

Peter Justesen
Erfaring
Persondataret
Peter er specialiseret inden for persondataret og har arbejdet med området i en årrække. Han har over de seneste år rådgivet en række nationale og internationale virksomheder i forbindelse med implementeringen af den nye Persondataforordning.
Før dette har Peter bl.a. været ansat hos Datatilsynet, hvilket har givet Peter et enestående indblik i, hvordan tilsynet arbejder, herunder hvordan sager behandles og vurderes, hvordan kontrolbesøg fra Datatilsynet foregår, samt hvordan klager fra registrerede modtages, behandles og afgøres. Dette giver Peter en fordel i hans rådgivning af klienter, da han véd, hvordan Datatilsynet agerer og dermed er bedre rustet til at rådgive en klient i dialogen med tilsynet.
Kommerciel indblik
Som leder af Lundbecks juridiske afdeling har Peter fået et kommercielt indblik i og forståelse af en kommerciel virksomheds behov som klient og en forståelse for, hvordan en international virksomhed agerer og prioriterer. Peter har på egen krop oplevet, hvor vigtigt det er at have fagligt dygtige rådgivere, men også rådgivere, der er dygtige til at kommunikere og levere præcise, korte og klare anbefalinger. Derfor arbejder Peter i dag selv efter at levere let forståelig rådgivning, som er præcis og operativ for en kommerciel virksomhed. Dermed har Peter både kommerciel erfaring samt erfaring i, hvordan en tilsynsmyndighed arbejder.
CV
- Specialistadvokat – Sønderstrøm & Pihl (2012 – )
Peter er i dag en del af advokatfirmaet Sønderstrøm & Pihl og er leder af advokatfirmaets risk- og complianceafdeling. - Head of Legal – Lundbeck (2008 – 2012)
En del af den overordnede ledelse og ansvarlig for virksomhedens juridiske forhold, herunder virksomhedens kontrakter. - Jurist – Datatilsynet (2002 – 2008)
Varetagelse af overordnet rådgivning af danske virksomheder i efterlevelse af persondatareglerne. Deltagelse i diverse kontrolundersøgelser foretaget af tilsynsmyndigheden.
Certificeringer
Peter er certificeret persondata-advokat ved Persondata-instituttet.
Undervisning
Peter er anerkendt som en af de ledende danske rådgivere inden for området og anvendes derfor også ofte som underviser på Københavns Universitet samt en række kommercielle kursusvirksomhederne, herunder Djøf, Danske Advokater, JUC og Insight Events.
Udgivelser
Peter har medvirket til flere udgivelser inden for persondataret, herunder bogen ”GDPR i praksis” udgivet i 2019, artiklen ”Bøder efter databeskyttelseslovgivningen” udgivet i tidsskriftet GDPR Tidende i 2018 samt et kapitel om dataansvar i bogen ”Dataansvar før og efter forordningen”.
Fagudvalg
Peter var fra 2016-2018 en del af fagudvalget for udarbejdelsen af den nye databeskyttelseslov. Dette skete efter indstilling fra både Danske Advokater og Advokatsamfundet grundet Peters mange års erfaring inden for persondataretten og engagement i diverse debatter inden for området. Arbejdet i fagudvalget har givet Peter en særlig indsigt i databeskyttelseslovgivningen og tankerne bag lovgivningen, som er enestående for forståelsen og anvendelsen af regelsættet.
Møderet
Peter har møderet for både Byretten, Landsretten samt Højesteret.
Sprog
Peter taler sprogene dansk, engelsk og fransk
Peter rådgiver alle typer af virksomheder inden for persondataretten. Inden for de seneste år har Peter dog primært arbejdet med at implementere Persondataforordningen (GDPR) hos en række internationale virksomheder. Her har Peter bl.a. været med til at:
- udarbejde persondatapolitikker (Privacy policy)
- udarbejde og forhandling af internationale databehandleraftaler, herunder databehandleraftaler med virksomheder placeret i usikre tredjelande (lande uden for EU). En række af disse virksomheder har været fra USA, hvorfor Peter bl.a. har indgående kendskab til databehandling i USA samt Privacy Shield certificeringer.
- udarbejde af talrige og komplicerede vurderinger af placeringen af dataansvar. Peter har bl.a. bistået NETS i deres vurdering og sondring mellem, hvornår NETS er dataansvarlig kontra databehandler.
- udarbejde af Mærsks personalepolitikker og information til medarbejdere om hvilke personoplysninger virksomheden behandler om sine medarbejdere, samt en vurdering af hvornår disse oplysninger skal gives og i hvilken form.
- bistå DSB i forbindelse med besvarelse af klager fra registrerede til Datatilsynet.
- bistå Novo Nordisk ved forberedelse og under kontrolbesøg fra Datatilsynet.
- udarbejde sikkerhedsmanualer og procedurer ved datasikkerhedsbrud.
- vurdere samspillet mellem databeskyttelseslovgivningen og anden lovgivning som f.eks. markedsføringsloven, bogføringsloven, apotekerloven og bekendtgørelse om distribution af lægemidler.
Peter har bl.a. ydet rådgivning inden for persondataretten til virksomheder som DSB, Mærsk, Novo Nordisk, Dansk Industri, Parkzone og Apotekerforeningen.