Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Lovforslag om ændring af ejendomsvurderingsloven vedtaget

Bech-Bruun
01/03/2021
Lovforslag om ændring af ejendomsvurderingsloven vedtaget
Skatteministeriet fremsatte den 20. november 2020 et lovforslag om ændring af ejendomsvurderingsloven. Lovforslaget indebærer bl.a. en ændring af vurderingsmetoden for ejendomme, hvorpå der er opført vindmøller og solcelleanlæg, så grundværdien på disse ejendomme skal ansættes i forhold til selve strømproduktionen. Loven er nu vedtaget og træder i kraft den 1. marts 2021.

Siden lovforslaget blev fremsat den 20. november 2020, er det blevet tillagt flere ændringsforslag. Skatteministeriet afgav således den 11. februar 2021 en tillægsbetænkning til forslaget med en række ændringer, der er relevante i forhold til ejendomme, hvorpå der er opført vindmølle- eller solcelleanlæg.


Nedsættelse af den standardiserede pris

Efter det oprindelige lovforslag skulle grundværdien ansættes til den standardiserede produktionskapacitet ganget med en standardiseret pris på 250 kr. pr. MWh. Ved ændringsforslaget er beregningsmetoden fortsat den samme, men den standardiserede pris er nedsat til 180 kr. pr. MWh. Dette medfører, at grundværdien og dermed grundskylden, der skal betales til kommunen, bliver mindre end først antaget, hvilket må anses for at være positivt.


Det fremgår derudover af ændringsforslaget, at arealer, der kan anvendes til opførelse af vindmølle- og solcelleanlæg, skal fritages for stigningen i grundskylden. Denne fritagelse gælder, indtil der er indgået aftale om nettilslutning med netselskabet, eller i tre år efter en lokalplan er godkendt. Æn-dringen sikrer dermed, at ejendomsejere med en ændret lokalplan, der tillader opførelse af vindmølle- eller solcelleanlæg, ikke opkræves grundskyld på baggrund af den ændrede lokalplan, før det reelt er muligt at opføre det tilladte vindmølle- eller solcelleanlæg.


Skatterabat

Det er desuden vigtigt, at Skatteministeriet bekræfter, at ejerne af vindmølle- og solcelleanlæg er omfattet af samme tryghed om ejendomsbeskatning som øvrige ejere af erhvervsejendomme, herunder:


  • markant lavere grundskyldspromiller i 2024
  • stigningsbegrænsning på grundskylden efter 2024
  • skatterabat.

Dette indebærer bl.a., at den gennemsnitlige kommunale grundskyldspromille i 2024 forventes sænket fra aktuelt ca. 26 promille til forventet knap 13 promille af beskatningsgrundlaget. Det skal dog bemærkes, at fordelene i form af lavere grundskyldspromille og stigningsbegrænsningen skal ses i sammenhæng med, at ejendomsvurderingerne forventes at komme til at stige med den nye beregningsmetode, som redegjort for i vores tidligere nyhed.


Loven træder i kraft 1. marts 2021.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted