i korte træk


Max Schrems har tidligere været omdrejningspunkt for en sag om retmæssigheden af den tidligere overførselsaftale mellem EU og USA (Safe Habor-aftalen), som blev underkendt ved EU-Domstolen, der gav Max Schrems medhold i sine synspunkter.

I forlængelse af ovenfor nævnte sags afslutning klagede Schrems på ny til det irske Datatilsyn. Denne gang klagede han over Facebooks anvendelse af EU-Kommissionens standardkontrakter, som Facebook anvender til at overføre oplysninger om EU-borgere fra EU til USA i stedet for Safe Harbor-aftalen. Klagen gik hovedsageligt på, at disse standardkontrakter ikke ydede de tilstrækkelige persondataretlige garantier for EU-borgerne. Det irske datatilsyn fandt, at Max Schrems' klage var velbegrundet, og det irske Datatilsyn nåede tillige frem til, at standardkontrakter ikke giver EU-borgerne et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, herunder blandt andet som en følge af en ringe adgang til effektive retsmidler for EU-borgere med risiko for, at deres oplysninger var blevet misbrugt efter overførslen til USA.

På den baggrund mente det irske Datatilsyn, at gyldigheden af EU-Kommissionens standardkontrakter skal prøves ved en domstol og indledte derfor en retssag om gyldigheden af disse. Denne sag er endt ved den Irske Højesteret, som foreløbigt har henvist sagen til EU-Domstolen.


Kromann Reumerts bemærkninger


Sagen er særligt interessant, fordi den kan få store konsekvenser for overførsler af personoplysninger til USA. Standardkontrakterne bruges nemlig flittigt til overførsler fra EU til USA. Hvis de vurderes som værende ugyldige, vil det formentlig resultere i, at der igen skal forhandles med den amerikanske regering, interessenter og EU. Dette kan være en langvarig proces og medfører ofte en del usikkerhed. Det er dog langt fra sikkert, at standardkontrakterne erkendes ugyldige. Indtil EU-Domstolen eventuelt måtte nå frem til et andet resultat i forbindelse med den præjudicielle forelæggelse fra den irske Højesteret, står kontrakterne ved magt.

Vi bemærker, at sagen vedrører overførsler af personoplysninger til USA på baggrund af EU-standardkontrakter og dermed ikke standardkontrakternes generelle gyldighed.

 



 

 

 

 





Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Artikler, der kunne være relevante for dig
EDPB vedtager rapport om dataansvarliges overholdelse af indsigtsretten
EDPB vedtager rapport om dataansvarliges overholdelse af indsigtsretten
21/01/2025
Persondata
Berlingske efterlever nu Datatilsynets krav om cookie wall
Berlingske efterlever nu Datatilsynets krav om cookie wall
30/01/2025
Persondata
Retten til indsigt: Hvad du skal vide fra EDPB’s seneste rapport
Retten til indsigt: Hvad du skal vide fra EDPB’s seneste rapport
31/01/2025
Persondata
Nye sikkerhedsforanstaltninger om sikker transmission
Nye sikkerhedsforanstaltninger om sikker transmission
31/01/2025
Persondata
Virksomhed får alvorlig kritik for behandling af tidligere ansats personoplysninger
Virksomhed får alvorlig kritik for behandling af tidligere ansats personoplysninger
12/02/2025
Persondata, Ansættelses- og arbejdsret
EDPB udsender udtalelse om alderskontrol
EDPB udsender udtalelse om alderskontrol
14/02/2025
Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted