Læk af udkast til ny forordning om elektronisk kommunikation

Et udkast til en ny forordning om behandling af personoplysninger ved elektronisk kommunikation er blevet lækket. Selvom der blot er tale om et udkast, har indholdet allerede mødt positive såvel som negative reaktioner. Nedenfor gennemgås nogle af de mest debatterede emner.


Udkastets indhold

Hensigten med forordningen er, at den skal afløse det hidtil gældende direktiv på området: Direktiv 2002/58/EF om behandling af persondata og databeskyttelse i den elektroniske kommunikationssektor (e-databeskyttelsesdirektivet). Direktivet er i dansk sammenhæng implementeret gennem den såkaldte cookie-bekendtgørelse. Det lækkede arbejdsudkast indebærer stramninger på visse områder.


De positive reaktioner

Der er flere, som peger på, at det er yderst positivt, at EU med forslaget er ved at tage hånd om området for den elektroniske kommunikation på trods af et massivt lobbyarbejde fra virksomheder som eksempelvis Facebook og Skype. Det er med andre ord et ambitiøst udkast, som søger at sikre den private borgers personlige oplysninger og privatlivets fred.

At forordningen kommer til at afløse e-databeskyttelsesdirektivet er for mange et positivt element i sig selv, da medlemslandene dermed ikke længere kan tilpasse bestemmelserne til deres egen lovgivning. På den måde opnås der en større konsensus og harmonisering EU-landene imellem.

Endeligt peges der på, at det generelt er positivt, at udkastet til forordningen om elektronisk kommunikation overordnet set er i overensstemmelse med den generelle persondataforordning, som blev vedtaget den 14. april 2016. Ved sikring af, at de to forordningers regulering er i overensstemmelse med hinanden, undgås en lang række uhensigtsmæssigheder og usikkerheder. Det er dog ikke på alle punkter, at de to forordninger stemmer helt overens.


Kritikpunkter

Udkastet til forordningen om elektronisk kommunikation har mødt en del kritik for indholdet af udkastets artikel 16. Artikel 16 giver mulighed for, at firmaer og private kan anvende kunders elektroniske kontaktoplysninger mv. til brug for markedsføring. Anvendelsen skal dog ske under forudsætning af, at oplysningerne er erhvervet ved salg af varer eller tjenesteydelser, og at kunden har mulighed for at sige fra.

Kritikken går i den forbindelse på, at man fra lovgivers side burde have sikret, at kunden til enhver tid udtrykkeligt skal afgive sit samtykke til en sådan anvendelse i stedet for alene at have muligheden for at sige fra. På dette punkt adskiller reglerne i udkastet sig dog ikke fra de gældende regler.

Et andet kritikpunkt er den generelle samtykkeregel i udkastets art. 9, stk. 3. Bestemmelsen foreskriver, at man alene kan kræve, at ens samtykke kan tilbagekaldes hver 6. måned. En sådan regel stemmer ikke overens med reglen i persondataforordningens artikel 7, stk. 3, som giver mulighed for at tilbagekalde sit samtykke til enhver tid.

Det bemærkes for god ordens skyld, at der alene er tale om et udkast. Kromann Reumert følger naturligvis lovgivningsprocessen tæt og vil løbende orientere om udviklingen.