Folketinget har vedtaget et lovforslag, hvorefter selskabslovens særlige betingelser for at yde kapitalejerlån ophæves. Lovændringen gør det således mere fleksibelt for kapitalselskaber at yde kapitalejerlån, men selskabet ledelse skal fortsat være opmærksom på reglerne om kapitalbeskyttelse såvel som de skattemæssige regler.
Et kapitalejerlån kan være attraktivt, fordi lånet kan indgås på vilkår, som aftales mellem selskabet og kapitalejeren.
Selskabslovens tidligere regler om kapitalejerlån
Før 2017 var det efter selskabsloven forbudt at yde kapitalejerlån i Danmark, hvilket var meget restriktivt sammenlignet med lovgivningen i mange andre lande. Fra og med 2017 valgte man fra lovgivers side at tillade kapitalejerlån under iagttagelse af visse betingelser i selskabslovens § 210, stk. 2:
- Lånet skulle kunne rummes inden for selskabets frie reserver
- Lånet skulle ydes på sædvanlige markedsvilkår efter armslængdeprincippet
- Beslutningen om at yde lånet skulle træffes af generalforsamlingen eller efter bemyndigelse fra generalforsamlingen
- Beslutningen om at yde lånet kunne først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport
Med den seneste lovændring med virkning fra årsskiftet er betingelserne i selskabslovens § 210, stk. 2 imidlertid ophævet, således at det er blevet lettere og mere fleksibelt at yde kapitalejerlån.
Ophævelse af selskabslovens regler om kapitalejerlån
Nu kan kapitalselskaber således yde kapitalejerlån ved direkte eller indirekte at stille mider til rådighed for kapitalejerne uden at leve op til de særlige betingelser i selskabsloven, og Erhvervsstyrelsen ophører med at føre kontrol med kapitalselskabernes kapitalejerlån.
Erhvervsstyrelsen vil dog fortsat føre kontrol med overholdelsen af selskabslovens og årsregnskabslovens regler om selvfinansiering, ligesom Styrelsen vil kontrollere, om udlånet er klassificeret korrekt i regnskabet og med de nødvendige nedskrivninger.
Det er derudover vigtigt at være opmærksom på, at selskabslovens almindelige regler om kapitalbeskyttelse fortsat skal iagttages. Selskabets ledelse skal fortsat sikre sig, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til dets løbende drift og nuværende og fremtidige forpligtelser.
Desuden må ledelsen ikke træffe beslutninger, som åbenbart er egnet til at skaffe visse kapitalejere eller andre en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres eller kapitalselskabets bekostning.
Skattereglerne gælder uændret
Dertil kommer den meget vigtige detalje, at ophævelsen af selskabslovens regler om kapitalejerlån ikke har medført skatteretlige ændringer.
På skatterettens område gælder der regler, hvorefter kapitalejerlån, der ikke er ydet på markedsvilkår eller med behørig sikkerhedsstillelse, skal beskattes som udbytte eller løn. Et lån er ikke ydet på sædvanlige markedsvilkår, hvis lånevilkårene er mere lempelige, end hvad kapitalejeren ville kunne opnå i en bank. Det beror på en konkret vurdering, om et lån er ydet på sædvanlige markedsvilkår, herunder henset til rente, afvikling, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse mv.
Læs mere om beskatning af kapitalejerlån her.
Har du brug for hjælp?
Ophævelsen af selskabslovens regler om kapitalejerlån er en god nyhed for danske virksomheder, der øger fleksibiliteten i forholdet mellem selskabet og kapitalejerne.
Det er dog vigtigt at selskabets ledelse er opmærksom på, at selskabslovens regler om forsvarligt kapitalberedskab fortsat er gældende, og at det kan komme til at koste dyrt i skat, hvis lånet ikke ydes på markedsvilkår eller med behørig sikkerhedsstillelse.
Vores eksperter på området er opdateret på seneste lovgivning, og står altid til rådighed for spørgsmål samt en gratis vurdering af din sag.
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice
her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
