Google vil afprøve grænserne for “retten til at blive glemt” ved EU-Domstolen

Tilbage i 2014 fastslog EU-domstolen, at man, hvis man er registreret under særlige omstændigheder, har ret til at få slettet sine personoplysninger i Googles søgemaskine. Sidenhen er der skrevet meget om denne dom, og retten til at få slettet sine oplysninger ("retten til at blive glemt") er også beskrevet særskilt i den nye databeskyttelsesforordning. Nu er Google dog igen klar til at udfordre det nærmere indhold af denne ret.




I øjeblikket bliver der behandlet en række persondataretlige sager ved EU-Domstolen. To af disse sager udmærker sig ved at omhandle rækkevidden af retten til at blive glemt. Retten til at blive glemt handler i hovedtræk om, hvornår en registreret kan kræve sine personoplysninger slettet hos den, som har registreret dem. Det er således ikke en absolut ret, men en ret der tilkommer en person, hvis en række betingelser er opfyldt.

Den ene sag handler om, hvorvidt personhenførbare oplysninger om kriminelle handlinger og politiske tilhørsforhold automatisk bør slettes af Googles søgemaskine. Den anden sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Google skal implementere retten til at blive glemt på verdensplan og ikke bare inden for EU's grænser.


Kromann Reumerts bemærkninger

Begge sager er ganske principielle. I den førstnævnte sag vil der blandt andet blive taget stilling til, hvor grænsen går mellem retten til privatlivets fred og informationsfriheden.

Den anden sag vil ikke som sådan tage stilling til selve retten til at blive glemt, men derimod i hvilken udstrækning en EU-dom kan få virkning uden for EU's grænser og pålægge Google en forpligtelse til at sikre, at slettede personoplysninger heller ikke kan fremfindes ved søgninger foretaget uden for EU.

Vi følger naturligvis op på sagerne.

 



 

---