Jurainfo logo
LUK
Juridiske nyheder Kurser Find juridisk specialist Jobbørs Domme
Om Jurainfo Podcasts Juridiske links Privatlivspolitik Kontakt
Ansøg om en profil Bliv kursusudbyder Bliv jobannoncør
Artikel

Afløseren for Safe Harbour-ordningen er officielt vedtaget

Delacour
04/08/2016
Afløseren for Safe Harbour-ordningen er officielt vedtaget

Safe Harbour-ordningen, der i oktober 2015 blev erklæret ugyldig af EU-Domstolen, fik d. 12. juli 2016 formelt sin afløser, hvor EU-Kommissionen, som den sidste EU-institution, godkendte den nye EU-U.S. Privacy Shield-aftale.



Baggrunden for EU-U.S. Privacy Shield

EU-U.S. Privacy Shield-aftalen skal sikre, at personoplysninger der sendes fra Europa til USA behandles med tilstrækkelig beskyttelse, når oplysningerne befinder sig i USA. Aftalen stiller især krav til, hvordan amerikanske myndigheder må have adgang til personoplysninger om EUs borgere.

Som beskrevet i DELACOURs nyhed af 14. april 2016, vendte EUs persondataekspertgruppe, den såkaldte Artikel 29-Gruppen, tommelfingeren nedad til EU-U.S. Privacy Shield efter ekspertgruppens undersøgelse af Privacy Shieldet i april 2016. Den endelige vedtagelse af Privacy Shield-aftalen sker imidlertid efter, at der i forhold til den tidligere version er foretaget en række forbedringer af Artikel 29-Gruppens kritikpunkter.

EU-U.S. Privacy Shield certificering  

Måden, hvorpå EU-U.S. Privacy Shield-aftalen fungerer, betyder, at amerikanske virksomheder kan certificere sig under EU-U.S. Privacy Shield, idet virksomhederne da skal efterkomme de forpligtelser, som den nye aftale stiller til behandlingen af personoplysninger om EU's borgere.

Certificering under EU-U.S. Privacy Shield betyder, at de amerikanske virksomheder skal fortage regelmæssige ajourføringer af behandlingen af personoplysninger samtidig med, at virksomhederne er underlagt kontrol fra det amerikanske handelsministerium.

Europæiske virksomheder og myndigheder, som har brug for at persondata til USA, kan indgå databehandleraftaler med de certificerede amerikanske virksomheder for derefter at overføre persondata til disse amerikanske virksomheder.

Fremgangsmåden ved den nye aftale minder således om Safe Harbour-ordningen, men EU-U.S. Privacy Shield stiller øgede krav til de amerikanske virksomheders behandling af overførte personoplysninger og den amerikanske stats kontrol med de certificerede virksomheder, og Privacy Shieldet indeholder også restriktioner for den amerikanske stats adgang til personoplysningerne. Amerikanske virksomheder, der var tilsluttet den gamle Safe Harbour-ordning, skal derfor nu lade sig certificere under EU-U.S. Privacy Shield og sørge for at leve op til de nye krav.

Bøder, løbende kontrol og ombudsmandsinstitution

Efterkommer de amerikanske virksomheder ikke forpligtelserne som foreskrevet i Privacy Shield-aftalen, pålægges de sanktioner og fjernes fra listen over virksomheder certificeret i henhold til Privacy Shield-aftalen.

Skulle der være mistanke om brud på aftalen, vil registrerede europæiske borgere kunne klage over dette til en uafhængig amerikansk ombudsmand.

EU-Kommissionen og det amerikanske handelsministerium vil årligt evaluere aftalen for at sikre, at den fungerer efter hensigten og at de registrerede europæiske borgeres personoplysninger nyder tilstrækkelig databeskyttelse.

Tal med DELACOUR

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med vedtagelsen og indholdet i EU-U.S. Privacy Shield-aftalen, kan du rette henvendelse til DELACOUR og få en snak med vores specialister i persondataret.

Den omtalte endelige version af aftalen for EU-U.S. Privacy Shield kan læses her 

 

 






Gå ikke glip af vigtig juridisk viden - Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice her →
Delacour logo
København
Portland Towers
Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn
70 11 11 22
70 11 11 33
delacour@delacour.dk
Aarhus
Åboulevarden 13
8000 Aarhus C
Gratis Nyhedsservice
Gå ikke glip af vigtig juridisk viden
Vær den første til at modtage relevante juridiske nyheder inden for dine interesseområder
Tilmeld dig nu
Fagligt indhold, der kunne være relevante for dig
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Jurainfo logo
EXCLUSIVE
VIDEO
Hvornår må du udsende nyhedsbreve og tilbud til dine kunder?
Det kræver et markedsføringssamtykke fra dine kunder, hvis du ønsker at udsende nyhedsmail, sms'er eller på anden måde kontakte dem med gode tilbud. Advokat, Torsten Hylleberg, kommer her nærmere ind på hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med indhentelse af markedsføringssamtykker.
4 år med GDPR
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
4 år med GDPR
Hvordan ligger landet 4 år efter ikrafttrædelsen af Databeskyttelsesforordningen?
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Jurainfo Exclusive logo
PODCAST
Tredjelandsoverførsler og den nye aftale med USA
Vi sætter fokus på overførsel af personoplysninger til usikre tredjelande, herunder overførsler til USA baseret på den nye aftale mellem EU og USA.
Artikler, der kunne være relevante for dig
EDPB vedtager udtalelse om den dataansvarliges forpligtelser ved brug af databehandlere
EDPB vedtager udtalelse om den dataansvarliges forpligtelser ved brug af databehandlere
10/10/2024
Persondata
Kræftens Bekæmpelse idømt bøde i GDPR-sag
Kræftens Bekæmpelse idømt bøde i GDPR-sag
11/10/2024
Persondata
EDPB har vedtaget en vejledning om interesseafvejningsreglen
EDPB har vedtaget en vejledning om interesseafvejningsreglen
21/10/2024
Persondata
Ret til indsigt i oplysninger på utilsigtet modtager
Ret til indsigt i oplysninger på utilsigtet modtager
11/11/2024
Persondata
Meta giver brugerne flere valgmuligheder
Meta giver brugerne flere valgmuligheder
18/11/2024
Persondata
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
Kommune får kritik for deres sikkerhedsprocedurer
19/11/2024
Persondata, Compliance
Jurainfo logo

Jurainfo.dk er landets største juridiske nyhedsside. Her finder du juridiske nyheder, kurser samt ledige juridiske stillinger. Vi hjælper dagligt danske virksomheder med at tilegne sig juridisk viden samt at sætte virksomheder i forbindelse med den rigtige juridiske rådgiver, når de har brug for råd og vejledning.

Jurainfo.dk ApS
CVR-nr. 38375563
Vandtårnsvej 62B, DK-2860 Søborg
(+45) 71 99 01 11
kontakt@jurainfo.dk
Ønsker du at udgive materiale?
2024 © Jurainfo.dk - Juridiske nyheder og arrangementer samlet ét sted