Landsskatteretten stadfæster afgørelse om potentiel triplebeskatning i sag om managementydelser

Sagens faktiske oplysninger

Hovedanpartshaveren har siden den 1. oktober 2010 ejet 100 pct. af Virksomhed 2. Hovedanpartshaveren har desuden udgjort Virksomhed 2's direktion siden den 6. oktober 2010. 

Virksomhed 2 stiftede den 22. april 2015 Virksomhed 1. Hovedanpartshaveren var ulønnet direktør i Virksomhed 1 i årene 2018-2019.

Virksomhed 2 ApS har siden den 3. september 2017 været 100 pct ejer af Virksomhed 3 og Hovedanpartshaveren har siden stiftelsen udgjort Virksomhed 3's direktion. I årene 2018-2019 var Hovedanpartshaveren den eneste ansatte i Virksomhed 3.

Virksomhed 3 har i årene 2018 og 2019 faktureret management fees, provision mv. inkl. moms til Virksomhed 1. Der var ikke indgået nogen managementkontrakt mellem Virksomhed 3 og Virksomhed 1, men alene mellem Virksomhed 1 og Virksomhed 2.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen var af den overbevisning, at Hovedanpartshaveren skulle anses som rette indkomstmodtager af de management fees mv., der var faktureret fra Virksomhed 3 til Virksomhed 1. I den forbindelse lagde Skattestyrelsen vægt på følgende omstændigheder:

1. at arbejdet udført for Virksomhed 1 kun kan være udført af Hovedanpartshaveren personligt, da der ikke har været andre ansatte i Selskabet i årene 2018-2019.
2. at Hovedanpartshaveren var ulønnet direktør i Virksomhed 1, da han udførte arbejdet i Virksomhed 3 for Virksomhed 1 i årene 2018-2019.
3. at det af Hovedanpartshaveren udførte arbejde for Virksomhed 1 via Selskabet ligger inden for rammerne af det arbejde, som en direktør i et selskab som Virksomhed 1 må forventes at udføre som led i sin ansættelse som direktør. Herved er der lagt vægt på, at Virksomhed 1 i 2018-2020 havde mellem 0 og 2 ½ medarbejdere ansat med løn.

På denne baggrund fandt Skattestyrelsen, at Virksomhed 3 ikke var rette indkomstmodtager af de fakturerede konsulenthonorarer til Virksomhed 1. I stedet anså Skattestyrelsen Hovedanpartshaveren som rette indkomstmodtager. Som følge heraf blev Virksomhed 3's skattepligtige indkomst nedsat med 214.164 kr. for indkomståret 2018 og 260.000 kr. for indkomståret 2019 vedrørende management fee, konsulentarbejde og provision ekskl. moms betalt fra Virksomhed 1.

Skattestyrelsen kvalificerede herefter de samme indtægter som løn til Hovedanpartshaveren for dennes arbejde som direktør i Virksomhed 1. Samtidig blev beløbene anset som et skattepligtigt tilskud inkl. moms fra Hovedanpartshaveren til Virksomhed 3, hvilket medførte, at Virksomhed 3's skattepligtige indkomst i sidste ende blev forhøjet med 53.541 kr. for 2018 og 65.000 kr. for 2019.

Resultatet blev dermed, at både Virksomhed 3 og Hovedanpartshaveren blev beskattet af de samme beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt – i overensstemmelse med Skattestyrelsen – at Hovedanpartshaveren skulle anses som rette indkomstmodtager af indkomsten fra Virksomhed 1, og at betalingerne fra Virksomhed 1 til Virksomhed 3 må anses som et tilskud til Virksomhed 3, der er skattepligtigt i medfør af statsskattelovens § 4.

Retten lagde vægt på, at Hovedanpartshaveren har været direktør og haft den bestemmende indflydelse i både Virksomhed 1 og i Virksomhed 3. Hertil bemærkede retten, at Hovedanpartshaveren har været den eneste ansat i Virksomhed 3, hvorfor ydelserne må anses som leveret af Hovedanpartshaveren personligt

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse, således at Virksomhed 3's skattepligtige indkomst blev forhøjet med 53.541 kr. og 65.000 kr. i indkomstårene 2018 og 2019, på baggrund af det modtagne skattepligtige tilskud fra Hovedanpartshaveren.

Bemærkninger

Afgørelsen tydeliggør et alvorligt problem, idet det samme beløb først beskattes hos hovedanpartshaveren som løn, dernæst hos selskabet som et skattepligtigt tilskud, og i sidste ende endda kan blive underlagt en tredje beskatning, hvis beløbet senere udloddes som udbytte til hovedanpartshaveren.

Dette uhensigtsmæssige og længe kritiserede resultat har været kendt i årevis. Skatteministeriet har da også tidligere tilkendegivet, at man arbejder på en løsning vedrørende reglerne om rette indkomstmodtager og risikoen for triplebeskatning. Skattelovrådet var oprindeligt forventet at afgive en rapport med anbefalinger til eventuelle regelændringer i første halvdel af 2025. Nu lyder meldingen imidlertid, at rapporten først ventes offentliggjort i løbet af efteråret. Det bliver derfor interessant at se, om denne tidsplan rent faktisk holder