Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Det irske datatilsyn: bøde på 225 mio. EUR til WhatsApp

Kromann Reumert
06/10/2021
Det irske datatilsyn: bøde på 225 mio. EUR til WhatsApp
Kromann Reumert logo
Whatsapp har modtaget en bøde på hele 225 millioner euro fra det irske datatilsyn. Der er tale om den næststørste GDPR-bøde nogensinde.

Sagen kort

På baggrund af en række klager tog det irske datatilsyn i 2018 sagen op til behandling for at undersøge, om Whatsapp levede op til gennemsigtighedsprincippet.

Whatsapp er ejet af Facebook, og når du bruger app'en, deles dine oplysninger med Facebook. Det irske datatilsyn har undersøgt gennemsigtigheden af Whatsapps databehandling over for både brugere og ikke-brugere, herunder delingen af oplysninger med Facebook.


Whatsapp har appelleret sagen til Irlands High Court.


Artikel 65-proceduren

Whatsapp har hovedsæde i Irland. Da Whatsapp har brugere i flere lande i EU, og der derfor sker grænseoverskridende behandling af personoplysninger, kræves det efter databeskyttelsesforordningens artikel 60, at disse EU-lande inddrages og høres forud for en afgørelse.


Som såkaldt ledende tilsynsmyndighed i sagen sendte det irske datatilsyn derfor udkast til deres afgørelse til andre relevante tilsynsmyndigheder i andre EU-lande. En række af disse tilsyn meddelte, at de var uenige i det irske datatilsyns afgørelse, særligt i relation til bødestørrelsen. Ved manglende enighed mellem tilsynene i EU-lande, ender sagen i en artikel 65-procedure, hvor Det Europæiske Databeskyttelsesråd inddrages.


Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) vurderede, at indsigelserne fra de andre EU-lande var relevante og begrundede, og afgav på den baggrund en bindende afgørelse. Med afgørelsen ændrede de det irske datatilsyns afgørelse, i forhold til hvilke af forordningens artikler der var overtrådt, bødestørrelsen samt deadline for compliance.  


Udover de bestemmelser i databeskyttelsesforordningen, som det irske datatilsyn i forvejen havde fundet var overtrådt, art. 12, art. 13 og art. 14, fandt EDPB yderligere, at WhatsApp også har overtrådt gennemsigtigheds-princippet i art. 5, stk. 1, litra a.


Derudover har EDPB – med fastsættelsen af bødestørrelsen – for første gang præciseret fortolkningen af forordningens art. 83, stk. 3: Hvis flere overtrædelser angår det samme eller sammenkædede forhold, skal alle overtrædelserne indgå i overvejelserne, når bødestørrelsen skal fastsættes.


På den baggrund er EDPB kommet frem til en noget højere bødestørrelse, end det irske datatilsyn først var kommet frem til.


Til slut har EDPB i deres bindende afgørelse henstillet til, at tidsfristen for, hvornår WhatsApp skal have rettet op på forholdene, ændres fra seks måneder til tre måneder, da der er tale om et brud på det fundamentale gennemsigtighedsprincip.


Vores bemærkninger

Det er første gang, at EDPB præciserer, hvordan databeskyttelsesforordningens artikel 83 skal fortolkes. Resultat blev: Hvis flere overtrædelser angår det samme forhold eller sammenkædede forhold, skal alle overtrædelserne indgå i overvejelserne, når bødestørrelsen skal fastsættes.


Det er også interessant, at EU-landene har forskellige opfattelser af, hvad afgørelsen skulle lyde på, før EDPB traf den bindende afgørelse. Med ikrafttrædelsen af GDPR gik man væk fra et direktiv og sigtede derimod mod konformitet i anvendelsen og fortolkningen af reglerne på tværs af landegrænser. Sagen er et udtryk for, at selvom samme regler gælder for alle lande i EU, er det ikke ensbetydende med, at samme resultat nås i de respektive lande.


Læs EDPB's pressemeddelelse.

Læs pressemeddelelsen fra det irske datatilsyn.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Artikler, der kunne være relevante for dig
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
Manglende open source policy udgør en risiko for softwarevirksomheder
01/03/2024
Persondata, Compliance, IT- og telekommunikation
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
Chromebook-sagens relevans – herunder når du udleverer en computer eller mobiltelefon som arbejdsredskab
08/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen etablerer AI-sandkasse
11/03/2024
Persondata, IT- og telekommunikation, Compliance
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
AI Act vedtaget af Europa-Parlamentet
22/03/2024
Persondata, EU-ret
Træning af kunstig intelligens
Træning af kunstig intelligens
03/04/2024
Persondata, Immaterialret
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
Ansvaret for cybersikkerhed ligger hos ledelsen
08/04/2024
Persondata, Compliance, Øvrige
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du hjælp til at finde en specialist?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted