Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Hvis ikke, så kan du risikere at komme til at hæfte for din underentreprenørs skattebetalinger og bøde

Hulgaard Advokater
14/08/2025
Hvis ikke, så kan du risikere at komme til at hæfte for din underentreprenørs skattebetalinger og bøde
Hulgaard Advokater logo
Skattestyrelsen har i en række sager rejst store krav overfor virksomheder i byggebranchen, for underleverandørers manglende betaling af A-skat og moms. Byggebranchen er desværre præget af en del virksomheder, der ikke betaler den moms og skat, de skal. Er du så uheldig at have arbejdet sammen med en underentreprenør, der ikke har betalt sin skat, kan du risikere, at Skattestyrelsen retter Skattestyrelsens krav mod din virksomhed.

Du kan se et eksempel på en sag her

En underentreprenør – SKV ApS – fakturerer over en periode på tre år byggevirksomheden GV Husbyg ApS, arbejder for 1.000.000 kr. + 250.000 kr. i moms. Der er tale om løbende arbejder i forbindelse med forskellige af GV Husbyg ApS´ byggerier.

De to virksomheder havde bare aftalt de fleste arbejder over telefonen, og SKV ApS havde på de løbende fakturaer faktureret arbejdet som ”månedens arbejde”, og alle betalinger fra GV Husbyg ApS var sket ved bankoverførsler til SKV ApS.


Skattestyrelsen indleder nu en sag overfor GV Husbyg ApS om moms og A-skat, fordi SKV ApS overhovedet ikke havde afregnet moms eller A-skat af lønudbetalingerne til sine ansatte. Det havde Skattestyrelsen fundet ud af i forbindelse med en kontrol af SKV ApS.


Skattestyrelsen begrunder sagen overfor GV Husbyg ApS med, at der ikke er realitet i samarbejdet med SKV ApS, blandt andet med henvisning til, at fakturaerne fra SKV ApS ikke tilstrækkeligt klart angav, hvilket arbejde der var leveret, herunder hvornår, hvor og med hvilke medarbejdere.


Skattestyrelsen henviser til retspraksis, der fastslår, at når der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, har GV Husbyg ApS en streng bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret.


GV Husbyg ApS lykkedes ikke med at dokumentere det udførte arbejde, og Skattestyrelsen fastslår derfor, at der ikke har været et samhandelsforhold mellem SKV ApS og GV Husbyg ApS, og at GV Husbyg ApS derfor egentligt har været arbejdsgiver for de ansatte i SKV ApS.


Skattestyrelsen træffer herefter afgørelse om, at GV Husbyg ApS ikke kan fratrække den af SKV ApS´ fakturerede moms på 250.000 kr. Skattestyrelsen rejste samtidigt krav overfor GV Husbyg ApS om betaling af A-skat af de 1.000.000 kr., som var udbetalt til SKV ApS.


Endeligt sigter Skattestyrelsen GV Husbyg ApS for skatte- og momsunddragelse, hvilket betyder, at GV Husbyg ApS kan få en bødestraf og i værste fald fængselsstraf.


Uanset hvor meget du sikrer dig, kan du ikke gardere dig 100 % mod, at Skattestyrelsen prøver at gøre krav gældende overfor din virksomhed, men det betyder ikke dermed, at de har ret.


Hvis din virksomhed bliver mødt med et skattekrav, er der stor risiko for, at du også bliver mødt med et straffeansvar i form af bøde og i værste fald fængsel.


For at forbedre dine muligheder for at undgå, at Skattestyrelsen gør et krav gældende overfor dig, skal du blandt andet være opmærksom på følgende:


Kender du din underentreprenør?

Du skal passe særligt på, når du samarbejder med nye og udenlandske underentreprenører eller underentreprenører, der tidligere er gået konkurs.


Kan du dokumentere aftalen?

Det er vigtigt at have en skriftlig aftale med din underentreprenør.


Er den skriftlige aftale normal?

Aftalen skal indeholde sædvanlige vilkår om arbejdets karakter, udførelsessted, tidspunkt, sikkerhedsstillelse osv.


Kan du dokumentere, hvem aftalen er indgået med, det udførte arbejde, og hvem der har udført det?

Du skal kunne dokumentere, hvem du har indgået aftalen med, og at det aftalte arbejde faktisk er leveret, f.eks. i form af billeddokumentation. Hvem har kontrol med de medarbejdere, der er på byggepladsen, og hvem der kommer?


Hvor kommer fakturaerne fra og hvor går betalingerne hen?

Hvem tilhører bankkontoen, bruger underentreprenøren flere forskellige bankkonti og CVR-numre?


Er fakturaen udført korrekt?

Fremgår det klart af fakturaen, hvad der opkræves betaling for, og er der store spring i fakturanumrene?


Vi har en del sager og har tre gode råd:

  • Få styr på dine procedurer om indgåelse af aftaler med dine underentreprenører.
  • Gennemgå dine eksisterede aftaler.
  • Hvis Skattestyrelsen banker på, skal du kontakte en skattespecialist med det samme for at undgå, at sagen udvikler sig uhensigtsmæssigt.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Hulgaard Advokater logo
Kolding
Birkemose Allé 41
6000 Kolding
38 40 42 00
Aarhus
Marselisborg Havnevej 26, 1.
8000 Aarhus C
Ballerup
Borupvang 3
2750 Ballerup
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Erhvervslejekontrakter - Her er de typiske fejl du skal være opmærksom på
Hvad skal du være opmærksom på ved erhvervslejekontrakter. Det kommer advokat, Kristina Meier Risbjerg, ind på her.
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Hvad betyder de nye boligskatteregler for dit boligkøb? Skal du købe eller vente?
Der kan særligt være en fordel ved at handle ejendomme inden den 1. januar 2024. Det kommer vi bl.a. nærmere ind på i denne episode.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
Unges køb af bolig med hjælp fra forældre eller indirekte forældrekøb
19/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Finansieringsret og bankret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom, Compliance
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
Medarbejderejevirksomhed – en ny model for kollektivt generationsskifte
27/05/2026
M&A, Selskabsret, Skatte- og afgiftsret
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
Tinglysningsafgift: Virksomhed i storkundeordningen frifundet for straf
26/05/2026
Skatte- og afgiftsret, Strafferet, Retssager og voldgift, Entrepriseret og fast ejendom, Øvrige
Afståelse af erhvervslejemål: hvad er dine rettigheder, risici og krav til processen?
Afståelse af erhvervslejemål: hvad er dine rettigheder, risici og krav til processen?
26/05/2026
Lejeret, Kontraktret, Entrepriseret og fast ejendom
Nu kan du få din egen ladestander – men det er ikke uden ansvar
Nu kan du få din egen ladestander – men det er ikke uden ansvar
26/05/2026
Lejeret, Entrepriseret og fast ejendom, Energiret og forsyningsret
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
Konsulenten – Selvstændig eller lønmodtager
02/06/2026
Ansættelsesret og arbejdsret, Skatte- og afgiftsret, Kontraktret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted