Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

De første sanktioner for­ventes inden ud­gangen af 2018

Kromann Reumert
04/11/2018
De første sanktioner for­ventes inden ud­gangen af 2018
Snart vil både private virksomheder og offentlige myndigheder blive ramt af de første sanktioner for at overtræde databeskyttelsesforordningen. Anmeldelser, der er indgivet af den østrigske privatlivsaktivist, Max Schrems, hører dog formentlig ikke til de sager, som forventes at blive afsluttet inden udgangen af året.

Ifølge den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kan vi mod slutningen af året forvente at se de første sanktioner for overtrædelse af databeskyttelsesforordningen. Der er dog ikke nødvendigvis kun tale om udstedelse af bøder, da også andre former for sanktioner kan være relevante, såsom et midlertidigt forbud i forhold til en given behandlingsaktivitet. Det forventes at ramme både virksomheder, som er etableret i EU – uanset hvor deres hovedkontor måtte være – og offentlige myndigheder i EU-landene.

Anmeldelser, der er indgivet af den østrigske privatlivsaktivist Max Schrems den 25. maj 2018, dvs. samme dag som databeskyttelsesforordningen fandt anvendelse, mod Facebook, Google, Instagram og WhatsApp forventes dog ikke at være blandt de første sager, da disse sager stadig er i den indledende fase.

Østrig er et af de lande, der allerede har udstedt de første bøder efter databeskyttelsesforordningen. Den østrigske sag angik en organisation, der havde et videokamera foran sin bygning. Der blev lavet optagelser af både området, der tilhørte organisationen, og en stor del af fortovet. Det østrigske datatilsyn nåede frem til, at en sådan overvågning af det offentlige rum var i strid med databeskyttelsesforordningen, og organisationen blev derfor pålagt en bøde på 4.800 euro.

I Storbritannien er der også stort fokus på overtrædelser af databeskyttelsesforordningen. Det britiske datatilsyn, ICO, har blandt andet sendt en meddelelse til det canadiske dataanalyseselskab AggregateIQ Data Services Ltd, som opsamler og benytter personoplysninger til reklamer og analyser – især i forbindelse med valg. I meddelelsen anmoder ICO det canadiske selskab om at stoppe med at benytte EU-borgernes personoplysninger til at foretage målrettede reklamer og analyser. AggregateIQ har appelleret sagen til de britiske domstole, som i den nærmeste fremtid vil behandle sagen.

I Danmark er de første inspektioner gennemført, og Datatilsynet har også håndteret en del sager vedrørende opfølgning i forhold til anmeldte sikkerhedsbrud og indgivne klager. Indtil videre er der ikke offentliggjort nogen afgørelser, hvor der pålægges en sanktion efter databeskyttelsesforordningen.

 



 




Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Artikler, der kunne være relevante for dig
Status på Den Nationale Whistleblowerordning for 2024
Status på Den Nationale Whistleblowerordning for 2024
21/03/2025
Persondata, Compliance, Miljøret, EU-ret
EDPB vedtager udtalelse om implementering af PNR-direktivet
EDPB vedtager udtalelse om implementering af PNR-direktivet
24/03/2025
Persondata, Transportret
Datatilsynets udsender deres årsrapport for 2024
Datatilsynets udsender deres årsrapport for 2024
26/03/2025
Persondata, Compliance
Overholder I slettefristerne for personoplysninger?
Overholder I slettefristerne for personoplysninger?
04/04/2025
Persondata, Compliance
Moderne biler indsamler store mængder data om dig og din adfærd
Moderne biler indsamler store mængder data om dig og din adfærd
31/03/2025
Persondata
EDPB vedtager opdateret version af proceduren for godkendelse af Binding Corporate Rules
EDPB vedtager opdateret version af proceduren for godkendelse af Binding Corporate Rules
07/04/2025
Persondata
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2025 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted