Praktisk ansættelsesret
I en kendelse af 8. oktober 2026 har Tvistighedsnævnet tilkendt en murerlærling godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, godtgørelse i anledning af ophævelse af uddannelsesaftalen samt efterbetaling af løn mv., efter at virksomheden blandt andet havde henvist til den forkerte overenskomst og undladt at udbetale løn.
Sagen vedrørte en murerlærling, som i oktober 2024 indgik en uddannelsesaftale med en virksomhed. Det fremgik af uddannelsesaftalen, at ansættelsesforholdet var omfattet af Bygningsoverenskomsten, og at lønnen skulle udgøre den gældende mindstebetaling for elever og lærlinge efter den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet.
Lærlingen ophævede i oktober 2025 uddannelsesaftalen med den begrundelse, at virksomheden gentagne gange ikke havde udbetalt løn rettidigt. Det blev blandt andet gjort gældende, at lønnen for september og oktober 2025 ikke var blevet udbetalt.
Efter et forgæves forligsforløb ved det faglige udvalg blev sagen indbragt for Tvistighedsnævnet med krav om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen samt betaling af manglende løn, pension, feriepenge og særlig lønopsparing.
Efter erhvervsuddannelsesloven skal uddannelsesaftalen angive den løn, virksomheden skal betale til elever og lærlinge under oplæringsophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.
Hvis uddannelsesaftalen indeholder forkerte oplysninger om blandt andet den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet, kan lærlingen tilkendes en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.
Nævnet lagde til grund, at den kollektive overenskomst inden for mureruddannelsen er Overenskomst for murer- og murerarbejdsmandsarbejde. Henvisningen til Bygningsoverenskomsten i uddannelsesaftalen, som gælder for tømrere, var derfor forkert.
Efter nævnets vurdering var der tale om en væsentlig mangel. Der blev blandt andet lagt vægt på, at overenskomsten har central betydning for uddannelsesforholdet, herunder for elevens aflønning. Nævnet bemærkede endvidere, at fejlen havde haft betydning i den konkrete sag, idet lærlingen ikke var blevet lønnet i overensstemmelse med den korrekte overenskomst.
På den baggrund blev virksomheden pålagt at betale 5.000 kr. i godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.
Tvistighedsnævnet skulle herefter tage stilling til, om lærlingen havde været berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen.
På baggrund af sagens oplysninger, herunder navnlig den manglende udbetaling af løn for september og oktober 2025, fandt nævnet, at lærlingen var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen.
Da det var virksomhedens forhold, der havde givet anledning til ophævelsen, fandt nævnet samtidig, at lærlingen havde krav på godtgørelse for mistet uddannelsesgode.
Godtgørelsen blev i overensstemmelse med fast praksis fastsat til 40.000 kr.
Derudover tilkendte Tvistighedsnævnet lærlingen 77.912,37 kr. i efterbetaling af løn og øvrige lønkrav, idet han ikke var blevet aflønnet i overensstemmelse med den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet og ikke havde modtaget løn for september og oktober.
Sammen med godtgørelserne blev virksomheden pålagt at betale i alt 122.912,37 kr. med tillæg af renter.
Kendelsen illustrerer, at manglende eller forsinket lønudbetaling kan udgøre en så væsentlig misligholdelse, at eleven er berettiget til at ophæve af uddannelsesaftale og samtidig kræve godtgørelse for mistet uddannelsesgode.
Desuden viser afgørelsen at erhvervsuddannelsesloven sikrer elever krav på aflønning efter den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet, uanset om virksomheden selv er overenskomstdækket. Fejl i aflønningen kan derfor medføre betydelige krav på efterbetaling af manglende løn og øvrige lønkrav samt krav efter ansættelsesbevisloven.
Hos Littler rådgiver vi løbende virksomheder om ansættelsesbeviser og tvister vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for elever og lærlinge.
Disclaimer: Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Har du spørgsmål til dette indlæg, er du mere end velkommen til at kontakte os.
Denne artikel er udgivet efter aftale med Littler Denmark. Den er oprindeligt udgivet her.
Skal din artikel også udgives via Jurainfo og udsendes direkte, via e-mail, til personer og virksomheder som specifikt efterspørger viden og kompetencer inden for dit område? Ansøg om en profil her.
Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.