Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Hvor går grænsen for den registreredes ret til indsigt?

TVC Advokatfirma
14/10/2022
Hvor går grænsen for den registreredes ret til indsigt?
TVC Advokatfirma logo
I en nylig afgørelse fandt Datatilsynet ikke grundlag for at kritisere håndteringen af klagerens anmodning om indsigt. Afgørelsen behandler rækkevidden af den registreredes ret til indsigt og fastslår i overensstemmelse med tidligere sager, at retten ikke er absolut.

Kort om sagen

Klager havde som registreret anmodet om indsigt i forbindelse med en verserende retssag. Anmodningen blev afvist af databehandleren og dette foranledigede klagers henvendelse til Datatilsynet. I sagen skulle Datatilsynet tage stilling til, om den dataansvarlige ved sin afvisning havde krænket klagers ret til indsigt.  


Lovgrundlag

Som udgangspunkt giver databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1 og 3, den registrerede ret til at få indsigt i de personoplysninger, der behandles om vedkommende. Bestemmelsen fastlægger rettens indhold og omfang, men de nærmere regler for udøvelsen af retten er reguleret ved forordningens artikel 12.


Retten til indsigt begrænses ved forordningens artikel 12, stk. 5, litra b, der bestemmer, at anmodninger kan afvises hvor de er åbenbart grundløse eller overdrevene, især fordi de gentages. Om det er tilfældet, beror på en konkret vurdering og bevisbyrden påhviler den dataansvarlige. Bortset fra det skrevne om gentagne anmodninger giver forordningen ikke nærmere vejledning om hvad, der har betydning for vurderingen. Det bliver derfor relevant at undersøge praksis og den nye afgørelse fra Datatilsynet bidrager til afklaring af spørgsmålet.


Datatilsynet har dannet den praksis, at en arbejdsgiver som udgangspunkt kan afvise at give en ansat indsigt i en omfattende mængde oplysninger, når de oplysninger, der måtte være om den registrerede, navnlig må forventes at beskrive den ansattes funktion under ansættelsen, og derfor ikke i videre omfang handle om den registrerede som sådan.


Den konkrete sag

Ifølge Datatilsynet var udgangspunktet, at klager som registreret havde ret til indsigt i de personoplysninger, som den dataansvarlige behandlede om vedkommende, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1 og 3.


For at kunne tage stilling til om afvisningen alligevel var berettiget, måtte Datatilsynet vurdere om anmodningen var åbenbart overdreven ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 12, stk. 5, litra b.


Som følge af at anmodningen ville nødvendiggøre identifikation, indsamling, gennemgang og vurdering af mere end en mio. dokumenter fordelt på forskellige selskaber, sammenholdt med, at de oplysninger om klager, der måtte fremgå af dokumenterne, i det væsentligste måtte antages at beskrive en funktion som klager havde varetaget og altså ikke handle om klager som sådan, fandt Datatilsynet anmodningen åbenbart overdreven. Af betydning for vurderingen var altså både anmodningens omfang og karakteren de oplysninger, der formentligt ville komme frem ved at efterkomme anmodningen.


Afgørelsen fastslår på den måde, at Datatilsynets praksis om indsigt hos en tidligere arbejdsgiver også kan anvendes i andre sammenhænge. At den dataansvarlige kan afslå en anmodning om indsigt, der omfatter en større mængde dokumenter eller lignende, syntes derfor at være udgangspunktet i tilfælde, hvor oplysningerne ikke kan forventes at handle om den registrerede som sådan. Men forventes dokumenterne at indeholde oplysninger om den registrerede, vil den pågældende derimod som udgangspunkt have ret til indsigt og den dataansvarlige derfor være forpligtet til at identificere, indsamle, gennemgå og vurdere også en større mængde dokumenter.


Se om Datatilsynets praksis om indsigt hos en tidligere arbejdsgiver i afgørelserne 2019-812-0035 og 2021-32-2438, som Datatilsynet også henviser til i nærværende sag.


Datatilsynets afgørelse i nærværende sag kan læses her.


TVC Advokatfirma bemærker

Afgørelsen viser, at retten til indsigt ikke er absolut. I vurderingen af, om en anmodning kan afvises som åbenbart overdreven inddrages anmodningens omfang. Anmodningens omfang berettiger imidlertid ikke i sig selv en afvisning, da det synes afgørende, om oplysningerne handler om den registrerede eller ikke.


De nye regler for håndtering af persondata trådte i kraft i 2018. Reglerne giver de registrerede en række rettigheder, og korrekt håndtering er afgørende.


For nyligt afsluttede Datatilsynet en række tilsyn med håndtering af indsigtsanmodninger. Tilsynet kastede blandt andet lys over, hvad man som virksomhed kan gøre for at understøtte den registreredes ret til indsigt. Datatilsynet henstillede til, at der internt udarbejdes en arbejdsgang, som beskriver processen for at håndtere indsigtsanmodninger. Dette med henblik på at sikre og understøtte en ensartet praksis i hele virksomheden. På samme måde understøtter det en ensartet praksis at udarbejde skabeloner til brug for besvarelse af indsigtsanmodninger.


Du kan læse mere om Datatilsynets tilsyn her.


Vil du vide mere om, hvordan din virksomhed skal forholde sig til den registreredes rettigheder, herunder indsigtsretten, kan du kontakte TVC Advokatfirma. Vi sidder altid klar til en uforpligtende drøftelse af din konkrete case.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
22/03/2024
Persondata, EU-ret
Træning af kunstig intelligens
Træning af kunstig intelligens
03/04/2024
Persondata, Immaterialret
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
VIRK23 er på gaden
VIRK23 er på gaden
16/04/2024
Kontraktret, IT- og telekommunikation, Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted