Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Ledige stillinger Domme
Tilmeld nyhedsservice Om Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
ARTIKEL

Datatilsynet indstiller IDdesign A/S til millionbøde

Udgivet af

Datatilsynet har i en ny afgørelse politianmeldt IDdesign A/S og indstillet selskabet til en bøde på 1,5 mio. kr. Datatilsynet fandt, at IDdesign A/S havde tilsidesat databeskyttelsesreglerne for sletning af oplysninger på ca. 385.000 kunder.



Datatilsynets afgørelse er truffet på baggrund af et tilsynsbesøg den 8. oktober 2018, hvor Datatilsynet skulle påse, om IDdesign A/S havde fastsat frister for sletning af kundernes oplysninger, og om fristerne blev overholdt.

IDdesign A/S oplyste forud for tilsynet, hvilke systemer selskabet anvendte til behandling af personoplysninger. I den forbindelse blev det oplyst, at IDdesign A/S i udvalgte butikker fortsat anvendte et ældre system, hvor oplysninger om kunders navn, adresse, telefonnummer, e-mail og køb blev behandlet. I alt havde IDdesign A/S oplysninger om ca. 385.000 kunder i systemerne.

Datatilsynet konstaterede på baggrund af tilsynet og de af IDdesign A/S fremsendte oplysninger, at IDdesign A/S ikke havde overholdt kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, der tilsiger, at personhenførbare oplysninger ikke må opbevares i længere tid end nødvendigt under hensyntagen til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

I forlængelse heraf anførte Datatilsynet bl.a., at selskabet ikke havde dokumenteret tilstrækkelige procedurer for sletning af oplysningerne, og at selskabet havde fortsat behandlingen af personoplysninger udover de frister for sletning af oplysninger, som var fastsat af selskabet.

Datatilsynet valgte på baggrund heraf at indgive politianmeldelse af IDdesign til Østjyllands Politi.

Du kan læse mere om Datatilsynets afgørelse her.


TVC Advokatfirma bemærker


TVC Advokatfirma har tidligere skrevet om taxaselskabet Taxa 4x35, der i marts 2019 blev politianmeldt og indstillet til en bøde på 1,2 mio. kr. Datatilsynets indstilling af IDdesign A/S til en bøde på 1,5 mio. kr. kommer i kølvandet herpå.

Datatilsynet slår i begge afgørelser fast, at det kun er tilladt at gemme personoplysninger, når det kan begrundes i et sagligt formål. Det er med andre ord ikke tilladt at gemme oplysninger i længere tid end nødvendigt. Datatilsynets afgørelser illustrerer dermed vigtigheden af, at man som virksomhed har faste retningslinjer for sletning af personoplysninger, og at disse retningslinjer overholdes.

Hvis du har spørgsmål til databeskyttelsesreglerne om sletning eller databeskyttelsesreglerne i øvrigt, sidder TVC Advokatfirmas specialister altid klar til en uforpligtende drøftelse.

 


Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →

Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.

Andet indhold, der kunne være relevant for dig

Forældre kan få indsigt i afdøde børns oplysninger
Forældre kan få indsigt i afdøde børns oplysninger
25/06/2026
Persondataret, Compliance
Datatilsynet igangsætter undersøgelse af oplysningspligten over for ansatte og jobansøgere.
Datatilsynet igangsætter undersøgelse af oplysningspligten over for ansatte og jobansøgere.
06/07/2026
Persondataret, Compliance
Cybersikkerhed i maskiner
Cybersikkerhed i maskiner
14/08/2026
IT-ret, Persondataret, Compliance, Øvrige
Højesteret: 30.000 kr. i godtgørelse for GDPR-brud
Højesteret: 30.000 kr. i godtgørelse for GDPR-brud
31/08/2026
Persondataret
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62A, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
[email protected]
Ønsker du at udgive materiale?
2026 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted